Bare lad mig være_ins.indd 2
20.11.2020 10.35
Bare lad mig være_ins.indd 3
20.11.2020 10.35
Bare lad mig være_ins.indd 4
20.11.2020 10.35
Puk Krogsøe
Bare lad mig v
re
Sommerfugleserien
Bare lad mig være_ins.indd 5
20.11.2020 10.35
Sommerfugleserien er bøger til piger mellem 9 og 14 år. Tema, sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen. Da målgruppen til serien er bred, er titlerne delt op i to grupper: Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to sommerfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
Bare lad mig være_ins.indd 6
20.11.2020 10.35
Puk Krogsøe Puk Krogsøe Puk Krogsøe
Bare lad mig v re Bare lad mig v re Bare lad mig v re Sommerfugleserien Sommerfugleserien Sommerfugleserien
Bare lad mig være_ins.indd 7
20.11.2020 10.35
Puk Krogsøe ’Bare lad mig være’ Tekst © 2021 Puk Krogsøe og Forlaget Carlsen Omslag: Signe Schmidt Grafisk tilrettelægning: Flemmer Grafisk Design Bogen er sat med Times New Roman 1. udgave, 1. oplag 2021 Trykt hos Livonia ISBN 9788711905173 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S et selskab i Egmont
Bare lad mig være_ins.indd 8
20.11.2020 10.35
Kapitel 1 Ida kigger ned, da hun passerer dørtrinnet ind til klassen. På den måde behøver hun ikke at se nogen i øjnene, så er det også, som om de andre ikke ser hende. Hvis hun siger godmorgen, ser de op, og så stikker alles øjne. Det er ubehageligt. Derfor er Ida holdt op med at sige godmorgen. Hun ved ikke helt, hvilken dag hun egentlig stoppede. Stine står sammen med Fie. Hvorfor føler Ida sig pludselig så lille og dum over for Stine? Efter Fie er startet i klassen, er en usikkerhed krøbet ind over Ida, og hun synes slet ikke, hun kender Stine mere. Håndfladerne er klamme, og hun sveder, selvom hun er kold over det hele. Hjertet går i dobbelttakt. Hun prøver at få det til at falde til ro ved at trække vejret dybt. Men det virker ikke. 9
Bare lad mig være_ins.indd 9
20.11.2020 10.35
Idas plads er helt ude i siden, men i midten. Midten er ikke godt. Ida kan bedst lide at sidde nede bagved. Så har hun ingen stikkende øjne i nakken. Det har hun nu, og så kan det være svært at koncentrere sig i timerne. Ida vil ikke sige det til nogen, for så bliver der gjort et stort nummer ud af det. Derfor siger hun heller ikke noget til mor, det gør bare hendes øjne bekymrede, og så sukker hun højt. Ida ved godt, det er på grund af hende, at mor sukker og bliver bekymret. Egentlig har hun mest lyst til bare at forsvinde og blive usynlig, så slipper hun helt for andres blikke og suk. Da Ida var lille, legede hun, at hun havde en usynlighedskappe, ligesom Harry Potter. Men dengang ønskede hun ikke rigtigt at være usynlig hele tiden. Det var kun, hvis hun og Stine skulle stjæle pålægschokolade i køkkenskuffen, eller hvis de skulle gå forbi hendes lillebrors værelse, uden at han spurgte, om han måtte komme med ud på legepladsen. Dengang var ikke ligesom nu. Lige nu går det meget godt med at være usynlig. De andre snakker bare og fjoller rundt. Der er ingen, som lægger mærke til hende. Det er helt tydeligt, at de er fuldstændig ligeglade med hende. De spørger hende 10
Bare lad mig være_ins.indd 10
20.11.2020 10.35
aldrig mere, om hun vil være med. Hverken i pausen eller efter skole. Hun er sikker på, at det er, fordi de ikke kan lide hende. Hun ser, at Stine og Fie hvisker sammen og griner. Det er nok hende, de hvisker om. Idas mave krøller sig sammen til en hård knude, og nu ved hun, at den ikke folder sig ud, før hun kommer hjem på sit værelse, når skoledagen er omme. Sådan er det hver dag. Ida lader blyanten, hun har fisket op fra pennalhuset, glide hen over papiret:
Min mave som sten Stemmerne glade og fri Jeg er fanget her Hun er begyndt at skrive haiku-digte. Fem – syv – fem, altså stavelser. Først fem, så syv og så fem igen. Mette lærte dem det i dansk. Hun roste Idas digte. ’Du har talent for at skrive, Ida. Meget smukt.’ Sådan stod der under Idas årstids-haiku digte. Der er så mange ord inde i Ida. Men de kommer bedre ud gennem blyanten og computeren end munden. Og nu er det med haiku blevet noget, hun gør næ11
Bare lad mig være_ins.indd 11
20.11.2020 10.35
sten hver dag. Hun kan godt lide, at der er styr på det, at der er en opskrift, man skal følge. Så er der ingen usikkerhed. Stine: Vil du med hjem til mig i dag sammen med Fie?
