SØSKENDE PÅ GODT
OG ONDT SUSAN HART
Dynamikker, relationer og de følelsesmæssige bånd
SØSKENDE
PÅ GODT OG ONDT
SUSAN HART SØSKENDE PÅ GODT
OG ONDT
Dynamikker, relationer og de følelsesmæssige bånd AKADEMISK
Søskende på godt og ondt. Dynamikker, relationer og de følelsesmæssige bånd
Susan Hart
© 2026 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.
Forlagsredaktion: Mette Schilling
Manuskriptredaktion: Anne Dalsgaard Justesen
Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: ITC Garamond og Ofelia
Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2026
ISBN: 978-87-500-7049-8
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K www.akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne
FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont. Egmont er Nordens største mediekoncern, som hvert år bruger omkring 100 millioner kroner til at støtte de børn og unge, der har det sværest.
Indhold
Forord 9
Om bogens opbygning 13
Fagbegreber i bogen 14
DEL I | Barndommens bånd 15
Kapitel 1 | Da vi var små – søskenderelationens grundtoner 17
Søskendebåndets dybde og dobbelthed 18
Forældrenes rolle og følelsesmæssige tilgængelighed 22
Søskende som spejle og kontraster 26
Seks fortællinger om søskendebånd i barndommens landskab 30
Seks spejle – seks følelsesmæssige erfaringsrum 43
Kapitel 2 | Indefra og udefra – søskenderelationer som følelsesmæssige koreografier 45
Når forældres blik former relationen 46
Søskenderelationer som følelsesmæssige erfaringsrum 52
Dynamikker i flokken – placering, betydning og følelsesmæssige balancer 60
Søskende – og deres fravær 68
Emotionelle mønstre og koreografier 72
Kapitel 3 | Sammenbragt – og sammenfiltret 73
Når nye relationer skabes 74
Rammer og følelsesmæssig tilgængelighed 77
Søskendeforhold som et vilkår 82
Følelsesmæssige dynamikker og skjulte loyaliteter 88
Kapitel 4 | At miste eller få søskende – dynamikker i overgang og sorg 101
Forandringer i børneflokken 102
At finde plads eller at passe ind 106
Når barndommens mønstre fortsætter og tager nye
former 113
Kapitel 5 | Kærlighed og kompleksitet –søskendeforholdets mange ansigter 117
Søskendekærlighedens mange toner 118
Uforløst nærhed og følelsesmæssig frakobling 127
Asymmetri og følelsesmæssig modenhed 130
Det dominerende barn og dynamikkerne omkring det 136
Enebarnets følelsesmæssige landskab 138
At afslutte uden at lukke 141
Del II | Søskenderelationer i voksenlivet 143
Kapitel 6 | Når barndommen flytter med – voksne søskende og livets overgange 145
Når gamle mønstre dukker op i nye livskapitler 146
Barndomsroller i voksenlivet 152
Relationer med pause, intensitet og forandring 157
Søskendebånd i bevægelse 159
At finde vej videre – sammen eller hver for sig 168
Kapitel 7 | Livets overgange – sorg, ansvar og følelsesmæssig balance 173
Gamle bånd i nye tider 174
Følelsesmæssig arvefordeling 179
Enebarn i livets store kapitler 184
Hvordan sorg, ansvar og livsvalg folder sig forskelligt ud i søskendeflokke 188
Kapitel 8 | Når vi ser søskenderelationer i et nyt lys 191
At lytte bag om adfærden 192
Søskenderelationen som spejl og nøgle til selvforståelse 196
Fra skam og vrede til empati og nye fortællinger 201
Heling og uforløste relationer 204
Sporene i os – med eller uden søskende 209
Videre – med sporene i behold 214
DEL III | Søskenderelationer i kulturens spejl 215
Kapitel 9 | Tidens aftryk – søskenderelationer i et biografisk og eksistentielt lys 217
Tidsforskydninger og kulturelle vilkår 218
Forældre i forskellige livsfaser 218
Tavshedens spor og følelsesmæssige erstatninger 222
Erindring, forskellighed og ny betydning 225
Kapitel 10 | Søskenderelationer i et samfundsmæssigt og kulturelt lys 231
Opdragelsens aftryk på søskenderelationen 232
Fra lydighed til selvrealisering – opdragelsesidealer gennem tiden 234
Nutidens søskenderelationer 236
Søskende i kulturens fortællinger 238
Søskenderelationer på tværs af kulturer 244
Epilog 251
Litteratur 253
Forord
Søskende – de tætteste, mest komplicerede og måske mest vedvarende relationer i livet.
