Udkig fra historiekanon, 1700-tallet by Alinea

HISTORIEKANON

UDKIG

FRA

CLAUS BUTTENSCHØN OLAF RIES

1700 -TALLET

OLAF RIES OG CLAUS BUTTENSCHØN

Udkig fra historiekanon 1700-tallet

Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Stavnsbåndets ophævelse • Stormen på Bastillen • Ophævelse af slavehandlen kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der skete på samme tid.

Alinea

01-88_9788723047458.indd 1

2/21/13 4:30 PM

Stavnsbåndets ophævelse

På Vesterbrogade tæt ved Københavns hovedbanegård står Frihedsstøtten. Monumentet består af en 20 meter høj obelisk, og på soklen står fire statuer, der repræsenterer nogle af samtidens idealer: troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid. På monumentets sokkel kan man blandt andet læse følgende: Kongen bød: Stavnsbaandet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den fri Bonde kan vorde kjæk og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig. Grundstenen til Frihedsstøtten blev nedlagt i 1792 på initiativ af en gruppe københavnske borgere, men som det fremgår af monumentet på teksten var det ikke borgerskabet, men bønderne, der havde fået deres frihed. Det var sket ved stavnsbåndets ophævelse, som var én af mange reformer, der blev vedtaget i Danmark i sidste halvdel af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Disse kaldes samlet Landboreformerne, og de ændrede totalt det danske landbrugssamfund, som havde eksisteret indtil da, og dannede grundlag for en modernisering af hele det danske samfund.

Forord

Menneskets historie er lang og for hver dag, der går, bliver den endnu længere! Hvordan kan man holde styr på alt det, der er sket i gamle dage? Det er svært, men for at gøre det lidt nemmere, så skal du i en del af historietimerne lære noget om 29 punkter i Danmarks og Verdens historie. Det kalder man en KANON, hvilket betyder en ‘rettesnor’. Man kan også kalde det en slags udkigstårne, så du lettere kan overskue, hvad der er sket gennem tiderne.

Udkig fra Historiekanon I denne bog Udkig fra Historiekanon kravler vi op i tre af de 29 udsigtstårne og kigger ud i Verden. Det er spændende at høre om, hvad der skete andre steder på den tid. Først undersøger vi begivenheder, der ligger tæt på vores udkigstårn. Så kigger vi lidt længere væk. Til sidst sætter vi den største kikkert for øjnene og ﬁnder ud af, hvordan folk i fjerne verdensdele klarede sig. (Tæt – Langt – Borte).

Tæt Langt

Første udkigstårn Vi starter i Danmark, hvor der i de sidste år af 1700-tallet skete store forandringer for bønderne. De kom til at eje deres jord selv. Før havde de arbejdet for herremændene, men da de blev deres egne herrer, kom der for alvor gang i sagerne. De dyrkede mere korn og fik flere varer at sælge. Nu skal vi finde ud af, hvem de kunne sælge deres mange varer til. Vi skal ikke kigge så langt, for i England skete der også store forandringer. Befolkningen voksede, og der blev flere og flere fabrikker. De engelske bønder kunne ikke dyrke mad nok. Det blev Danmarks chance. Korn, kød, smør blev sejlet til England og solgt til gode priser. Men historien stopper ikke her. Vi skal kigge længere endnu. England var verdens mægtigste land og havde kolonier mange steder i Verden. Et af de sidste steder, englænderne fik øje på, var Australien. Historien om, hvordan Australien blev opdaget, er rigtig spændende. I starten kunne englænderne ikke rigtig finde ud af, hvad de skulle bruge det nye land til. Store landområder var øde, og de indfødte ville ikke have noget at gøre med englænderne. Så fandt englænderne på en smart løsning. De engelske fængsler var fyldt til randen med fanger. Mænd, kvinder og børn blev buret inde for selv de mindste forbrydelser. Løsningen gik ud på at sejle dem til Australien. Der var kun én fejl ved den engelske plan. For de indfødte i Australien blev det en katastrofe. De blev næsten udryddet fra jordens overflade!

