Supervision - men hvordan?

MARIA LYKKE

„SUPERVISION – MEN HVORDAN? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv.“ FRA BOGENS FORORD AF DORTHE BIRKMOSE

OMSLAG: IMPERIET/ LONNIE HAMBORG

Supervision_men hvordan_170x240_OMSLAG.indd 1

SUPERVISION

DORTE LUND-JACOBSEN DORTE NISSEN THILDE WESTMARK IBEN LJUNGMANN JULIE RYSGAARD TAMAKLOE ANNE STÆRK MARIA LYKKE

HVORDAN

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er både relevant for den, der tager sine første skridt ind i supervision, for den erfarne fagprofessionelle, der varetager supervisionsopgaver på sin arbejdsplads, og for den supervisor, der har eksterne sam­ arbejdspartnere.

SUPERVISION MEN HVORDAN

ANNE STÆRK

Bogen sætter bl.a. fokus på: • pejlemærker i supervision • procestænkning som færdighed • lytte- og spørgefærdigheder i supervision • rådgivningsprocesser i supervision • tavlebrug i supervision • supervision i grupper • observation i samspil med supervision • supervision i kølvandet på voldsomme hændelser.

MEN

JULIE RYSGAARD TAMAKLOE

Bogen klæder supervisorer på til at håndtere og navigere i supervisionens kompleksitet. Den er praksisrettet og giver et bredt repertoire af greb til supervisionspraksis – og hviler samtidig på et solidt teoretisk fundament inden for det narrative og systemiske felt.

DORTE LUND-JACOBSEN, DORTE NISSEN, THILDE WESTMARK, IBEN LJUNGMANN, JULIE RYSGAARD TAMAKLOE, ANNE STÆRK OG MARIA LYKKE

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er ambitiøs på super­ visionens vegne: Supervision skal være givende for de fagprofessionelle deltagere, men skal også altid gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionsrummet.

DORTE LUND-JACOBSEN

DORTE NISSEN

THILDE WESTMARK

IBEN LJUNGMANN

31/01/2025 09.46

SUPERVISION – MEN HVORDAN?

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 1

05/02/25 1:32 PM

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 2

05/02/25 1:32 PM

MEN HVORDAN

SUPERVISION

?

DORTE LUND-JACOBSEN DORTE NISSEN THILDE WESTMARK IBEN LJUNGMANN JULIE RYSGAARD TAMAKLOE ANNE STÆRK MARIA LYKKE A K A D EM I S K FO R L AG

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 3

05/02/25 1:32 PM

Supervision – men hvordan?

Dorte Lund-Jacobsen, Dorte Nissen, Thilde Westmark, Iben Ljungmann, Julie Rysgaard Tamakloe, Anne Stærk og Maria Lykke © 2025 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode. dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Baskerville og Unit Rounded Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Forfatterportrætter: ©Stine Heilmann Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

1. udgave, 1. oplag, 2025 ISBN: 978-87-500-5155-8 Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 4

05/02/25 1:32 PM

INDHOLD FORORD

9

INDLEDNING

11

Erfaringer fra supervisorfeltet. . . . . . . . . . . . . . . 11 En lærebog, en inspirationsbog og en erfaringsbog . . . . . . . 12 Hvem kan have gavn af bogen?. . . . . . . . . . . . . . . 12 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

DEL 1: INDHEGNING AF SUPERVISIONSBEGREBET 1. PEJLEMÆRKER I SUPERVISION

17

Supervision – et begreb med mange betydninger. . . . . . . . 18 Bogens teoretiske afsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Det særlige ved supervisionssamtalen . . . . . . . . . . . . 22 Hvorfor supervision? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hvordan supervision?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Et etisk kompas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

DEL 2: GRUNDLÆGGENDE FÆRDIGHEDER 2. PROCESTÆNKNING – EN AFGØRENDE FÆRDIGHED

37

Aftaler omkring supervisionsopgaven. . . . . . . . . . . . 38 Positionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Supervisionens faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

3. D EKONSTRUKTION – AT GÅ MED FORTÆLLINGEN UDEN AT FALDE IND I DEN

57

Narrative konstruktionsprocesser . . . . . . . . . . . . . . 58 Supervisionsrummet: Problembeskrivelsen i en rejsekuffert. . . . 59 Dekonstruktion: På udkig efter nye fortællinger . . . . . . . . 61

4. LYTTEFÆRDIGHEDER I ­S UPERVISION

67

Øret sorterer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Typiske lyttevaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 71 Dekonstruerende lytning i praksis. . . . . . . . . . . . .

