Page 1

Anne Lisbeth Olsen og Maja Lumholtz

Bog og web dækker perioden Renæssancen, der i Danmark varede fra ca. 1536-1660. Eleverne skal bl.a. arbejde med brud og kontinuitet, den lille historie i den store historie og fordybe sig i tematikker, der var særligt i spil dengang. Udover at formidle aktuel og faktuel viden om samfundet og renæssancemenneskets liv og muligheder har bog og web fokus på at knytte indholdet sammen i opgaver, der understøtter faglig læsning og skrivning i historie. Et andet fokus er, at få eleverne til at undre sig – og selv finde svar, bl.a. i et i et nøje udvalgt og varieret kildemateriale. I 6. klasse skal eleverne arbejde med kanonpunkterne Christian 4., Den Westfalske fred og Statskuppet 1660. Til På sporet af historien findes der en lærerguide med didaktiske overvejelser om bogens og websitets indhold. Heri uddybes, hvordan kapitlerne implementerer Fælles Mål i tekst og opgaver, samt på hvilken måde indholdet i bogen og på websitet kan udfoldes, nuanceres og perspektiveres. Desuden er der mulighed for at hente baggrundsviden og inspiration til tværfaglige forløb. www.påsporetafhistorien.alinea.dk På websitet finder eleverne ekstra ressourcer til hvert kapitel, bl.a. bogens tekster som lydfiler samt supplerende tekster, videoklip, links, ekstra opgaver, billeder, kort mv.

9788723522184_omslag.indd 1

ISBN 978-87-23-522184

alinea.dk

Historie · 6. klasse · Elevbog/Web

Har du bog, har du web!

Historie · 6. klasse · Elevbog/Web

03/12/2018 11.30


Anne Lisbeth Olsen og Maja Lumholtz

RENÆSSANCE, KRIGSTID OG ENEVÆLDE 6. KLASSE – ELEVBOG/WEB

Historie · 6. klasse · Elevbog/Web 9788723522184_indhold.indd 1

04/12/2018 09.08


Indhold

1. Verden, Danmark og dig .. . . . . . . . . . . . . . . . . 4-9 2. Renæssancen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-25 3. Stormagter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-37 4. Nordamerika .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38-47 5. Christian 4.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48-63 6. Kongens København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64-73 7. 30-årskrigen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74-89 8. Heksejagt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90-97 9. Statskuppet 1660. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98-109 10. Krig-krig-krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110-119 Stikord.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

)

ø 0 ed 137 n sort e D

pa uro

E d (i

ei

c 0 142 æssan n e R

ien

10 5-15 144 ticelli t Bo

Ital

1400

1450

Me

di

n

ilie

m cifa

4 143 e nz e r i iF

519 2-1 i 145 a Vinc od ard

n

Leo

9788723522184_indhold.indd 2

64 o 5-15 gel 147 helan Mic

i ion 6 d 153 ormat ssance glan 8 n f 5 e E æ 5 . af R Ren 0-1 ten og nmark 150 arles 5 yrs F / i Da l Ch l 3 e 1 v 15 chia a M 98 7-15 152 lip 2 i Ph

1500

ia

0 149 d an M e nsk

De

v itru nV

5-16 156 nry He

1550

588 . 4-1 153 erik 2 d Fre

601 6-1 e 154 Brah ho Tyc

04/12/2018 09.08

15 C (


På sporet af historien I 5. klasse kom du godt omkring i Middelalderen. I 6. klasse hopper vi over i den næste periode på tidslinjen, nemlig Renæssancen. Her skal du bl.a. møde en af Danmarks helt store personligheder og nok mest berømte konge i kongerækken, Christian 4. Selv om du lige har læst, at historietimerne i år foregår i Renæssancen, begynder din nye historiebog i slutningen af 1300-tallet. På det tidspunkt er det stadig Middelalder i Danmark, men det er det ikke alle steder. De historiske perioder du lærer om, ligger nemlig ikke på samme tid i hele verden. Det kan godt være lidt svært at forstå – i år får du en god forklaring. På tidslinjen herunder kan du se et lille udpluk af, hvad vi har valgt, I skal lære om Renæssancen. Det er nemlig sådan, at selv om I skulle lære historie i alle jeres timer, ville I aldrig nå omkring HELE historien. Selv om det kan være svært, er man nødt til at vælge. Det var helt sikkert heller ikke let, da eksperter i historie og undervisning sammen skulle vælge det, de syntes var vigtigst at få med i en historiekanon. Med den bagtanke kan du nu tage hul på din nye historiebog.

