Traumeforståelse

Traumeforståelse viser, hvordan traumer sætter sig i nervesystemet, former vores adfærd, og hvordan kroppen husker det, sindet ikke kan bære alene.

Den livslange udvikling

fra neuron til person Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv Akademisk Forlag

Susan Hart og Sanne-Marie Ea Nielsen

Forstå barnet indefra Det anbragte barns følelser, relationer og selvforståelse

Susan Hart giver et nænsomt og klart indblik i, hvad psykiske traumer er, hvordan de påvirker os, og hvad der skal til for at skabe forandring og heling. Med afsæt i teori, klinisk erfaring og fem menneskers historier udfolder bogen traumets mange ansigter – fra flashbacks og følelsesløshed til dissociation og relationelle sår.

En bog til alle, der vil forstå – og støtte – mennesker, som bærer på følgerne af voldsomme traumer, og som med den rette støtte kan bevæge sig mod heling, håb og ny forankring i livet.

Akademisk Forlag

Traumeforståelse indgår i en serie af bøger, der i kort form beskriver emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og -psykoterapi.

traumeforståelse

Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi

Susan Hart

Foto: © Ricky John Molloy

Susan Hart

Hvordan lever traumer videre i kroppen og sindet – længe efter, at faren er drevet over?

Susan Hart

Andre bøger i serien:

Traume forståelse Fra kaos til samhørighed, kontrol og mening

Susan Hart er cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Susan er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper, der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun kurser og foredrag i hele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række bøger om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Mange af dem er oversat til flere sprog.

Akademisk Forlag

Traumeforstaeelse_omslag_final.indd 1

22.08.2025 10.51

traumeforståelse

Traumeforståelse_sats_final.indd 1

22.08.2025 10.50

Traumeforståelse_sats_final.indd 2

22.08.2025 10.50

Susan Hart

Traume forståelse Fra kaos til samhørighed, kontrol og mening Akademisk Forlag

Traumeforståelse_sats_final.indd 3

22.08.2025 10.50

Traumeforståelse. Fra kaos til samhørighed, kontrol og mening Susan Hart © 2025 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.

Forlagsredaktion: Mette Schilling Omslag og sats: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Bogen er sat med: Montserrat og FreightTextPro Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e).

1. udgave, 1. oplag, 2025 ISBN: 978-87-500-6394-0 Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Traumeforståelse_sats_final.indd 4

22.08.2025 10.50

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1 Traumer: menneskelige historier og usynlige ar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Forskningens nye indsigter i traumets aftryk . . . . . . . . . . . . . . . 16 Traumebegrebets historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Forskellige typer af PTSD og dissociative lidelser . . . . . . . . . . . 21 At forstå personen bag diagnosen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Kapitel 2 Nervesystemet i alarmberedskab: biologiske aspekter af traumer . . . . . . . . 41 Nervesystemets rolle i traumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Stress, traumer og biologiske mekanismer: SAM-systemet og HPA-aksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hukommelse og traumer: Når kroppen husker . . . . . . . . . . . . 54 Hjernens hierarkiske organisering og selvregulering . . . . . . . 58 Hjernens hierarkiske organiseringsniveauer og deres betydning for traumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Basale selvreguleringskompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Når integration forstyrres: ubalancer i hjernens niveauer . . 71 Traumets fysiske aftryk: Når kroppen fastholder energien . . . 76

Traumeforståelse_sats_final.indd 5

22.08.2025 10.50

Kapitel 3 Traumets psykologiske og relationelle dynamikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Fra kontrol til magtesløshed: traumers indflydelse på psykens udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Trivselstrekanten: Når traumer rammer trivslens grundfundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Personlighedens rolle i traumereaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Relationers rolle i traumer: tilknytningens betydning for udvikling og heling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Gentagelsestvang og relationelle mønstre . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Familiens blik: Når nærmeste pårørende forstår eller misforstår traumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Når familien bliver en forlængelse af traumet . . . . . . . . . . . . . 106 Traumer gennem livets faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

Kapitel 4 Fra kaos til indre ro . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Neuroplasticitet: bottom-up- og top-down-processer . . . . . . 121 De tre mentale organiseringsniveauer i helingsprocesser . . 124 Trivselstrekanten som helingskompas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Tilknytningsmønstre som nøglen til individuel heling . . . . 134 Når kroppen finder ro og styrke: at frigøre sig fra fortidens traumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Forskellige veje til selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Integration og heling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