Træning, træning, træning . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Supervision – men hvordan ? |

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 5

5

05/02/25 1:32 PM

5. SPØRGEFÆRDIGHEDER I ­S UPERVISION Nysgerrighedens udfordring. . . . . . . . . . . . . . .

Måden, vi spørger, har betydning. . . . . . . . . . . . .

Tre guidelines for interviewet. . . . . . . . . . . . . . .

Eksempler på andre typer af ­spørgsmål. . . . . . . . . . .

Spørgsmål, der indkredser og afrunder . . . . . . . . . . .

6. RÅDGIVNINGSPROCESSER I ­S UPERVISION

79 80 81 84 91 94

99

Fra overdragelse til sammenfletning af viden. . . . . . . . . 100 Forskellige vidensformer. . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Rådgivningens procesmodel . . . . . . . . . . . . . . . 102

7. TAVLEBRUG – EN BERIGELSE TIL SUPERVISIONSRUMMET

115

Tavlen som et hukommelseskort. . . . . . . . . . . . . . 116 Tavlen skaber refleksiv distance . . . . . . . . . . . . . . 117 Tavler bidrager til samskabelse . . . . . . . . . . . . . . . 117 Tavlen holder liv i de mange ­perspektiver. . . . . . . . . . 119 Opdeling af tavlen: To typer af ­beskrivelser . . . . . . . . . 120 Visuelt levende tavler – at tegne på tavlen . . . . . . . . . . 121 Sprog og etik i tavlebrug. . . . . . . . . . . . . . . . . 126

8. KOM GODT FRA START

129

Enkle formuleringer kan gemme på stor kompleksitet. . . . . . 130 Det indledende arbejde har flere formål. . . . . . . . . . . 131 Mulige nedslag i det indledende arbejde. . . . . . . . . . . 132 Den første kontakt og de første skridt. . . . . . . . . . . . 133 Etablering af et godt samarbejde med supervisionsgruppen. . . . . 138 Forhandling og genforhandling. . . . . . . . . . . . . . 146

9. TEAMPROCESSER – INDDRAGELSE AF GRUPPENS DELTAGERE

149

Formålet med teamprocesser. . . . . . . . . . . . . . . 150 Klassiske teamprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Skræddersyet teamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Andre måder at bruge teamet. . . . . . . . . . . . . . . 164 Håndtering af teamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Fra den enkeltes udfordring til fælles læring . . . . . . . . . 170

10. SUPERVISION OM FÆLLES SAG ELLER TEMA

173

Grundstruktur for supervision om fælles tema . . . . . . . . 174 Greb til interview i grupper. . . . . . . . . . . . . . . . 184

6 | Supervision – men hvordan?

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 6

05/02/25 1:32 PM

DEL 3: SÆRLIGE KONTEKSTER 11. K OLLEGIAL SUPERVISION – GØR DET SELV OG SAMMEN Hvad er kollegial supervision?. . . . . . . . . . . . . . .

Udfordringer i kollegial supervision. . . . . . . . . . . . .

Gode greb i kollegial supervision . . . . . . . . . . . . . .

Samarbejdet i gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12. OBSERVATION I SAMSPIL MED SUPERVISION

191 192 192 196 204

209

Snuble- og ledetråde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 Greb til observationsprocessen. . . . . . . . . . . . . . . 213

13. S UPERVISION I KØLVANDET PÅ VOLDSOMME HÆNDELSER

225

Hvad er voldsomme hændelser? . . . . . . . . . . . . . .

To hovedstrømninger i feltet. . . . . . . . . . . . . . . .

Procestænkning fra start. . . . . . . . . . . . . . . . .

Seks greb til supervision med dobbeltperspektiv . . . . . . . .

Afrunding af supervisionen . . . . . . . . . . . . . . . .

