Page 1

16-årige Jaxon bliver sendt på computerafvænning … ti minutter efter, at han møder en pige. En rigtig, levende pige ved navn Serena, som ikke kun grinede af hans jokes, men som også var vildt interesseret i at gå ud med ham. På en måde. Det er Jaxons første date. Nogensinde. Og så bliver han sendt på afvænning af sin far! Jaxon har kun fire dage til at få afvænningen overstået, og han vil gøre alt, for at nå det: lyve, stjæle, brodere og lave mos, bare han når sin date med den skønne Serena. Og hvis alt andet fejler … må han jo bare være ærlig.

dk cover_TRYK.indd 1

30/03/2017 13.10


COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 1

07/04/17 6:17 pm


COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 2

07/04/17 6:17 pm


CHRISTIAN MCKAY HEIDICKER

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS

Oversat af Kim Langer

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 3

07/04/17 6:17 pm


COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS Er oversat fra engelsk efter Cure for the Common Universe af Kim Langer Dansk udgave: © Forlaget Carlsen 2017 Text copyright: © 2016 by Christian McKay Heidicker Cover art copyright: © 2016 by eBoy Omslag, dansk udgave: Bog Grafisk Published by arrangement with Simon & Schuster Books For Young Readers, an imprint of Simon & Schuster Children’s Publishing Division All rights reserved. No part of this book may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording or by any information storage and retrieval system, without permission in writing from the Publisher. Sat med Adobe Caslon Pro Trykt hos Livonia, 2017 ISBN: 9788711566060 1. udgave. 1. oplag www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S et selskab i Emont

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 4

07/04/17 6:17 pm


Til Broccoli

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 5

07/04/17 6:17 pm


COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 6

07/04/17 6:17 pm


Du ved nok, at i nogle menneskelige idrætsgrene gælder det om at få så få point som muligt. – GLaDOS, Portal 2

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 7

07/04/17 6:17 pm


COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 8

07/04/17 6:17 pm


INDTAST SPILLERNAVN

Jeg var seksten, første gang jeg fik en pige til at grine. Ved et uheld. Cirka tyve minutter før det skete, havde jeg kun én ting i tankerne: at beskytte Mona Lisa mod en hær af jordegern. ”Giv din mandebabs et klem for lykke og held,” sagde en af De Vide Riddere i min hørebøf. ”Hermed klemt,” sagde jeg. Lyn siksakkede hen over computerskærmen. Torden rumlede i mine høretelefoner. Musikken steg til et crescendo af horn, krigskokosnødder, messende jordegern ... og et par sneakers på vej ned ad gangen uden for min værelsesdør. Jeg spændte i skuldrene, da døren gik op, og lyset ude fra gangen gav genskær på slagmarken. ”Jeg troede, du skulle motionere lidt her til formiddag.” Min papmor Caseys silhuet marcherede på stedet i døråbningen. ”Jeg gør det i eftermiddag,” sagde jeg. Og dernæst i mit headset: ”Beskyt gyden, drenge.” ”Klokken er tre,” sagde Casey. 9

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 9

07/04/17 6:17 pm


”Er den det?” Jeg kneb øjnene sammen og skævede til det bløde skær i sprækken rundt om tæppet foran mit vindue. Mit blik fløj direkte tilbage til skærmen. Jeg forsøgte at ignorere Caseys knirkende gummisko og koncentrere mig om det forestående slag. ”Jeg klarer forsvaret,” sagde jeg. Min kriger hakkede løs på et stillads, så mine pingviner havde noget at bygge barrikader af. ”Du er nødt til at vaske min bil,” sagde Casey. ”Det regnede i nat, og nu er den helt plettet.” ”’Nødt til’ er et spøjst udtryk,” sagde jeg. ”Jeg er nødt til at udrydde den her hær af jordegern.” Casey holdt op med at marchere på stedet og lænede sig op ad dørkarmen med samme fornærmede udtryk, som hun garanteret havde haft siden high school. Hvilket var et rimelig sikkert bud, eftersom hun var blevet student for fire år siden. ”Drenge,” sagde jeg i headsettet, ”vi er på røven, hvis deres meka-søko kommer igennem passet.” ”Undrer du dig nogensinde over, hvorfor du aldrig møder nogen piger?” spurgte Casey. ”Faktisk,” sagde jeg og svingede øksen, ”fik jeg en sms fra en pige i går aftes.” ”Må jeg læse den?” spurgte Casey. ”Nej, det må du ikke.” ”Hvad skrev hun?” spurgte Casey. ”Knald hende!” Det sidste var henvendt til De Vide Riddere, fordi en Mama Sumo havde indstillet sigtet på min barrikade. ”Du ved godt, Jaxon, at du ville få færre afslag, hvis du dyrkede lidt motion en gang imellem,” sagde Casey. 10

