LOVE IS WAR 2: Dantes historie by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

HEMMELIGHEDER. LØGNE. BEDRAG. ÆGTE KÆRLIGHED.

R.K. Lilley

SCARLETT Han havde gjort det igen. Brændt mig. Knækket mig. Givet mig luft, kun for at efterlade mig gispende tilbage. Men så ændrede noget sig. Noget, der tilintetgjorde mig fuldkommen. Noget, der gjorde mig hel igen.

Siden et voldsomt brud fem år tidligere har Scarlett og Dante levet i et had-kærlighedsforhold til hinanden. Kemien mellem dem er intens, og alligevel bekriger de gang på gang hinanden. Gamle hemmeligheder og løgne kommer op til overfladen, og langsomt afdækkes Dantes historie. Vil krigen omsider være forbi? Og vil kærligheden overleve? LOVE IS WAR er den dramatiske fortælling om Scarlett og

Dantes historie

Dantes stormombruste kærlighed. Første bog i serien fortalte historien fra Scarletts perspektiv, mens vi i denne anden og sidste bog får Dantes historie.

R.K. Lilley er amerikansk bestsellerforfatter. Hun skriver dampende hede kærlighedshistorier og bor i Texas med sin mand og sine to sønner. Love is war 1 og 2 er hendes første udgivelser på dansk.

”Smuk, gribende, intens og fuld af følelser. R.K. Lilley forstår virkelig at skabe en gnistrende kemi mellem sine karakterer.”

DANTE Vores kærlighed var forbandet fra begyndelsen. Hun vidste det ikke, men det gjorde jeg. Alt, hun vidste, var, at jeg havde forrådt hende. Gjort utilgivelige ting. Ja, jeg havde brudt mine løfter lige så sikkert, som jeg havde knust hendes hjerte. Men ligesom enhver krig har ofre, og enhver løgn har konsekvenser, har ethvert røvhul også sine grunde.

– GOODREADS

Mød R.K. Lilley på: rklilley.com facebook.com/authorrklilley Instagram: @authorrklilley Twitter: @authorrklilley

#loveiswar

”En ubeskriveligt smuk kærlighedshistorie.” – AUDREY CARLAN, FORFATTER TIL CALENDAR GIRL 9 788711 566930

LOVEBOOKS.DK

LOVEBOOKS

Ude nu

R.K. LILLEY

LOVE IS WAR 2 DANTES HISTORIE

På dansk ved Lars Bøgeholt Pedersen

Love is war - Dante.indd 3

06/04/17 2:52 pm

Love is war 2 – Dantes historie er oversat fra amerikansk efter Breaking Her Copyright © 2016 R.K. Lilley All rights reserved Dansk copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Bogen er sat med Palatino og trykt hos Scandbook UAB, 2017 Omslag: Carina Krusaa, Farmhouse Design ISBN: 978-87-11-56693-0 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lovebooks.dk www.lindhardtogringhof.dk LOVEBOOKS – et imprint under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Love is war - Dante.indd 4

06/04/17 2:52 pm

TAK Denne bog er dedikeret til alle jer mænd, som ikke er bange for at elske komplicerede, vanskelige kvinder. Som ikke er bange for styrke. Som ikke lader jer skræmme bort af traumer. Robusthed intimiderer jer ikke. I ser ikke bagage som afskrækkende. Det er de ting, der skaber en rigtig mand. I sætter også pris på mere end en skefuld diabolsk frækhed til jeres morgenkaffe. Fandens også. Okay, jeg kan også godt se, hvad jeg gjorde der. Det her er blevet til endnu en dedikation til hr. Lilley. Men, altså, han er også temmelig cool. Kære mand, du ville have mere end en ægtefælle, du ville have en ligeværdig partner for livet, og det fik du. I medgang og modgang, skat.

