nøglen til forståelse af, hvordan industrialiseringen fungerer. Men overgangen til fabriksmæssig produktion foregik langsomt. Det startede med såkaldt manufaktur eller forlagsvirksomhed. I stedet for at opkøbe færdigt forarbejdet uldklæde fra enkelte husstande, begyndte de såkaldte forlæggere at indsamle uld. Den indsamlede uld distribuerede de til andre hustande, der spandt ulden til tråd. Denne tråd blev nu samlet ind og distribueret til endnu andre hustande, hvor man vævede, og tråden blev til stof. Denne tidlige arbejdsdeling var en rationalisering, som også betød, at man fik et mere ensartet produkt. Adam Smith pegede i ”The Wealth of Nations” fra 1776 på, hvordan industrialiseringens arbejdsdeling kunne give en enorm produktivitetsforøgelse. Han forklarede, hvordan én mand, der lavede nåle håndværksmæssigt, alene kunne producere 20 nåle pr. dag, mens ti mand ved en konsekvent industriel arbejdsdeling ville kunne producere 48.000 nåle om dagen. Herfra var der ikke langt til at lave fabrikker, hvor hele produktionsprocessen kunne foregå i produktionshaller. Denne koncentrerede masseproduktion betød, at man fik behov for energi til at trække de spinde- og vævemaskiner, der blev opfundet. Da vandkraft satte snævre grænser for, hvor man kunne placere en produktion, og da vandkraft ikke altid er lige pålidelig, fik man behov for en pålidelig energikilde der, hvor man valgte at lægge produktionen. Watts dampmaskine blev videreudviklet og kunne trække i hundredevis af spinde- og vævemaskiner. Senere blev samme dampmaskine brugt i skibe og efterhånden også til damplokomotiver. Med dampskibe kunne man lave præcise sejlplaner, og med damplokomotivet fik man for første gang en billig og effektiv transport over land. Industrialisering starter næsten altid med tekstil- og beklædningsindustrien. Her har man alle steder lokale råvarer, og investeringerne er overkommelige. 1700-tallets industrielle revolution i England satte gang i en kontinuerlig teknologisk revolution, som var og er snævert forbundet med industrialisering. I 1733 kom den flyvende skyttel, som gjorde det muligt for vævere at arbejde betydeligt hurtigere. Der skulle en 5-6 spindere til for at forsyne en væver. En såkaldt flaskehals-problematik. Med ”Spinde-Jenny” fra 1766 kunne et barn nu spinde lige så megen tråd, som der før var 12-16 personer om. I 1785 kom maskinvæven, der igen gjorde spindeprocessen til flaskehalsen. Maskinvæven kom først langsomt i brug, da arbejdskraften var rigelig og billig.
BEFOLKNINGSTILVÆKST OG INDUSTRIEL REVOLUTION Der fandt en verdensomspændende befolkningstilvækst sted, før den industrielle revolution rigtig fik vind i sejlene. Var denne befolkningstilvækst i 1700-tallet i England og de fleste europæiske lande et resultat
INDUSTRIALISERING OG IMPERIALISME
65