SÆT I GANG
KILDEOPGAVER TIL
Historie
Kildeopgaver til historie
Historie, 7.-9. klasse, opgavesamling
En titel i serien SÆT I GANG
© Alinea 2025
Forfatter: René Bank Isager
Redaktion:Niels Peter Nielsen
Omslagsdesign, illustrationer og gra sk tilrettelægning: ved5tiden/Jette Svane
Trykt hos: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag 2025
ISBN: 9788723573575
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certi cerede skove og andre ansvarlige kilder.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og dataminering (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
Alinea støtter børn og unge
Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
alinea.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
LÆRERVEJLEDNING
Formålet med bogen er at tilbyde lærere og elever i udskolingen et bredt udvalg af kilder og praksisnære kildeopgaver relateret til Historiekanonen.
Bogen indeholder 56 kilder med tilhørende arbejdsspørgsmål og opgaver, du som lærer nemt kan plukke ud og integrere i større emner eller temaer.
Intentionen med bogen er ligeledes at give inspiration til arbejdet med meget forskellige kildetyper, som både kan bruges i den daglige undervisning og i forbindelse med folkeskolens prøve i historie. Målet er ikke alene at styrke elevernes kompetencer inden for kildekritik og kildearbejde, men også inden for kompetenceområder som historiebrug samt kronologi og sammenhængsforståelse.
Kildeopgaver til historie indeholder kilder og opgaver til de 14 kanonpunkter, der ligger tættest op mod vor tid. Bogen tager sit afsæt ved kanonpunktet Grundloven i 1849 og slutter ved kanonlistens sidste punkt, den 11. september 2001.
BOGENS OPBYGNING
Hvert kanonpunkt indledes af en kort introduktionstekst, der beskriver kanonpunktets overordnede indhold og relevans. Du kan fx bruge kanonintroduktionerne til at klæde eleverne på forud for arbejdet med kilderne.
Hvert kanonpunkt har tilknyttet fire kilder. Til hver kilde hører en kort kildeintroduktion og en række arbejdsspørgsmål, som sikrer, at eleverne kommer grundigt omkring kildens særkende. For at give eleverne de bedste forudsætninger for gode diskussioner og erkendelser anbefaler vi, at eleverne læser kildeintroduktionen, før de dykker ned i arbejdsspørgsmålene og de andre opgaver.
Den taksonomiske progression i arbejdsspørgsmålene spænder fra det beskrivende til det vurderende og perspektiverende. Alle arbejdsspørgsmål lægger op til gruppearbejde, hvor der altid spørges til “Hvad tror I …”, “Hvad vurderer I …” o.l. Historie er ikke en eksakt videnskab, men bygger på fortolkninger og konstruktioner.
Det er bogens ønske, at eleverne gennem arbejdsspørgsmålene kan få gang i gode samtaler og diskussioner, fx i relation til de historiske problemstillinger og dilemmaer, som kilderne berører.
Hver kilde har ud over arbejdsspørgsmålene knyttet til selve kilden også tre ekstra opgaver. Opgaverne lægger op til et arbejde, der rækker ud over kilderne, men som fortsat er relateret til det overordnede kanonpunkt.
I minimum én af opgaverne til hver kilde skal eleverne udarbejde et produkt. Produkterne bringer mange forskellige kulturteknikker i spil, hvor eleverne bl.a. skal arbejde praksisfagligt, scenariedidaktisk og kontrafaktisk. Arbejdet med produkter kan potentielt gøre historieundervisningen både spændende og lærerig.
Hele bogen følger strukturen beskrevet ovenfor. Forhåbentlig vil eleverne opleve en genkendelighed og tryghed i måden, de skal gå til kilderne på.
KILDETYPER
Historie i grundskolen opererer med det funktionelle kildebegreb, hvor alt i princippet kan anvendes som kilder. Derfor har Kildeopgaver til historie prioriteret at præsentere et væld af forskellige kildetyper, fx malerier, sange, statuer, dagbøger, artikler, grafer og valgplakater.
Den store variation af kildetyper skal gerne give eleverne forudsætningerne for at forstå, hvor mangfoldigt og forskelligt historiefagets kildeunivers kan være.
Samtidig skal det inspirere og give eleverne mod til selv at finde forskellige kildetyper i den daglige undervisning og til prøven.
FOLKESKOLENS PRØVE
Kilder er en central og bærende del af folkeskolens prøve i historie. Til prøven skal kilderne danne udgangspunkt for elevernes besvarelser af problemstillinger. At opspore, udvælge og anvende kilder er vigtige kompetencer, der rækker langt ud over historiefaget.
Processen omkring udvælgelsen af kilder kan være tidskrævende og udfordrende, og kildekritik kan være en svær disciplin. Det er vores håb, at Kildeopgaver til historie kan være en hjælpende hånd for såvel elever som lærere – både når det gælder udvælgelsen af kilder og arbejdet med dem.
HISTORIEKANONEN
Bogens kilder tager udgangspunkt i Historiekanonen, hvis punkter alle elever i løbet af deres skoletid skal omkring. Forskning viser, at mange lærere søger indhold og inspiration i Historiekanonen, når de sammensætter årsplaner. Ofte vil kanonpunkterne være integreret i større emner eller temaer, hvor de giver mening. Derfor vil bogens kilder forhåbentlig være relevante for mange, idet de er forankret i de kanonpunkter, der ofte danner udgangspunkt for historieundervisningen i grundskolen.
Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke behøver arbejde med kanonpunkterne i den rækkefølge, de optræder på listen. Der findes naturligvis en masse andre interessante historiske emner, personer og perioder, der ikke optræder på kanonlisten i historie, men alligevel kan danne grobund for værdifuld historieundervisning.
I Kildeopgaver til historie kan der være kanonpunkter og kilder, som er anvendelige og brugbare for elever på fx mellemtrin, hvis læreren vurderer det som hensigtsmæssigt.
KILDEKRITISKE KOMPETENCER
Kildeopgaver til historie ønsker at styrke elevernes kompetencer ved at anvende en vifte af tilgange. Der findes mange begreber i den kildekritiske værktøjskasse, og det er langtfra altid meningsfuldt at inddrage dem alle. Derfor har det været en prioritet kun at inddrage nogle af de mest centrale begreber, som første- og andenhåndskilder, tendens, kontekst, repræsentativitet og troværdighed.
På side 12 kan du finde en oversigt over de kildekritiske begreber og læse en beskrivelse af de kildekritiske kompetencer og begreber, som Kildeopgaver til historie forsøger at styrke og kvalificere. Begreberne er også forklaret på de forskellige sider, hvor de optræder.
I den daglige undervisning, og i en eventuel prøvesituation, kan det være svært at anvende kildekritiske begreber. Bogen bestræber sig på at gøre det nemmere at gå til kilderne ved at udfolde begreberne i konkrete sammenhænge. Tilgangen skal gøre det nemmere at forstå begrebernes relevans, så de meningsfuldt kan inddrages i vurderingen af kilderne.
FÆLLES MÅL
Kildearbejde er et af historiefagets tre kompetenceområder. De spørgsmål, som stilles til kilderne i bogen, forsøger at indkapsle de færdigheds- og vidensmål, der er beskrevet i Fælles Mål i historie efter 9. klassetrin.
Spørgsmålene forsøger at indtænke differentiering, idet nogle spørgsmål i højere grad taler ind i færdighedsmålene efter 6. klassetrin end efter 9. klassetrin. Det er afgørende, at Kildeopgaver til historie er en bog, der giver værdi for alle klassens elever, uanset deres indlæringsforudsætninger. Kildetyperne og deres sværhedsgrad varierer meget. På den måde kan man udvælge de kilder, der passer bedst til ens egen elevgruppe.
Kilderne er det centrale element i bogen, men arbejdsspørgsmål og opgaver taler også ind i fagets øvrige kompetenceområder som kronologi og sammenhængsforståelse samt historiebrug. Indholdet er blevet til med intentionen om ligeledes at skabe refleksion og styrke elevernes historiebevidsthed og historiske empati.
Vi håber, at Kildeopgaver til historie vil gøre arbejdet med kilder både tilgængeligt, interessant og lærerigt.
Rigtig god fornøjelse med bogen og god arbejdslyst.
INTRODUKTION TIL KILDEKRITISKE BEGREBER
Her finder du en oversigt over de kildekritiske begreber, bogen bringer i spil.
OPHAVSPERSON
Ophavspersonen er den person, der har lavet kilden. Er personen fx ekspert, tilhænger af et politisk parti, et øjenvidne til en begivenhed eller andet? Er man opmærksom på, hvem ophavspersonen er, kan man bedre vurdere kilden.
TENDENS
Når man skal finde tendensen i en kilde, handler det om at finde ud af, hvilken holdning personen bag kilden har haft til det, som kilden fortæller om. Man skal finde ud af, hvilket billede af virkeligheden der bliver tegnet i kilden. Går du fx ind på Stram Kurs’ hjemmeside, finder du en klar antimuslimsk tendens. Alle kilder, hvad enten det er et maleri, en dagbog eller en statue, har en tendens.
KONTEKST
At kende en kildes kontekst handler om at kende den tid, hvor kilden bliver til. Fx findes der et berømt maleri af Christian 4. fra 1865, der gengiver et søslag i 1644, hvor Danmark var i krig mod Sverige. Maleriet er lavet i 1865, blot et år efter at Danmark havde tabt Slesvig-Holsten. Derfor handler maleriet om at skabe noget stolthed og glæde hos danskerne i en tid, hvor det gik skidt. For at forstå enhver kilde er det vigtigt at forstå konteksten.
TROVÆRDIGHED
Troværdighed handler om, i hvor høj grad man kan stole på kilden. Er der noget i kildens sprog, i maleriet eller i filmen, hvor man kan stille spørgsmålstegn til kvaliteten af det, kilden fortæller? Med troværdighed handler det også om at finde ud af, hvad kilden er troværdig i forhold til. En tale af Hitler er næppe en troværdig kilde til at skildre jøder, men mere troværdig i forhold til at få en forståelse af Hitlers syn på jøder.
FORMÅL
Når vi taler om kildens formål, kigger man på, hvad afsenderen af kilden ønsker at opnå med kilden. Hvad er fx Adam Oehlenschlägers formål med nationalsangen fra 1819? Hvad er det for et billede af Danmark, han ønsker at vise i sangen? Alle kilder har et formål, noget, de ønsker at opnå og vise.
REPRÆSENTATIVITET
Når vi arbejder med kilder, arbejder vi som oftest kun med et lille hjørne af historien. Kildens repræsentativitet handler om at finde ud af, om kilden repræsenterer eller viser et generelt billede af det, som kilden handler om. Repræsentativitet handler også om, om kildens ophavsperson er repræsentativ for det, han/hun fortæller om. Hvis fx en dansk konge havde sagt noget om danske bønders vilkår i 1700-tallet, kan vi næppe være sikre på, at kongens opfattelse er repræsentativ for, hvordan bønderne rent faktisk havde det.