Borte

01-88_9788723047458.indd 2

2/21/13 4:30 PM

STORMEN PÅ BASTILLEN

Stormen på Bastillen

Ophævelse af slavehandlen

I 1600- og 1700-tallet indledte europæiske lande en Den 14. juli 1789 angreb og erobrede en ophidset

intensiv handel med varer fra andre verdensdele, og

folkemængde i Frankrigs hovedstad Paris Bastillen,

handelskolonier blev etableret for at støtte landenes

et tidligere fæstningsanlæg, der nu fungerede som

handelsinteresser. Samtidig hermed blev der i Amerika

fængsel. Stormen på Bastillen anses som den før-

koloniseret og opdyrket store områder, der blev styret

ste revolutionsdag i Den franske Revolution, som

fra de europæiske kolonilande.

er betegnelsen for de ofte dramatiske begivenhe-

I den nævnte perioder blev ﬂere millioner afrikanere

der, som fandt sted i Frankrig de følgende ti år.

sejlet fra den vestafrikanske kyst til Amerika, hvor de

Dele af det franske folk gjorde op mod mange års

blev solgt som arbejdskraft til plantager. Også danske

nød og forskelsbehandling og indledte en kamp

købmænd deltog i slavehandelen, ligesom der var

for indførelse af lige rettigheder.

danskere, der ejede plantager i Amerika.

Stormen på Bastillen ﬁk siden stor symbolsk be-

Slavehandelen var almindeligt accepteret i Europa, og

tydning som den begivenhed, der igangsatte opgø-

først i sidste halvdel af 1700-tallet opstod der mod-

ret mod de gamle herskere og disses privilegier, og

stand i bredere kredse. Som det første land indførte

siden er Bastilledagen, den 14. juli, blevet Frankrigs

Danmark i 1792 en lovgivning, der begrænsede sla-

nationaldag.

vehandelen, og i de efterfølgende årtier blev slaveriet

Den franske Revolution blev en vigtig inspiration i

og slavehandelen forbudt i stadigt ﬂere lande. I 1848

bestræbelserne for udviklingen af det samfund og

ophævedes endeligt slaveriet i de danske besiddelser i

den styreform, som i dag ﬁndes i de ﬂeste euro-

både Vestafrika og Dansk Vestindien

pæiske lande. 1789 blev således et skelsættende år ikke kun for Frankrig, men for hele Europa.

Andet udkigstårn

Tredje udkigstårn

Denne gang begynder vi i Frankrig. I slutningen af 1700-tallet var Frankrig et land, hvor der var enorme forskelle mellem rige og fattige. Den enevælde konge og adelen levede fedt og godt, mens resten af befolkningen var ludfattige og ved at dø af sult. I 1789 eksploderede krudttønden. Kongen ville udskrive nye skatter, men det gjorde folk oprør imod over hele landet. Alle disse oprør kalder vi Den franske Revolution. Revolutionen endte med, at kongen og adelen blev smidt på porten, så folket selv kunne styre. Mange adelsmænd blev henrettet, og i 1793 kom turen til kongen og dronningen. Mens folket jublede, blev først kongen og senere dronningen halshugget i guillotinen. Fra Frankrig kigger vi nu ud i resten af Europa. Her var der også mange enevældige konger. De så med rædsel på, hvad der skete i Frankrig. For at undgå samme skæbne rottede kongerne sig sammen og sendte deres lande i krig mod Frankrig. Men det var ikke nok. I hvert land forsøgte man at forhindre folket i at gøre oprør.

Til sidst skal vi rette kikkerten mod endnu en trist og modbydelig historie, nemlig Den Atlantiske slavehandel. Slaveri har været kendt gennem hele historien, men det var først fra slutningen af 1600-tallet, at handelen med slaver for alvor blev sat i system. På europæiske skibe, også danske, blev omkring 12 millioner afrikanere taget til fange og sejlet fra Afrika til Amerika, hvor de skulle arbejde med at dyrke jorden og slide og slæbe i minerne. I slutningen af 1700-tallet begyndte ﬂere og ﬂere rundt om i Europa dog at kæmpe mod slaveriet. I Danmark blev modstanden så stor, at kongen i 1792 blev nødt til at lave en lov, der forbød al handel med slaver på danske skibe (gældende fra 1803). Selve slaveriet blev først forbudt i 1848.