Ida: Kan ikke i dag.
Bare lad mig være_ins.indd 12
20.11.2020 10.35
Kapitel 2 Ryggen af Stine og Fie er det sidste, Ida ser, inden hun drejer ned ad sin egen gade. Hun føler et stik af fortrydelse. Hvorfor sagde hun ikke bare ja til Stine om at tage med hende hjem i dag? Ida kender godt svaret, men hun skubber det væk. Hvem gider blive mindet om, at alle andre er ligeglade med én? Sidst hun var sammen med Fie og Stine, var hun totalt tilovers. Det er, som om Fie har overtaget Stine. Det var meningen, at hun og Stine skulle lære Fie en dans. Men det endte bare med, at Fie overtog det hele. Og da Ida satte sig på Stines seng, var der ingen, som forsøgte at få hende med igen. Ida sukker. Låsen binder i døren. Til sidst får hun den op. Skoene lander på gulvet, da hun skubber dem af. Hun bøjer sig ned og sætter dem ordentligt. Hun 13
Bare lad mig være_ins.indd 13
20.11.2020 10.35
kan godt lide, når skoene står på en pæn række ved siden af hinanden. Det kan far også. Inde på værelset finder hun sin playliste og forbinder mobilen til højttaleren. Musikken svøber sig om hende som en blød, varm dyne. Først lukker hun øjnene og følger rytmerne, men mørket bliver for meget. Mens hun danser hen foran spejlet, vikler knuden i maven sig langsomt ud. Mor har spurgt hende, om hun ikke vil gå til dans. Men Ida vil i hvert fald ikke stå sammen med en hel masse andre og vride sig til musikken. Det er noget, hun gør herhjemme, for sig selv. Før var det hende og Stines ting. Men nu er Stine begyndt at gå til dans sammen med Fie, så …
Jeg danser amok Musikken er terapi Alene for mig Ida hiver folderen op af tasken. Den, Mette har givet hende. “Se her,” sagde hun og pegede på overskriften, ’Forfatterkursus for forfatterspirer’. Det er på det lokale bibliotek. “Jeg tror, at det lige er noget for dig.” Måske har Mette ret? Idas mor synes, at hun skal gå til 14
Bare lad mig være_ins.indd 14
20.11.2020 10.35
noget og blev irriteret, da hun sagde nej til dans (som er den tiende ting, hendes mor har foreslået). Der står, at man skriver hver gang. Det passer Ida fint. Så kan hun gå ind i sin egen boble, uden at skulle forholde sig til andre, der danser ved siden af hende, eller nogen, der venter på den anden side af nettet på en fjerbold. Det er allerede i morgen. Måske skulle hun prøve? På gulvet ligger en stak bøger fra biblioteket. De skal vist snart afleveres, så kan hun jo gå derned og se. Hvis hun ikke har lyst, kan hun bare gå hjem igen. Det er det, hun gør. Ida føler sig helt lettet ved tanken om, at hun nu gør mor glad ved at gå til noget. Men også at hun faktisk selv har lyst til det. Mobilen finder vej til hendes hænder. Hun scroller ned over opslagene på Insta, og den gode fornemmelse forsvinder som dug for solen. ’Sammen med den bedste!’ Sådan har Fie skrevet under et billede af hende og Stine. De er hos Stine. På det værelse, hvor Ida har brugt så meget tid. Hun føler, at det er ved at slippe fra hende. Venskabet med Stine. Stine gider hende ikke mere. Det er flere uger siden, de har været sammen alene. Ida vil ikke spørge. Mor er begyndt at blande sig: “Hvornår kommer Stine igen? Det er så længe siden.” 15
Bare lad mig være_ins.indd 15
20.11.2020 10.35
Ida vidste ikke, hvad hun skulle svare. Hun er sikker på, at Stine vil sige nej, hvis hun inviterer hende med hjem. Eller også vil hun spørge, om Fie kan komme med. Det kommer ikke til at ske. Aldrig! Stine ser ikke Ida mere. Og så usynlig har Ida alligevel ikke lyst til at være. Hun sukker og smider mobilen fra sig. Ensomheden sniger sig ind på hende og lægger sig som en klam klud over hende. Hun plejer egentlig godt at kunne lide at være alene. Men billedet med Fie og Stine gør noget ved hende. Noget, der ikke er godt. Stine: Fie har lært mig en ny dans i dag. Kommer du ikke med næste gang? Ida: Måske …