FØRSTEHÅNDSKILDE
En førstehåndskilde har selv set eller oplevet det, som der berettes om i kilden. Det betyder ikke altid, at personen er troværdig, men ofte tillægger man førstehåndskilder stor værdi, fordi de netop var til stede.
ANDENHÅNDSKILDE
En andenhåndskilde har ikke selv oplevet det, der fortælles om i kilden, men har sin viden fra andre. Fx er det meste i Bibelen bygget på andenhåndskilder.
GRUNDLOVEN 1849
Grundloven i 1849 var til dels et resultat af en kamp mod de enevældige konger i Europa, der for alvor var begyndt med Den Franske Revolution i 1789.
Selvom Frankrig – for en kort stund – vendte tilbage til monarkiet, efter at Napoleonskrigene var afsluttet i 1815, var det ikke den samme, stærke enevældige kongemagt i Europa som 100 år tidligere. I februar 1848 kom det igen til oprør og revolution i Europa, og denne gang vendte monarkiet ikke tilbage i Frankrig.
I Danmark var Frederik 7., der afløste sin far, Christian 8., i januar 1848, knap blevet konge, da revolutionerne i Europa begyndte. Frederik 7. kunne se, at hvis han ikke selv ”frivilligt” afgav dele af sin magt til folket, kunne Danmark ende i samme kaos, som Frankrig og andre lande i 1789 var havnet i, og som ramte Europa med stor kraft i februar 1848.
Der var også et stort pres i Danmark på enevælden fra de såkaldte nationalliberale under Orla Lehmann. Der var med andre ord både et ydre og indre pres mod det enevældige styre i Danmark.
I marts 1848 ophørte enevælden reelt set i Danmark. Lehmann begyndte at skrive et udkast til Grundloven sammen med en anden nationalliberal leder, Ditlev Monrad, der skulle sikre alle danskere de samme grundlæggende rettigheder som fx ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed.
Grundloven blev skrevet under den 5. juni 1849. Det danske demokrati var født.
RYTTERSTATUE AF FREDERIK 7.
Kildeintroduktion
Frederik 7. var den konge, der frivilligt afgav dele af sin magt til folket, da Grundloven kom i 1849. Han var – modsat sin far, Christian 8. (1839-1848), og især sin farfar, Frederik 6. (18081839) – mere presset til at gøre op med enevælden. Danmark havde haft enevælde siden 1660. Det var en styreform, hvor kongen bestemte alt, men med Grundlovens indførelse var det slut.
Der var uro og revolutioner i Europa i 1848, hvor man bl.a. i Frankrig afsatte kongen. I Danmark var der mange, der mente, at tiden også var inde til at afskaffe enevælden. Frederik 7. ville undgå, at det i Danmark skete på lige så blodig vis som i Frankrig. I 1790’erne var Frankrigs tidligere konge, Ludvig 16., blevet halshugget, og tusindvis af mennesker blev dræbt. I 1848 var der optøjer og kaos i Paris, da man afsatte Frankrigs sidste konge. Det var en af grundene til, at Frederik 7. valgte at afgive noget af sin magt – mere eller mindre frivilligt.
At Danmark fik sin grundlov og sit begyndende demokrati fredeligt, efterlod mange danskere med et positivt syn på Frederik 7. Statuen af ham er udført af den kendte billedhugger H.W. Bissen, der også lavede andre kendte værker i denne tid, bl.a. Den Tapre Landsoldat i Fredericia og Istedløven i Flensborg. Statuen kaldes en rytterstatue og står i dag på Christiansborg Slotsplads foran Christiansborg, hvor Folketinget og regeringen i dag holder til.
Konteksten
handler om at undersøge den tid, hvor kilden bliver til. Tendens er den holdning, der kommer til udtryk i kilden
KILDE
GRUNDLOVEN
Arbejdsspørgsmål
1 Beskriv med egne ord, hvad I ser på statuen.
2 Hvilken tendens har statuen? Viser den Frederik 7. på en positiv eller negativ måde, og hvor på statuen kan man se det?
3 Hvorfor tror I, at man har placeret statuen lige foran Christiansborg, hvor det danske Folketing og den danske regering holder til?
4 Hvad er statuens kontekst? Hvorfor tror I, at statuen blev rejst i 1873, få år efter nederlaget i 1864 til Preussen, hvor Danmark mistede en tredjedel af sit landområde og 40 procent af sin befolkning til Preussen, som overtog Slesvig og Holsten?
5 Hvordan kunne statuen være med til at skabe stolthed hos danskerne i tiden efter 1864, hvor der ikke var meget at glæde sig over?
6 Frederik 7. var også kendt for at drikke for meget og ikke være særlig klog. Hvorfor husker man ham ikke for det?
7 På siden af statuen står Frederik 7.s valgsprog: ”Folkets kærlighed, min styrke”. Hvad betyder det?
8 Hvorfor tror I, at der også står ”5. juni 1849” på statuen?
9 Hvorfor står der ikke på statuen ”På grund af uro og revolution i andre lande måtte jeg (Frederik 7.) give afkald på noget af min enevældige magt”? Hvad er det for en historie om Frederik 7., som Bissen gerne vil fortælle?
Opgaver
1 Undersøg andre monumenter lavet af H.W. Bissen som fx Den Tapre Landsoldat i Fredericia og Istedløven i Flensborg. Hvad er lighederne og forskellene mellem de tre statuer?