Traumeforståelse_sats_final.indd 6

22.08.2025 10.50

Kapitel 5 Fællesskabets betydning for traumeheling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Diagnosticering og menneskesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Miljøets betydning for heling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Supervision og fagpersoners trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Tværfagligt samarbejde og helhedsorienteret indsats . . . . . 151 Traumer som fælles menneskelig erfaring . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Generationsoverførte traumer i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Fællesskab som helende kraft for traumeramte . . . . . . . . . . . 159 Sekundær traumatisering: Når fællesskabet selv belastes . . 161 Samfundets rolle i heling: ansvar, struktur og solidaritet . . 163 En vision for fremtidens traumeheling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Refleksioner over centrale spørgsmål fra forordet . . . . . . . . . 169

Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Anbefalet litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . 195

Traumeforståelse_sats_final.indd 7

22.08.2025 10.50

Traumeforståelse_sats_final.indd 8

22.08.2025 10.50

Forord

Denne bog har til formål at beskrive traumebegrebets kompleksitet og alvor. Den fokuserer på, hvordan traumefyldte oplevelser kan påvirke bevidsthed, identitet, hukommelse og sansning og manifestere sig gennem fysiske symptomer, og på, hvordan minder genaktiveres enten gennem traumetriggere eller gentagelsestvang. Bogen beskriver forskellen mellem udviklingstraumer og choktraumer, som giver traumeramte personer, uanset biologisk alder, en oplevelse af kontrol- og meningstab. Bogen fokuserer også på traumeheling og på, hvordan omgivelsernes forståelse af traumereaktioner er vigtig for helingsprocessen.

Der stilles en række centrale spørgsmål, som leder os gennem de komplekse aspekter af psykiske traumer, og som der søges en besvarelse af i slutningen af sidste kapitel: 1. Hvad er psykiske traumer, og hvordan kan vi definere dem præcist?

2. Hvilke symptomer og adfærdsmæssige ændringer opstår som følge af traumatisering?

3. Hvordan kan vi skelne mellem forskellige typer af traumatisering som PTSD, kompleks PTSD og dissociative lidelser?

9

Traumeforståelse_sats_final.indd 9

22.08.2025 10.50

4. Hvordan adskiller tilknytningsforstyrrelser sig fra andre former for psykisk traumatisering?

5. Hvordan påvirker psykiske traumer hjernens funktion, struktur og mentale organisering?

6. Hvilke interventionsmuligheder findes der, og hvordan kan de bedst anvendes til at hjælpe traumeramte?

Mennesket har gennem århundreder udviklet en imponerende evne til at tilpasse sig selv de mest ekstreme oplevelser. Mange har med en utrolig fleksibilitet og kreativitet overlevet krige, naturkatastrofer og vold. Men for nogle bliver traumatiske hændelser til fastlåste oplevelser, der sætter sig dybt i både krop og sind. Traumer er på en måde det, vi ikke kan glemme, men heller ikke kan huske klart. De traumatiske oplevelser kan således blive indlejret i vores nervesystem og påvirke vores tanker, følelser og adfærd længe efter hændelsen. Kroppen spiller en afgørende rolle i vores følelsesliv, da følelser kræver en kropslig forankring (Damasio 1999). Kroppens sansninger hjælper os med at vurdere, om der er overensstemmelse mellem oplevelsen og vores egen opfattelse af den.

Den amerikanske psykiater Bessel van der Kolk (1996) understreger, at traumatiske minder ofte bevares som fragmenter af sanseindtryk og følelser frem for som sammenhængende historier. Dette skyldes hjernens manglende evne til at integrere de forskellige sanseindtryk fra den traumatiske hændelse, og den hollandske psykolog Ellert Nijenhuis, den hollandske professor i psykologi Onno van der Hart og den amerikanske psykoterapeut Kathy Steele (2001) har været

10 Traumeforståelse

Traumeforståelse_sats_final.indd 10

22.08.2025 10.50

særligt optaget af dissociation, som beskriver, hvordan psyken splittes op som en beskyttelsesmekanisme mod traumatiske oplevelser (Hart 2011). Traumatiske minder og dissociation påvirker bevidsthed, identitet, hukommelse og sansning og manifesterer sig ofte gennem fysiske symptomer. Dissociationen er således en nødvendighed for at undgå den intense psykiske smerte, der er forbundet med traumet.