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 10

07/04/17 6:17 pm


”For satan, da. De bryder igennem, drenge.” Jeg klikkede hidsigt på musen og lavede hvirvelvinde for at holde jordegernhæren ude. Jeg havde ikke tænkt mig at lytte til en, som for kun fire år siden selv ville have afvist en som mig. ”Du skal bare ud og i gang,” sagde Casey. ”Er det rigtigt? Skal der ikke andet til?” ”Der skal ikke andet til.” Jeg klikkede videre på musen. ”Jeg skal måske bare tage et pulsur på og marchere rundt i huset som en idiot, mens jeg lakerer negle og brokker mig over nogle små regnvejrspletter på min ... For satan, altså.” Min kriger blev tværet ud på asfalten. ”Du slår mig ihjel, Casey. Drenge, jeg regenererer. Hold dem tilbage.” Min krigersjæl svævede hen over Arcadias gader til den nærmeste kirkegård. Caseys tavshed fik mig til at vende mig om i stolen. Hun gloede ondt på mig. ”Åh nej,” sagde jeg. ”Begynder du nu at græde igen?” Hun snurrede omkring og knirkede ned ad gangen. ”Det skal du ikke tænke på!” råbte jeg efter hende og rullede tværs gennem værelset i min skrivebordsstol. ”Jeg lukker selv døren!” Jeg smækkede den og rullede tilbage til min computer. Min kriger var stadig ved at få nyt liv på kirkegården. Mens muskelfibre viklede sig om knoglerne på ham, tog jeg min mobil frem og læste sms’en fra hende pigen: klaaamt jaxon har lige inviteret mig i byen Den skulle nok have været sendt til en anden. ”Smag på min økse!” sagde min kriger. Således genopstanden fra de døde traskede jeg ud ad kirkegårdens bagindgang til Plinky Plaza, mens tungere skridt nærmede 11

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 11

07/04/17 6:17 pm


sig ude på gangen. Endnu en gang trak jeg skuldrene op om ørerne, fordi min dør blev åbnet. Nøglerne til Caseys bil plumpede ned på mit bord. ”Vask bilen, eller jeg lukker din spillekonto,” sagde min far. ”Det kan du ikke,” sagde jeg med øjnene klistret til skærmen. Samtidig med at jeg styrede min kriger ind i slaget igen, åbnede jeg skuffen og fiskede mit karakterblad frem. ”Fire i snit, husker du nok.” Slagmarken gik i sort. ”Hva...?” Jeg drejede omkring i stolen og så min far stå med mit computerkabel i hånden – ude af stikket. ”Vi genforhandler aftalen,” sagde han. ”Far, jeg er midt i en turnering!” ”Og?” sagde han. ”Argh!” Jeg flåede headsettet af, skovlede nøglerne op og stormede ud ad døren i håb om at kunne nå hjem igen, før De Vide Riddere havde tabt slaget. Jeg satte mig ind i bilen, fræsede ud ad indkørslen og gennem Salt Lake Citys gader med en hånd foran ansigtet for at skygge for den skarpe juli-sol. For mig var sommeren ikke ensbetydende med udflugter og vandreture eller boldspil af nogen slags. Sommer betød, at jeg kunne dykke ned i Arcadia tolv timer i døgnet uden at få min far på nakken ... Indtil nu, af en eller anden hjernedød grund. Hos Sparkle Chrome Bilvask parkerede jeg i den bagerste vaskehal for at undgå en sportsidiot fra high school, som stod og vaskede sin Mustang, og bagefter spildte jeg tre hele minutter på at få poletautomaten til at tage imod min krøllede femmer. dreeeen dreeeeoooon dreeeen 12