Love is war - Dante.indd 5

06/04/17 2:52 pm

Love is war - Dante.indd 6

06/04/17 2:52 pm

KAPITEL 1 ”Hjertet er født til at blive knust.” ~ Oscar Wilde

Nu - Scarlett Anton var hjemme hos os og prøvede på at muntre mig op igen. Han havde taget en kæmpe flaske Patrón med. Det var et godt forsøg. Som tak for tequilaen lavede jeg en syvlagsbrownie til ham. De to ting gik ikke godt sammen, men jeg var ligeglad. Jeg indtog kun den ene. Demis niece, Olivia, var også kommet for at overnatte. Det skete, hver gang vi var hjemme i en længere periode. Demi var en hengiven moster og et naturtalent med børn. Jeg var det modsatte. De gjorde mig utilpas. Jeg havde ikke været god med børn, da jeg selv var et. Og at vokse op havde ikke gjort det bedre. Olivia var en yndig lille pige med Demis kulør, sort hår og blå øjne. Hun var meget velplejet. Nogen, formentlig alle i hendes liv, tog sig godt af hende.

Love is war - Dante.indd 7

06/04/17 2:52 pm

Jeg tænkte kortvarigt på, hvordan det måtte føles for et barn. Pigerne planlagde at tage lille Olivia med i zoologisk have. De havde selvfølgelig også inviteret mig, ja, selv Anton, men jeg var ikke i humør til at være i nærheden af børn, og da slet ikke at tilbringe en hel dag med et. Desuden havde jeg noget meget vigtigt, jeg skulle – blive hjemme og arbejde på mit dagdrikkeri. Jeg gjorde et fortrinligt stykke arbejde indtil videre. Klokken var knap nok tolv endnu, og Anton og jeg var allerede gået i gang med at drikke shots. Jeg stod i køkkenet, vendt mod Anton hen over køkkenøen. ”Fordi tequila,” skålede vi og tog endnu et shot. Jeg blev først færdig med den runde og satte triumferende glasset foran ham, mens han stadig var ved at tømme sit. På det tidspunkt kom Olivia hoppende ud, tilsyneladende træt af at se tegnefilm, mens hun ventede på, at de andre skulle blive klar. Hun lænede sig mod køkkenbordet og stirrede på mig. Hun var et nysgerrigt, opvakt barn. Alle omkring hende forgudede hende, og hun lod til at være helt klar over det. Jeg gik ud fra, at ingen nogensinde havde slået hende for at stille det forkerte spørgsmål, så hun spurgte om, hvad end der faldt hende ind. ”Hej tante Scar.” Hun smilede til mig. Hun kaldte alle, der boede her, for tante. Jeg vidste ikke, hvor hun havde fået idéen. Fra Demi, gik jeg ud fra. ”Hej Olivia,” svarede jeg alvorligt. 8

Love is war - Dante.indd 8

06/04/17 2:52 pm

Som jeg før har sagt, jeg er dårlig med børn. ”Hej mister Anton,” sagde hun til Anton. Han blinkede til hende, mens han rastløst kløede sig på sin skæggede kæbe og så lige så utilpas ud, som jeg følte mig. Godt. Det var en af de mange grunde til, at jeg kunne lide at hænge ud med ham. Vi lignede hinanden så meget, at han havde en tendens til at få mig til at føle mig mindre alene. Og især på et tidspunkt som dette havde jeg brug for at føle mig mindre alene. Jeg havde det ikke godt. Det vidste jeg. Jeg sov ikke. Tog ikke tøj på, medmindre jeg skulle på arbejde. Gik bare rundt i huset i forskellige katte-T-shirts (dagens perle var et billede af Grumpy Cat med teksten #currentmood) og drak for meget, tænkte for meget. Hadede mig selv for meget. Over hvad Dante havde gjort, rodet i mit hoved endnu en gang … Jeg vil ikke sige, at det gjorde mere ondt end første gang, eller at det var mere chokerende. Når du først er blevet ødelagt, nedbrudt, vil de efterfølgende brud, selv når de gør ondt som ind i helvede, aldrig kunne overgå den altomsluttende smerte fra første gang. Jeg vil ikke sige, at jeg kom mig med det samme. Det var den følelse igen, en gammel, velkendt følelse. Den havde altid været der, men jeg havde begravet den i et stykke tid. 9