Når personen efter et traume udsættes for sansemæssige fragmenter fra det oprindelige traume, udløses triggere, hvor minderne bliver genaktiveret i form af sanseoplevelser såsom smerter, spændinger, billeder og kropslige reaktioner. Disse flashbacks er ofte ufrivillige og kan overvælde den traumatiserede person, fordi oplevelserne føles ukontrollerbare og uden tydelig sammenhæng. Traumet afsluttes ikke blot gennem gentagne genoplevelser, men forbliver i en uforløst tilstand, netop fordi minderne mangler kontekst og en tidsmæssig ramme. For at traumeminderne kan integreres og blive en del af livshistorien, er det nødvendigt at skabe en sammenhængende narrativ forståelse af det skete – en fortælling med begyndelse, midte og slutning, hvor personen ikke længere kun er offer for noget meningsløst, men også bliver subjekt i sin egen historie. Den narrative proces hjælper med at indplacere traumet i en større sammenhæng og genskabe mening i det, der skete. Men denne integration sker ikke udelukkende gennem ord.

Lige så vigtigt er det at opnå kropsligt ejerskab over de sansninger og reaktioner, som tidligere har været fragmenterede og skræmmende. Når den traumatiserede gradvist lærer at mærke, rumme og forstå sine kropslige reaktioner – i et trygt,

Forord

Traumeforståelse_sats_final.indd 11

11

22.08.2025 10.50

regulerende samspil med en anden – opstår muligheden for at opleve kroppen som ’min’ krop igen. Først når sanseindtryk og kropslige reaktioner forbindes til konkrete oplevelser og får en følelsesmæssig og narrativ betydning, kan de integreres og reguleres. Denne proces er afgørende for at genskabe en følelse af indre sammenhæng, sikkerhed og autonomi (van der Kolk & Fisler 1995, Ogden, Minton & Pain 2006, van der Kolk 2014).

Denne bog søger at skabe en omfattende forståelse af traumer gennem en kombination af teoretiske perspektiver, klinisk erfaring og illustrative cases. Den udforsker traumer fra et psykologisk, biologisk og relationelt perspektiv.

I kapitel 1 ser vi på traumebegrebets historie og på, hvordan forskellige typer traumer kan forme et menneskes liv. Vi dykker ned i personlige fortællinger for at forstå de usynlige ar, som traumer efterlader. I dette første kapitel præsenterer vi fem personer: Emma, Johannes, Shirley, Mathilde og Malthe. Emma lever med et choktraume eller PTSD, som er karakteriseret ved daglige flashbacks og mareridt. Johannes oplever traumatisk dissociation, hvor hans opfattelse af virkeligheden ofte er fragmenteret. Shirley har DID (dissociativ identitetsforstyrrelse), hvor forskellige personligheder beskytter hende mod tidligere overgreb. Mathilde kæmper med DESNOS (Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified), som involverer dyb følelsesmæssig udmattelse og stress, mens Malthe bærer præg af komplekse barndomstraumer, der har påvirket hans evne til at regulere følelser og opbygge relationer. Disse cases viser, hvordan traumer kan manifestere sig forskelligt, og peger på behovet for skræddersyede interventioner.

12 Traumeforståelse

Traumeforståelse_sats_final.indd 12

22.08.2025 10.50

Kapitel 2 omhandler de biologiske mekanismer bag traumer og nervesystemets rolle i at håndtere belastninger. Vi undersøger, hvordan kamp-, flugt- og frys-reaktioner aktiveres, hvordan traumer lagres i kroppen som sensoriske og kropslige erindringer, samt hvordan ubalancer i hjernens reguleringssystemer kan føre til vedvarende symptomer. Her introduceres begreber som polyvagal teori, det autonome kompas og selvreguleringens betydning for heling.

I kapitel 3 retter vi blikket mod de psykologiske og relationelle aspekter af traumer. Vi ser på, hvordan traumereaktioner formes af personlighed og tilknytning, og hvordan dissociation kan fungere som en selvbeskyttelsesrespons. Familiens blik spiller en afgørende rolle i forhold til, hvordan traumer forstås – både som en ressource og som en mulig forlængelse af traumet. Vi ser også på, hvordan relationelle mønstre gentager sig, og på, hvordan traumereaktioner kan ændre sig gennem livets faser.