en ugt 0 g) 161 dsonb Pra u en gen i H m h in 8 i Bø idn 161 røret udsm s p e O ndu (Vi s 0 er hek 162 yflow som en t i Ma 91 n lo døm 1-16 -ko lid 1 162 mouth 164 ren Sp d Ply Fre Ma ske ing l 1 v a i f 2 t 8 16 nksg 164 n Wes Tha gen De nin 0 166 ehyld Arv 4. 5 162 ristian en 5 i h C ind gen 166 ngelov o går årskri K 30-

ske lag 8 158 n Span neder / e a D ad Arm

11 on 5-16 ds 156 nry Hu He

634 olf 4-1 . Ad 159 stav 2 Gu

1650

1600

48 7-16 . 157 stian 4 ) 8 i Chr nge158 (ko

30 1-16 161 krigen r ma Kal

660 4-1 e 159 Gjedd e Ov 658 8-1 k 159 Mun sten Kir

845 0-1 r 162 nkeba i Tra kolon sk a dn

6 162 r he t u L g ed ber et v aren Slag am B

0 166 t pe p u tsk Sta

Quiz-og-byt Skriv spørgsmålene fra bogen ned, eller find selv på spørgsmål. Rejs jer, og find en makker. En af jer stiller ét af spørgsmålene, den anden svarer. Hjælp, ros og byt roller. Find en ny makker, og fortsæt øvelsen.

Tænk-par-del Alle tænker hver især over et svar. Diskutér dit svar med din skuldermakker. Del det bedste svar med teamet – evt. hele klassen.

Dobbeltcirkler Stil jer i en indercirkel og en ydercirkel med ansigterne vendt mod hinanden. Læreren stiller et spørgsmål, som I to og to svarer på. Ydercirklen rykker en person til højre, I får et nyt spørgsmål og svarer med jeres nye makker.

Lynskrivning Alle tænker hver især over et svar. Diskutér dit svar med din skuldermakker. Del det bedste svar med teamet – evt. hele klassen.

WEB

Web Til bogen hører der et website med ekstra materiale som billeder, videoer, links, arbejdsark og bogens tekster læst højt www.påsporetafhistorien.alinea.dk

8 164 e ong 0) k . ik 3 167 der (1609Fre

648 8-1 161 krigen s år 30-

9788723522184_indhold.indd 3

04/12/2018 09.08


1

Verden, Danmark og dig Alle elever i folkeskolen skal lære om de samme 29 historiske begivenheder og personer. De er valgt, fordi de har en særlig betydning for historien og for dit liv i dag. De særligt udvalgte emner kaldes for kanonpunkter eller historiekanon. I 2005 besluttede undervisningsministeren, at der skulle laves en helt særlig liste med meget vigtige begivenheder fra Danmarks og verdens historie. Begivenheder som alle elever skulle lære om i skolen. Listen blev kaldt for historiekanon. Ordet kanon skal her oversættes til forbillede eller rettesnor. Når noget gøres til en del af en kanon, betyder det, at det er udvalgt og godkendt som noget særligt. De 29 kanonpunkter blev med andre ord valgt, fordi de har haft stor betydning for historien. Ikke bare for verdens historie eller Danmarks historie, men også din historie. Hvordan hænger det mon sammen?

Når du er færdig med kapitlet, kan du …

• fortælle, hvordan din historie hænger sammen med verdens historie

• vurdere, hvorfor kanonpunkterne er vigtige at vide noget om i dag

• give dit bud på et 30. kanonpunkt og forklare dit valg.

Ord, du skal kende ...

Tænk-par-del Brug 15-20 minutter på at repetere de kanonpunkter, I har lært om indtil nu. Del evt. jeres viden via Padlet eller på et stort ark papir.

