Page 1

5AF DE

MEST LÆSTE

ARTIKLER

PÅ BOG.DK 2019

JANUAR 2020 | LINDHARDT OG RINGHOF


Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer Af Simone Krogh

I bestsellerserien Clifton-krøniken fortæller Jeffrey Archer over syv bøger en episk historie om magt, forræderi og familiebånd fra 1920 til slutningen af det 20. århundrede. Hvis du er vild med Ken Follett og Jan Guillous slægtshistorier, vil du elske familiesagaen Clifton-krøniken.

S

erien begynder med Hvor der er vilje i England i tiden lige efter Første Verdenskrig. Vi bliver introduceret til Harry Clifton, som bor alene med sin mor, efter at hans far efter sigende døde under krigen. Mod alle odds bliver Harry optaget på en prestigefyldt drengeskole, og her bliver han venner med Giles Barrington. De to venner viser sig dog at være tættere forbundet, end man lige umiddelbart skulle tro, og dermed er grundlaget lagt for en dramatisk fortælling om de to familier.

Clifton-krøniken: En pageturner i syv bind

I de efterfølgende seks bind følger vi familien Clifton og familien Barrington gennem århundredets vigtigste begivenheder – historiske såvel som

personlige. Vi kommer helt tæt på, når seriens karakterer kæmper for at overleve Anden Verdenskrig, hvad enten det er som soldat ved fronten eller i hjemmet langt fra krigens rædsler.

satte han sig som 34-årig for at skrive sin første roman, Stjålne penge varer ikke længe, hvilket blev startskuddet til Jeffrey Archers succesfulde karriere som forfatter.

Vi er også med, når der udkæmpes politiske kampe om Englands fremtid, hvor seriens karakterer har vigtige roller side om side med prominente personligheder som eksempelvis Jernladyen Margaret Thatcher.

Jeffrey Archer har i løbet af sin lange karriere skrevet en række romaner, novellesamlinger og manuskripter, der er udgivet i 97 lande på mere end 33 forskellige sprog. Alt i alt har han solgt mere end 330 millioner bøger verden over og må derfor siges at være en populær forfatter.

Vi følger karaktererne i medgang og modgang, når der skal tages svære beslutninger, og når livet tager en uventet drejning. Jeffrey Archer skriver med indlevelse og fortæller en historie, der er så fængende, at det er svært at lægge bogen fra sig igen.

Bestsellerforfatteren Jeffrey Archer

Omend Jeffrey Archers fortællinger har begejstret læsere verden over, er de næsten intet imod hans egen livshistorie. Selvom han i dag er en af verdens bedst sælgende forfattere, så lå det på ingen måde i kortene, at dette ville ske. Som 29-årig var Jeffrey Archer nemlig medlem af det britiske parlament, men en mislykkedes investering sendte ham i fængsel og endte med at koste ham både hans formue og politiske karriere. For at betale sin gæld tilbage

Familiesagaen Clifton-krøniken er hans seneste ambitiøse projekt, og bøgerne er strøget til tops på bestsellerlister verden over. I Danmark har Lindhardt og Ringhof udgivet bøgerne med et halvt års mellemrum, og nu kan man endelig læse alle bøger i serien: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig, Mægtigere end sværdet og Men der kommer en time. Sidste bind i serien, Her var en mand, udkom i august 2019.

► Har du endnu ikke læst serien, så find de første kapitler her.


PUK ELGÅRD:

Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var Af Julie Marstrand

Tv-vært og forfatter Puk Elgård voksede op i et hjem præget af forældrenes sorg over tabet af deres førstefødte datter. I sin nye bog Se mor, jeg danser tager Puk livtag med en barndom, hvor stilheden i familien kvalte alle forsøg på heling.

T

idligt en morgen åbner 7-årige Puk forsigtigt lågen i reolen i stuen. Hun lytter efter, at moren stadig sover, og så fisker hun det fotoalbum frem, som hun ved, forældrene ikke vil tale om.

største tragedie, og som såede kimen til misbrug og psykisk sygdom. Havde de delt deres sorg med hinanden, kunne deres liv have været anderledes.