Mens der var uro og ballade overalt i Europa, så de engelske kolonier i Nordamerika deres chance til at blive selvstændige. Det blev til en blodig krig, der varede i mange år, mellem amerikanerne og englænderne. I 1783 gav England op. Amerikanerne havde vundet og kaldte fra nu af deres land Amerikas Forenede Stater – USA. Det, vi skal undersøge, er hele Nordamerikas historie frem til selvstændigheden. Her er nok at tage fat på. Indtil omkring år 1600 var hele Nordamerika stort set ukendt i Europa. Her havde de indfødte, indianerne, levet i flere tusinde år, men nu dukkede de første hvide, især englændere, op. I begyndelsen var mødet mellem indianerne og de hvide fredeligt, men efterhånden som der kom flere og flere hvide, begyndte kampene. Indianerne var på forhånd dømt til at tabe. Den historie er ikke for sarte sjæle!

01-88_9788723047458.indd 3

Så tager vi endnu et spring. Denne gang til Afrika. Afrikas kyst havde været kendt i mange hundrede år, men europæerne vidste ikke noget om, hvad der gemte sig bag de hvide strande og de høje palmer. Det skulle der gøres noget ved. I første halvdel af 1800-tallet begyndte en sværm af opdagelsesrejsende og missionærer at trænge ind i det ukendte fastland. Igen blev de indfødte tabere i spillet. De hvide gik på jagt efter rigdomme. Overalt blev afrikanerne en slags undermennesker i deres egne lande. Det eneste gode, der kom ud af den historie var, at slavehandel og slaveri endelig blev standset. Eller blev den? Kigger vi lidt nærmere på Verden i dag, er det let at få øje på, at slaveriet desværre trives i bedste velgående. Det hedder bare ikke slaveri længere. Andre ord dækker over det samme, nemlig at mennesker stadigvæk bliver købt og solgt for at smarte bagmænd kan tjene penge. Kvindehandel, børnearbejde og prostitution er også slaveri, som vi skal gøre alt for at bekæmpe!

2/21/13 4:30 PM

Indhold Historiekanon: Stavnsbåndets ophævelse Bønderne stavnsbindes 6 Bønderne bliver frie 8 De store landboreformer 9

På udkig: England 10 Minedrift 11 Landbruget ændres 12 Transport 12 Mod nye udfordringer 14

Udkig til: Det ukendte Sydland 16 Den oprindelige befolkning 17 I pagt med naturen 17 Drømmetiden 17 Uluru – Ayers Rock 18 På jagt 19 Hollænderne 21 Englænderne kommer 22 New Zealand kortlægges 22 Uheld på koralrevet 24 Østaustralien bliver engelsk 24 En fangekoloni 26 Fangerne 27 Den engelske guvernør 27 De første vanskeligheder 29 Kolonien udvikles 29 Australien som fangekoloni 30 Forholdet til aboriginerne 31 Mistro mellem folk 31 Tragedien på Tasmanien 32

01-88_9788723047458.indd 4

Historiekanon: Stormen på Bastillen Et løfte brydes 35

På Udkig: Enevælden 37 Enevælden i Europa 37 Solkongen 38 Rusland 39 De livegne 40 Danmark og enevælden 40 Censur 42 To ‘oprørere’ 42 Peter Andreas Heiberg 42 Jacob Jacobsen Dampe 44

Udkig til: Kolonierne I Nordamerika 46 Kolonialismen 46 Kolonier i alle verdensdele 46 Kolonierne i Nordamerika 48 Nybyggerne breder sig 50 Spaniere og franskmænd 51 Opdagelsesrejsende 51 La Salle 52 Den engelsk-franske kolonikrig 1754-1763 52 Massakren ved Fort William Henry 54 Oprøret begynder 55 Massakren i Boston 55 Den amerikanske uafhængighedserklæring 57 I krig med England 1776-1783 59 Nye venner 61 Krigens følger 62 En ny forfatning 63