Love is war - Dante.indd 9

06/04/17 2:52 pm

Du ved, det øjeblik, hvor du vågner frysende og ved, at du har sparket din dyne af, og opdager, at nogen blidt har lagt den over dig igen og trukket den op om dine skuldre? Det var det modsatte af det. Det var at vide, at du aldrig ville opleve det igen, at ingen nogensinde igen ville holde nok af dig til at prøve at holde dig varm. På det seneste var følelsen blevet stærkere end nogensinde. Altfortærende. Invaliderende. ”Bare Anton,” rettede Anton endelig Demis niece og fik mig tilbage fra min grublen og tilbage til nutiden. Antons dagbrandert var begyndt at vise sig i form af forsinkede reaktioner. ”Min mor og tante Demi har sagt til mig, at det er uhøfligt kun at bruge nogens fornavn, når man taler til dem.” Anton og jeg kastede et blik på hinanden. Hvor måtte det være underligt at være et barn med så mange voksne omkring sig, som bekymrede sig om hver en lille detalje af ens liv. ”Hvad med onkel Anton?” prøvede hun. ”Det tæller.” Han havde været ved at tage en slurk vand, da hun sagde det, og han fik det galt i halsen ved hendes ord. Det fik mig til at smile, sikkert første gang jeg havde gjort det i dagevis. Endelig lykkedes det ham at sige: ”Mister Anton er helt fint.” Hun nikkede og gav ham et meget charmerende smil. ”Hvad er det?” spurgte hun mig og pegede på den store flaske Patrón. ”Voksenting,” fortalte jeg hende og gik ud fra, at det ville afgøre det.

Love is war - Dante.indd 10

06/04/17 2:52 pm

”Må jeg smage?” Jeg lavede et ansigt, der fik hende til at fnise. ”Er du en voksen?” ”Jep,” sagde hun hurtigt. ”Voksne et mindst enogtyve år gamle. Er du enogtyve?” spurgte jeg spidst. ”Jep,” svarede hun snedigt, den skamløse lille løgner. ”Næh,” sagde jeg. Hun nikkede mod ovnen. ”Må jeg smage nogle af dem, når de er færdige?” Jeg trak på skuldrene. ”Det må du vel.” ”Tante Farrah siger, at du ikke kan lide børn. Hvorfor kan du ikke lide børn?” ”Fordi de stiller for mange spørgsmål.” ”Som hvad?” ”Præcis.” ”Hvorfor kan du ellers ikke lide børn?” ”Fordi de er egoistiske og onde.” Det slap ligesom bare ud. Hendes øjne åbnede sig og blev en smule våde, og jeg indså, at jeg havde taget drilleriet for langt. ”Synes du, at jeg er egoistisk og ond?” spurgte hun med skælvende stemme, som om den blotte tanke ville få hende til at græde. Fandens. ”Nej.” Jeg mente det faktisk. ”Ikke dig. Jeg kan bare huske … andre børn … der var,” afsluttede jeg tamt. ”Hvis du ikke kan lide børn, hvordan kan det så være, at du bager noget lækkert til mig, hver gang jeg kommer på besøg?”