Det siger Puk Elgård, der er aktuel med biografien Se mor, jeg danser, hvor hun ærligt fortæller om en barndom, hvor tabet af storesøsteren Pia var tabu at tale om.

Derfor håber Puk også, at hendes bog vil give læserne den følelse af håb og heling, som hun selv har oplevet ved at række ud til andre mennesker og sætte ord på:

”Jeg stillede mig aldrig op og sagde: ’Hey! Jeg er levende! I skal være her for mig og min bror.’ Jeg tænkte bare, det måtte være min opgave at holde sammen på det hele.”

I albummet er billeder af en lille pige med mørkt hår, som Puk aldrig har set før. Pigen laver perleplader og danser ballet med Puks mor. På det sidste billede i albummet er en gravsten med inskriptionen: ’Sov sødt, Pia’.

Sorgen der fyldte alt

hvor slemt det var. Tabet af deres datter. Mine forældre satte aldrig ord på det. Hun blev bare slettet. Hun fandtes ikke i vores familie.”

”Jeg skulle selv blive mor for at forstå,

Sorgen sendte hendes forældre ud i et misbrug af alkohol og medicin. Et misbrug, der til tider gjorde dem ude af stand til at passe på sig selv og børnene Puk og Claus. Det er vigtigt at række ud til hinanden I dag er det Puk Elgårds faste overbevisning, at det var tavsheden efter søsterens død, der blev familiens

”Det kan være fuldstændig altafgørende i livet, at man fortæller om de ting, der er svære, og jeg drømmer om, at vi tør tale med hinanden, når livet rammer som et godstog.”


KRIMI BESTSELLER Af Simone Krogh

ichael Katz Krefelds hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende bestsellerserie om privatdetektiven

Dét handler Ravn-serien om

Privatopdager og kriminalbetjent Thomas “Ravn” Ravnsholdt er omdrejningspunktet i Ravn-serien. Sam-

men med sin engelske bulldog Møffe har Ravn fast base på en gammel båd beliggende i Christianshavn, hvorfra han bliver involveret i en række forskellige kriminelle sager. I Afsporet bliver Ravn hvirvlet ind i en sag om trafficking, i Savnet trækkes han ind i en sag om DDR og Stasi, mens Sekten og Dybet handler om henholdsvis dommedagssekter og ondskab. Foruden Ravn og Møffe er faste karakterer i serien også bådnaboen Eduardo, an-

1. Afsporet

2. Savnet

3. Sekten

Den seneste bog (Skytsengel) i Michael Katz Krefelds populære krimiserie om Ravn er netop udkommet, og strøg direkte ind på de danske bestsellerlister.

M

Da vi møder kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt for første gang, er han på sygeorlov. Hans kæreste er blevet slået ihjel under et indbrud i deres hjem og fuld af sorg og selvbebrejdelse har Ravn søgt tilflugt i en gammel motorbåd i Christianshavns kanal. Men en nær ven beder om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Det hiver Ravn ud af sorgen og tvinger ham tilbage til sin gamle arbejdsplads og ned i Københavns krimielle underverden. Alt tyder på, at pigen er blevet udsat for menneskehandel.

Thomas Ravnsholdt, også kendt som Ravn, er guf for krimifans. Efter to års pause er 6. bog i serien, Skytsengel, endelig landet hos de danske læsere. I alt har Michael Katz Krefeld efter sigende planer om at skrive (mindst) ti bøger i Ravn-serien.

I anden del af Ravn-serien bliver Ravn involveret i en forsvindingssag, der fører til Berlin. En ensom mand har begået underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men er forsvundet sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen. Men hurtigt opdager han, at der er tale om flere enlige mænd, der er forsvundet på mystisk vis i Berlin.

I Sekten bliver Ravn sat på, hvad der først synes at være en banal sag. Den velhavende direktør Ferdinand har brug for hjælp til at opspore sin søn. Jakob, der 10 år forinden stiftede den nu skandaleramte sekt “Guds udvalgte”, er forsvundet. Men sagen viser sig at være mere kompliceret end som så, da Ravn finder ud af at han ikke er den første privatdetektiv, der er sat på sagen. Og hans forgænger er forsvundet i den blå luft.