WEB

Undervisningsminister demonstration kanon hippie begivenhed terror konsekvens ekspert kronologi samtidshistorie baggrundshistorie mindesmærker monumenter

4

9788723522184_indhold.indd 4

04/12/2018 09.08


Hippie-bevægelsen begyndte som en fredelig demonstration i den amerikanske by San Francisco i 1967. Herfra spredte hippiernes syn på livet sig til resten af verden.

Den store og den lille historie Som I måske husker, findes der et udtryk, der hedder den "lille" og den "store" historie. Den lille historie handler om det enkelte menneskes liv, mens den store historie kan være begivenheder og perioder som Reformationen, 2. Verdenskrig, Bronzealder og Middelalder. Den store historie kan også være grupper af mennesker med mange tilhængere, som gerne vil lave om på samfundet. Det ville hippierne i 60’erne gerne. Det samme ville Hitler i Tyskland.

Hippierne ønskede fred i verden og lod deres hår vokse. Det lange hår stod i modsætning til soldaternes karseklippede hår.

Når en sag breder sig på den måde, kalder man det også for en bølge eller en bevægelse i samfundet. Sådan en bevægelse kan få stor betydning for det enkelte menneskes liv. Både når man som person gerne vil være en del af bevægelsen, eller hvis man vil gøre modstand imod den.

Hippierne var unge mennesker, som ville leve på en anden måde end deres forældre. De mente, at der blev brugt for meget tid på at tjene penge og købe dyre ting. Hippierne ville nyde livet og gik ind for fællesskabet. Hippiekulturen er stadig populær i dag. Også i Danmark kan man finde folk, der klæder sig som i 1967 og tror på de samme værdier som dengang – også blandt unge mennesker. Tror I, at der også vil være hippier om 50 år?

Verden, Danmark og dig

9788723522184_indhold.indd 5

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

5

04/12/2018 09.08


Selv om en begivenhed foregår i et andet land, kan den sagtens få indflydelse på livet i Danmark og hjemme hos jer. I 2001 blev New York udsat for et terrorangreb. Det var et angreb, som rystede og ændrede hele verden. Kan I give eksempler på, hvordan verden blev ændret, og hvilke konsekvenser begivenheden har for jer i dag?

OPGAVER Man siger, at den lille historie hænger sammen med den store historie. De to kan ikke skilles ad. Det kan godt være lidt svært at forstå. I skal nu gøre forsøget og lave en lille øvelse:

Når verdenshistorien rammer dig Alle mennesker har levet - eller lever i en tid, hvor der sker meget omkring dem. Nogle begivenheder sker tæt på, andre sker langt væk. Men selv om de foregår langt væk, kan de sagtens brede sig - ligesom havets bølger. Som fx da sygdommen pest hærgede i Middelalderen og slog rigtig mange mennesker ihjel. Der var også mange, som ikke døde af pest. Selv om de ikke blev ramt af sygdommen, kom den alligevel til at betyde noget for alle mennesker i Europa. Der blev brug for flere hænder til at arbejde. Nogle fik mulighed for at få mere jord, som de kunne dyrke.

¤¤ ALENE: Skriv din egen historie – den lille historie. Det får du ca. 10-15 minutter til. Du bestemmer selv, hvad du vil tage med i historien om dig selv, men da den skal læses højt senere, må den gerne være interessant for andre at høre om.

¤¤ GRUPPER: Når tiden er gået, finder I sammen i firemandsgrupper. Læs jeres historier højt for hinanden. Når I har hørt alle historierne, skal grupperne undersøge og skrive en liste over, hvad der er sket i Danmark og i verden, siden I blev født. Det kan fx være: – musik, mode og tøjmærker – hvad der er "hot" og "not" – vejrfænomener – smitsomme sygdomme – krige eller terroraktioner – amerikanske præsidenter – opfindelser – sociale medier. Det får I også 10-15 minutter til.

¤¤ FÆLLES I KLASSEN: Grupperne samles nu i klassen og fortæller på skift, hvad de har fundet frem til. Diskutér i fællesskab, hvordan jeres historier hænger sammen med den historie, som er foregået i Danmark og verden samtidig med.

