INDLEDNING Til og med den førmoderne periode 1450-1750 udgjorde landbrug rammen om de fleste menneskers liv og arbejde, og var kilden til mad og tøj. Dette blev ændret i den moderne/industrielle periode, fordi industrialiseringen fundamentalt forandrede menneskers levevilkår. Industrialiseringen startede i England ca. 1750 og skabte behov for råvarer og markeder i en selvforstærkende proces. Samtidig skabte industrialiseringens teknologiske udvikling forudsætning for, at de industrialiserede stormagter kunne sætte sig på ”det tomme kontinent” Afrika og på store dele af Asien. Denne territoriale imperialisme gjorde den moderne europæiske civilisation global, og kolonimagterne kom til den opfattelse, at de havde en civilisatorisk mission i forhold til de indfødte. Denne imperialisme og udvidede europæiske dominans var også centrale kendetegn ved den moderne/industrielle periode 1750-1914. Den territorielle imperialisme ophørte over en periode på 40 år efter Anden Verdenskrig, men de tidligere kolonimagter havde stadig betydelige økonomiske interesser i de tidlige kolonier. Så der er en klar sammenhæng imellem industrialiseringens indbyggede behov for vækst og forsøg på imperialistisk dominans. Dette kan iagttages historisk, men er også en del af vores hverdag. Den historiske industrielle revolution begyndte i England i 1700-tallet, og England blev i 1800-tallet verdens fabrik og globale supermagt. Industrialiseringen spredte sig fra England i løbet af de næste 250 år til det meste af kloden, og industrialisering er derfor heller ikke en statisk størrelse forbundet med et specifikt sted og tidspunkt, men en udvikling, som har været i gang længe, og som stadig foregår. Industrialiseringen repræsenterer et kvantespring i menneskets historie, og derfor taler man også om ”den industrielle revolution”, der revolutionerede produktionsformer, arbejdsdeling og ændrede forestillinger om, hvordan samfund skulle regeres. Industrialiseringen optimerede produktionen og satte gang i et innovationskapløb, der aldrig er stoppet. Industriel produktion kan defineres som masseproduktion af varer på store arbejdspladser med udbredt arbejdsdeling med henblik på et anonymt massemarked. Denne produktionsform udkonkurrerede over tid den klassiske håndværksproduktion, hvor håndværkeren producerer én vare til én kunde ad gangen. En rationel industriel vareproduktion øger produktiviteten, da den gør produktet meget billigere. Allerede i 1700-tallet startede en befolkningstilvækst, der var snævert forbundet med industrialiseringen, som forstærkede denne demografiske tilvækst. Men industrialiseringen foregik over meget lang tid, og selvom vi i den vestlige verden taler om et post-industrielt samfund, så er der lande i den tredje verden, der først i dag er ved at træde ind i industrialiseringen. Da de vestlige lande gennemgik industrialiseringen, fik det betydning
56
INDUSTRIALISERING OG IMPERIALISME