Love is war - Dante.indd 11

06/04/17 2:52 pm

Det grublede jeg over. Det var rigtigt. Jeg bagte bogstaveligt talt, hver gang hun kom på besøg, uden undtagelse. Hvad fanden handlede det om? ”Det er tilfældigt,” sagde jeg til hende. ”Jeg bager hele tiden.” Det var løgn, men hun var otte. Hvis du ikke kunne lyve for en otteårig, hvem kunne du så lyve for? Hun kiggede strålende mod mig. ”Du kan lide mig. Jeg vidste det.” Mine læber krusede sig mod hende, og hun fnisede. ”Du er okay,” indrømmede jeg. ”Jeg kan godt lide dig,” sagde hun. ”Du er virkelig pæn, og du dufter godt.” Pokkers. Forbandede Demi og hendes uforbederligt charmerende niece. ”Du er også virkelig pæn,” svarede jeg modstræbende. Hun opførte sig, som om jeg havde reddet hendes dag med den sætning, og dansede en entusiastisk glædesdans, som involverede en masse snurren rundt og vinken med hænderne. Prøvede hun med vilje på at omvende mig til at kunne lide hende, eller var hun virkelig bare så sindssygt kær? Jeg vidste det ikke, men mod min vilje blev jeg charmeret. Jeg ville dog stadig aldrig lade hende komme tæt på, ville aldrig lade mig selv knytte mig til et barn som hende. Bare tanken om det fik mit sind til at snurre ned mod mørke, bundløse steder, som jeg vidste, at jeg gjorde vel i ikke at besøge. Heldigvis tog de alle afsted til zoologisk have kort efter, og jeg blev sparet for mere af Olivias smittende charme. 12

Love is war - Dante.indd 12

06/04/17 2:52 pm

Og for pokker, hun overbeviste mig næsten om at tage med dem. Hvis jeg havde været cirka to shots mere ædru eller tre shots mere fuld, havde hun fået mig med. Hvad der var næsten lige så slemt, så pakkede jeg en sød lille pakke fuld af brownie, som var jeg Mette fucking Blomsterberg. Anton gjorde selvfølgelig nar ad mig. Jeg kunne ikke bebrejde ham det. Jeg stoppede hans drilleri med endnu et shot. Det var et ømt punkt, men for at være fair var hvert eneste punkt på mig ømt for tiden. Lidt senere ringede min telefon. Jeg var på et funktionelt, ikkesløret niveau, mine dagdrikkerifærdigheder var helt øvet til perfektion. Anton kæmpede en brav kamp; de eneste tegn på, hvor fuld han egentlig var, var, at han overartikulerede, og at den tid, det tog ham at komme med en rap replik, var gået fra hurtig som et piskesmæld til lidt under gennemsnitlig. Jeg kiggede på min telefon og smilede ondskabsfuldt. Det var et blodtørstigt smil, så blodtørstigt, at Anton, selv langsomme Anton, hurtigt fangede det. ”Det er ham, er det ikke?” Jeg tyggede på min læbe og nikkede. Han mente Dante. Selvfølgelig. Siden begravelsen og den efterfølgende katastrofe var han begyndt at ringe. Og nogle gange svarede jeg. Det var plat eller krone, om jeg ville overfuse ham eller bare lægge på. Nogle gange ringede han for at snakke om, hvad Bedste havde efterladt mig i sit testamente, men jeg ville ikke have 13