2/27/13 12:09 PM

Historiekanon: Ophævelsen af slavehandlen Slaver – indianere eller afrikanere? 64 De danske kolonier 65 Trekanthandlen 66 Adelsmænd og købmænd 66 Slavehandlen forbydes 69

På Udkig: Afrika 70 Myter om Afrika 70 De store ﬂoder 71 Opdagelsesrejsende og missionærer 72 At læse eller huske 72 Mungo Park 1771-1806 73 Mungo Parks anden rejse 73 Mungo Parks død 74 David Livingstone 1813-1873 75 Den arabiske slavehandel 76 Find Nilens kilder! 77 Speke og Burton 78 Spekes anden rejse 79 Hvorfor blive opdagelsesrejsende? 80 Motiver 81 Hvad betød de mange opdagelsesrejser? 82 Kongressen i Berlin 1884-1885 82 Slavehandlen ophører 82

01-88_9788723047458.indd 5

Udkig til: Slaveriet i dag 84 Handel med kvinder 84 FNs arbejde 85 Gældsslaver 85 Børnearbejde 85 EU griber ind 86

Stikord 87 Ordliste 88

2/21/13 4:30 PM

Stavnsbåndets ophævelse

Historiekanon: Stavnsbåndets ophævelse I 1700-tallet havde Danmark i flere hundrede år været et landbrugsland. De fleste mennesker levede på landet og dyrkede jorden. De varer, vi ikke selv spiste, blev solgt til andre lande, især England. Men landbruget i Danmark var håbløst gammeldags. Siden Grevens Fejde i 1530erne, hvor et bondeoprør blev knust, havde de fleste danske bønder været ufrie. De arbejdede som fæstebønder hos herremændene eller kongen. Det var nemlig dem, der ejede det meste af Danmarks jord. En fæstebonde ejede ikke selv sin jord. Han fæstede (lejede) den af herremanden. Til gengæld måtte han aflevere en del af høsten som betaling. Desuden skulle han arbejde et bestemt antal dage om året for ejeren. Det blev kaldt hoveri. I løbet af 1700-tallet blev forholdene værre for bønderne. Der var krise i landbruget. Danmark kunne ikke længere sælge sine varer til de lande, vi handlede med. Det var varer

som smør, ost, korn og kød. En del af de unge bondesønner begyndte at søge ind til byerne for at prøve at ﬁnde arbejde der. Det var ikke så godt for herremændene, for så var der ingen, der kunne overtage de fæstegårde, der blev ledige. Løsningen blev indførelsen af stavnsbåndet.

Bønderne stavnsbindes Indførelsen af stavnsbåndet i 1733 betød, at ingen bonde eller bondesøn mellem 14 og 36 år måtte forlade det sogn, hvor han var født, uden herremandens tilladelse. Der gik ikke lang tid, før aldersgrænserne blev udvidet. Først til mellem 9 og 40 år. Senere til mellem 4 og 40 år. Det var ikke kun hensynet til herremændene, der var grunden til indførelse af stavnsbåndet. En del af de unge bondesønner skulle nemlig være soldater. Herremændene skulle

En fæstebondes stue. Langt de ﬂeste fæstebønder boede på små gårde. Når fæsteafgiften var betalt, kunne familien klare sig, men der var sjældent råd til andet end mad og tøj. Maleri af Crovent Camphuysen, ca. 1650.

01-88_9788723047458.indd 6

2/21/13 4:30 PM

SLAGET SLAG SL AGET ET P PÅ Å FÆ FÆLL FÆLLEDEN LLED EDEN EN

hvert år sende egnede unge mænd til militæret, som så udvalgte dem, der skulle være soldater. Det var et forhadt arbejde blandt de unge bondesønner at skulle ‘springe soldat.’ Disciplinen var streng og straffene hårde for dem, der overtrådte reglerne. Desuden var militærtjenesten lang. Ganske vist var soldaterne kun indkaldt nogle få uger om året i fredstid. Men derudover skulle de møde til eksercits hver søndag bag kirken efter gudstjenesten. Der var andre ting, de hellere ville bruge søndagene til. Militærtjenesten varede for de uheldige fra de var 18 til de var 40 år.