¤¤ AFSLUTNING: En bølge er mest kendt som en bevægelse i havet, men som I lige har lært, kan ordet bølge også bruges i andre sammenhænge, fx i historie. Brug 2-3 minutter på at diskutere med en makker, hvad en bølge i havet har til fælles med historiske begivenheder? Del jeres tanker med resten af klassen.

6

PÅ SP OR ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 6

Afslut med fem minutters lynskrivning, hvor I med jeres egne ord beskriver det, I netop har diskuteret fælles i klassen: Hvordan hænger din historie sammen med den historie, som er foregået i Danmark og verden i løbet af dit liv?

Verden, Danmark og dig

04/12/2018 09.08


Når du lærer om Solvognen fra Bronzealderen, lærer du også om den store historie, som både du og Solvognen er en del af. Hvordan hænger det nu sammen?

OPGAVER GRUPPER: Hvis I har arbejdet kronologisk med kanonpunkter, er I godt klædt på til denne opgave. I skal nemlig arbejde med de otte ældste. Det skal I gøre i grupper.

¤¤ Begynd med i fællesskab at finde ud af, hvilke otte

Ting, sager og historien rundt om Nogle af de 29 kanonpunkter er personer eller genstande som Biskop Absalon, Tutankhamon, Jellingestenen og Solvognen. Andre handler om bestemte begivenheder eller fællesskaber som Ertebøllekulturen og Kalmarunionen. Med det du nu ved om den lille og den store historie, kan man godt sige, at kanonlisten består af begge dele. Solvognen er i sig selv en lille historie, men den fortæller en langt større historie om tro og dygtige håndværkere i Bronzealderen. Ertebøllekulturen handler ikke om et enkelt menneske, men hvis du ved nok om kanonpunktet, vil du sagtens kunne forestille dig, og måske skrive en historie om, hvordan din hverdag ville se ud, hvis du levede dengang. Ved at vide noget om den store historie kan du skrive (d)en lille historie.

kanonpunkter I skal arbejde med, og fordel dem imellem grupperne. Hver gruppe undersøger sit kanonpunkt så grundigt som muligt. I skal bl.a. finde ud af: – Hvilke vigtige årstal knytter sig til personen/genstanden/begivenheden? – Er det en del af Danmarks eller verdens historie? – Hvilken stor eller lille historie indgår kanonpunktet i? Dette spørgsmål kræver et længere svar – skriv alt det ned, som kanonpunktet ifølge jer hænger sammen med. –Hvorfor er netop dette kanonpunkt vigtigt at vide noget om i dag?

¤¤ Forbered en kort præsentation for resten af klassen. I bestemmer selv, hvordan præsentationen skal foregå, men husk: jo mere levende og detaljeret I formidler jeres viden, jo mere husker og lærer jeres klassekammerater. Og et af formålene med opgaven er, at I skal lære de andre det, I selv har lært.

¤¤ Når alle grupper har fremlagt, skal de formulere tre spørgsmål til deres kanonpunkt. Det skal være spørgsmål, hvor svaret har været en del af præsentationen. Spørgsmålene giver I til jeres klasselærer, som samler dem sammen, kopierer dem over på et fælles ark.

¤¤ Som det allersidste skal I hver især bruge fem minutter på at skrive ned, hvad I nu ved om kanonpunkterne. Det skal I gøre ved at lave lynskrivning. Jeres lærer sætter jer godt i gang med opgaven.

Verden, Danmark og dig

9788723522184_indhold.indd 7

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

7

04/12/2018 09.08


Kronologisk kanon De 29 historiske begivenheder er udvalgt af eksperter. Nogle af eksperterne vidste rigtig meget om historie, andre vidste rigtig meget om at undervise i historie i folkeskolen – de var nemlig skolelærere. Selv om de var eksperter, var det helt sikkert ikke nogen let opgave at blive enige om én fælles kanonliste. Den historie, de skulle vælge ud fra, er jo lang og har mange vigtige personer, genstande og begivenheder. De skulle dog ikke begynde med menneskets historie, men kunne nøjes med at begynde med Oldtiden. Eksperterne blev enige om, at det første kanonpunkt skulle være Ertebøllekulturen. Som det er nu, er det kun i en del af timerne i historie, hvor du skal lære om kanonpunkterne. Resten af tiden bestemmer din historielærer – måske sammen med klassen – hvad I skal lære om. I de timer lærer I sandsynligvis ikke om den samme historie, som andre 6. klasser lærer om.