Love is war - Dante.indd 13

06/04/17 2:52 pm

noget af det. ”Jeg har allerede sagt til dig, at du kan give det til en af hendes velgørenhedsprojekter. Jeg vil ikke have noget. Jeg vil ikke tage imod noget.” Jeg lod ham ikke engang afslutte sin sætning, når han bragte emnet på banen. Jeg var blevet kaldt Durant-familiens velgørenhedsprojekt hele mit liv, men fandeme nej, aldrig om jeg rent faktisk skulle blive det. Nogle gange spurgte han mig bare, hvordan jeg havde det. Som om han bare gerne ville snakke, høre, hvordan det gik mig. Som om han havde ret til det. Det røvhul. Den slags opkald sluttede næsten lige så hurtigt som den første slags. Den største skam i alt dette var de fem vrede minutter, jeg brugte på at blive mig selv bagefter. Jeg var ikke sikker på, om det var en trøst eller en forbandelse, at jeg vidste, at skiderikken gjorde præcis det samme. Nogle gange sagde han ikke engang noget. Nogle gange lyttede han bare i den anden ende. Denne gang startede det som sådan et opkald. ”Søreme om ikke det er min tungtåndende ven igen,” sagde jeg let ind i telefonen. ”Er der et bestemt ord, du leder efter, der kan få dig til at komme hurtigere?” Det var en joke på hans bekostning, men han lod til at tage det alvorligt. ”Sig Dante,” sagde han brysk. ”Dante,” sagde jeg frisk. Fordi tequila. ”Du er mit livs forbandelse. Hold op med at ringe til mig.” Der var intet andet end hans forstyrrende åndedrag i den anden ende. 14

Love is war - Dante.indd 14

06/04/17 2:52 pm

”Selv det gjorde det for dig, hva’?” Jeg rettede slaget mod ham med velbehag. ”Dit beskidte, perverse svin.” ”Sikke et humør, du er i,” sagde han endelig. Han lød grov. Grov som i elendig. Jeg var ikke den eneste, der druknede mine sorger med en flaske. Men han havde ret. Jeg var vred. Og det varslede ikke godt for ham. ”Hvorfor gør du det her?” spurgte jeg ham, mens jeg prøvede at holde min stemme i ro. Afslappet, ligefrem. Der var en lang pause i den anden ende, men han over raskede mig ved endelig at svare: ”Du bliver ved med at tage telefonen. Hvis der er en chance for, at du tager den, stopper jeg aldrig med at ringe.” Han havde ret. Jeg var holdt op med at svare på hans opkald år før vores sidste katastrofale genforening. Hvorfor kunne jeg ikke finde ud af det nu? Min selvdestruktive måler kørte opad for fuld skrue, og jeg havde ikke fundet en måde at få nålen til at falde på siden begravelsen. Måske en smule hævn ville hjælpe. En ting var sikker. Det kunne ikke skade. Det var egentlig ikke nødvendigt, vi havde planlagt det i detaljer mange gange før, men bare for at være sikker mimede jeg til Anton: ”Er du klar?” Anton smilede smørret og stak tommelfingeren i vejret. Jeg holdt min hånd frem mod ham for at lade ham vide, at han skulle vente. ”Okay, fint,” svarede jeg endelig Dante. Min stemme blev hårdere, gik fra lys til mørk. ”Jeg holder op med at tage den, 15

Love is war - Dante.indd 15

06/04/17 2:52 pm

så du holder op med at ringe. Det her er meningsløst. Hold op med at spilde min tid. Jeg er kommet videre.” Mine næsebor flagrede, da jeg pegede på Anton. ”Kom tilbage i seng, skat,” knurrede hans perfekte skuespillerstemme højt ved siden af telefonen på præcis det rette tidspunkt. Hold kæft, han var god. Han lød søvnig, liderlig, gennemkneppet og klar til at tage en tur mere. Manden fortjente en Oscar for den lille sætning. I den anden ende lavede Dante en lyd, utydelig, men umis kendeligt, ubehageligt, ulideligt fyldt med smerte. Lidelse. Tortur. Jeg tror, jeg havde min telefon ved øret, mens jeg stirrede ud i ingenting i mindst fem minutter, efter at han havde lagt på. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg følte. Hvilket var problemet. Det lille stunt var designet til at torturere ham, men først og fremmest til at løfte mit humør. Hvorfor havde det gjort det modsatte? Hvorfor gjorde det altid ondt på mig at gøre ham ondt? ”Du ved, vi kunne bare gøre det,” sagde Anton lidt senere. Jeg stirrede på ham. ”Hvad? Gå i seng sammen?” Han trak på skuldrene. ”Hvorfor ikke? Hvad kunne det skade? Vi er så ens, at det måske endda ville udvikle sig til noget, og hvis det gjorde, ville det måske være noget godt. Og hvis ikke, ingen skade sket. Vi ville blive ved med at være venner og glemme alt om det, ikke andet.” Jeg tænkte over det, men jeg kendte mig selv godt nok til ikke at falde i den fælde. Jeg besluttede mig for at give ham den fulde, brutale sandhed, den fatale fejl i hans harmløse plan. ”Det ville gå sådan her: Vores sex ville måske være god 16