Kapitel 4 fokuserer på helingsprocessen og kroppens rolle i traumeintegration. Vi ser på, hvordan nervesystemets plasticitet muliggør forandring, og hvordan kropslige og oplevelsesorienterede metoder kan hjælpe med at stabilisere og integrere traumer. Vi følger de fem cases gennem deres helingsrejser, hvor de arbejder mod større stabilitet, selvforståelse og modstandskraft.

Til sidst, i kapitel 5, løfter vi blikket mod det større samfundsperspektiv. Vi ser på, hvordan professionelle kan støtte traumatiserede mennesker gennem en helhedsorienteret tilgang, og hvordan tværfagligt samarbejde kan styrke behandlin-

Forord

Traumeforståelse_sats_final.indd 13

13

22.08.2025 10.50

gen. Samtidig undersøger vi traumets bredere sociale og kulturelle dimensioner, herunder generationsbaserede traumer og kollektive belastninger. Vi diskuterer, hvordan samfundet kan bevæge sig fra blot at håndtere traumer til aktivt at forebygge dem og skabe bedre betingelser for trivsel og heling.

Det er vigtigt at skelne skarpt mellem stressbelastning og udviklings- og choktraumer. Vi må bevare respekten for traumebegrebets dybde og betydning. Denne bog er en opfordring til at forstå traumer gennem et tværfagligt og holistisk perspektiv med en udforskning af traumernes mange ansigter. Selvom mange mennesker kommer styrket eller intakte gennem svære livsbegivenheder, er der stadig en væsentlig del, for hvem traumet sætter sig som et dybt præg – særligt når det finder sted tidligt i livet eller i relationer, der burde have været trygge. Det er vigtigt at fastholde balancen mellem at anerkende menneskets naturlige robusthed og samtidig forstå, hvor gennemgribende og invaliderende traumer kan være, når de får fodfæste i psyken og kroppen. Denne bog fokuserer på de tilfælde, hvor traumet ikke glider af, men i stedet former livets videre forløb – ofte uden at personen selv forstår hvordan. Mit håb er, at bogen vil inspirere til større empati og indsigt i arbejdet med mennesker, der har oplevet overvældende – og måske livstruende – hændelser, og at vi herigennem kan fremme en mere nuanceret forståelse af, hvordan vi kan støtte den psykiske helingsproces, så den kan bidrage til trivsel, samhørighed og følelsen af, at vi er her for hinanden.

Traumeforståelse_sats_final.indd 14

22.08.2025 10.50

Traumeforståelse viser, hvordan traumer sætter sig i nervesystemet, former vores adfærd, og hvordan kroppen husker det, sindet ikke kan bære alene.

Den livslange udvikling

fra neuron til person Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv Akademisk Forlag

Susan Hart og Sanne-Marie Ea Nielsen

Forstå barnet indefra Det anbragte barns følelser, relationer og selvforståelse

Susan Hart giver et nænsomt og klart indblik i, hvad psykiske traumer er, hvordan de påvirker os, og hvad der skal til for at skabe forandring og heling. Med afsæt i teori, klinisk erfaring og fem menneskers historier udfolder bogen traumets mange ansigter – fra flashbacks og følelsesløshed til dissociation og relationelle sår.

En bog til alle, der vil forstå – og støtte – mennesker, som bærer på følgerne af voldsomme traumer, og som med den rette støtte kan bevæge sig mod heling, håb og ny forankring i livet.

Akademisk Forlag

Traumeforståelse indgår i en serie af bøger, der i kort form beskriver emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og -psykoterapi.

traumeforståelse

Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi

Susan Hart

Foto: © Ricky John Molloy

Susan Hart

Hvordan lever traumer videre i kroppen og sindet – længe efter, at faren er drevet over?

Susan Hart

Andre bøger i serien:

Traume forståelse Fra kaos til samhørighed, kontrol og mening

Susan Hart er cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Susan er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper, der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun kurser og foredrag i hele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række bøger om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Mange af dem er oversat til flere sprog.

Akademisk Forlag

Traumeforstaeelse_omslag_final.indd 1

22.08.2025 10.51