En herremandsfamilie. Herremanden tilhørte samfundets øverste lag. Arbejdet på godset blev udført af fæstebønder og husmænd, der boede på de gårde og småhuse, der lå i landsbyerne. Billedet af herremanden, hans søn og svigerdatter viser både herregården Frederiksgave og al den jord og skov, der hørte til. Maleri af Jens Juel, 1797.

Bonde og soldat. Det var kun bønderne, der skulle springe soldat. Enhver form for ulydighed blev straffet hårdt. Indtil midten af 1700-tallet var træhesten et meget brugt strafferedskab. Soldaten skulle ”ride” på den smalle ryg med sten bundet til fødderne. Vagtbygningen foran Københavns Slot. Koloreret stik, 1726.

01-88_9788723047458.indd 7

2/21/13 4:30 PM

STAVNSBÅNDETS OPHÆVELSE

Frederik 6. Frederik 6. regerede i mange år som kronprins for sin sindssyge far, Christian 7. Kronprins Frederik støttede ivrigt de mange reformer i slutningen af 1700-tallet, der ændrede bøndernes vilkår. Da han blev konge i 1808, blev han langt mere konservativ og forsigtig. Maleri af C.W. Eckersberg, 1825.

Bønderne bliver frie I mere end 50 år var de danske bønder stavnsbundne. Men ganske langsomt trængte den opfattelse frem, at stavnsbåndet var til mere besvær end gavn for herremændene. Enkelte godsejere begyndte at lempe reglerne. De havde indset, at bønderne var mere arbejdsomme, hvis de havde frihed til at søge derhen, hvor forholdene var bedre og udbyttet højere. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet ved lov. Den unge kronprins, Frederik, som senere blev konge under navnet Frederik 6. underskrev loven og ﬁk derfor meget af æren for den. Men det var fremsynede mænd i regeringen, der var de egentlige bagmænd. De var selv godsejere og vidste, hvor skoen trykkede. Som tak for deres frihed rejste taknemlige bønder et monument, Frihedsstøtten. Den har nu fundet sin plads på Vesterbrogade ud for Københavns Hovedbanegård.

Frihedsstøtten foran Vesterport. Frihedsstøtten blev opstillet i 1797 for at markere stavnsbåndets ophævelse. Støtten blev rejst af bønder, men pengene blev samlet ind blandt velhavende borgere i København. På billedet står Frihedsstøtten foran byporten ude i det åbne land. I dag er den ﬂyttet ind foran Københavns Hovedbanegård midt i byen. S. H. Petersen, 1837.

01-88_9788723047458.indd 8

2/21/13 4:30 PM

STAVNSBÅNDETS OPHÆVELSE

De store landboreformer Stavnsbåndets ophævelse var et led i de store landboreformer, der blev gennemført i sidste del af 1700-tallet. Det var langtfra den vigtigste. Men den var nem at forklare og forholde sig til. Vigtigere var det, at bønderne opgav det gamle landsbyfællesskab, hvor gårdene lå klumpet sammen i landsbyerne. Markerne udenom var alle sammen delt i lige så mange stykker, som der var gårde. For alle skulle have noget af den dårlige jord og noget af den gode. Men nu fik hver bonde samlet sin jord i en enkelt eller to marker. Derefter rykkede bønderne ud og bosatte sig på deres jord. Den vigtigste reform var dog, at bønderne fik mulighed for at købe deres gård og blive selvejere. Der blev lavet låneordninger, så driftige bønder „kunne få foden under eget bord.“ I løbet af nogle årtier var langt de fleste bønder selvejere. Herremændene nød også godt af de nye reformer. De brugte de mange penge til at dyrke deres jord mere effektivt og med større udbytte. I stedet for fæstebønder, som nok ikke havde ydet deres bedste, når de skulle arbejde for herremændene, ansatte de karle og piger til en fast løn.

En udﬂyttergård. En del af de store landboreformer gik ud på at samle jorden omkring hver enkelt gård. Det betød, at gården blev ﬂyttet væk fra landsbyen ud i det åbne land. I begyndelsen savnede bønderne den tryghed og det fællesskab, der havde været i landsbyen. Maleri af Jens Juel, 1795.