Bare lad mig være_ins.indd 16
20.11.2020 10.35
Kapitel 3 Den støvede lugt af bøger strømmer trygt imod Ida, da hun træder ind på biblioteket. De skal være i et lokale ved siden af ungdomsområdet. En dreng med lyst hår og høretelefoner ligger i en sækkestol med en tyk bog mellem hænderne. Ida smiler for sig selv, da det går op for hende, at det er den serie, hun også er i gang med. Ida er i god tid, det er bedst. Så risikerer hun ikke at komme for sent, så alle kigger op. Det er alt for meget opmærksomhed. Der kommer to piger grinende op ad trappen. Ida får kolde fødder. Måske er det en dårlig idé? Måske skal hun hellere bare gå hjem igen? Hun kan jo låne nogle bøger. Så er det bare, som om hun har været på biblioteket. Men bag pigerne kommer en voksen, måske er det hende forfatteren, som skal undervise dem? Nysgerrigheden vinder over den usikre klump, 17
Bare lad mig være_ins.indd 17
20.11.2020 10.35
der sidder og gnaver, og før Ida ser sig om, er de på vej ind i et rum med glasvægge. Drengen fra sækkepuden har rejst sig. Han ser over på hende, mens han pakker bogen væk. Hun kigger forlegent ned. Pinligt sådan at glo. “Jeg hedder Sander,” siger drengen fra sækkepuden, da de skal præsentere sig selv. Den havde Ida ikke tænkt på. Hun hader at høre sin egen stemme og vrænger af sig selv i tankerne. Helt stille præsenterer hun sig: “Jeg hedder Ida.” “Én gang til,” siger forfatteren, mens hun smilende holder en hånd op bag øret og strækker sig frem mod Ida. Idas hjerte hamrer løs. Hun rømmer sig lidt. “Ida,” siger hun lidt højere. “Jeg hedder Ida.” Hun kan mærke rødmen brede sig som varme fra halsen og op i kinderne. Hvorfor skal det her altid ske for hende? Hun hører slet ikke, hvad de sidste hedder. Men de snakker løs. Én fortæller om, at hun også skriver i skolens avis, en anden går til drama. Idas følelse af at være et nul vokser sig større og skaber en mur mod de andre. Godt, at hun har sat sig ved et andet bord end dem. Hun håbede, at hun fik sit bord alene, men ham Sander har 18
Bare lad mig være_ins.indd 18
20.11.2020 10.35
slået sig ned to stole fra hende. Hun synes, at han er lidt kikset i sin sorte hættetrøje med et spillogo på brystet. De er otte i alt. Roen sænker sig over dem, da de får en skriveøvelse stukket ud: Skriv et haiku-digt om din dag. Ida tror næsten ikke på sit eget held, og hun parkerer de dumme følelser fra før og kaster sig over opgaven. Det her kan hun godt:
Himmel grå og tung Min taske vejer en ton Nu brød solen frem “Må jeg læse dit?” siger Sander og stikker sit ansigt hen til hendes pc. Ida lukker instinktivt skærmen ned som svar. “Sorry,” siger han med et grin og holder begge hænder op. Ida føler sig dum. Igen. Hvorfor kan hun ikke slappe af? Hun har bare ikke forberedt sig på at skulle vise sit digt til nogen. “Du må gerne læse mit, hvis det er?” siger Sander og ser spørgende på hende. “Undskyld,” siger hun og smiler halvhjertet. “Jeg 19
Bare lad mig være_ins.indd 19
20.11.2020 10.35
ved ikke, hvorfor …” Hvorfor skal hun være så akavet? Hun mærker en sitren brede sig. En irritation retter sig mod Sander. “Vil du læse mit?” spørger han igen. Ida nikker, hun har egentlig ikke lyst, men hun synes ikke helt, hun kan slippe udenom. Hans spinkle hænder skubber pc’en over mod hende. Hun lægger mærke til, at hans negle er lidt lange for en drengs at være.