2 Undersøg forskellige malerier af Frederik 7., bl.a. det berømte maleri fra hans bryllup, og se, hvordan kongen er skildret på malerierne. Er der ligheder med måden, hvorpå han er vist på statuen?
3 Lav jeres egen statue af en konge i dansk historie i fx håndværk og design eller billedkunst. Hvordan skal statuen se ud for at vise kongen fra den side og på den måde, som I ønsker? Præsentér jeres produkter for andre, og udstil dem evt. i klassen.
YTRINGSFRIHED
Kildeintroduktion
En af de vigtigste friheder, som alle danskere fik med Grundloven i 1849, var ytringsfrihed. Den står skrevet ind i Grundlovens paragraf 77. Den giver ret til at ytre sig, men dog under ansvar. Det at kunne sige – næsten – hvad man vil, er et af de vigtigste afsnit i Grundloven og et kendetegn for et demokrati.
I et diktatur kan man ikke sige, hvad man vil. Her vil styret anholde og fængsle dig, fordi du ikke har nogle rettigheder, der beskytter dig mod styret. Sådan er det ikke i Danmark. Her kan man ytre sig om næsten det, man vil, uden at politiet eller regeringen kan stoppe dig. Ytringsfriheden er dog under ansvar for domstolene. Det betyder, at man ikke må sige noget, der strider imod loven. Fx kan man blive straffet for at sige noget racistisk, fordi det er forbudt ved lov.
Ytringsfrihed er en vigtig del af både Den Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776, da USA løsrev sig fra Storbritannien og blev selvstændigt, og Den Franske Menneskerettighedserklæring fra 1789, kort efter at Den Franske Revolution var brudt ud. Grundloven er med andre ord mange steder inspireret af lignende tekster fra andre lande.
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”
Danmarks Riges Grundlov
Grundlovens paragraf 77:
KILDE
GRUNDLOVEN 1849
Arbejdsspørgsmål
1 Beskriv med egne ord, hvad paragraf 77 handler om.
2 Hvad synes I er den vigtigste del af teksten? Er det den del om retten til at ytre sig på skrift, tryk og i tale eller den del om, at I har et ansvar for loven?
3 Kan I komme med eksempler på noget, som man ikke må sige i Danmark, der ville være strafbart?
4 Har en skolelærer total ytringsfrihed? Må han/hun sige alt om sine elever til andre?
5 Hvorfor er ytringsfrihed så vigtigt for et demokrati?
6 Nogle i Danmark mener, at det fx burde være forbudt at støtte Hamas, som mange betragter som en terrororganisation, men som andre ser som en gruppe, der kæmper for et frit Palæstina. Hvad tænker I om det?
7 Hvilken frihed synes I selv er den vigtigste i et demokrati?
8 I Dubai, som er et diktatur, bor der mange europæere, der er født og opvokset i demokratier. Ville I godt kunne undvære ytringsfrihed og andre friheder?
9 Hvordan vil man i sin hverdag kunne mærke, hvis man i Danmark pludselig ikke havde ytringsfrihed?
Opgaver
1 Kan I nævne andre vigtige friheder, vi har fra Grundloven, der også er med til at understrege, at Danmark er et demokrati?
2 Lav jeres egne ”hitlister”, hvor I rangerer de vigtigste friheder i Grundloven. I kan arbejde med: ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Undersøg mere om, hvad der kendetegner de friheder, og lav jeres egen hitliste. Sammenlign hitlisterne med andre i klassen, og diskutér hinandens svar.
3 Forestil jer, at mennesket i fremtiden har held til at kolonisere Mars. Find på et navn til kolonien, og lav en liste med rettigheder og pligter, som skal gælde.
JULI-SØJLEN PÅ BASTILLE-PLADSEN
Kilde 3
Kildeintroduktion
I slutningen af 1700-tallet blev mange europæiske lande styret af enevældige konger. Sådan havde det været i flere hundrede år. Men i Frankrig sultede befolkningen, og uroen voksede. Den 14. juli 1789 stormede en folkemængde borgen Bastillen i Paris. Dette blev startskuddet til en revolution, hvor kong Ludvig 16. blev afsat, og enevælden afskaffet. Den 14. juli er i dag Frankrigs nationaldag. Pladsen, hvor Bastillen lå, kaldes i dag for Bastille-pladsen.
Efter revolutionen fulgte en europæisk storkrig. Da Frankrigs nye kejser, Napoleon Bonaparte, blev besejret i 1815, fik landet igen en konge som den øverste leder. I 1830, hvor Karl 10. var konge, fulgte endnu en revolution, og så var Karl 10. fortid. Det samme skete for hans efterfølger, Louis-Philippe, i 1830. Han blev Frankrigs sidste konge.
På Bastille-pladsen er der en gigantisk søjle, der hylder revolutionen i 1830. Den hedder Julisøjlen, fordi det var i juli 1830, at Karl 10. blev afsat. Statuen på toppen af søjlen kaldes Génie de la Liberté, som betyder ”Frihedens ånd”.
KILDE
Tendens er den holdning, der kommer til udtryk i kilden.
GRUNDLOVEN 1849
Arbejdsspørgsmål
1 Undersøg og skriv ned, hvad mindesmærket viser.
2 Hvor i mindesmærket kan man se, at det har en positiv tendens over for Frankrig og revolutionen? Hvordan bliver revolutionen hyldet gennem mindesmærket og Juli-søjlen, der hører til?