01-88_9788723047458.indd 9

Så Danmark var stadig et bondeland i slutningen af 1700-tallet. Men det var moderniseret og parat til at øge eksporten, når der blev brug for det. Det varede ikke længe. Rundt om i Europa ændrede andre lande sig fra landbrugslande til industrilande. Her levede størstedelen af befolkningen i byer. De arbejdede på de mange fabrikker, der skød op. Disse lande havde brug for at købe fødevarer til deres befolkning. Et af de lande var England.

Før og efter udskiftningen. Før landboreformerne havde hver gård sine jorde opdelt i mange forskellige jordstykker. Alle skulle have lige meget af den gode og den dårlige jord (øverst). Efter udskiftningen blev jorden samlet omkring gården, der ﬂyttede ud fra landsbyen (nederst).

2/21/13 4:30 PM

ENGLAND

På udkig: England

Et kaffehus i London. I slutningen af 1700-tallet var England verdens stærkeste magt. Industri og handel skabte rigdomme som aldrig før. Mange forretninger blev aftalt på kaffehuse, som det på billedet. Tegning af William Holland, 1798.

01-88_9788723047458.indd 10

I 1700-tallet var England verdens stærkeste magt. England havde kolonier over hele verden. Engelske skibe sejlede rundt mellem kolonierne og bragte råvarer hjem til den engelske industri. Det var varer som bomuld, te, kaffe, sisal, sukker og tobak. Når råvarerne var blevet forarbejdet i de engelske fabrikker, blev en del af dem sendt retur til kolonierne, hvor der var et stort marked for varer som bomuldstøj. Det engelske samfund ændrede sig totalt i 1700-tallet. Fattige landarbejdere søgte i tusindvis ind til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne. De boede i elendige boliger i fattige kvarterer, og de arbejdede for en ussel løn. Alligevel følte de, at deres liv var bedre i byen end ude på landet, hvor de kom fra. Årsagen til Englands udvikling til et industriland var opﬁndelsen af forskellige maskiner. Især tekstilfabrikkerne nød godt af nye maskiner, der hver især kunne udføre mange mands arbejde. Den mest kendte var spindemaskinen Spinning Jenny.

2/21/13 4:30 PM

ENGLAND

NYE MASKINER Spinning Jenny var en spindemaskine, der blev opfundet i 1764 af væveren James Hargreaves. Dens egentlige navn var Spinning Engine, og i de første udgaver kunne den spinde 8 tråde ad gangen til garn. Senere kom tallet op på 100. For at maskinen kunne arbejde, skulle man dreje på et stort hjul. Da man fandt ud af at bruge dampmaskinen som drivkraft, gik det pludselig stærkt. Så kunne spindemaskinen udføre mange spinderes arbejde hver dag. De sad hver dag og snoede de tynde tråde sammen med håndkraft. Det var ikke sært, at de følte deres arbejde truet.

Spinning Jenny. Spindemaskinen kunne erstatte mange håndspindere. Opﬁndelsen gjorde folk desperate, fordi masser af fattige mennesker mistede deres arbejde. I løbet af få år var der mere end 20.000 spindemaskiner over alt i England. Koloreret stik, 1800-tallet.

Minedrift England var fra naturens side udstyret med vældige lagre af kul. Mange steder lå kullagene lige under jordoverﬂaden. De var lette at bryde. Kullene blev brugt til opvarmning. Men efter opﬁndelsen af dampmaskinen, der jo opererer ved hjælp af damp fra kogende vand, blev der brug for mere kul. Kulminerne blev dybere og dybere. Her var et af problemerne, at nedsivende vand kunne oversvømme skakterne. Men store pumper, der blev drevet af dampmaskiner, kunne ubesværet pumpe vandet op og væk.

East India House. Handelen med kolonierne foregik gennem handelskompagnier, som ﬁk eneret på bestemte områder. De udrustede skibe med kanoner og byggede stærke fæstninger, så de var sikret mod angreb fra de lokale fyrster og fra sørøvere. Kompagnierne blev ejet af de rigeste købmænd, og tit skød også den engelske konge penge ind. Stik fra 1600-tallet.