226 226 229 230 244

EFTERTANKER

247

EFTERORD

249

LITTERATUR

251

STIKORD

257

Supervision – men hvordan ? |

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 7

7

05/02/25 1:32 PM

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 8

05/02/25 1:32 PM

FORORD Jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog, inden jeg hovedkulds kastede mig ud i supervision i sin tid. Mit lytterepertoire trængte til langt flere frekvenser. Jeg kendte ikke til vigtigheden af at ”tage et knæ” for at få ro på tankerne. Jeg formåede ikke at få alle indefra-perspektiver frem i psykologisk trygge grupper. Jeg stirrede mig blind på sliddet og trivslen hos borgerne og de pårørende, og derved overså jeg vigtigheden af dobbeltperspektivet – for selvfølgelig bør der samtidig være fokus på sliddet og trivslen hos medarbejderne og lederne. Denne bog ville have gjort en forskel for mig – og for dem, der blev udsat for min mangelfulde supervision.

Supervision – men hvordan? er gennemsyret af en tilgivende forståelse for, hvordan man kan snuble i supervisionens snubletråde. Forfatternes forståelse lindrer mine stik af ærgrelse, og samtidig mærker jeg håb, fordi jeg nu kan se, hvad jeg kan gøre bedre. Forfatterne mener det virkelig, når de skriver, at ”vi som supervisorer hele tiden må forholde os til vores egen praksis i bagklogskabens klare lys for at blive klogere på vores egne bestræbelser og effekterne af det, vi gør. Vi må have eftertanker.” Nøgleordet for bogen er eftertanker. Eftertanker er de grublerier, funderinger, spekulationer, selvransagelser, granskninger, hovedbrud og indre dialoger, som kan rumstere, ruminere og lure i baghovedet – og som er så vigtige, at de bør bringes frem til grundige overvejelser sammen med andre.

Supervision – men hvordan? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv. Forfatterne har brugt mange år på at samle erfaringer, og nu deler de generøst ud af deres viden. Bogen er fuld af konkrete forslag til tavlebrug, mulige spørgsmål og svar, procesvalg, det indledende arbejde forud for supervisionen, kollegial supervision, rådgivning, reflekterende teams og den supervision, som følger efter voldsomme hændelser. Bogen er dog mere end det. Tankegangene og de praktiske greb stikker dybt i eftertænksomme bestræbelser på konstant at skærpe blikket, kvalificere lytningen og forfine spørgsmålene.

Forord |

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 9

9

05/02/25 1:32 PM

Hvis jeg kun måtte pege på ét budskab fra bogen, ville jeg fremhæve pointen om at lytte på mange forskellige frekvenser. Det er ikke nok at lytte efter det, der giver mening for en selv, eller nøjes med at afgøre, om man er enig eller uenig i supervisandernes fortællinger. Man kan med fordel lytte efter ansatser til andre historier end den dominerende fortælling, eller man kan lytte til de underliggende forklaringer på problemerne. Man kan også lytte ”tekstnært” til de specifikke ordvalg, til de størknede ”sådan er det”udsagn eller til de tøvende og måske lidt vage forsøg på nye formuleringer.

Pointen om at lytte på mange frekvenser er karakteristisk for forfatternes eftertanker. De søger konstant efter nuanceringer, præciseringer og alternativer for at få – og give andre – så mange strenge at spille på som overhovedet muligt.

Supervision – men hvordan? kan læses igen og igen, og man kan blive ved med at tænke over supervisionens svære kunst. Bogen kan læses fra ende til anden, men man kan også udvælge de afsnit og kapitler, som kredser om de temaer, man selv tumler med for tiden. Der er masser af stof til eftertanker.

Dorthe Birkmose Psykolog og foredragsholder

10 | Supervision – men hvordan?

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 10

05/02/25 1:32 PM

INDLEDNING Supervision er for mange professionelle en skattet praksis, der hjælper til at navigere i et komplekst arbejdsliv. Supervision kan både fungere som et næringsrum, der giver mulighed for at fordybe sig og tænke sig om, og som et læringsrum i forhold til konkrete opgaver og udvikling af professionel identitet, kompetencer og viden. Supervision kan understøtte samarbejdet på en arbejdsplads og skabe fælles sprog, men skal også altid række ud over dette og gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionen.

Vejen til at blive supervisor kan se ud på mange forskellige måder.

Nogle forventes at kunne supervisere på baggrund af deres uddannelse, mens andre forventes at kunne det ud fra deres særlige viden og erfaring inden for bestemte fagområder. Men supervision handler ikke kun om indhold. Supervision er en praksisform, der kræver et bredt repertoire af færdigheder og et solidt teoretisk fundament. Gennem denne bog vil disse to niveauer væve sig ind og ud af hinanden. Selvom det er en praksisrettet bog, der skal klæde supervisorer på til at håndtere og navigere i supervision, er tænkningen og teorien nødvendig at have med.

E R F A R I N G E R F R A S U P E R V I S O R F E LT E T Denne bog har været under tilblivelse i flere år. Vi, bogens forfattere, har arbejdet med alle mulige varianter af supervision i mange forskellige kontekster – og vi har undervist andre i, hvordan de kan forholde sig til denne spændende og krævende praksis.

Vi er kolleger, og vi er venner. Vi er virksomhedspartnere og hinandens sparringspartnere. Idéen til bogen opstod, da vi en dag talte om en svær supervision og besluttede os for at nedfælde og dele nogle af de erfaringer, vi har gjort os i årenes løb. I undervisning om supervision har vi savnet materiale, der ikke kun tilbyder idéer om supervisionens teori, men også tilbyder konkrete anvisninger til supervisionspraksis. Vi ønskede at skrive en bog, der holder fast i supervisionsfeltets kompleksitet, og som samtidig bidrager med

Indledning |

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 11

11

05/02/25 1:32 PM

retning og håndværk uden at banalisere og forenkle supervisionskunstens sværhedsgrad.

Selvom vi trækker på den samme narrative og systemiske grundtænkning, bærer bogen også præg af, at vores praksis foregår i mange forskellige kontekster og ser forskellig ud.

Bogen er et resultat af de mange drøftelser, vi har haft med hinanden samt med kursister på vores uddannelser, samarbejdspartnere og supervisander. De har alle været med til at pege på mange interessante problemstillinger og spørgsmål, som har givet inspiration og skærpet vores tanker.

Vi håber, at engagementet i de mange samtaler, vi har haft undervejs med hinanden og med andre, kan mærkes bag det skrevne ord.

E N L Æ R E B O G , E N I N S P I R AT I O N S B O G O G E N E R FA R I N G S B O G Bogen er skrevet til de mange fagfolk, som skal varetage supervisionsopgaver på deres arbejdsplads eller som supervisorer for eksterne kunder eller samarbejdspartnere. Vores håb er, at bogen vil fungere som en lærebog og en inspirationsbog. En bog, som kan tage dig i hånden og give konkrete bud på greb eller teoretiske idéer, der kan gøre en forskel i dit arbejde som supervisor. Bogen sigter dermed bredt og kan både anvendes af dig, der tager dine første skridt i feltet, og være en inspirationsbog til dig, som måske allerede har fundet velkendte og foretrukne stier i terrænet, og som har lyst til at udforske nye landskaber.

Vi håber også, at bogen kan hjælpe dig med at sætte ord på dine erfaringer og få dig til at kaste et nænsomt og værdsættende blik på dit eget arbejde.

H V EM K A N H AV E G AV N A F B O G EN? Denne bog omhandler primært supervision i arbejdskontekster, hvor enkelte personer eller personalegrupper samarbejder med mennesker, der har brug for støtte, behandling eller samtaler. Vi har selv flest erfaringer med – og måske også mest på hjerte i – disse kontekster. Det kan være inden for det sociale, det undervisningsmæssige, det fagpolitiske og det sundhedsfaglige felt, i det offentlige, i foreninger og private virksomheder.

12 | Supervision – men hvordan?

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 12

05/02/25 1:32 PM

Mange af grebene i denne bog vil også kunne bruges i andre kontekster end de nævnte, og der vil sandsynligvis også være god inspiration at hente for professionelle i andre brancher. Bogens eksempler er taget fra arbejdssammenhænge, hvor arbejdsopgaven består i at støtte og udvikle mennesker.