3 Hvorfor tror I, at man i Frankrig har døbt pladsen Bastille-pladsen?
4 Hvorfor har Frankrig i dag en interesse i at bruge historien om revolutionen ved at navngive en plads efter den borg, der markerede revolutionens begyndelse?
5 Hvorfor tror I, at man har brugt kræfter på med sten at markere det sted, hvor Bastille-borgen gik? Hvad vil man vise med det?
6 Det var Frankrigs konge fra 1830 til 1848, Louis-Philippe, der begyndte byggeriet af mindesmærket allerede i 1831. Hvilken interesse havde han i at lave et monument, der hyldede hans forgængers afgang?
7 Hvorfor tror I, at søjlen er udsmykket med navne på nogle af de franskmænd, der døde under revolutionen?
8 Hvorfor tror I, at franskmændene valgte at ødelægge Louis-Philippes krone på netop Bastille-pladsen, da han selv blev afsat som konge i 1848?
Opgaver
1 Lav et oplæg om andre vigtige steder i Paris, som også havde betydning for de franske revolutioner: Concorde-pladsen, Invalidehospitalet, Tuilerierne, Hôtel de Ville og Conciergeriet.
2 Diskutér, om det er vigtigt at forsøge at skabe sammenhold i et land ved fx at mindes fortiden.
3 Lav en tidslinje over alle de franske revolutioner, og lav en kort tekst til dem alle, der forklarer, hvorfor de opstod: 1789 – 1830 – 1848. I skal indsætte to-tre fotos pr. revolution sammen med noget tekst, så jeres tidslinje bliver en slags billedbog med lidt tekst over de franske revolutioner.
MINKSKANDALEN
Kildeintroduktion
I november 2020 under COVID-19, også kendt som corona, besluttede regeringen sig for at aflive alle danske mink.
Man frygtede, at mink kunne sprede nye COVID-19-varianter til mennesker, og at det kunne gøre vaccinerne mindre effektive og øge dødstallet. Statsminister Mette Frederiksen præsenterede beslutningen på et pressemøde den 4. november 2020.
Efterfølgende har det vist sig, at regeringen ikke havde ret til at træffe den beslutning. Det var en ulovlig beslutning. Nogle eksperter mente også, at regeringen brød Grundloven, da de gjorde det. Intet, som regeringen beslutter, må være i strid med Grundloven.
Det gjorde ikke kritikken mod regeringen mindre, at det kom til at koste staten ca. 20 mia. kr., fordi minkavlerne skulle have erstatning for deres tab.
Et af de partier, der var meget kritisk over for regeringens beslutning, var Liberal Alliance.
Minkskandalen
”For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene.”
Sådan lød startskuddet til minkskandalen fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet den 4. november 2020. Statsministeren beslutter at nedlægge et helt erhverv uden at have lovgrundlaget på plads. Regeringen bryder Grundloven.
Det kommer sandsynligvis til at koste danskerne i omegnen af 20 mia. kr. at skulle udbetale erstatninger for Mette Frederiksens unødvendige og ulovlige beslutning. Det svarer ca. til prisen for fire supersygehuse, 200 kilometer motorvej eller en check på 4.500 kr. til alle voksne danskere.
Minkavlerne venter i øvrigt stadig på pengene.
Minksagen er den største politiske skandale i nyere Danmarkshistorie. Og efter at Minkkommissionen fremlagde deres beretning, var der ingen tvivl: Der er begået massive svigt i toppen af vores system, men konsekvenserne har været få og små.
De ansvarlige vil gerne have, at vi glemmer sagen eller kun husker et fordrejet billede. Det skal de ikke slippe afsted med. Derfor har vi lavet denne side, så vi kan minde hinanden om, hvad regeringen har gjort.
Med venlig hilsen
Alex Vanopslagh
KILDE
GRUNDLOVEN
Arbejdsspørgsmål
1 Forklar med egne ord, hvad kilden har med Grundloven at gøre.
2 Hvor i kilden kan I se, at Liberal Alliance er kritisk over for beslutningen om at aflive alle mink og regeringen generelt? Hvad er med andre ord kildens tendens?
3 Hvorfor har Liberal Alliance en særlig interesse i at være kritisk over for regeringen i minksagen?
4 Er Liberal Alliance en troværdig kilde til at blive klogere på, om regeringen brød Grundloven under minksagen? Hvorfor/hvorfor ikke?
5 Hvorfor tror I, at der ikke står meget om minksagen på Socialdemokratiets hjemmeside, men meget mere hos partier, der var i oppositionen og altså ikke støttede regeringen?
6 Hvorfor bruger Liberal Alliance Grundloven i denne sammenhæng, selvom der dengang var tvivl om, hvorvidt det reelt set var et brud på Grundloven?
7 Hvorfor er det meget alvorligt, hvis en regering rent faktisk bryder Grundloven?
Troværdighed handler om, i hvor høj grad kilden er til at stole på.
Opgaver
1 Undersøg, hvad der talte for og imod, at regeringen begik grundlovsbrud under minksagen.
2 Se en dokumentar om minkskandalen som fx Den sidste mink eller Minkskandalen –afgørelsens time, og skriv ned, hvor de to dokumentarer taler om, at regeringen dengang brød Grundloven.
3 Omskriv kilden, så den får en ny tendens. I skal forestille jer, at Liberal Alliance har den modsatte holdning og ikke mener, at minksagen var et brud på Grundloven, men bakkede op om beslutningen.