Kulminefelt i Durham, England. Kullene ﬁk enorm betydning for den engelske industri. Kullene blev hentet op fra dybe miner, mens dampmaskiner sørgede for at pumpe luft ned til minearbejderne og vand op fra minerne. Maleri af John Wilson, 1843.

01-88_9788723047458.indd 11

2/21/13 4:31 PM

ENGLAND

Landbruget ændres Ligesom i Danmark skete der store forandringer i det engelske landbrug. De skete blot nogle årtier tidligere i England. De engelske bønder udskiftede også deres jord, så de ﬁk sammenhængende marker. De indførte bedre dyrkningsmetoder, herunder bedre gødskning af markerne. Hidtil havde en mark ligget brak hvert 3. år. Nu kunne der gå 10 år imellem. Den voksende befolkning krævede, at der skulle produceres ﬂere fødevarer. Det engelske landbrug kunne dog ikke klare hele stigningen, så der blev importeret fødevarer fra mange lande, herunder Danmark.

Transport

Kanal og sluse. Da industrien for alvor tog fart, gravede man et tæt net af kanaler og sluser. Ved hjælp af ﬂodbåde, trukket af heste, var det nu muligt at ﬂytte råvarer og kul til fabrikkerne og sende de færdige varer til havnebyerne, hvorfra de blev sejlet ud over hele verden. Kanalerne mistede først deres betydning, da jernbanen blev almindelig i midten af 1800-tallet. Gouache fra begyndelsen af 1800-tallet.

01-88_9788723047458.indd 12

De varer, der skulle fra Danmark til England, blev læsset ned i lastrummet på et skib og sejlet til en havn, der passede modtageren. Det var en billig form for transport, men den var ikke hurtig. Farten afhang af vinden, for alle skibe var sejlskibe på den tid. Også indenlands var skibe en billigere form for transport end hestevogn. Englænderne skabte et system af kanaler, der kunne bruges til transport af varer, både fra andre lande og mellem de engelske landsdele. De første kanaler blev gravet omkring 1770 og derefter gik det slag i slag, indtil England kunne gennemsejles på kryds og tværs ad et kanalsystem, der dækkede hele landet. Efter år 1800 kom jernbanerne til. Samtidig blev vejnettet udbygget, så Englands transportmuligheder var blandt de bedste i verden.

2/21/13 4:31 PM

ENGLAND

DAMPMASKINEN Opﬁndelsen af dampmaskinen var en del af forklaringen på, at England blev et industriland. De mange maskiner i fabrikkerne krævede stabil og billig drivkraft. Her var dampmaskinen uundværlig. Den erstattede vind- og vandmøller. Den var ikke afhængig af vind og vejr. Men den var heller ikke særligt kraftig i de første udgaver. Den første dampmaskine stod klar i 1712. Det blev dog en forbedret udgave, opfundet af James Watt, der slog igennem.

Derfor er det ham, der har fået æren for opﬁndelsen. De senere dampmaskiner, der var kraftigere og kunne give en masse energi, blev brugt i transportmidler. I 1807 byggede Robert Fulton det første dampskib. Senere udviklede Robert Stevenson dampmaskinen, så den kunne drive et tog. Han byggede et lokomotiv, som han gav navnet ”The Rocket.” Ved en konkurrence i 1829 viste det sig at være hurtigere end alle andre. Det nåede en hastighed på 58 km i timen.

James Watts dampmaskine. Opﬁndelsen af dampmaskinen betød, at vand- og vindkraft ikke længere spillede den store rolle. Til gengæld blev kul en vigtig energikilde. Røgen fra utallige fabriksskorstene hang som en tung dyne over de engelske industribyer. At røgen betød, at masser af mennesker blev syge, gjorde man ikke meget ud af dengang. Samtidig tegning.

Byerne vokser. Industrialiseringen medførte, at byerne voksede. Her ses en større gade i London med et mylder af mennesker og vogne. På broen over gaden køre damptoget. For langt de ﬂeste mennesker betød vandringen fra by til land et liv med dårlige boliger, lav løn og farlige arbejdspladser. Stik af Gustave Doré, 1872.