Grav fra jægerstenalderen. Den lille dreng er begravet ved siden af sin mor, han har fået en flintdolk med i graven. Hans mor har en masse dyretænder med i graven, det har sandsynligvis været et smukt halssmykke. Anskuelsestavle til historieundervisning ca. 1907. Den forestiller en boplads fra ældre stenalder og fortæller om livet i Ertebøllekulturen.

8

PÅ SP OR ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 8

Verden, Danmark og dig

04/12/2018 09.08


Hvad nu hvis…

alle elever skulle undervises i den samme historie. Hvis læreren ikke havde nogen frihed til at vælge selv?

Dobbeltcirkler

Hvad er efter din mening de vigtigste ting, du har lært om den store og den lille historie? Og om historiekanon?

Nu har du bl.a. lært, at …

• kende forskel på den store og den lille historie

• de to historier hænger meget tæt sammen • kanonpunkterne ikke bare var vigtige i

OPGAVE ALENE: I denne opgave skal du gøre eksperterne kunsten efter og give dit bud på et 30. kanonpunkt. Det må gerne ligge før Ertebøllekulturen eller imellem nogle af de øvrige kanonpunkter. Du kan vælge mellem en genstand, en person eller en begivenhed. Hvis du vælger en historisk person eller genstand, skal du vurdere, hvilken større historie denne indgår i. Hvis det er en person med stor magt, har vedkommende måske påvirket sin samtidshistorie til at gå i en særlig retning ¬ligesom Margrete 1. fik samlet Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen. Hvis du vælger en historisk begivenhed, skal du vurdere, hvilken indflydelse den (måske) har haft på mennesker dengang. Opdagelsesrejserne betød fx, at mennesker i Europa fik adgang til varer som krydderier, silke og guld. Du skal aflevere dit valg som en planche, der efterfølgende hænges op i klassen. Planchen skal indeholde:

––en eller flere relevante illustrationer ––baggrundsviden om det valgte kanonpunkt – herunder årstal og geografi

––en beskrivelse af, hvorfor elever bør vide noget om denne historie i dag.

deres egen tid men også i nutiden og fremtiden.

Sporene fortæller … Sidste år lærte I om Middelalderen og om, hvordan man stadig kan se spor af fx middelalder-kunst, kirker og borge. Renæssancen har også sat sine tydelige spor. Både synlige og mindre synlige. Nogle af sporene står som mindesmærker eller monumenter for enten at hylde eller markere, at lige her er der foregået en særlig historie. I Køge kan man fx se en mindeplade for Køge Huskors. Køge Huskors var en af Danmarkshistoriens største hekseprocesser og fandt sted mellem 1608 og 1615. Hvad en hekseproces er, skal I lære mere om i år, hvor I skal arbejde med Renæssancen; perioden lige efter Middelalderen.

>>>>>>> Verden, Danmark og dig

9788723522184_indhold.indd 9

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

9

04/12/2018 09.08


2 Renæssancen

Perioden efter Middelalderen kalder vi for Renæssance. Det betyder genfødsel. Renæssancen kom til Europa på forskellige tidspunkter. Den begyndte i Italien omkring 1420, men kom ikke til Danmark før efter Reformationen i 1536.

Den sorte død, pesten, i 1370 havde lagt store dele af Europa øde. Selvom sygdommen var frygtelig og voldte mange millioner menneskers død, førte den også noget godt med sig. For nogle. Der var pludselig blevet meget mere plads i både byer og på landet. Der var mangel på arbejdskraft, lønnen steg, og menneskets muligheder blev flere. Nye tanker og idéer begyndte at tage fart.

Når du er færdig med kapitlet, kan du …

• fortælle, hvad der kendetegner perioden Renæssance

• forklare, hvilke strømninger i tiden der gjorde, at Middelalderen sluttede, og Renæssancen begyndte

• vurdere, hvordan Renæssancemennesket har været med til at forme din verden.