Vi bliver født ind i en søskendeflok uden at have valgt den. Alligevel former disse relationer os dybt – som små, som teenagere, som voksne. Søskende er dem, vi leger med, slås med, spejler os i og forsøger at skille os ud fra. De kan være vores nærmeste allierede eller vores livslange rivaler. Ofte begge dele.
I mange familier får søskendeforhold lov at udspille sig, uden at forældrene nødvendigvis reflekterer en helt masse over dem. Det er “bare sådan, søskende er”. Men under overfladen sker der komplekse følelsesmæssige bevægelser. Der dannes roller, alliancer og længsler, som ofte rækker langt ind i voksenlivet – og nogle gange helt til livets afslutning.
Vi ser det i 7-årige Maja, som altid skubber sin lillesøster væk, men græder i smug, når søsteren trøstes af deres mor. Eller i 10-årige Aksel, som får mærkbart mere voksenopmærksomhed end sin stille søster, Marie – uden at nogen rigtig lægger mærke til det. Vi møder det i de voksne brødre Jakob og Peter, der efter deres fars død pludselig genoptager gamle konflikter, som de troede, at de havde lagt bag sig.
Søskenderelationer er følelsesmæssige koreografier, som både formes af barnets egen personlighed og af familiens indre klima. De spejler forældres opmærksomhed, afstemning og ubevidste præferencer – og skaber positioner, der kan være svære at bryde fri af.
Disse dynamikker er ikke nye. Gennem årtusinder har mennesker fortalt historier om søskende – og gennem dem om menneskelige
følelser, værdier og konflikter. Søskenderelationen optræder i nogle af de mest grundlæggende fortællinger, vi kender – både religiøse, mytiske, litterære og filmiske. I de bibelske urfortællinger om Kain og Abel, Jakob og Esau, Josef og hans brødre bliver vi konfronteret med følelsen af at være overset, snydt, elsket mest eller mindst. Disse fortællinger rummer jalousiens rasen, bedragets smerte og forsoningens mulighed. I historien om Josef ser vi, hvordan farens favorisering udløser brødrenes vrede, og Josef ender i ørkenen – men også, hvordan længslen efter genforening baner vejen for tilgivelse.
I græsk mytologi går søskenderelationen igen med både skønhed og tragedie.
Artemis og Apollon er tvillinger, uløseligt forbundet af samhørighed og gensidig respekt, men med hver deres vej i verden. Artemis er den vilde, frie og selvstændige, Apollon er den lysende, tænksomme og kunstneriske. Sammen viser de, hvordan søskende kan bære hinanden, spejle hinanden og alligevel vokse i forskellige retninger – uden at miste båndet.
Antigone og Ismene står over for den samme uretfærdighed, men reagerer helt forskelligt: Antigone trodser magten og risikerer alt for kærlighed og moral, mens Ismene søger sikkerhed gennem tilpasning og forsigtighed. Deres relation viser, hvordan fælles ophav ikke nødvendigvis fører til fælles valg, men kan rumme både mod, sårbarhed og grundlæggende forskellige måder at orientere sig i verden på.
Og så er der historien om Eteokles og Polyneikes: brødre, hvis kamp om retten til tronen vokser sig så altopslugende, at båndet mellem dem til sidst bryder helt sammen. De dræber hinanden i kamp, og myten står tilbage som en kraftfuld allegori over konkurrencens og rivaliseringens mørke side: Når søskende kæmper om den samme plads – den samme kærlighed, den samme betydning, den samme position – kan konflikten blive større end dem selv.
Også i eventyr og folkelige fortællinger spiller søskendeforhold en central rolle. I Hans og Grete, nedskrevet af brødrene Grimm, står søskendekærlighed som en kraft, der redder og beskytter. I H.C.
Andersens eventyr De vilde svaner må søsteren Elisa med sin stille styrke gennemgå umenneskelige prøvelser for at redde sine brødre – et billede på opofrelse og hengivenhed. Og i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte udfoldes søskendekærligheden som en livsforandrende og dødsoverskridende kraft: Jonatan ofrer sig for sin lillebror, men også lillebrorens mod vokser, da han skal bære arven videre. Disse fortællinger er ikke naive. De peger på, at søskendeforhold kan være dybt ambivalente – og netop derfor så stærke.