01-88_9788723047458.indd 13

2/21/13 4:31 PM

ENGLAND

Mod nye udfordringer England oplevede i 1700-tallet en enorm udvikling. Landet ændrede sig fra at være et landbrugsland til at blive et land, hvor de fleste levede af at arbejde på fabrikker, i miner eller med andre former for lønnet arbejde. Man kan godt kalde det et industriland. Det medførte dog også, at England blev et klassesamfund med mange fattige, som levede et liv på kanten af sult. Nogle stjal for blot at overleve. Men straffen for selv det mindste tyveri var hård, og Englands fængsler var overfyldte af dømte småforbrydere, der skulle afsone mange år. Men udadtil blev landet rigt og fik bedre mulighed for at erobre endnu flere kolonier rundt om i verden. Disse kolonier kom også til at spille en rolle for fangerne i Englands overfyldte fængsler. Ganske vist havde man lige mistet de 13 kolonier i Nordamerika. Det var et voldsomt nederlag for en kolonimagt. Men England var stadig verdens stærkeste magt. Det havde en enorm flåde af handels- og krigsskibe, og det havde overvundet Frankrig, som var hovedfjenden, i adskillige krige i århundredets løb. Så resten af verden lå stadig åben for engelsk indflydelse, og englænderne holdt sig ikke tilbage.

Slumkvarter i London. Millioner af mennesker blev stuvet sammen i lejekaserner og usle huse uden indlagt vand og toiletter. Smitsomme sygdomme som tuberkulose, kolera og tyfus hærgede overalt. Først da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at anlægge kloaker og sikre rent drikkevand, blev forholdene bedre. Gustave Doré, 1870.

01-88_9788723047458.indd 14

2/21/13 4:31 PM

ENGLAND

Den engelske flåde. Englands succes, som verdens stærkeste land, skyldtes først og fremmest flåden. Overalt i verden kunne flåden sikre de engelske handelsskibe mod fremmede krigsskibe og pirater. Billedet viser et af flådens skibsværfter. John Cleveley The Elder. Maleri ca. 1750.

01-88_9788723047458.indd 15

2/21/13 4:31 PM

UDKIG FRA HISTORIEKANON tager afsĂŚt i de 29 historiske begivenheder, der udgĂ¸r skolens kanon for faget historie. I denne bog drejer det sig om de tre kanonpunkter StavnsbĂĽndets ophĂŚvelse, Stormen pĂĽ Bastillen og OphĂŚvelse af slavehandlen. UDKIG FRA HISTORIEKANON 1700-tallet har som hovedtema oplysningstiden i Europa. Den satte gang i store omvĂŚltninger af samfundene og fĂ¸rte frem til stĂ¸rre frihed for det enkelte menneske. Tankerne om det enkelte menneskes rettigheder blev dog ikke en del af den mĂĽde, europĂŚerne behandlede resten af Verden pĂĽ. Historien om, hvordan kolonimagterne undertrykte og udnyttede de indfĂ¸dte i andre verdensdele er en lang og trist kĂŚde af begivenheder. MĂ¸det mellem de indfĂ¸dte og europĂŚerne havde intet med de smukke tanker om frihed og lighed at gĂ¸re. Set med europĂŚiske Ă¸jne var de indfĂ¸dte primitive undermennesker, som kun skulle vĂŚre taknemmelige for at blive befriet for deres hĂĽblĂ¸se fattigdom, uvidenhed og overtro. UDKIG FRA HISTORIEKANON beskriver det nĂŚre og det fjerne pĂĽ en letlĂŚselig og spĂŚndende mĂĽde. Suppleret med et omfattende billedmateriale indgĂĽr elementer fra faglig lĂŚsning som en integreret del af fremstillingen. UDKIG FRA HISTORIEKANON rummer ogsĂĽ forslag og ideer til elevaktiviteter, hvor der indgĂĽr kildekritik, praktiske Ă¸velser og formidling â&#x20AC;&#x201C; lige til gratis at downloade pĂĽ alinea.dk.