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 12

07/04/17 6:17 pm


dreeeeoooon Jeg begyndte at slå på automaten. ”Kom nu.” Hvis De Vide Riddere vandt det spil, vi havde gang i lige nu, ville vi kun være fire sejre fra at være blandt den bedste ene procent af den bedste ene procent af samtlige Arcadia-spillere i hele verden. Og det var et stort skridt på vejen til at blive professionel. Jeg foldede femmersedlens krøllede hjørner ud, glattede den mod automatkanten og prøvede igen. dreeeen dreeeeoooon ”Jeg slår dig ihjel,” sagde jeg til automaten. dreeeen dreeeeoooon ”Argh!” Jeg var kampvognen i min klan. Uden min krigers råstyrke og candyflossøkse ville De Vide Ridderes indvolde blive spredt ud over hele plazaen. Hvis jeg bare kunne nå tilbage i løbet af ti minutter ... dreeen dreeeeoooon Jeg fortsatte med at tæske løs på automaten, indtil en engel i gul hat kom slentrende og vekslede min krøllede femmerseddel med en sprød, ny en af slagsen. dreeeen ... plonk-plonk-plonk-plonk-plonk! Jeg fyrede poletterne i maskinen, som begyndte at tælle ned med store, røde tal. 10:00 ... 9:59 ... 9:58 ... 13

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 13

07/04/17 6:17 pm


Jeg hev hætten af sprøjtepistolen, indstillede den på højtryksspul og begyndte at spule bilen. Jeg hev mobilen frem og sendte en gruppe-sms til De Vide Riddere: AFK! BESVÆRLIG FAR. HOLD STAND MOD JORD­ EGERNERNE, ELLER JEG KVÆLER JER MED MINE MANDEB... Så var det, at hun skreg. Jeg løftede hovedet og så, at mit sigte var gledet fra bilen til en pige, der stod ved poletautomaten. Jeg gav slip på sprøjtepistolens aftrækker, men det var allerede for sent. Hun var gennemblødt. Pigen stod med åben mund. Hun holdt sine drivvåde arme ud fra siderne og gloede målløs på mig. ”Jeg ... jeg ...” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. I mindst ti sekunder stod jeg som en komplet idiot. Til sidst himlede pigen med øjnene og rystede dråber af fingrene. Mens hun klemte vand ud af håret og knipsede vanddråber af øreflipperne, begyndte det så småt at gå op for mig, hvor smuk hun var – glat, lys hud, skinnende sorte fletninger, læber som hoppeborge, jeg bare måtte prøve at hoppe i. Jeg stirrede fortabt på den dryppende skønhed, som havde brug for min hjælp – hvis vi så lige glemmer, at det var mig, der havde plasket hende til. ”Øh,” sagde jeg og kiggede rundt i bilvasken. ”Du kan låne min bluse, men jeg har ikke været så meget udenfor på det seneste, så du risikerer at blive sneblind af at se på mig.” Pigen kiggede på mig, og i et halvt sekund troede jeg, at hun ville svine mig til. Men så ... grinede hun. Hun grinede. ”Det er okay,” sagde hun og vred sin T-shirt. Normalt ville jeg nu forsøge at virke cool over for piger. Eller i det mindste galant. Men lige dér følte jeg mig afslappet – af14

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 14

07/04/17 6:17 pm


slappet nok til at bruge den slags humor, som jeg brugte sammen med De Vide Riddere. For det var utænkeligt, at en pige, som jeg lige havde oversprøjtet med en haveslange, ville gide at tale mere med mig. Utænkeligt. Ikke? Pigen nikkede i retning af Caseys bil. ”Det er en ret stor skydeskive at overse, dude.” ”Det var heller ikke den, jeg sigtede efter.” Jeg skævede til pistolhovedet for enden af slangen. ”Jeg troede, det var det, piger lavede i en bilvask. Gik rundt i våde T-shirts og fnisede, mens de blev overspulet med vand.” Pigen grinede igen. Det var anden gang, jeg fik hende til at grine. ”Miss Wet T-shirt-konkurrencen er først klokken fem,” sagde hun og trak ud i blusen og viftede med den, så jeg fik en række små glimt af hendes mave. Jeg rakte pistolhovedet frem. ”Vil du have hævn? Jeg ser ikke supergodt ud i våd T-shirt, men ...” Pigen fnøs. ”Fristende.” Hun blev stående. I stedet lukkede hun øjnene, lagde hovedet tilbage og trak ud i T-shirten, så den vendte op mod solen. Hendes babser var ualmindelig iøjnefaldende under den våde bluse. Synet af dem fik mig selvfølgelig til at tænke på mine egne bryster, der var store af en drengs at være, men slet ikke i Chun-Li-størrelse eller noget. Jeg kiggede diskret ned ad mig selv og kom i tanke om, at jeg havde en Super Mario-paddehatte-T-shirt på med teksten: Nægter at blive voksen. Hvorfor havde jeg ikke smidt den ud for længst? 15

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 15

07/04/17 6:17 pm


Jeg lagde armene over kors i et forsøg på at skjule Super Mario-paddehatten og mine mandebabser. At lægge øre til De Vide Ridderes jokes om mine bryster og vise dem til en pige i virkeligheden var to meget forskellige ting. ”Nå, øh, hvad hedder du?” spurgte jeg. Pigen stod stadig med lukkede øjne vendt op mod solen. ”Serena.” ”Jeg hedder Jaxon.” ”En fornøjelse, Jaxon,” sagde hun, for det er åbenbart, hvad smukke og spændende piger siger, når de møder nogen – En fornøjelse. Der opstod en akavet tavshed, mens en eller anden fyr støvsugede sin pickup i baggrunden. Nu havde det været rart med lidt erfaring. ”Øh, det var hyggeligt at møde dig, Serena,” sagde jeg. ”Du må undskylde ... du ved.” Jeg vendte ryggen til, før jeg lod armene falde ned langs siderne igen, og fortsatte med at spule bilen. 6:34 ... 6:33 ... 6:32 ... Jeg havde glemt alt om slaget på Plinky Plaza. Jeg var et hundred procent fokuseret på Serena. Smukke, drivvåde Serena, som stod i udkanten af mit synsfelt. Hun var gået tilbage til poletautomaten. dreeeen dreeeeoooon dreeeen dreeeeoooon ”Held og lykke med den dér,” råbte jeg hen over vandstrålen. ”Den hader seje mennesker.”

16

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 16

07/04/17 6:17 pm


”Hvordan fik du den til at virke?” spurgte hun. Hvor vildt! Vi talte stadig sammen. Jeg formåede at holde samtalen kørende. Jeg skævede til fyren i den gule hat med de glatte sedler. Hvis han gav hende en ny seddel, ville hun få sine poletter og køre sin vej. Jeg kiggede rundt efter Serenas bil. ”Øh, hvad skal du vaske?” spurgte jeg. Hun pegede. Lænet op ad bilvaskens mur stod en gammel, lilla Schwinn-cykel med ridser og skrammer og masser af mudderstænk. ”Jeg har lige købt den for tyve dollars,” sagde hun og gik hen til cyklen og vippede med styret. ”Ham, der solgte den, fortalte, at voksen her på stedet gør underværker.” Kørte folk stadig på cykel? Jeg havde ikke gjort det, siden jeg var ni år gammel. Deraf mandebabserne. ”Kom med den,” sagde jeg og nikkede i retning af vaskehallen. ”Er du sikker?” spurgte hun. Jeg nikkede til hendes våde T-shirt. ”Jeg skylder vist.” Hun tog fat om styret og trillede cyklen ind i hallen. Jeg tog sigte med slangen, men hun rakte en hånd ud og gumlede på læberne på den mest bedårende måde. ”Er det okay? Jeg vil helst ikke have, at du bliver distraheret igen.” Hun spulede mudder af sin cykel, mens jeg lænede mig op ad muren med solidt korslagte arme. Min mobil vibrerede i lommen. Jeg lod som ingenting. ”Nå, øh, hader du mig så for evigt, eller hvad?” spurgte jeg. Hun trak på skuldrene. ”Jeg kan godt lide, når der bliver rusket lidt op i tingene. Ligesom hvis man skubber til en pladespiller. Måske lander livet på et bedre nummer.” Lige dér vidste jeg, at jeg ville blive forelsket i hende.

17

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 17

07/04/17 6:17 pm


Mens hun spulede, og min mobil vibrerede, granskede jeg hjernen for noget begavet at tale med hende om. Det gav mig ikke voldsomt meget at arbejde med. ”Nå, øh, vidste du for øvrigt, at ham, der skrev Klodernes kamp, udtænkte atombomben, tredive år før den blev opfundet, og at han endda også fandt på navnet?” ”Seriøst?” sagde Serena. ”Hm.” Hun så ikke på mig, men hun lød ikke, som om hun kedede sig. ”Jeps. Øhm. Ja. Der er masser af spændende ting, som er blevet opdaget af science fiction-forfattere. For eksempel fandt Jules Verne på idéen om en ubåd, og ...” Min mobil ville ikke holde op med at vibrere. ”Øh, undskyld mig et øjeblik.” Jeg havde syv nye sms’er fra De Vide Riddere. Dude hvor r du? Dude. Dude! Hvor? DUDE HVOR ER DU? De smadrer os. Du smadrer os. Jeg havde været væk fra slaget i over et kvarter. Hvis jeg kørte med det samme, kunne jeg stadig nå tilbage ... Jeg satte min mobil på lydløs. ”Hvad kom jeg fra?” ”Jules Verne?” sagde Serena. Jeg smilede. Hun havde hørt efter. Da jeg havde vredet hjernen for samtlige ikke-computerspilsrelaterede oplysninger, jeg kunne komme i tanke om, og hendes Schwinn var skinnende ren og så ud, som om den havde kostet langt over tyve dollars, trillede Serena cyklen ud til tørre i solen. 18

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 18

07/04/17 6:17 pm


”Så!” sagde hun. ”Tak for vask. Både af cyklen og mig.” Hun vred det nederste af sin T-shirt op en sidste gang. Der kom ikke flere dråber. Mit hjerte begyndte at stamme. Hun skulle til at gå. Jeg ville ikke have, at hun skulle gå. Jeg ville have hende til at blive. Jeg ville have hende til at blive, hvor jeg kunne se hende, indtil vi tog på date sammen og kyssede første gang, og hun indså, hvor fed en fyr jeg var, og at hun hellere måtte blive min kæreste. Og selvom jeg var et hundred procent sikker på, at det var fuldstændig, et hundred procent umuligt, at jeg nogensinde ville få en date med hende, hvad så, hvis det alligevel ikke var umuligt, og hvis den eneste måde, det kunne blive til noget på, var, at jeg åbnede min åndssvage mund lige nu og gjorde noget ved det? ”Nå, øh,” sagde jeg. ”Jeg har det stadig dårligt over, at jeg sprøjtede på dig tidligere ... Faktisk føler jeg ... jeg føler ikke, at vi er kvit.” Hun rakte hånden frem og bad om vandslangen, som om det var en invitation til at oversprøjte mig. Jeg gav hende den ikke. Vi smilede begge to. ”Du har måske noget andet i tankerne?” spurgte hun. ”Øh, ja, det har jeg faktisk. Kunne du måske have lyst til, du ved ...” Serena løftede øjenbrynene i en kom nu til sagen, dude-grimasse. ”Øh, du ved, om du har lyst til ...” RRRRNNNT! Bilvaskens timer brummede, og jeg spjættede. De store, røde tal blinkede 0:00. ”En smule anspændt, måske?” sagde Serena. 19

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 19

07/04/17 6:17 pm


Jeg tøvede. Jeg havde på en eller anden måde været charmerende over for hende, fordi jeg ikke havde troet, at der var en mikroskopisk chance for nogensinde at komme til at se hende igen. Og det havde gjort mig så tilpas afslappet, at jeg havde fået hende til at grine ikke bare én eller to, men hele tre gange. Eller, to grin og et fnys, teknisk set. ”Hvadmedmiddag?” sagde jeg og holdt vejret. Hun brugte et øjeblik på at tænke over spørgsmålet, ligesom da poletautomaten overvejede, om den skulle tage imod min krøllede femmerseddel. Havde jeg kvajet mig? Det havde jeg. Det var jeg sikker på, jeg havde. Pis. ”Hvornår?” spurgte hun. ”I aften.” ”Jeg kan ikke i aften.” ”I morgen?” ”Jeg skal noget i morgen. Jeg kan ikke før torsdag.” ”Torsdag?” foreslog jeg. ”Øh ...” Hun klikkede med cyklens gearskifte. Jeg turde sværge på, at hun kastede et blik på paddehatten på min T-shirt. ”Det lyder fint,” sagde hun. Hun satte sig op på cyklen med den ene fod på pedalen, den anden på asfalten. ”Jeg ville sige farvel med et knus, men du ved.” Hun skævede ned til sin våde T-shirt og skar en grimasse. ”Ha. Nå, ja,” sagde jeg. ”Måske kan vi kramme på torsdag.” Det var det dummeste, jeg overhovedet kunne sige. Serena fnisede alligevel. 20