STORMEN PÅ DYBBØL 1864
I årene efter tabet af Norge til Sverige i 1814 voksede nationalismen i Europa. Det betød, at det for folk blev mere vigtigt at høre til det land og det folk, man sprogligt, kulturelt, religiøst og historisk havde et fællesskab med.
I Danmark ønskede nogle at knytte Slesvig ind under dansk lov, så det ikke bare var et hertugdømme, men en reel del af det danske kongerige. Der boede mange danskere i Slesvig, især i den nordlige del (i dag Sønderjylland). Men der boede også mange tyskere i Slesvig, især i den sydlige del (i dag Nordtyskland). Og nogle af de tyskere ville gerne knyttes mere til Det Tyske Forbund, det senere Tyskland.
Da tyske slesvig-holstenere, inspireret af revolutionen i Frankrig i februar 1848, gjorde oprør mod Danmark og søgte løsrivelse og selvstændighed, begyndte der en krig, kendt som Treårskrigen. Den sluttede uafgjort i 1850. Slesvig forblev et hertugdømme og endte hverken som en del af det danske kongerige eller Det Tyske Forbund. Sådan ønskede stormagterne det.
Men hverken danskerne eller tyskerne var helt tilfredse. En ny krig brød ud i 1864 om Slesvig. Her trak danskerne sig tilbage fra Dannevirke i Slesvig i februar 1864 for at kunne bekæmpe Det Tyske Forbunds medlemmer, som Preussen, bedre ved Dybbøl. Den 18. april 1864 stormede preusserne Dybbøl, få dage før en våbenhvile trådte i kraft. Det handlede for begge lande om at stå så stærkt som muligt til de forhandlinger, der skulle begynde.
Danmark endte med at tabe slaget ved Dybbøl, men tabte endnu større ved forhandlingerne i London kort efter, hvor danskerne ikke kunne blive enige om, hvilke af stormagternes grænseforslag i Slesvig man skulle acceptere. Især Christian 9. og de nationalliberale var uenige. Det medførte, at forhandlingerne i London brød sammen, og krigen blev genoptaget.
Her tabte Danmark stort i slaget ved Als den 29. juni 1864, og kort efter mistede vi hele Slesvig-Holsten. En tredjedel af alt land og 40 procent af befolkningen var gået tabt. 200.000 dansksindede kom nu til at bo uden for rigets grænser.
KRITIK AF SERIEN 1864
Kildeintroduktion
I 2014 var der premiere på en stor DR-serie om krigen i 1864. DR havde brugt meget tid og mange penge på serien, der var i otte afsnit og blev sendt i bedste sendetid søndag aften på DR1.
Serien var ventet af mange, da 1864 er en afgørende begivenhed i dansk historie, hvor Danmark tabte Slesvig-Holsten til Preussen.
Serien, der er instrueret af Ole Bornedal, blev dog fra mange sider mødt med massiv kritik. Mange historikere mente, at serien gav et forenklet og forkert billede af, hvad der førte til katastrofen i 1864. Kritikerne mente også, at mange af de vigtige personer var skildret helt forkert, som bl.a. Ditlev Monrad, der var konseilspræsident (statsminister) under krigen i 1864. Mange politikere var også kritiske over for serien, fordi de mente, at Ole Bornedal brugte serien til at kritisere Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak samt Danmarks indvandringspolitik.
Anmeldelse: 1864 virker unødvendigt karikeret
Første afsnit af serien 1864 peger i retning af en entydig fremstilling af en af århundredets mest komplicerede konflikter, siger historikeren Mikkel Runge Olesen, der har anmeldt serien for DR Kultur.
Så løb første afsnit af den længe ventede tv-serie 1864 endelig hen over de danske tv-skærme. Serien bygger på historikeren Tom Buk-Swientys bøger om krigen, Slagtebænk Dybbøl (2008) og Dommedag Als (2010).
Det fremstår ret klart for mig allerede efter det første afsnit, at det ikke er den balancerede fremstilling af det politiske drama i 1864, der har været målet for serien. Det er synd, for det er faktisk en forbandet spændende historie, som sagtens kunne have begejstret også et bredere publikum.
1864 var ikke kun en dansk dumhed
Seriens første afsnit peger i retning af en entydig fremstilling af en af århundredets mest komplicerede storpolitiske konflikter som en simpel dansk dumhed. Danske fejltrin var der nok af, men krigen skyldtes også i høj grad dybe nationale modsæt-
ninger indenfor Helstaten, som indtil 1864 bestod af Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Danmarks situation var alt andet end simpel, og blev ikke klarere af, at stormagternes holdninger til krigen længe var usikre (...)
En problematisk kobling til nutiden
Måske handler det om, at seriens ønskede fokus i virkeligheden ligger et andet sted. Nemlig i den parallelle nutidshistorie om den efterladte lillesøster til en falden dansk soldat. Det står endnu ikke helt klart, hvad denne kobling skal bruges til (man fornemmer et narrativ om danske soldater, der dør på grund af politikernes dumhed), men en sådan kobling er under alle omstændigheder stærkt problematisk.
Der er nemlig meget stor forskel på krigen i 1864 og krigen mod terror i 00’erne. Krigen i 1864 var en udenrigspolitisk krise af tungeste klasse og kunne have ført til, at den danske stat helt forsvandt fra landkortet. En sådan trussel mod Danmark udgjorde terroristbaser i Afghanistan og eventuelle masseødelæggelsesvåben i Irak trods alt næppe.