I am funny how? Funny like I am a clown? To fucking amuse you? Ida læser det to gange, der burde være fem stavelser til sidst. Hun kan tælle seks og får lyst til at give lidt igen. Kaste noget af sin irritation tilbage, hvor den startede. “Hvad er det?” starter hun og bliver lidt overrasket over sit eget mod. Sander trækker på skuldrene med et uskyldigt smil om læben. “Er det ikke meningen, der skal være fem stavelser til sidst?” fortsætter Ida og forsøger at lyde afslappet. Han trækker igen på skuldrene og ser på hende. 20
Bare lad mig være_ins.indd 20
20.11.2020 10.35
“Kunstnerisk frihed,” siger han med et grin. “Du har åbenbart ikke set verdens bedste film: ’Godfellas’. Det er en gammel mafiafilm af Martin Scorsese. Ham kender du godt, ikk’?” Ida ser forvirret ud. “Ej, seriøst?” Sanders øjenbryn flyver overrasket op i panden. Ida føler sig uendelig dum og endnu mere irriteret. Hun beslutter sig for ikke at sige mere, der kan få hende til at virke uvidende. Irriterende Sander fortsætter bare: “Nå, men det er faktisk et citat fra den film. Jeg har set den med min far hundrede gange. Den er ret cool. Måske vil du se den engang? Altså sammen med mig.” Laver han fis med hende? Hun har jo kun lige mødt ham. Hun ved ikke, hvad hun skal svare ham, så i stedet trækker hun på skuldrene. Men hun føler, hun skal sige noget, bare et eller andet, for ikke at virke som en komplet idiot. Mens hun gnider de fugtige håndflader mod sine jeans, samler hun ord til en fuldendt sætning i hovedet: “Er det ikke lidt snyd?” spørger hun for at få fokus væk fra invitationen om at se film sammen. “At se film hjemme hos mig? Nej,” svarer han kort. Overraskelsen i svaret får Ida til at le. “Se, du griner, 21
Bare lad mig være_ins.indd 21
20.11.2020 10.35
jeg er sjov, og jeg morer dig. Det haiku-digt passer da meget godt til min dag!” Ida klør sig i nakken. Ham Sander er for meget.
Bare lad mig være_ins.indd 22
20.11.2020 10.35
Kapitel 4 “I de næste to uger har vi som fokuspunkt, at vi skal hilse på hinanden.” Ordene stikker helt ind i Idas mave. Hun får følelsen af, at Mette sætter projektør på lige præcis hendes manglende morgenhilsen. Men hun trøster sig selv med, at de alligevel ikke har opdaget det. At de jo er ligeglade med hende. “Er I gode til at hilse på hinanden? For eksempel, når I kommer om morgenen.” Mette ser rundt på klassen, og Ida krymper sig under hendes blik. Hun stopper op ved Stine. “Ja, Stine?” “Det synes jeg ikke, at alle er.” “Okay,” konstaterer Mette diplomatisk, “kan du sætte lidt flere ord på det?” Ida kan mærke en bølge af ubehag skylle igennem hende. 23
Bare lad mig være_ins.indd 23
20.11.2020 10.35
“Jeg synes, vi er okay gode,” bryder Bastian ind. Han er en af de populære drenge. Mette nikker og lader blikket løbe rundt igen. “Ida hilser da aldrig.” Stines udbrud rammer Ida som en mavepuster. Bastian ser forundret på Stine, som rødmer og trækker sine ærmer ud over hænderne. Mettes glatte pande folder sig i rynker. “Den her snak tror jeg, at vi tager på et andet tidspunkt. Okay, Stine?” Stine nikker og ser ned. Ubehaget har ikke forladt Ida. Hun skiftevis sveder og fryser. Hjertet hamrer ukontrollabelt, og kvalmen bølger op i hende. Det er ikke sådan her, hun ønsker at blive set. At blive lagt mærke til. Og hvorfor er Stine pludselig så fjendtlig? Ida har jo ikke gjort hende noget. Som om det er dødsens vigtigt at sige hej. Helt ærligt! Ida kan næsten ikke være i sig selv. Men det er bedst, hvis hun bare bliver siddende uden at sige eller gøre noget.
