Skip to main content

Supervision - men hvordan?

Page 1

MARIA LYKKE

„SUPERVISION – MEN HVORDAN? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv.“ FRA BOGENS FORORD AF DORTHE BIRKMOSE

OMSLAG: IMPERIET/ LONNIE HAMBORG

Supervision_men hvordan_170x240_OMSLAG.indd 1

SUPERVISION

DORTE LUND-JACOBSEN DORTE NISSEN THILDE WESTMARK IBEN LJUNGMANN JULIE RYSGAARD TAMAKLOE ANNE STÆRK MARIA LYKKE

HVORDAN

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er både relevant for den, der tager sine første skridt ind i supervision, for den erfarne fagprofessionelle, der varetager supervisionsopgaver på sin arbejdsplads, og for den supervisor, der har eksterne sam­ arbejdspartnere.

SUPERVISION MEN HVORDAN

ANNE STÆRK

Bogen sætter bl.a. fokus på: • pejlemærker i supervision • procestænkning som færdighed • lytte- og spørgefærdigheder i supervision • rådgivningsprocesser i supervision • tavlebrug i supervision • supervision i grupper • observation i samspil med supervision • supervision i kølvandet på voldsomme hændelser.

MEN

JULIE RYSGAARD TAMAKLOE

Bogen klæder supervisorer på til at håndtere og navigere i supervisionens kompleksitet. Den er praksisrettet og giver et bredt repertoire af greb til supervisionspraksis – og hviler samtidig på et solidt teoretisk fundament inden for det narrative og systemiske felt.

DORTE LUND-JACOBSEN, DORTE NISSEN, THILDE WESTMARK, IBEN LJUNGMANN, JULIE RYSGAARD TAMAKLOE, ANNE STÆRK OG MARIA LYKKE

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er ambitiøs på super­ visionens vegne: Supervision skal være givende for de fagprofessionelle deltagere, men skal også altid gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionsrummet.

DORTE LUND-JACOBSEN

DORTE NISSEN

THILDE WESTMARK

IBEN LJUNGMANN

31/01/2025 09.46


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Supervision - men hvordan? by Alinea - Issuu