Kilde 1
KILDE
STORMEN PÅ DYBBØL
Fremstillingen af Monrad nærmer sig karaktermord
Banen kridtes op med indledende ord fra seriens heltinde, Inge. Hun fremstiller 1864 som et nederlag, ingen i sin vildeste fantasi kunne se var på vej, og som skyldtes gale menneskers dårskab.
Det fremgår ret tydeligt, at det er den nationalliberale danske politiker D.G. Monrad, der her hentydes til. Monrad var konseilspræsident (statsminister) fra 31. december 1863 til 8. juli 1864, hvor krigen mod Preussen og Østrig endegyldigt var tabt.
Arbejdsspørgsmål
(...)
Krigen bliver en gal mands værk Havde man nu i stedet valgt en lidt mere nuanceret fremstilling af Monrad og de andre nationalliberale, kunne serien have givet et unikt indblik i det langt mere almenmenneskelige spørgsmål, om hvordan mennesker i et samfunds top og bund håndterer den krybende desperation, i takt med at nationen rykker tættere og tættere på afgrunden (...)
Mikkel Runge Olesen, 12. oktober 2014. dr.dk
1 Læs artiklen og sammenfat, hvad kritikken af serien handler om, med egne ord.
2 Vil I mene, at artiklen er en troværdig kilde, når det handler om at kunne vurdere tv-serien?
3 Hvad kan konsekvenserne være, hvis folk ser serien 1864 og får et forkert billede af en afgørende begivenhed i dansk historie?
4 Bør man opsætte regler for, hvad en instruktør må og ikke må lave om i forhold til fakta i en historisk film eller serie?
5 Er det overhovedet muligt at lave en historisk serie eller spillefilm, der vil blive opfattet som historisk korrekt?
6 DR har fået 100 mio. kr. af staten til at lave serien. Har vi som seere og betalere af serien en særlig ret til at kræve, at serien skal være på en bestemt måde?
7 Hvorfor tror I, at serien skabte så stor debat?
Opgaver
1 Se uddrag af serien 1864, og vurdér selv, hvad I synes om serien. Især de sidste afsnit handler om selve krigen i 1864.
2 Undersøg, hvordan andre historiske spillefilm er blevet taget imod af eksperter, som fx Margrete den Første fra 2021, En kongelig affære fra 2012 og 9. april fra 2015.
3 Lav i grupper jeres egen lille podcast med følgende roller: En spiller vært. En anden spiller en ekspert, der synes, at serien har for mange historiske fejl, mens en tredje spiller instruktøren. Skab en debat mellem instruktøren og eksperten om, hvad der taler for og imod serien, som den er.
OTTENDE BRIGADES ANGREB VED DYBBØL
Kilde 2
Kildeintroduktion
Slaget ved Dybbøl i 1864 var meget blodigt. Rigtig mange danske soldater døde på få timer den 18. april 1864, hvor preusserne stormede skanserne ved Dybbøl. Skanserne var forsvarsstillinger bestående af jordvolde og træværk, der skulle beskytte soldaterne mod fjenden.
Selvom danskerne kæmpede en brav kamp og til det yderste, var preusserne for stærke. De havde flere mænd, bedre kanoner og våben.
Nederlaget ved Dybbøl i 1864 er blevet skildret igennem flere malerier. Et af dem er malet af Vilhelm Rosenstand i 1894 – 30 år efter slaget – og forestiller en gruppe danske soldater på vej mod skanserne ved Dybbøl. Vilhelm Rosenstand deltog selv i slaget ved Dybbøl i 1864.
Tendens er den holdning, der kommer til udtryk i kilden.
KILDE
Troværdighed handler om, i hvor høj grad kilden er til at stole på.
STORMEN PÅ DYBBØL 1864
Arbejdsspørgsmål
1 Beskriv først med egne ord, hvad der foregår på maleriet.
2 Kan man ud fra kropssproget og ansigtsudtrykkene på nogle af soldaterne på maleriet vurdere maleriets tendens? Har Rosenstand en positiv eller negativ holdning til danskerne og danskernes kamp?
3 Er der andre steder på maleriet, der er med til at styrke troen på, at Rosenstand ser positivt på danskernes kamp ved Dybbøl i 1864?
4 Hvorfor har det været vigtigt for Rosenstand at få det danske flag med på maleriet?
5 Kan man stole på, at det har set sådan ud, som det er vist på maleriet, da danske soldater marcherede mod skanserne under Stormen på Dybbøl i 1864? Hvad gør i givet fald maleriet troværdigt eller utroværdigt?
6 Hvad betyder det for troværdigheden, at Vilhelm Rosenstand selv deltog i slaget ved Dybbøl? Hvad betyder det, at maleriet er lavet 30 år efter slaget? Gør det noget ved troværdigheden af maleriet?
7 Hvad er maleriets kontekst? Hvorfor blev det malet i 1894 i 30-året for tabet af Slesvig-Holsten til Preussen?
8 Kunne en preussisk maler have lavet det samme maleri i 1864, der blot viser preussiske soldater i den samme situation?
Opgaver
1 Find afsnit 7 i serien 1864. Spol frem til 23:00, og se frem til 26:26. Her ser man – som på maleriet af Rosenstand – danske soldater på vej op mod skanserne ved Dybbøl. Svar ud fra det på følgende: Hvor er de store forskelle og ligheder på seriens og maleriets måde at skildre soldaternes vej op til skanserne? Hvilken fortolkning tror I mest på? I serien fra 2014 ser man mange skrigende og bange danske soldater, men det gør man ikke på Rosenstands maleri fra 1894. Hvorfor har man i 1894 på maleriet ikke vist de bange danske soldater?
2 Analysér og find tendens, troværdighed og kontekst i nogle af de andre berømte malerier, der viser krigen i 1864, som fx Niels Simonsens malerier.
3 Lav et uddrag af en dagbog fra en dansk soldat, der kæmpede ved Dybbøl i 1864. Det kunne fx være maleren Vilhelm Rosenstand.
SEJRSSØJLEN
Kilde 3
Kildeintroduktion
I 1873 blev Sejrssøjlen, på tysk Siegessäule, indviet i Berlin i Tyskland. Det var blot to år efter, at Preussen i 1871 havde samlet de tysktalende, selvstændige stater i Det Tyske Forbund som fx Bayern og Sachsen til ét samlet Tyskland.
Sejrssøjlen hylder tre preussiske sejre i krig i 1860’erne og i 1870-1871, der var med til at muliggøre skabelsen af Tyskland i 1871. I 1864 slog Preussen Danmark. I 1866 slog Preussen Østrig i krig. I 1870-1871 slog Preussen Frankrig, og i januar 1871 blev Preussens konge, Wilhelm 1., udnævnt til kejser Wilhelm 1. af det samlede Tyskland.
Søjlen er bl.a. dekoreret med gyldne kanoner taget fra fjenden, bl.a. Danmark, i de tre krige. På toppen ses sejrsgudinden Victoria, der helt bevidst kigger mod Frankrig, som stadig var Tysklands fjende efter krigen i 1871.
Tendens er den holdning, der kommer til udtryk i kilden.
KILDE
STORMEN PÅ DYBBØL 1864
Arbejdsspørgsmål
1 Beskriv, hvad man ser på søjlen.
2 Hvorfor tror I, at sejrsgudinden på Sejrssøjlen fra 1873 kigger mod Frankrig, som Preussen blot to år før havde slået i en krig?
3 Hvorfor har Danmark ikke et monument som Sejrssøjlen for krigen i 1864?
4 Er det provokerende over for taberen i en krig at lave et monument, der hylder ens sejr i en krig? Hvorfor/hvorfor ikke?
5 Hvad ville Tyskland gerne fortælle sin egen befolkning i 1873 med dette monument? Hvorfor blev det overhovedet lavet?
6 Efter Anden Verdenskrig ønskede Frankrig, at Sejrssøjlen skulle ødelægges, men bl.a. USA modsatte sig. Ville det have været fair over for Frankrig at ødelægge monumentet, eller skulle det have lov at blive stående?
7 Burde Danmark i dag ikke få de gyldne kanoner fra Dybbøl tilbage? Hvad taler for og imod?
8 Ville man lave Sejrssøjlen på samme måde i dag, hvis Tyskland skulle lave monumentet?
Opgaver
1 I 1939 flyttede Hitler Sejrssøjlen fra dens oprindelige plads foran den tyske Rigsdag til dens nuværende plads i Tiergarten. Det gjorde Hitler for at skabe plads til sin store drøm om en Volkshalle. Prøv at undersøge størrelsen på Hitlers Volkshalle, og sammenlign den med andre store bygninger.
2 Undersøg, hvad Monument over Danmarks Internationale Indsats på Kastellet i København er mindesmærke for. Hvorfor er det anderledes end et monument som Sejrssøjlen? Hvorfor laver Danmark ikke store og vilde monumenter for at hylde indsatsen i kampen mod terror i Afghanistan og Irak?
3 Forestil jer, at Danmark havde vundet krigen i 1864. Prøv at tegne jeres eget monument, der skal hylde den danske sejr. Hvordan skal monumentet se ud, og hvorfor skal det se sådan ud? Hvor skal det stå? Hvad vil I gerne fortælle danskerne med jeres sejrsmonument? Sammenlign gerne jeres tegninger, og præsentér dem for hinanden.
H.C. ANDERSEN OM DYBBØL
Kilde 4
Kildeintroduktion
Danmarks mest berømte forfatter nogensinde, H.C. Andersen, levede fra 1805 til 1875 og var i live, da Dybbøl blev stormet i april 1864.
Nederlaget ved Dybbøl tog hårdt på danskerne. Mange danske soldater mistede livet i kampene ved Dybbøl den 18. april 1864. Samtidig var der østrigske og preussiske soldater i store dele af Jylland, som begge var medlemmer af Det Tyske Forbund og deltog i krigen mod Danmark i 1864. Det Tyske Forbund var en samling af tysktalende, selvstændige stater som fx Bayern, Østrig, Preussen og Sachsen.
H.C. Andersen bearbejdede krigen i 1864 ved at skrive et digt kort tid før Stormen på Dybbøl.
Endnu er ej Danmark en Kæmpegrav
Med styrtede Bautasténe;
Det er et Træ i det salte Hav, Med friske og sunde Grene;
Det tør ej fældes og kastes hen: Gud kan ydmyge, men løfter igjen.
Om Kæmpefugle med voldsom Klo
End søge det Træ at flænge, Vorherre dog vil, det i Kraft skal gro
Med Blomster og Frugter længe.
Ej Danmark fældes og kastes hen: Gud er vor Hjælper, vor frelsende Ven!
I Natten lyse nu Stjerneskud
Af unge Hjerter, som briste; Et lille Folk, i Fortrøstning til Gud
Og sin Ret, holder ud til det Sidste:
I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro Danmark skal sejre og blomstrende gro!
H.C. Andersen, 9. april 1864
KILDE