Michael Katz Krefelds Ravnserie

tikvariatejeren Victoria samt Johnson, bartenderen på det lokale værtshus Havodderen. Michael Katz Krefeld skriver med indlevelse og er en favorit blandt læserne. Hans bøgers popularitet blev cementeret, da han i 2016 mod-

tog Martha-Prisen, også kendt som læsernes egen bogpris. I 2018 vandt han Publikumsprisen på årets Krimimesse i Horsens. Her kan du læse mere om de enkelte bøger i Ravn serien.

4. Dybet

5. Pagten

I Dybet får Ravn sin mest uhyggelige sag til dato. En klient beder ham om at opspore en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række voldelige overgreb på kvinder har fået klienten til at mistænke, at det er skolekammeraten, der står bag. Overfaldene minder nemlig om det, som han og kammeraten begik på en lille pige i 1993 og som endte fatalt. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, indleder Ravn jagten på den anonyme morder.

I Pagten satser Ravn alt på at opklare den store gåde: Hvem dræbte hans kæreste i deres hjem for fem år siden? Ravn kommer i besiddelse af nye oplysninger, der fører en lejemorder og en gruppe kriminelle betjente, der alle har forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men Ravn må indgå en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, for at få mere viden der vil afsløre korruptionen og som vil føre til hans kærestes morder.

6. Skytsengel

Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer.


PREBEN WILHJELM Den danske retsstat smuldrer – og vi ser bare til Af Niels Frederik Rickers

INTERVIEW Den danske retsstat er langsomt ved at erodere, mens politikere og borgere bare ser til. Sådan skriver Preben Wilhjelm, der i sin bog Kampen for retsstaten påpeger, at vi er ved at fjerne os fra de principper, som vores forfædre for 100 år siden kæmpede så hårdt for at indføre.

D

er er ved at ske et alvorligt skred i den danske retssikkerhed. Sådan lyder kritikken fra forfatter, debattør og tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm. I sin bog Kampen for retsstaten fortæller han historien om, hvordan vores forfædre kæmpede for at etablere grundprincipperne i den retsstat, som Danmark har i dag; lige fra Junigrundloven i 1849 med dens løfteparagraffer om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed til retsreformen i 1919, hvor disse friheder de facto blev gældende. Spoler man tiden 100 år frem ser den danske retsstat en smule anderledes ud, end den gjorde, da retsreformen blev grundlagt. I hvert fald hvis man spørger Preben Wilhjelm. Han påpeger, at vi som samfund har glemt, hvor smukt og vigtigt et klenodie retsstaten er, og at vi samtidig er ved at lade dette klenodie forfalde; især i form af politikerne, der de seneste 20 år i stigende grad formår at slække på de principper, som blev grundfæstet i 1919. ”I dag tager vi den danske retsstat som en selvfølge, men det er den altså ikke. Der skal slås for den hele tiden. Og i dag tænkes der ikke nær så flot, som der blev tænkt af vores forfædre for 3-4 generationer siden. Jeg er lige ved at sige, at jeg tvivler på, at den retsreform, vi har, ville kunne blive vedtaget af de politikere, vi har i dag,” siger Preben Wilhjelm.

En mistænkt er ikke en gerningsmand

Wilhjelm er ikke ligefrem en letvægter,

når det gælder retspolitik. Udover at være uddannet fysiker har han en ph.d.-grad i jura og har siddet som retsordfører for VS. Han påpeger, at selvom vi trods alt stadig har en retsstat, som er langt mere velfungerende end i andre lande, så viser tendensen en klar tilbagegang. Ifølge ham kan den nedadgående udvikling blandt andet ses ved, at mange ikke længere evner at skelne mellem, hvornår en person er sigtet eller skyldig. ”Selv i min tid i folketingets retsudvalg for over 30 år siden, der kunne jeg høre debatter, hvor stort set alle ordførere viste en mangel på klar skelnen mellem en mistænkt og en gerningsmand. De brugte udtryk som ’forbryder’ og ’gerningsmand’, når vi blot snakkede om varetægt. Her snakker man altså om mennesker, hvor vi ikke ved, om de er skyldige,” siger Preben Wilhjelm og fremhæver det ironiske i, at vi lader de gamle principper forfalde, samtidig med at vi bryster os af, at retssikkerheden i landet er bedre end nogensinde. ”Man har vist, at man egentlig ikke forstår, hvor afgørende de grundlæggende principper fra retsreformen er. Vi siger det alle sammen: ’Selvfølgelig er man uskyldig til det modsatte er bevist, og selvfølgelig skal vi have magtens tredeling’. Alle de her fine principper vil de da bekende sig til. Men når det kommer til det rent praktiske, så sidder politikerne jo og vedtager ting, der lige så stille hugger ind på de her regler og principper i retsstaten,” siger Preben Wilhjelm. Preben Wilhjelm er velkendt som specialist i retspolitik. I en årrække var han det mest fremtrædende medlem af Folketinget for Venstresocialisterne, som han også var retspolitisk ordfører for fra 1975 til 1984.

