Supervision

DORTE LUND-JACOBSEN

DORTE NISSEN

THILDE WESTMARK

IBEN LJUNGMANN

JULIE RYSGAARD TAMAKLOE

ANNE STÆRK

MARIA LYKKE

MEN HVORDAN

SUPERVISION – MEN HVORDAN?

SUPERVISION

DORTE LUND-JACOBSEN

DORTE NISSEN

THILDE WESTMARK

IBEN LJUNGMANN

JULIE RYSGAARD TAMAKLOE

ANNE STÆRK

MARIA LYKKE

AKADEMISK FORLAG

MEN HVORDAN

Supervision – men hvordan?

Dorte Lund-Jacobsen, Dorte Nissen, Thilde Westmark, Iben Ljungmann, Julie Rysgaard

Tamakloe, Anne Stærk og Maria Lykke

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode. dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk

Sats: Lumina Datamatics

Bogen er sat med: Baskerville og Unit Rounded

Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet

Forfatterportrætter: ©Stine Heilmann

Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign

Tryk: Livonia Print

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

1. udgave, 1. oplag, 2025

ISBN: 978-87-500-5155-8

Akademisk Forlag

Vognmagergade 11

1120 København K akademisk.dk

FSC ® -mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne

FSC-certifcerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

INDHOLD

Erfaringer fra supervisorfeltet

En lærebog, en inspirationsbog og en erfaringsbog

Hvem ka n have gavn af bogen?

Superv isionsrummet: Problembeskrivelsen i en rejsekufert

Dekonstruktion: På udkig efter nye fortællinger.

4. LYTTEFÆRDIGHEDER I SUPERV ISION

Dekonstruerende lytning i praksis

ng, træning, træning

5. SPØRGEFÆRDIGHEDER I SUPERV ISION

Nysgerrighedens udfordring

Måden, v i spørger, har betydning

Tre guidelines for interviewet

Eksempler på andre typer af spørgsmål

Spørgsmål, der indkredser og afrunder

6. RÅDGIVNINGSPROCESSER I SUPERV ISION

overdragelse til sammenfetning af viden

vidensformer

7. TAVLEBRUG – EN BERIGELSE TIL

bidrager til samskabelse

holder liv i de

Opdeling af tavlen: To typer af

Visuelt levende tavler – at tegne på tavlen

Enkle formuleringer kan gemme på stor kompleksitet

Mulige nedslag i det indledende arbejde

første kontakt og de første skridt

Etablering af et godt samarbejde med supervisionsgruppen

Forhandling og genforhandling

9. TEAMPROCESSER – INDDRAGELSE AF GRUPPENS

ssiske teamprocesser

Skræddersyet teamarbejde

Håndtering af teamarbejdet

Fra den enkeltes udfordring til fælles læring

10. SUPERVISION OM FÆLLES SAG ELLER TEMA

Grundstruktur for supervision om fælles tema

Greb t il interview i grupper.

DEL 3: SÆRLIGE KONTEKSTER

11. KOLLEG IAL SUPERVISION – GØR DET SELV OG SAMMEN

Hvad er kollegial supervision?

Udfordringer i kollegial supervision

Gode g reb i kollegial supervision

Sama rbejdet i gruppen

12. OBSERVATION I SAMSPIL MED SUPERVISION

Snuble- og ledetråde

Greb til observationsprocessen .

13. SUPERVISION I KØLVANDET PÅ VOLDSOMME

HÆNDEL

Hvad er voldsomme hændelser?

To hovedstrømninger i feltet

Procestænkning fra start

Seks g reb til supervision med dobbeltperspektiv

Afru nding af supervisionen. .

FORORD

Jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog, inden jeg hovedkulds kastede mig ud i supervision i sin tid. Mit lytterepertoire trængte til langt fere frekvenser. Jeg kendte ikke til vigtigheden af at ”tage et knæ” for at få ro på t anker ne. Jeg formåede ikke at få alle indefra-perspektiver frem i psykologisk trygge grupper. Jeg stirrede mig blind på sliddet og trivslen hos borgerne og de pårørende, og derved overså jeg vigtigheden af dobbeltperspektivet – for selvfølgelig bør der samtidig være fokus på sliddet og trivslen hos medarbejderne og lederne. Denne bog ville have gjort en forskel for mig – og for dem, der blev ud sat for min mangelfulde supervision.

Supervision – men hvordan? er gennemsyret af en tilgivende forståelse for, hvordan man kan snuble i supervisionens snubletråde. Forfatternes forståelse lindrer mine stik af ærgrelse, og samtidig mærker jeg håb, fordi jeg nu kan se, hvad jeg kan gøre bedre. Forfatterne mener det virkelig, når de skriver, at ”vi som supervisorer hele tiden må forholde os til vores egen praksis i bagklogskabens klare lys for at blive klogere på vores egne bestræbelser og efekterne af det, vi gør. Vi må have eftertanker.” Nøgleordet for bogen er eftertanker. Eftertanker er de grublerier, funderinger, spekulationer, selvransagelser, granskninger, hovedbrud og indre dialoger, som kan rumstere, ruminere og lure i baghovedet – og som er så vigtige, at de bør bringes frem til grundige overvejelser sammen med andre.