Jeg er i et bur Kan nogen høre mig her? Jeg vil forsvinde
24
Bare lad mig være_ins.indd 24
20.11.2020 10.35
Ordene skriger sort fra papiret. Det flimrer for Idas øjne. Hun fanger ikke mere af snakken. Maven er flettet så hårdt sammen i knuder, at hun tænker, den forbliver sådan resten af livet. At den uudholdelige følelse skal sidde i hende for altid. Det kan jeg ikke! Det vil jeg ikke! Tankerne flyver rundt, og da klokken ringer, og de andre begynder at pakke sammen, forsvinder Ida, så hurtigt hun kan uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed. Stille og roligt, hen ad gangen, langs med hovedbygningen hen til cykelstativerne. Normalt plejer maven at løsne lidt på vejen hjem. Men ikke i dag. Ida føler sig syg. Måske er hun syg? Hun vælter om på sin seng, svedig men kold. Det eneste, der er forsvundet, er den bølge af ubehag, som ramte hende. Den prikkende og stikkende fornemmelse. Hun kryber sammen under dynen. Hun vil aldrig derhen igen. Aldrig. Ingen kan tvinge hende. Det banker stille på døren. Hendes mor er nok lige kommet hjem. Ida er forvirret. Har hun sovet? “Kom ind,” siger hun med rusten stemme. “Hvad så, ligger du der?” hendes mors stemme er bekymret. “Er du syg?” 25
Bare lad mig være_ins.indd 25
20.11.2020 10.35
“Ja, det tror jeg. Jeg har det i hvert fald rigtig dårligt,” siger Ida. Og selvom hun godt ved, at hun ikke er sådan rigtig syg, så lyver hun jo ikke. For hun har det virkelig dårligt. Det er bare ikke, som mor tror. “Jeg har virkelig ondt i maven,” tilføjer hun. Hendes mor har sat sig på sengekanten og aer hende over håret. Og så er det der igen, det bekymrede blik. Ida lukker øjnene. Hun magter det ikke.
Bare lad mig være_ins.indd 26
20.11.2020 10.35
Kapitel 5 Dynen er en tyk, varm hule, hvor Ida kan få lov at gemme sig. Hun skal ikke sige godmorgen. Hun skal ikke konfronteres med Stine. Hvor er hun led! Ida kan mærke vreden fra i går prikke i fingerspidserne. Hun gnider dem mod håndfladen. Der er helt stille. Mor, far og Søren, hendes lillebror, er taget afsted. Ida lister ud i køkkenet og balancerer med en bakke tilbage til sengen. Ristet brød med smør og te. Hun finder sin computer og går om bord i en ny serie på Netflix. Sådan skulle hver dag være. Varm, rar og uden bekymringer. Hun vil ikke tænke på i morgen. Hun vil ikke være andre steder end her. Døren går, Ida vender sig mod lyden. Far stikker hovedet ind. 27
Bare lad mig være_ins.indd 27
20.11.2020 10.35
“Nå, Sulajma! Hvordan går det?” Ida hader, at hendes far har givet hende det kælenavn. Hun vender øjne. “Ikke så meget bedre,” siger hun. “Nåeh,” han trækker lidt på det. “Du ser da bedre ud end i går. Mon ikke du er klar til at komme i skole i morgen?” Ida er bare stille og kigger ned i computeren. Maven spasser helt sammen igen. Hun orker det ikke. Far lister ud. I hans hoved kan man ikke være syg. Han tager hen på fabrikken, selvom han har 40 i feber og ligner noget, der er løgn. “Jeg har aldrig haft en sygedag, det skal arbejdes væk,” plejer han at sige. Med mor går det lidt nemmere. Hun er mere forstående. Døren går igen derude. Ida kan høre mors og Sørens stemmer. Søren skal til fodbold. Far er træner, de skal køre om lidt, råber han. “Hvordan går det med dig?” Mor står pludselig ved siden af sengen. “Jeg har det stadig dårligt,” siger Ida med øjnene på computeren. “Hvordan dårligt?” spørger mor. Ida bliver irriteret over hendes bekymrede tone. “Det er bare maven,” svarer hun. 28