Forfædrene ville have korset sig

Ét af disse indhug, som Wilhjelm slår ned på, er statens hyppige brug af lange varetægtsfængslinger. I dag er det ikke unormalt, at en mistænkt sidder varetægtsfængslet i et halvt år, før

vedkommende modtager en dom. Det faktum står i skarp kontrast til de diskussioner retsreformens grundlæggere havde for 100 år siden, der gik på, hvorvidt en varetægtsfængsling højst måtte vare 12 eller 20 dage. ”Vores gamle forfædre var enige om, at det var en uskik at frihedsberøve mennesker, før de var dømt. De var meget bevidste om, at varetægtsfængsling skulle være meget sjældent både i antal og i udstrækning af tid. Når man ikke satte en konkret tidsbegrænsning på varetægtsfængsling, var det med den udtrykkelige begrundelse, at man ikke ville risikere, at det blev en norm. Hvorfor sidde i varetægt i 20 dage, når man kan nøjes med 16? Og hvad har vi


i dag? De allerfleste varetægter varer meget mere end tyve dage, og rekorden er fire år.” Det siger Wilhjelm og anklager samtidig de danske politikere, og især justitsminister Søren Pape Poulsen, for at vise manglende forståelse for formålet med varetægtsfængsling. ”Vi har en justitsminister i dag som praktisk talt har sagt, at mistænkte skal føle varetægt som en straf. Det er jo så stridende mod elementære principper, at vores forfædre ville have korset sig. Jeg har ligefrem siddet med en sagkyndig betænkning på straffeudvalgets område, hvor de skriver, at vi i dag lægger større vægt på den personlige frihed og beskyttelse, end man gjorde tidligere. Det er løgn. Det er simpelthen løgn,” siger Preben Wilhjelm.

Efter 11. september gik vi i panik

Problemet med varetægtsfængsling samt spørgsmålet om skyldig kontra mistænkt står dog ikke som de eneste udfordringer for retsstaten ifølge den tidligere VS’er. Især de seneste 15 års snak om en stigende terrorfrygt har

i hans øjne været murbrækker for en række lovgivninger, – herunder terrorparagraffen – der øger politiets beføjelser og udbreder overvågning i samfundet. ”Der sker især et skred i 2002 med terrorparagraffen. Der går vi alt for vidt. Kigger vi på Europa, var der faktisk flere terrorhandlinger før den 11. september. Dengang gik vi ikke i panik i sådan en grad, at vi begyndte at slække på retsstatsprincipperne. Der var fristelser til det nogle gange, men retsstaten skal altid stå sin prøve, når det drejer sig om dem, vi mindst kan lide. Det kniber det altså noget med i dag,” siger Preben Wilhjelm. Forfatteren indrømmer, at det kan være vanskeligt at komme med en konkret løsning på, hvordan vi igen kan nærme os de oprindelige retsprincipper. Han mener, at fortællingen om retsstatens tilblivelse er blevet, og fortsat bliver, forsømt og håber derfor, at den historiske gennemgang, som hans bog bidrager med, kan være et positivt skridt på vejen. ”Det gælder om at få den elementære