FAKTA:

Ordet Renæssance dækker over lidt flere ting end ”bare” en historisk periode. Renæssance er også en særlig byggestil, musik og motiver i billedkunsten.

Nu skulle man tro, at datidens mennesker havde næserne peget fremad mod fremtiden. Men rigtig meget i den nye periode var faktisk inspireret af fortiden, især af romersk og græsk kunst og kultur. Hvad var det nye i det gamle? Hvem var trendsætterne i Italien? Var der nogle særlige årsager til, at renæssancen begyndte netop her? Og hvorfor skulle der gå mere end 100 år, før Renæssancen ramte Danmark?

Ord, du skal kende …

Lynskrivning

Brug 5 minutter på at skrive det ned, du ved om middelalderen. Hvad kan du huske af vigtige begivenheder og personer fra perioden? Del evt. din viden via Padlet eller på et stort ark papir.

genfødsel arbejdskraft kultur trendsætter antikken bystat dukat hellig jord værdighed fæstebonde rådmand overklasse import botaniker WEB

10

9788723522184_indhold.indd 10

04/12/2018 09.09


Familien Medici De første tegn på en ny periode opstod omkring den italienske by Firenze i 1300-tallet. Dengang vidste de selvfølgelig ikke, at det de havde gang i snart ville blive brugt som forbillede for det meste af Europa. De nye tanker og idéer var inspireret af antikken, dvs. de gamle grækeres måder at bygge og skabe kunst på. Det var en slags genfødsel af fortidens kunst- og kulturliv, som bl.a. voksede ud af italienske købmænds rigdom. Efter en lang og trist periode med sygdom og død begyndte handlen i Europa at blomstre op. Købmænd blev en ny gruppe i samfundet, og de rige købmænd kunne købe sig til magt. I flere af de italienske bystater havde købmænd overtaget styret. I Firenze hed den styrende købmandsfamilie Medici til efternavn. Familien Medici var blevet rige på at handle med fine stoffer og på at have deres egen bank. Bankerne opstod ud af et behov, som ikke havde været der før. Jo mere en købmand kunne læsse på sit skib, jo mere kunne han sælge – og pengene fyldte i lommerne.

I 1400-tallet var Firenze en by, hvor udviklingen gik stærkt.

I Renæssancen var pengesedler ikke rigtig kendt endnu. Al handel foregik med dukater. De var både tunge og fyldte meget, når købmændene rejste hjem efter en god handel. Da det både var besværligt og farligt at rejse rundt med mange penge på sig, blev banken en god løsning. Både til at opbevare sine penge i, men også til at låne penge af. Det skulle banken selvfølgelig have noget for.

FAKTA: En bystat er en stat, der kun består af en by og dens nærmeste opland. I Renæssancen var Italien delt ind i en række selvstændige bystater. De vigtigste var Firenze, Genova, Venedig, Milano og Kirkestaten.

De første banker opstod i Renæssancen. Dengang bestod banken af et bord, hvor man afleverede sine mønter. For mønterne fik man et stykke papir, hvor der stod, hvor mange penge man havde.

Renæssancen

9788723522184_indhold.indd 11

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

11

04/12/2018 09.09


Medici’ernes mægtige magt Medici-familien tjente virkelig mange penge på deres forretninger. Og mange penge gav meget magt. Snart valgte paven Medici-familiens bank til at passe på kirkens penge. Flere af Medici’erne blev paver. Der var med andre ord tale om en familie, som styrede på næsten alle områder. Mens Medici’erne sad på magten, blomstrede kunsten op. Familien bestilte og betalte datidens dygtigste arkitekter, malere og billedhuggere til at udføre værker, vi stadig kan glæde os over i dag. For nogle af alle deres penge fik familien Medici opført smukke byggerier, som andre også kunne nyde. De brugte også mange penge på kunst.

12

PÅ SP O R ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 12

Benozzo Gozzoli udførte i 1459 tre vægmalerier til kapellet i familien Medici’s Palads i Firenze. Dette motiv viser optoget med de tre vise mænd og deres følge på vej til det nyfødte Jesusbarn. De vigtigste personer på billedet er medlemmer af Medici-familien.