Supervision – men hvordan? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv. Forfatterne har brugt mange år på at samle erfaringer, og nu deler de generøst ud af deres viden. Bogen er fuld af konkrete forslag til tavlebrug, mulige spørgsmål og svar, procesvalg, det indledende arbejde forud for supervisionen, kollegial supervision, rådgivning, refekterende teams og den supervision, som følger efter voldsomme hændelser. Bogen er dog mere end det. Tankegangene og de praktiske greb stikker dybt i eftertænksomme bestræbelser på konstant at skærpe blikket, kvalifcere lytningen og forfne spørgsmålene.

Hvis jeg kun måtte pege på ét budskab fra bogen, ville jeg fremhæve pointen om at lytte på mange forskellige frekvenser. Det er ikke nok at lytte efter det, der giver mening for en selv, eller nøjes med at afgøre, om man er enig eller uenig i supervisandernes fortællinger. Man kan med fordel lytte efter ansatser til andre historier end den dominerende fortælling, eller man kan lytte til de underliggende forklaringer på problemerne. Man kan også lytte ”tekstnært” til de specifkke ordvalg, til de størknede ”sådan er det”udsagn eller til de tøvende og måske lidt vage forsøg på nye formuleringer. Pointen om at lytte på mange frekvenser er karakteristisk for forfatternes eftertanker. De søger konstant efter nuanceringer, præciseringer og alternativer for at få – og give andre – så mange strenge at spille på som overhovedet muligt.

Supervision – men hvordan? kan læses igen og igen, og man kan blive ved med at tænke over supervisionens svære kunst. Bogen kan læses fra ende til anden, men man kan også udvælge de afsnit og kapitler, som kredser om de temaer, man selv tumler med for tiden. Der er masser af stof til eftertanker.

Dorthe Birkmose

Psykolog og foredragsholder

INDLEDNING

Supervision er for mange professionelle en skattet praksis, der hjælper til at navigere i et komplekst arbejdsliv. Supervision kan både fungere som et nærings rum, der giver mulighed for at fordybe sig og tænke sig om, og som et læringsrum i forhold til konkrete opgaver og udvikling af professionel identitet, kompetencer og viden. Supervision kan understøtte samarbejdet på en a rbejd splads og skabe fælles sprog, men skal også altid række ud over dette og gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionen.

Vejen t i l at blive supervisor kan se ud på mange forskellige måder. Nogle forventes at kunne supervisere på baggrund af deres uddannelse, mens andre forventes at kunne det ud fra deres særlige viden og erfaring inden for bestemte fagområder. Men supervision handler ikke kun om indhold. Supervision er en praksisform, der kræver et bredt repertoire af færdigheder og et solidt teoretisk fundament. Gennem denne bog vil disse to niveauer væve sig ind og ud af hinanden. Selvom det er en praksisrettet bog, der skal klæde supervisorer på til at håndtere og navigere i supervision, er tænkningen og teorien nødvendig at have med.

ERFARINGER FRA SUPERVISORFELTET

Denne bog har været under tilblivelse i fere år. Vi, bogens forfattere, har arbejdet med alle mulige varianter af supervision i mange forskellige kontekster – og vi har undervist andre i, hvordan de kan forholde sig til denne spændende og krævende praksis.

Vi er kolleger, og vi er venner. Vi er virksomhedspartnere og hinandens sparringspartnere. Idéen til bogen opstod, da vi en dag talte om en svær super v ision og besluttede os for at nedfælde og dele nogle af de erfaringer, vi har gjort os i årenes løb. I undervisning om supervision har vi savnet materiale, der ikke kun tilbyder idéer om supervisionens teori, men også tilbyder konkrete anvisninger til supervisionspraksis. Vi ønskede at skrive en bog, der holder fast i supervisionsfeltets kompleksitet, og som samtidig bidrager med

retning og håndværk uden at banalisere og forenkle supervisionskunstens sværhedsgrad.

Selvom vi trækker på den samme narrative og systemiske grundtænkning, bærer bogen også præg af, at vores praksis foregår i mange forskellige kontekster og ser forskellig ud.

Bogen er et resultat af de mange drøftelser, vi har haft med hinanden samt med kursister på vores uddannelser, samarbejdspartnere og supervisander. De har alle været med til at pege på mange interessante problemstillinger og spørg smål, som har givet inspiration og skærpet vores tanker.

Vi håber, at engagementet i de mange samtaler, vi har haft undervejs med hinanden og med andre, kan mærkes bag det skrevne ord.

EN LÆREBOG, EN INSPIRATIONSBOG OG

EN ERFARINGSBOG

Bogen er skrevet til de mange fagfolk, som skal varetage supervisionsopgaver på deres arbejdsplads eller som supervisorer for eksterne kunder eller samarbejdspartnere. Vores håb er, at bogen vil fungere som en lærebog og en i nspi rationsbog. En bog, som kan tage dig i hånden og give konkrete bud på greb eller teoretiske idéer, der kan gøre en forskel i dit arbejde som supervisor. Bogen sigter dermed bredt og kan både anvendes af dig, der tager dine første skridt i feltet, og være en inspirationsbog til dig, som måske allerede har fundet velkendte og foretrukne stier i terrænet, og som har lyst til at udforske nye landskaber.

Vi håber også, at bogen kan hjælpe dig med at sætte ord på dine erfaringer og få dig til at kaste et nænsomt og værdsættende blik på dit eget arbejde.

HVEM KAN HAVE GAVN AF BOGEN?

Denne bog omhandler primært supervision i arbejdskontekster, hvor enkelte personer eller personalegrupper samarbejder med mennesker, der har brug for støtte, behandling eller samtaler. Vi har selv fest erfaringer med – og måske også mest på hjerte i – disse kontekster. Det kan være inden for det sociale, det undervisningsmæssige, det fagpolitiske og det sundhedsfaglige felt, i det ofentlige, i foreninger og private virksomheder.

Mange af grebene i denne bog vil også kunne bruges i andre kontekster end de nævnte, og der vil sandsynligvis også være god inspiration at hente for professionelle i andre brancher. Bogens eksempler er taget fra arbejdssammenhænge, hvor arbejdsopgaven består i at støtte og udvikle mennesker.

I bogen ta ler vi hovedsageligt om supervision i forløb, hvor supervision og faglig sparring – individuelt eller i grupper – faciliteres af en intern eller ekstern supervisor. Men mange af bogens pointer kan også bruges i tilgrænsende typer af samtaler, rådgivning, sparring, i ’har du lige fem minutter-samtalen’ eller de små faglige samtaler, der foregår, mens man hænger ud i dørkarmen hos kollegaen.

BOGENS OPBYGNING

I bogens første del (kapitel 1) kommer vi med vores bud på en indhegning af supervisionsbegrebet og præsenterer noget af det teoretiske tankegods og de forandringslogikker, vores praksis hviler på.

I bogens anden del (kapitel 2-7) beskæftiger vi os med de grundlæggende færdigheder, man som supervisor har brug for for at kunne navigere i super v ision: at forholde sig til supervisandens fortællinger som fortællinger, at lytte og spørge, at rådgive og at gøre brug af tavlen. Færdigheder, man som supervisor aldrig bliver færdig med at udvikle og forfne, og uden hvilke man let ville fare vild.

Bogens tredje del (kapitel 8-10) handler om supervision i grupper. Vi ser nærmere på, hvordan vi kan forhandle rammer for supervisionsopgaven, så det bliver tydeligt for alle, hvilke rammer der er for supervisionen. Med udgangspunkt i idéen om, at supervisanden altid låner en ’sag’ til gruppen, som alle deltagerne kan bruge til at blive klogere på deres eget arbejde, fokuserer vi på, hvordan man kan inddrage alle gruppens deltagere i supervision, så alle kommer i arbejdstøjet, og vi ser på, hvordan man kan arbejde med fælles sager i grupper.

I bogens fjerde del (kapitel 11-13) introducerer vi nogle af de særlige kontekster, vi som supervisorer kan møde, når kolleger skal supervisere hinanden, når vi skal supervisere i kølvandet på voldsomme hændelser, eller når vi bliver bedt om at lave observation i samspil med supervision.

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er ambitiøs på supervisionens vegne: Supervision skal være givende for de fagprofessionelle deltagere, men skal også altid gøre en forskel for de børn, unge og voksne, der bliver talt om i supervisionsrummet.

Bogen klæder supervisorer på til at håndtere og navigere i supervisionens kompleksitet. Den er praksisrettet og giver et bredt repertoire af greb til supervisionspraksis – og hviler samtidig på et solidt teoretisk fundament inden for det narrative og systemiske felt.

Bogen sætter bl.a. fokus på:

• pejlemærker i supervision

• procestænkning som færdighed

• lytte og spørgefærdigheder i supervision

• rådgivningsprocesser i supervision

• tavlebrug i supervision

• supervision i grupper

• observation i samspil med supervision

• supervision i kølvandet på voldsomme hændelser.

SUPERVISION – MEN HVORDAN? er både relevant for den, der tager sine første skridt ind i supervision, for den erfarne fagprofessionelle, der varetager supervisionsopgaver på sin arbejdsplads, og for den supervisor, der har eksterne samarbejdspartnere.

„SUPERVISION – MEN HVORDAN? maner til eftertanke. Både til eftertanker efter endt supervision og til eftertanker inden næste supervision. Bogen er en guldgrube af tankegange og praktiske greb, som kan gøre både den nye og den erfarne supervisor til en bedre version af sig selv.“

FRA BOGENS FORORD AF DORTHE BIRKMOSE