retfærdighedsfølelse mere frem i os igen. Det kan gøres ved at gøre folk bevidste om, hvad vores historie bygger på. I min tid lærte vi nærmest i skolen, at demokratiet og retsstaten kom af sig selv. Det er jo løgn. Især med retsstaten var det altså en kamp. Der var folk, der blev idømt dødsstraf, før vi fik de her rettigheder. Der var sgu mange store ofre,” siger Preben Wilhjelm og understreger vigtigheden i, at historien når ud til den brede befolkning, hvis den skal blive afspejlet i politikernes dagsorden. ”Retsstaten har ikke været gratis for dem, som kæmpede for den, og den bevidsthed skal vi have. Det her er et flot arvestykke, som vi har overtaget helt gratis og ikke gjort noget for. Så bør vi sgu da prøve at vedligeholde det så godt, som muligt. Det kan man kun, hvis man begynder at fortælle historien om, hvordan det skete. Politikerne får heller ikke den bevidsthed, hvis ikke den er forholdsvist levende i den almene befolkning,” siger Preben Wilhjelm.


10 ting, du ikke vidste om Bamse og Kylling Bamses Billedbog er tivertifald noget ganske særligt. Historierne om Bamse, Kylling og Ælling og sange som Nydningen, Regnsangen og Yd Yd er en elsket del af dansk børnekultur. Her fortæller “Bamsemor” Katrine Hauch-Fausbøll 10 ting, du måske ikke vidste om vores allesammens Bamse og Kylling … og så er der ekstra facts til de voksne til sidst. Katrine Hauch-Fausbøll (f. 1945) er en dansk tv-producer, forfatter og instruktør. I 1980 var hun med til at opfinde det ikoniske børneprogram Bamses Billedbog, og siden har hun skrevet flere bøger med de elskede figurer. Senest højtlæsningsbogen Bamse møder den store verden om mod, forskellighed og – ikke mindst – om at dele.

Vidste du, at … •

Bamse blev sendt hjemmefra, da han var 4 år, og byggede sin hytte helt selv ude i skoven. Bamse ikke kan huske, hvem hans forældre er – kun at han havde en Bamsefar og en Bamsemor. Kyllings mor hedder fru Høne, og Kyllings far er en italiensk hane, som dens mor mødte i Venedig.

Kylling har arvet sine lange, røde ben fra sin italienske far (siger fru Høne). Kylling elsker at sige: Pollo Crema (kylling i flødesovs). Det er det eneste italienske ved Kylling. Kylling blev sendt hjemmefra af sin mor, da den var meget lille, og den første ven, den fik, var Bamse. Bamse ikke kan læse, derfor “læsefortæller” han for Kylling og Ælling. Det vil sige, at han kan historierne uden ad, og så bladrer han i bøgerne og lader som om han læser. Bamse ikke kender noget til iPhone og iPads. De findes ikke i hans verden. Bamse er forelsket i Luna og i Silyfiden, som han mødte i Bamsebamletten og senere i Bamses store verden. Bamse ikke kan kende forskel på højre og venstre, så han har givet sin højre støvle en blå klat.

Bonusfacts (kun for de voksne) •

Der bliver op til 45 grader inde i bamsedragten på en varm sommerdag. Bamses hytte er inspireret af Katrine Hauch-Fausbølls gamle sommerhus fra 1928 – det er skævt

og med blå vinduer og skodder. Bamse blev ”opfundet” og tegnet af Finn Bentzen ved det legendariske grønne bord hos Mogens Vemmer og Katrine Hauch-Fausbøll.

Bamse møder den store verden

af Gitte Melgaard & Katrine Hauch-Fausbøll & illustreret af Gabriel Diaz Bamse er sur. Så sur, at han har kylet sin ven Lillebjørn udenfor. Men da Bamse vil have ham tilbage igen, er han væk. Nu er Bamse helt alene i sin hytte, og han savner sin ven. Han må drage ud i den store verden helt alene for allerførste gang. Det bliver en rejse, hvor Bamse får nye venner og lærer om mod, forskellighed og – ikke mindst – om at dele. Fra ca. 3 år

Profile for L&R / Carlsen

BOGMAGASINET BOG.DK - JAN 2020  

5 af de mest læste artikler på bog.dk i 2019. - Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer - Interview med Puk Elgård - Michael K...

BOGMAGASINET BOG.DK - JAN 2020  

5 af de mest læste artikler på bog.dk i 2019. - Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer - Interview med Puk Elgård - Michael K...