I det hele taget var det sådan, at mange af de rige italienske købmænd ikke bare fyldte deres mange penge i egne lommer. Flere af dem fik sat store byggerier i gang, som flere fik fordele af, fx universiteter og store biblioteker. Andre valgte at støtte dygtige kunstnere og videnskabsmænd, bl.a. Sandro Botticelli, Michelangelo, Galileo Galilei og Leonardo da Vinci.

Renæssancen

04/12/2018 09.09


Mennesket i centrum I Middelalderen handlede meget af menneskets liv om at tilbede Gud og rette sig efter kirken, så tiden efter døden blev god. Hvis man levede sit liv, som præsterne prædikede, ville tiden i Skærsilden blive til at holde ud. Efter pestens udbrud i Middelalderen, begyndte folk at tvivle på kirkens og Guds magt. Pesten havde jo ikke skånet nogen! De overlevende havde oplevet døden tage både børn, voksne og kirkens mænd. I Renæssancen var Gud og tro stadig vigtige, men man begyndte at turde mere – og ikke altid gøre, som kirken befalede. Man fik bl.a. ny interesse for menneskets krop, for det enkelte menneske og dets frihed. Det kan man bl.a. se i den kunst, som blev skabt i perioden. I Middelalderen var de fleste motiver scener fra bibelen. I Renæssancen sagde man, at mennesket blev sat i centrum. Her havde det ikke sat sig selv – det havde Gud.

Familien Medici opførte et imponerende bibliotek i Firenze med mere end 11.000 manuskripter og 4.500 trykte bøger. Biblioteket åbnede i 1571 under Medici paven Clement 7.

OPGAVER FÆLLES I KLASSEN:

Marmorstatuen af David er skabt af Michelangelo mellem 1501 og 1504. Statuen forestiller kong David før kampen mod Goliat.

¤¤ Hvad forstår I ved udtrykket At sætte mennesket i centrum?

¤¤ Forklar med jeres egne ord, hvad det vil sige, at noget eller nogen er et forbillede.

¤¤ Findes der lande eller byer i dag, som man kan sige er forbilleder for andre lande – og hvad er de i så fald forbilleder for?

¤¤ Diskutér, hvordan penge og magt hænger sammen.

¤¤ Medici-familiens støtte til de mange Renæssancekunstnere spillede en vigtig rolle. Familien var i høj grad medvirkende til, at Italien (og efterfølgende resten af Europa) gik fra Middelalder til Renæssance. Sæt jer sammen to og to og diskutér, hvordan familien Medici fik skubbet Middelalderen ud og sparket Renæssancen ind. Del jeres svar med resten af klassen.

¤¤ Hvorfor er det vigtigt at kende familien Medici, når man skal lære om Renæssancens begyndelse?

¤¤ Banksystemet i Renæssancen var meget anderledes end banksystemet i dag. I får udleveret et ark med tekst af jeres lærer om de første banker. I skal tegne til teksten.

Renæssancen

9788723522184_indhold.indd 13

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

13

04/12/2018 09.09


KILDE

Botticellis’ Venus fødsel Maleriet Venus' fødsel er malet af Sandro Botticelli i 1486. Han var en af de kunstnere, som blev støttet af familien Medici. Venus' fødsel er et meget kendt maleri fra Renæssancen og fremhæves ofte som et godt eksempel på kunsten dengang. Det måler næsten 2 x 3 meter. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed. Grækerne havde den samme gudinde, men kaldte hende Afrodite.

SPØRGSMÅL TIL KILDEN ¤¤ Hvad er det første, I lægger mærke til på maleriet?

¤¤ Er der noget på maleriet, som undrer jer?

¤¤ Hvem er de forskellige personer, og hvad laver de?

¤¤ Forklar med jeres egne ord, hvorfor maleriet er et godt eksempel på kunsten i Renæssancen.

¤¤ Hvis maleriet skulle bruges som kilde til Renæssancen, hvad kunne det så fortælle om perioden?