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 20

07/04/17 6:17 pm


Åh, nej, hvad nu, hvis hun ombestemte sig mellem nu og torsdag? ”Må jeg ringe til dig?” spurgte jeg. ”Niks,” sagde hun. Jeg fik en knude i maven. Men så klappede hun sig på lommen. ”Ingen mobil. Og jeg er heller ikke på Facebook.” En maskinstormer! Selvfølgelig. Pigen var teknologimodstander! Det var derfor, hun kørte på cykel. Og talte om pladespillere. Det var derfor, hun ikke genkendte min Super Mario-T-shirt. Jeg lavede en lynhurtig liste over ting, jeg aldrig måtte tale om, så længe hun og jeg kom sammen. Den omfattede så lige størstedelen af mit liv. Serena satte fra på asfalten og kørte rundt i ottetaller på bilvaskens parkeringsplads, først langt væk, så tæt på, så langt væk igen. ”Mød mig på Mandrake’s på Broadway,” sagde hun. ”Kender du den?” ”Øh, nej.” ”Den er virkelig god. Og de spørger aldrig om id. Jeg er der klokken syv.” Hun rettede op og cyklede hen ad fortovet. ”Perfekt!” Jeg vinkede farvel med spulehovedet. ”Vi ses på Mandrake’s på torsdag klokken syv!” Hun drejede om hjørnet og forsvandt. Jeg havde en date. En date ude i det virkelige liv. Pludselig virkede fremtiden ikke længere nær så krigsplaget. Den klare julihimmel var nærmest pæn at kigge på. Min mobil vibrerede igen. Vi kendr dig ik. Du r død. Jeg smilede. For første gang i årevis var jeg skideligeglad med De Vide Riddere. Og Arcadia. Jeg havde lige udrettet et mirakel. 21

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 21

07/04/17 6:17 pm


Men på den anden side kunne jeg sikkert godt nå et sidste spil, før jeg begyndte at gøre mig klar til daten. Caseys bil var stadig ret beskidt. Jeg havde kun fået vasket den forreste halvdel og havde ikke flere poletter. Skide være med det. Casey kunne godt overleve at køre rundt med pletter i røvenden af sin bil et par dage. Jeg smilede hele vejen hjem. Jeg forestillede mig, at jeg fik Serena til at grine mindst hundred gange, mens vi spiste på Mandrake’s. Jeg måtte finde noget ordentligt tøj. Det var i hvert fald stensikkert. Skulle jeg få røvsprækken voksbehandlet? Var det virkelig noget, man gjorde? Og hvor fik man det i så fald gjort henne? Og var der en eller anden erklæring, som vokseren kunne skrive under på, hvor der stod, at hvis hun nogensinde så mig i det offentlige rum, som for eksempel på date på Mandrake’s, skulle hun lade, som om hun ikke kendte mig? Hårene på skuldre og ryg skulle i hvert fald fjernes. Serena var helt klart en voksbehandling værd, ingen tvivl om det. Men hvad nu, hvis jeg, mens vi var på date, bøjede mig ned efter hendes tabte gaffel på gulvet, for eksempel, og min bluse gled op, og hun så, at jeg dybest set var en overfodret hobbit? Kunne jeg nå at tabe tolv-femten kilo inden på torsdag? Nok ikke. Og desuden virkede hun også ligeglad med min vægt. Gjorde hun ikke? Ville hun have sagt ja, hvis den betød noget for hende? Nok ikke. Ville hun? Jeg tog en dyb indånding og smilede. Jeg troede, jeg havde fire fulde dage at tænke over tingene i. Det viste sig, at jeg havde omkring fire minutter.

COMPUTERKUR OG KIKÆRTEMOS.indd 22

07/04/17 6:17 pm


16-årige Jaxon bliver sendt på computerafvænning … ti minutter efter, at han møder en pige. En rigtig, levende pige ved navn Serena, som ikke kun grinede af hans jokes, men som også var vildt interesseret i at gå ud med ham. På en måde. Det er Jaxons første date. Nogensinde. Og så bliver han sendt på afvænning af sin far! Jaxon har kun fire dage til at få afvænningen overstået, og han vil gøre alt, for at nå det: lyve, stjæle, brodere og lave mos, bare han når sin date med den skønne Serena. Og hvis alt andet fejler … må han jo bare være ærlig.

dk cover_TRYK.indd 1

30/03/2017 13.10

Computerkur og kikærtemos – læseprøve  

16-årige Jaxon bliver sendt på computerafvænning … ti minutter efter, at han møder en pige. En rigtig, levende pige ved navn Serena, som ikk...

Computerkur og kikærtemos – læseprøve  

16-årige Jaxon bliver sendt på computerafvænning … ti minutter efter, at han møder en pige. En rigtig, levende pige ved navn Serena, som ikk...