Bare lad mig være_ins.indd 28
20.11.2020 10.35
“Mor, hvor er mine fodboldstøvler?” Søren står i døren. Mor sukker og rejser sig. Ida ånder lettet op. Forhøret er slut for nu. Hun skal ikke afsted i morgen. Hun må få mor overbevist. Hun er træt af at se serie og finder sin mobil. Bastian har lagt et billede op fra skaterrampen. Fie og Stine er der også. Stine har Bastians kasket på. Selvfølgelig. De klarer sig fint uden hende. De har sikkert slet ikke opdaget, at hun ikke var i skole i dag. Stine ville have skrevet før i tiden, hvis hun var hjemme en dag. Men ikke nu. Ida tænker tilbage på sine shoppingture med Stine. Når de gik i Matas for at prøve lipgloss i rå mængder og tog selfies med kyssemund. Til Stines fødselsdag sidste år lavede Ida en collage med alle deres kyssebilleder, og indtil for nylig var et af dem også hendes profilbillede på Insta. Men nu har hun byttet det ud med et billede af en solsikke, som er hendes yndlingsblomst. På de sociale medier er hun også blevet usynlig. Et suk undslipper Ida, og hun distraheres af mobilens beskedlyd.
29
Bare lad mig være_ins.indd 29
20.11.2020 10.35
Sander: Hey, har du tjekket Godfellas ud?
Ham Sander igen. Han er lidt irriterende. Ida klikker væk. Hun gider ikke svare. Sander gør hende usikker. Som om hun er dum. Som om hun ikke ved noget. Det gør hun måske heller ikke. Derfor er det bedre bare at være stille.
Dum-dum-dum-dum-dum Både lyd og følelse Jeg ved ingenting “Så er der mad!” Mor kalder ude fra køkkenet, og Ida kan høre, at far og Søren skramler med stolene derude. Hvis hun bliver herinde, bliver far sikkert sur. Men på den anden side virker hun mere rigtig syg, hvis hun bliver. Mor står i døren. “Kommer du ikke lige ud og ser, om du kan spise lidt? Vi skal have tomatsuppe. Kom nu.” Ida giver sig og hiver sig selv op. Mor smiler glad til hende og lægger armen om hendes skulder, da de går ud i køkkenet. 30
Bare lad mig være_ins.indd 30
20.11.2020 10.35
“Nå, så er du altså ikke døden nær længere,” siger far og nikker, da hun sætter sig. Ida fortryder øjeblikkeligt, at hun gik med. Hvorfor skal far være sådan? Han er åbenbart i dårligt humør i dag, for da Søren sidder og skovler suppe ind, så det løber ned over hagen på ham, trækker han irriteret et stykke køkkenrulle og smækker det ned foran Sørens tallerken med et sigende blik. Så vender han sig mod Ida. “Hvad er det med dig, Ida?” siger han tvært og stopper op i sine bevægelser. Ida stirrer ned i sin tallerken. Mor skramler nervøst med suppegryden, da hun øser op. “Det er bare maven, lad hende nu være,” siger mor stille. Far lader den ligge. Men Ida ved godt, det er en stakket frist.
Bare lad mig være_ins.indd 31
20.11.2020 10.35
Puk Krogsøe
Puk Krogsøe
Ida og Stine
er ikke veninder mere, og det er svært for Ida at være i klassen, når Stine står og hvisker med de andre. Faktisk har Ida det så skidt med at være
Ida kan ikke forstå, hvad der sker med hende. Hun ved kun,
at hun føler sig helt alene med det. Hvad skal hun gøre? En historie om at føle sig ensom og have angst
og om at finde sig selv langsomt igen.
Bare lad mig v
i skolen, at hun får ondt i maven og må blive hjemme. Men hver gang hun bliver sendt i skole igen, er det, som om hele klassen er imod Ida, og hun vil bare væk derfra.
re
Bare lad mig v 9
788711
re
905173
carlsen.dk
Omslag flad størrelse: 357mm x 254mm . Karton størrelse: 143mm x 218mm . Ryggen: 14mm
Carlsen
Signe Schmidt . signe.schmidt@gmail.com . designnu.dk
Sommerfugleserien