Love is war - Dante.indd 16

06/04/17 2:52 pm

for mig, fantastisk for dig, men den eneste måde, det kan blive godt for mig, er, at jeg forestiller mig dig som en anden. En, jeg hader. Og så, i morgen, ville du være håbløst forelsket i mig, og det ville blive mærkeligt, for jeg hader fandeme, når fyre forelsker sig i mig, og så ville jeg ikke nyde at hænge ud med dig mere. Hvor træls ville det ikke være for os begge to?” ”Er han virkelig så god?” ”Han er den bedste, jeg nogensinde har haft. Og det værste, der nogensinde er sket mig.” Ægte kærlighed er en kælling. ”Og det er virkelig så … håbløst? Du kan ikke engang komme, uden at han kommer i vejen?” Jeg var fuldt ud klar over, hvor ynkeligt, hvor episk fucked up det var, og at høre det blive sagt højt hjalp overhovedet ikke. ”Det er svært at forklare,” advarede jeg ham. ”Men dybest set, ja. Jeg kan ikke engang æde et skide æble på grund af ham.” ”Hva’?” spurgte han og lød forvirret, hvilket var forståeligt. ”Han har endda ødelagt æbler for mig,” forklarede jeg. ”Hva’?” gentog han. ”Jeg har et minde, et meget klart et, hvor jeg bider i et æble – vi voksede op omringet af frugtplantager, så vi fik de bedste æbler. Og jeg har et minde om, at jeg spiste et frisk fra træet, delte det med ham og tænkte, at det var det bedste, jeg nogensinde havde smagt.” ”Okaaay … og?” pressede han på. 17

Love is war - Dante.indd 17

06/04/17 2:52 pm

”Det var … en speciel dag, og hver gang jeg spiste et æble efter det, kom det hele tydeligt tilbage til mig. Så da det sluttede mellem os, på en forfærdelig måde, kunne jeg aldrig …” Der var intet så nedbrydende som at genkalde sig sine sødeste minder og føle sig fuldkommen bitter. ”Surt.” Hans stemme var kontant. Han hældte endnu et shot op til os. ”Det var min yndlingsfrugt,” beklagede jeg mig. ”Kærlighed stinker.” ”Og nu er din yndlingsfrugt den citron, som følger lige efter vores næste tequilashot.” Hvad angår peptalks, var det ikke den værste, jeg nogensinde havde fået, så jeg skålede på det. ”Bund eller resten i håret.”

Love is war - Dante.indd 18

06/04/17 2:52 pm

HEMMELIGHEDER. LØGNE. BEDRAG. ÆGTE KÆRLIGHED.

R.K. Lilley

Dantes historie

Dantes stormombruste kærlighed. Første bog i serien fortalte historien fra Scarletts perspektiv, mens vi i denne anden og sidste bog får Dantes historie.

”Smuk, gribende, intens og fuld af følelser. R.K. Lilley forstår virkelig at skabe en gnistrende kemi mellem sine karakterer.”

– GOODREADS

Mød R.K. Lilley på: rklilley.com facebook.com/authorrklilley Instagram: @authorrklilley Twitter: @authorrklilley

#loveiswar

”En ubeskriveligt smuk kærlighedshistorie.” – AUDREY CARLAN, FORFATTER TIL CALENDAR GIRL 9 788711 566930

LOVEBOOKS.DK

LOVEBOOKS

Ude nu