I moderne litteratur og film genopstår søskendeskildringen med psykologisk kompleksitet. I Tove Ditlevsens barndomserindringer, Barndommens gade, træder søskendeforholdet frem som både en emotionel støtte og et spejl på forældres følelsesmæssige skævheder. Hos Sally Rooney lurer gamle søskenderoller under overfladen, som stille strukturer i hovedpersonernes måde at navigere i verden på. I Wes Andersons The Royal Tenenbaums lever barndommens roller videre i voksenlivet og former karakterernes livsbaner. I Thomas Vinterbergs Festen bryder familiens mørkeste hemmeligheder frem gennem søskenderelationen, hvor loyalitet og vrede kolliderer. Og i Erling Jepsens Kunsten at græde i kor bliver forskellen mellem to søskendes måder at håndtere dysfunktion og loyalitet på hjerteskærende tydelig. Søsteren protesterer, broren forsøger at redde det hele. Begge står alene – men på hver deres måde.
Fælles for disse fortællinger – fra mytiske skrifter til moderne kultur – er, at de giver os et sprog for det, der er svært at udtrykke: den tavse sammenligning, den hemmelige jalousi, den livslange længsel efter at blive set og elsket som den, man er. Søskendeforhold rummer hele det menneskelige register – og det er netop derfor, de bliver ved med at tale til os.
Denne bog tager søskenderelationen alvorligt. Med blik for barnets indre verden og for de voksne omkring det undersøger vi, hvordan søskendeforhold udvikler sig, og hvad der kan få dem til at blomstre eller gå i stykker. Vi inddrager både små og store øjeblikke fra barndommens landskab og følger trådene helt ind i voksenlivet, hvor gamle roller både kan fastholdes og omskabes – og hvor sorg, arv og gamle alliancebrud kan vække følelser, man troede, var overstået for længst.
Under vejs kaster vi også lys på dem, der står uden for søskendeflokken: enebarnet, som på én gang undgår søskendekampe og savner fortroligheden, og som ofte får hele forældresystemets følelsesmæssige projektion sendt i sin retning.
For søskenderelationer stopper ikke med barndommen – de udvikler sig hele livet, forandrer sig, brydes og genetableres. Nogle finder hinanden igen efter årtiers afstand. Andre glider længere og længere væk fra hinanden. I voksenlivet bliver søskende ofte spejle for vores følelsesmæssige arv – på godt og ondt.
Undervejs trækker jeg på viden fra neuroaffektiv forståelse og tilknytningsteori – men først og fremmest lader jeg børns erfaringer og familiens følelsesmæssige lag stå centralt. I tekstboksen her i slutningen af forordet finder du en kort introduktion til de vigtigste fagbegreber, der anvendes i bogen.
Bogen trækker på mange års erfaring og psykologisk indsigt, men er skrevet i et sprog, der inviterer alle ind – uanset faglig baggrund. Jeg har valgt ikke at indsætte referencer eller direkte forskningshenvisninger i teksten for at lade fortællingerne og refleksionerne stå levende og tilgængelige. Bagerst i bogen finder du en oversigt over de teorier og forskningsbaserede perspektiver, som danner baggrund for den forståelse, bogen bygger på. Som læser inviteres du med på en rejse ind i det mest nære og genkendelige – og samtidig det mest komplekse og oversete – relationelle felt: søskenderelationen.
Om bogens opbygning
Bogen er delt i tre hoveddele, der følger søskendeforholdets bevægelser gennem livet – fra barndommens følelsesmæssige formationer over voksenlivets spejlinger og brud til det kulturelle og eksistentielle blik på søskendeskabet.
Del I tager afsæt i barndommens følelsesmæssige landskab og ser på, hvordan søskenderelationer formes gennem nære erfaringer, forældrenes indflydelse og familiens følelsesmæssige klima. Gennem både klassiske fortællinger og konkrete cases udfoldes søskendebåndets dybde, kompleksitet og udviklingspotentiale – også når familier sammenflettes på ny.
Del II bevæger sig ind i voksenlivet og undersøger, hvordan gamle roller genopstår eller forandres. Her ses søskendeforhold i lyset af livets overgange, sorg, ansvar og følelsesmæssig arv. Vi følger de spor, søskendeforhold sætter i os – og ser på muligheden for forsoning, ny forståelse eller bevidst afstand.
Del III ser søskenderelationer i et biografisk, eksistentielt og kulturelt lys. Vi undersøger, hvordan tidsforskydninger, tab og erindringsforskelle præger relationerne, og hvordan opdragelsesformer, samfundsfortællinger og kulturelle idealer former de roller og bånd, vi fører videre.
Bogen veksler mellem psykologisk teori, levet erfaring og fortællende cases. Den henvender sig til både fagpersoner og læsere med personligt engagement i emnet – og den ønsker at skabe refleksion, genkendelse og nye perspektiver på det bånd, vi sjældent selv har valgt, men som alligevel former os hele livet: forholdet til vores søskende.
Fagbegreber i bogen
Følelsesmæssig resonans
Den følelsesmæssige afstemning mellem mennesker, hvor man følelsesmæssigt synkroniserer sig med hinanden, ofte uden ord. Resonans kan skabe både nærhed og uro, afhængigt af hvilke følelser der er i spil.
Mentalisering
Evnen til både at føle og forstå sig selv og andre både udefra og indefra –at se handlinger som udtryk for følelser, tanker og intentioner. Når denne evne er presset, opstår misforståelser, konflikter og fastlåste mønstre.
Neuroaffektiv forståelse
Den neuroaffektive tilgang bygger på viden om, hvordan følelser og relationer udvikler sig i et tæt samspil med hjernens modning. Udvikling forstås som en lagvis proces, hvor kroppen og nervesystemet danner grundlag (tryghed, stress og sansning), følelser og samspil bygger videre (empati, kontakt og afstemning), og hvor refleksion og forståelse senere bliver muligt (tanker om sig selv og andre). Det betyder, at vi ikke kun skal forstå børn – vi skal møde dem med det nervesystem og de følelser, de har adgang til lige nu. Kort sagt: Følelser reguleres sammen, før de kan reguleres af barnet selv.
Nærmeste (følelsesmæssige) udviklingszone
Det område, hvor man endnu ikke kan selvregulere følelser, men kan gøre det med støtte fra en anden. I søskenderelationer kan søskende både støtte hinanden og komme til at presse hinandens grænser.
Tilknytningsteori
Tilknytning handler om de tidlige følelsesmæssige bånd mellem barn og voksen og om, hvordan barnet gennem dem lærer, om verden er et trygt sted, og om dets følelser kan rummes. Når barnet oplever at blive mødt, trøstet og forstået, udvikler det en grundlæggende tillid til sig selv og andre – dette kaldes en tryg tilknytning. Når kontakten er utryg eller ustabil, kan barnet udvikle forskellige strategier for at håndtere relationen – fx ved at klare sig alene og skjule følelser, ved at blive overopmærksom, krævende eller uroligt knyttet eller ved at være på vagt og usammenhængende i sin adfærd. Disse mønstre betegnes samlet som utryg tilknytning. Tilknytningsteori handler derfor ikke kun om forholdet til en forælder, men om, hvordan vi lærer at være i relation.
Søskende er mennesker, vi ikke selv har valgt, men som former os for livet
Søskendebånd kan være båret af ægte samhørighed, loyalitet og livslang fortrolighed – og samtidig være præget af dyb konkurrence, jalousi og misundelse, ulighed og sårbarhed.
Søskende deler en fælles historie – men aldrig den samme oplevelse. Forældrenes blik, deres følelsesmæssige tilgængelighed og ubevidste præferencer sætter spor. Ligesom familiens sammensætning og følelsesmæssige klima har betydning og er medskabende for søskendeforhold.
SØSKENDE
PÅ GODT OG ONDT er en bevægende og fagligt funderet bog til alle, der ønsker at forstå, hvad der sker i forholdet mellem søskende. Den undersøger spørgsmål som: Hvorfor bliver søskenderoller fra barndommen hængende, også i voksenlivet?
Hvorfor kan søskende blive så forfærdeligt uvenner i arvesager?
Hvad sker der med søskendebånd i sammenbragte familier?
Hvad sker der, når man mister eller får søskende?
Bogen udspringer af ny forskning, der viser, at søskenderelationer fungerer som en følelsesmæssig træningsbane, hvor vi udvikler måder at knytte os til andre på og lærer at regulere vores følelser og forstå os selv i relation til andre.
Susan Hart er psykolog og ph.d. og har gennem en lang karriere haft fokus på, hvordan vores tilknytningsmønstre er med til at forme os som mennesker. Hun giver os med denne bog en grundig psykologisk baggrundsforståelse af, hvordan søskenderelationer formes og udvikles, og hvordan de kan blive en nøgle til selvforståelse og udvikling.