14

PÅ SP O R ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 14

Renæssancen

04/12/2018 09.09


Renæssancen

9788723522184_indhold.indd 15

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

15

04/12/2018 09.09


Den Vitruvianske Mand viser, hvordan menneskets krop passer perfekt med matematikkens former. Mange i Renæssancen så verden som et ordnet hele, hvor matematik gav svaret på næsten alle spørgsmål.

FAKTA: Alkymi og kemi er næsten det samme. I Middelalderen forsøgte mange alkymister at fremstille guld ved hjælp af kemi. Derfor forbindes alkymi ofte med guldmageri.

Mennesket og matematik Omkring år 1490 tegnede kunstneren Leonardo Da Vinci Den Vitruvianske Mand. Manden blev tegnet med to sæt arme og ben og blev snart verdensberømt! Den Vitruvianske Mand er opkaldt efter den romerske arkitekt og ingeniør Marcus Vitruvius Pollio, som døde i år 15 f.v.t. Vitruvius havde skrevet et stort værk om arkitektur, hvor han ved hjælp af matematik studerede den ”perfekte bygning”, mennesket. Vitruvius nåede bl.a. frem til at:

16

PÅ SP O R ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 16

”Hvis man stiller sig med spredte ben, så man formindsker sin højde med 1/14, og løfter armene til langefingrene berører issen, så skal du vide, at centrum for lemmerne er navlen, og rummet mellem benene er en ligesidet trekant. Længden af en mands udbredte arme er lig med hans højde.” Leonardo Da Vinci ville undersøge, om Vitruvius havde ret. Vitruvius påstod nemlig også, at menneskets krop kunne passe ind i en cirkel og en firkant. Tegningen af Den Vitruvianske Mand er Leonardo Da Vincis bevis på Vitruvius’ påstand.

Renæssancen

04/12/2018 09.09


Viden om kroppen For at kunne tegne Den Vitruvianske Mand, måtte Leonardo vide noget om menneskekroppen. Sin viden fik han ved at undersøge og skære i døde mennesker. Det var ellers forbudt i både Middelalderen og Renæssancen. Ligene fik han fra selvmordere eller henrettede forbrydere. De kunne alligevel ikke blive begravet i hellig jord, da man anså det som en synd at tage sit eget liv. Ifølge datidens love var selvmord desuden forbudt.

OPGAVER GRUPPER: ¤¤ Find sammen to og to. Undersøg, om det passer, at jeres højde har samme mål, som hvis I breder armene ud til hver side.

¤¤ Tegn jeres egne udgaver af Den Vitruvianske Mand. En del af opgaven går ud på at regne ud, i hvilken rækkefølge Leonardo Da Vinci tegnede sin tegning. Begyndte han med manden, med cirklen eller firkanten? Når I har regnet dén ud, gør I jeres tegninger færdige. Jeres mænd skal være ca. 20 cm høje.

¤¤ Flere af Renæssancens store kunstnere brød kirkens lov om ikke at skære i døde mennesker. Hvorfor var det mon forbudt? På næste side skal I arbejde med en kilde, der beskriver menneskets frihed. Inden da skal I hver især lynskrive, hvad frihed betyder for jer: Hvad vil det fx sige at være et frit menneske? Har et frit menneske frihed til at gøre og sige, hvad det passer ham eller hende? I får 5 minutter til opgaven. Når tiden er gået, læser I det, I har skrevet igennem og deler jeres tanker med resten af klassen.

Leonardo da Vinci lavede mange skitser af menneskets krop. Han tegnede både skeletter, kranier, muskler og sener. Han var den første, der skabte en videnskabelig tegning af et foster i livmoderen. De anatomiske tegninger er fra 1490 og 1510.

Middelalderen Renæssancen

9788723522184_indhold.indd 17

PÅ PÅ SPORET SPORET A F H I STO R I E N

17

04/12/2018 09.09


KILDE

Om menneskets værdighed En af dem, som var med til at ændre synet på mennesket hed Giovanni Pico della Mirandola (1464-1494). Han var filosof og boede tæt på den vigtige by Firenze. Pico della Mirandola skrev bl.a., hvad han mente, Gud havde tænkt, da han skabte mennesket. Det blev til et meget berømt værk med titlen Om menneskets værdighed. Her skal I læse et uddrag fra værket og arbejde med det som en kilde.

SPØRGSMