SÆT I GANG
UDTRYKSFORMER I Billedkunst
Udtryksformer i billedkunst
Billedkunst, 2.-8. klasse, opgavesamling
En titel i serien SÆT I GANG
© Alinea 2024
Forfattere: Mette Hansen, Louise Banke Kristensen, Eva Müller, Maria Frantzen Sanko og Morten Frantzen Sanko
Redaktion:Eva Müller
Omslagsdesign, illustrationer og gra sk tilrettelægning: Jette Svane
Fotos: Lukas Morio
Trykt hos: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag 2024
ISBN: 9788723573551
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certi cerede skove og andre ansvarlige kilder.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og dataminering (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
Alinea støtter børn og unge
Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
alinea.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
LÆRERVEJLEDNING
Denne bog er lærerens håndbog med gode ideer til konkrete aktiviteter, som kan laves i billedkunstundervisningen fra 2. til 8. klasse. Her præsenteres 30 forskellige aktiviteter, hvor fokus er, at eleverne gennem praktiske erfaringer tilegner sig viden og færdigheder om udtryksformer, kunst, materialer og teknikker.
Bogen er bygget op over ni overordnede udtryksformer: tegning, grafik, maleri, collage, skulptur, arkitektur, digitale billeder, performance og installation samt teknikken mixed media, hvor man kombinerer forskellige materialer og teknikker i et kunstværk.
De overordnede udtryksformer er valgt i overensstemmelse med dem, der optræder i Fælles Mål for faget. Eleverne skal arbejde med udtryksformerne, så de udvikler deres kreative og æstetiske dannelse og lærer at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.
Bogen fokuserer på ni udtryksformer, men der findes en lang række underkategorier til hver udtryksform, som eleverne gennem arbejdet med materialer og teknikker også berører i undervisningen. Bagest i bogen har vi samlet en liste over flere underkategorier, hvor I kan indskrive nye, i takt med at I opdager dem. Nye og anderledes udtryksformer opstår nemlig hele tiden – ofte i samtidskunsten, der leger og eksperimenterer med former og udtryk. Der skabes hybrider og overlap, hvor noget, vi umiddelbart ikke ville kategorisere som kunst, pludselig optræder i en kunstform.
Udtryksformerne i bogen er listet i alfabetisk rækkefølge og begynder med arkitektur. Der ligger ikke andre overvejelser til grund for dette, end at det er en simpel og overskuelig opdeling. Arbejdet med udtryksformerne kan begynde, hvor I finder det bedst for arbejdet med klassen.
DIFFERENTIERING
Hver udtryksform indeholder tre aktiviteter, hvor der fokuseres på det særlige for udtryksformen og arbejdes varieret med teknikker og et bredt udvalg af materialer. De tre aktiviteter er opdelt i tre niveauer, niveau 1, 2 og 3. Hvert niveau har sin egen farve. Farverne går igen gennem hele bogen, så du nemt kan orientere dig i, hvilket niveau aktiviteten er tænkt til. Der er en naturlig progression i det taktile og kognitive arbejde fra niveau 1 til niveau 3, og niveauerne kan følge en klassisk opdeling, så niveau 1 henvender sig til skolens yngste og niveau 3 til de ældste. Alligevel har vi valgt at kalde det niveauer frem for indskoling, mellemtrin og udskoling, da det skal være muligt at arbejde med aktiviteterne, som det passer med netop den klasse, du står i. Har de ældste elever brug for at opfriske skulpturarbejdet, kan I arbejde med alle tre aktiviteter i en workshop. Men er din indskolingsklasse dygtig til grafik, kan I også vælge at arbejde med alle tre aktiviteter.
OPSLAG
Hver udtryksform beskrives med en kort introtekst. Hver af de 30 aktiviteter har sit eget opslag, hvor den visuelle opbygning er den samme. På opslagets første side anvises materialer og estimeret tidsforbrug. Der er også en kort fagtekst, der slår emnet an og beskriver kunstneren, genren eller materialet, som aktiviteten tager udgangspunkt i. Der vil også være et kunstbillede, der refererer til temaet. På opslagets anden side finder du en kort beskrivelse af aktiviteten samt det arbejde, eleverne skal i gang med, i punktform. Hver aktivitet vil typisk begynde med en fælles klassesnak om, hvem kunstneren er, og hvilken genre han/hun arbejder indenfor. Der er også analyserende spørgsmål, der taler ind i kunstværket. På opslaget er der et eksempel på et værk, så du og eleverne kan afkode, hvad aktiviteten går ud på.
LEG MED UDTRYKSFORMEN
I hvert opslag er der et ekstra benspænd, som I kan arbejde med i forlængelse af aktiviteten. Vi kalder det ”Leg med udtryksformen”, da benspændet udvider arbejdet med udtryksformen, vender det på hovedet eller giver eleverne en udfordring. Dette benspænd er ikke medregnet i tidsestimatet.
MATERIALER
I aktiviteterne arbejdes der primært med materialer, der typisk findes i billedkunstlokalet. I få tilfælde skal I ud i naturens egen materialesamling og finde blade, blomster eller lignende, der skal bruges i aktiviteten. Flere steder skal eleverne arbejde med genbrugsmaterialer, som de har med hjemmefra.
FORBEREDELSE
Bogen er skrevet til læreren. Det er din bog. Find inspiration i den, og brug fagteksterne som oplæg til en præsentation i klassen. Nogle af aktiviteterne kræver, at du inden undervisningen fx har undersøgt et digitalt værktøj, da bogen giver dig ideen, men ikke en udførlig guide til, hvordan du arbejder i appen/programmet. Der er billedforslag til, hvordan et værk kan se ud. For nogle elever vil det være en fordel at se dette, da en form for reproduktion vil være deres nærmeste udviklingszone – andre elever vil tage værket nye steder hen. Billedforslaget vil også hjælpe dig til at afkode, hvad det er, I skal. Se på billeder på nettet af de kunstnere, der introduceres i aktiviteterne, så eleverne får visuelle oplevelser, de kan finde inspiration i.
INSPIRATION OG VIDERE ARBEJDE
Gennem hele bogen er der et bredt udvalg af værker lavet af danske og udenlandske kunstnere. Nogle af kunstnerne er døde – andre er nulevende. Der er kvindelige og mandlige kunstnere repræsenteret. Værkerne er valgt som inspiration til det arbejde, I skal i gang med. Hver aktivitet er kort stilladseret gennem en billedsamtale, der ofte tager udgangspunkt i den kunstner, der refereres til. I enkelte tilfælde refereres der til en teknik eller metode. I billedsamtalen skal I kigge på værker af den nævnte kunstner, som I typisk kan google jer frem til. Vi anbefaler, at I sammen finder kunstneren på et smartboard, print, eller hvad der giver mening i jeres billedkunstlokale. Til hvert opslag har vi yderligere fundet tre kunstnere, der arbejder inden for udtryksformen, kunstfeltet eller teknikken. Bagest i bogen finder du en samlet oversigt over kunstnere, som I kan arbejde videre med og finde inspiration i, hvis I ønsker at fortsætte det tematiske arbejde, I har sat i gang med aktiviteten.
ARKITEKTUR
Arkitektur betyder bygningkunst og handler om, hvordan form, konstruktion og funktion samlet udgør en bygning eller et møbel. En arkitekt tegner bygningen, som håndværkere senere bygger. Arkitekter tegner mange forskellige slags bygninger, men tegner også møbler og laver planløsninger for byer.
En arkitekttegnet bygning har en facade og en tydelig funktion, der passer til bygningens formål og til de omgivelser, bygningen ligger i. Man kan ofte se, om bygningen er et privat hus eller fx en skole. Der er tænkt over materialerne, så de holder, hvis bygningen skal ligge i en vild natur eller passe ind i et tætbebygget område.
Arkitekter arbejder kreativt, men skal også have stor viden om økonomi og bygningsreglementer. De skal tænke over farver og vide, hvordan inddelingen af rum udnyttes bedst. Arkitekten ejer ophavsretten til bygningens udseende og form, og tit er det et varemærke i sig selv, at en kendt arkitekt har tegnet en bygning eller et møbel. Mange arkitekter kendes på deres særegne signatur. Det kan være, at de tegner organiske former eller altid bruger træ. Signaturen gør, at vi kan genkende, hvem arkitekten er.
MENNESKENES BOLIG
Udtryksform
Arkitektur
Materialer
•Målebånd
•Tomme, vaskede mælkekartoner
•Papir
•Akrylmaling
•Pensler
•Limpistoler eller flydende lim
Tid: 180 minutter
Baggrund
Le Corbusier (1887-1965) var en schweizisk-fransk arkitekt. Le Corbusier var optaget af demokratisk arkitektur og mente, at arkitekturen skulle være med til at skabe de bedste forhold for alle mennesker. Han var overbevist om, at mennesker, der bor godt, er mere lykkelige og derfor skaber et bedre samfund.
Le Corbusier fandt inspiration i geometriske former. Formerne var enkle og kunne sættes sammen på mange måder. Denne tankegang overførte Le Corbusier til arkitekturen. Han begyndte at sætte færdige moduler sammen til huse og skabte derved gode boliger til mange mennesker. Han var dog ikke helt tilfreds med det konventionelle målesystem og udviklede sit eget system med inspiration fra renæssancens proportionssystem og det gyldne snit. Målesystemet kaldte han Modulor. Modulor er måleenheder, der er skabt ud fra højden af en mand med en udstrakt arm, hvor den samlede højde er 2,26 meter. Le Corbusier fandt inspiration i Leonardo da Vincis ”Den Vitruvianske Mand”. Han ville bruge menneskets matematiske proportioner til at forbedre funktion og æstetik i arkitektur.
Le Corbusier tegnede i 1967 bygningen Pavillon Le Corbusier, der står i Zürich. Bygningen er tegnet ud fra Modulor-princippet og fungerer i dag som kunstmuseum.
Beskrivelse af aktiviteten
Eleverne skal sammen bygge en model af Pavillon Le Corbusier. De skal med udgangspunkt i målesystemet Modulor finde en fælles størrelse til de moduler, deres model skal sættes sammen af. Modulerne skal laves ud af tomme mælkekartoner. Kartoner skal males i farverne sort, grøn, hvid, rød eller gul.
Fremgangsmåde
Se på billeder af Pavillon Le Corbusier:
1 Hvilke geometriske former kan I genkende?
2 Hvilke farver kan I se?
3 Hvor høj tror I, bygningen er?
4 Hvordan tror I, det er at være der?
5 Hvad minder bygningen jer om?
6 Hvordan fungerer Modulor som måleenhed?
Find grundfiguren
1 Mål alle i klassen. Eleverne skal stå med udstrakt arm. Mål fra spidsen af fingrene og ned til fødderne.
2 Skriv alle mål ned, og dividér med antallet af elever, så I kender gennemsnitshøjden på klassen. En klasse kan fx være 147 cm i gennemsnit. Rund evt. op eller ned til et mere lige tal, og dividér med 10, så I får en måleenhed, I kan arbejde med, fx 15 cm.
3 Skær mælkekartoner ud, så de måler klassens gennemsnitshøjde, fx 15 cm.
I behøver ikke at lukke enderne.
4 Mal hvert modul i en af følgende farver: sort, grøn, hvid, rød eller gul.
5 Sæt modulerne sammen til en bygning. Brug limpistoler eller flydende lim.
LEG MED
UDTRYKSFORMEN
Arbejd videre, og få ideer til, hvordan I kan lave et tag.
BÆNKEN
Udtryksform
Arkitektur
Materialer
Pap
•Papir
•Karton
•Ispinde
•Tændstikker
•Lim
•Limpistol
Tid: 180 minutter
Baggrund
En bænk er et møbel, en eller flere personer kan sidde på. Bænken er et af de ældste møbler, vi kender til. Den kan være væghængt eller komme med eller uden et ryglæn. Den kan være lavet i træ, metal, plastik eller jern. Nogle bænke er malet, andre står rå i det materiale, de er udformet i. En bænk er et funktionelt møbel, men der findes også skulpturelle bænke, der fungerer som smukke objekter, der mest er til pynt.
Bænke er sat op, så man kan sætte sig og tage en pause, vente på bussen, se ud over havet eller sidde ved et bord og spise medbragt mad. Bænke står i det offentlige rum, hvor der er brug for dem, og hvor de er placeret, så alle kan bruge dem. Arkitekter og byplanlæggere tænker nøje over, hvor bænke bliver placeret, så de passer ind i de omgivelser, de placeres i.
I 1888 blev den originale Københavnerbænk skabt til Verdensudstillingen i København. I dag er Københavnerbænken et ikonisk design, der står på flere gader og pladser i danske byer. Den viste model er en variant af den originale og blev tegnet af Mogens Lillie i 1974.
Beskrivelse af aktiviteten
Eleverne skal tegne en skitse af en bænk og placere den i det offentlige rum, så den passer ind i omgivelserne. Bænken skal være funktionel, og eleverne skal tænke over form, materiale og farvevalg. Eleverne skal lave en model af deres bænk i et mindre størrelsesforhold og udstille denne sammen med billeder af deres udvalgte sted og de noter, de har skrevet i forhold til deres valg af form, materiale og farve.
Fremgangsmåde
Gå en tur i nabolaget, og se på forskellige bænke:
1 Hvilken funktion skal en bænk løse?
2 Hvor skal man placere en bænk?
3 Hvilke materialer kan bruges til en bænk?
Tag et billede af den, og beskriv kort bænken:
1 Hvordan ser bænken ud?
2 Hvilket materiale er bænken lavet i?
3 Hvor er bænken placeret? Passer bænken til placeringen og omgivelserne?
4 Sæt billeder og tekst op i klassen til et fælles moodboard.
Find et sted, hvor I gerne vil placere en bænk:
1 Tag et billede af stedet.
2 Beskriv, hvorfor I vil placere bænken netop der.
3 Beslut, hvilket materiale jeres bænk skal laves i.
4 Tegn en skitse af jeres bænk.
5 Lav en prototype af jeres bænk, hvor I skalerer størrelsen ned. Brug de materialer, I har til rådighed.
6 Sæt jeres bænk ved siden af jeres moodboards, og præsentér skitse, overvejelser, bænk og billeder for hinanden.
LEG MED
UDTRYKSFORMEN
Prøv at lave jeres bænk i et andet materiale. Tal om, hvordan den ændrer udtryk.
LAV RUMLIGE FORMER
Udtryksform
Arkitektur
Materialer
•Tomme, vaskede mælkekartoner
•Sakse
•Hobbyknive
•Papir
•Tegneblyanter
•Hvid akrylmaling
•Pensler
Tid: 90 minutter
Baggrund
Arkitekter laver et stort forberedende arbejde, når de skal planlægge et kommende byggeri. De tegner skitser i hånden eller på computeren og bygger rumlige modeller i skalerede størrelsesforhold, så de får en bedre fornemmelse af formen. Det kan blive til mange ideer og modeller, inden et design ligger klar. Arkitekten tegner ikke alene bygningens facade, men også det indre af bygningen, så man kan se rumfordelingen.
Flere arkitekter finder inspiration i naturen og i de omgivelser, bygningen skal ligge i. Det norske arkitektfirma Snøhetta arbejder bevidst med arkitektur, der inddrager den omkringliggende natur. De har tegnet operahuset i Oslo, hvor arkitektur og landskab bindes sammen ved, at bygningens form er integreret i omgivelserne. Operahusets hvide tag skråner ned mod fjorden og skaber derved en glidende overgang mellem bygning og vand. Det ser ud, som om bygningen stiger op af vandet, hvilket opløser grænsen mellem land og vand. Besøgende kan gå op på taget og nyde udsigten, som var de på et bjerg.
Beskrivelse af aktiviteten
Eleverne skal eksperimentere med form og skabe en model af en bygning. Modellen skal de lave af en mælkekarton, og de skal undersøge, hvilke rum de får i bygningen.
Bliver rummene lyse eller mørke, små eller store? Eleverne må bøje og forme kartonen. De må snitte i den og folde den, men må ikke skære den over i flere dele eller fjerne materiale fra den. Når de har lagt sig fast på en model, skal de tegne en rumlig skitse af modellen set udefra.
Fremgangsmåde
Se på billedet af Snøhettas operahus:
1 Hvordan ser bygningen ud?
2 Hvordan passer bygningen ind i den omkringliggende natur?
3 Hvad minder bygningen om?
Arbejd med mælkekartonen:
1 Bøj, form, snit og fold kartonen.
2 Skær den ikke over, og fjern heller ikke dele fra den.
3 Tænk over, hvilken slags bygning I laver, og hvor den kunne placeres.
4 Tænk over, hvordan rummene inde i den kommer til at se ud.
5 Husk, at den gerne må passe ind i omgivelserne.
6 Mal evt. kartonen hvid, så formen fremhæves.
Tegn en skitse:
1 Tegn en tredimensionel skitse af mælkekartonen udefra.
2 Byt mælkekarton med sidemakkeren, og beskriv formen på jeres sidemakkers mælkekarton.
3 Kom ind på, hvad formen forestiller, og hvilke valg der er foretaget.
LEG MED
UDTRYKSFORMEN
Arbejd med en ny mælkekarton. Byt mælkekarton med din sidemakker efter 30 minutter, og arbejd videre på denne model.
COLLAGE
Collage er en kunstnerisk udtryksform og billedkunstteknik, hvor man limer papirstykker, udklip fra magasiner, fotos eller andet endimensionelt på en plan flade. Genstandene placeres på fladen i lag og kan flere steder lappe ind over hinanden.
Man kan skabe figurative motiver i en collage, men man kan også lave abstrakte motiver, hvor materialet og farvevalget er mere i fokus. Collage som kunstform opstod i 1912, hvor kunstnerne Pablo Picasso og Georges Braque eksperimenterede med at lime avisstykker og cigaretskod på deres værker. Mange fandt dengang teknikken besynderlig, men flere kunstnere har siden taget den til sig, og i dag kan man arbejde med collage på mange måder.
En collage behøver ikke nødvendigvis at være endimensionel. Assemblage er en variant af collagen og er tredimensionel. I en assemblage sættes rumlige genstande på collagen i stedet for papir. I nyere tid er det også blevet muligt at arbejde med collager digitalt, hvilket åbner for et hav af muligheder for udtryksformen.
Der er udviklet apps og redigeringsprogrammer, der gør, at mange har adgang til teknikkerne via en smartphone, men metoden er den samme. Billedstykker sættes i lag og lapper ind over hinanden for at skabe det rette udtryk.