I bogen taler vi hovedsageligt om supervision i forløb, hvor supervision og faglig sparring – individuelt eller i grupper – faciliteres af en intern eller ekstern supervisor. Men mange af bogens pointer kan også bruges i tilgrænsende ­ inutter-samtalen’ typer af samtaler, rådgivning, sparring, i ’har du lige fem m eller de små faglige samtaler, der foregår, mens man hænger ud i dørkarmen hos kollegaen.

BOGENS OPBYGNING I bogens første del (kapitel 1) kommer vi med vores bud på en indhegning af supervisionsbegrebet og præsenterer noget af det teoretiske tankegods og de forandringslogikker, vores praksis hviler på.

I bogens anden del (kapitel 2-7) beskæftiger vi os med de grundlæggende færdigheder, man som supervisor har brug for for at kunne navigere i supervision: at forholde sig til supervisandens fortællinger som fortællinger, at lytte og spørge, at rådgive og at gøre brug af tavlen. Færdigheder, man som supervisor aldrig bliver færdig med at udvikle og forfine, og uden hvilke man let ville fare vild.

Bogens tredje del (kapitel 8-10) handler om supervision i grupper. Vi ser nærmere på, hvordan vi kan forhandle rammer for supervisionsopgaven, så det bliver tydeligt for alle, hvilke rammer der er for supervisionen. Med udgangspunkt i idéen om, at supervisanden altid låner en ’sag’ til gruppen, som alle deltagerne kan bruge til at blive klogere på deres eget arbejde, fokuserer vi på, hvordan man kan inddrage alle gruppens deltagere i supervision, så alle kommer i arbejdstøjet, og vi ser på, hvordan man kan arbejde med fælles sager i grupper.

I bogens fjerde del (kapitel 11-13) introducerer vi nogle af de særlige kontekster, vi som supervisorer kan møde, når kolleger skal supervisere hinanden, når vi skal supervisere i kølvandet på voldsomme hændelser, eller når vi bliver bedt om at lave observation i samspil med supervision.

Indledning |

9788750051558_Supervision men hvordan.indd 13

13

05/02/25 1:32 PM

MARIA LYKKE

„SUPERVISION – MEN HVORDAN? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv.“ FRA BOGENS FORORD AF DORTHE BIRKMOSE

OMSLAG: IMPERIET/ LONNIE HAMBORG

Supervision_men hvordan_170x240_OMSLAG.indd 1

SUPERVISION

DORTE LUND-JACOBSEN DORTE NISSEN THILDE WESTMARK IBEN LJUNGMANN JULIE RYSGAARD TAMAKLOE ANNE STÆRK MARIA LYKKE

HVORDAN

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er både relevant for den, der tager sine første skridt ind i supervision, for den erfarne fagprofessionelle, der varetager supervisionsopgaver på sin arbejdsplads, og for den supervisor, der har eksterne sam­ arbejdspartnere.

SUPERVISION MEN HVORDAN

ANNE STÆRK

Bogen sætter bl.a. fokus på: • pejlemærker i supervision • procestænkning som færdighed • lytte- og spørgefærdigheder i supervision • rådgivningsprocesser i supervision • tavlebrug i supervision • supervision i grupper • observation i samspil med supervision • supervision i kølvandet på voldsomme hændelser.

MEN

JULIE RYSGAARD TAMAKLOE

Bogen klæder supervisorer på til at håndtere og navigere i supervisionens kompleksitet. Den er praksisrettet og giver et bredt repertoire af greb til supervisionspraksis – og hviler samtidig på et solidt teoretisk fundament inden for det narrative og systemiske felt.

DORTE LUND-JACOBSEN, DORTE NISSEN, THILDE WESTMARK, IBEN LJUNGMANN, JULIE RYSGAARD TAMAKLOE, ANNE STÆRK OG MARIA LYKKE

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er ambitiøs på super­ visionens vegne: Supervision skal være givende for de fagprofessionelle deltagere, men skal også altid gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionsrummet.

DORTE LUND-JACOBSEN

DORTE NISSEN

THILDE WESTMARK

IBEN LJUNGMANN

31/01/2025 09.46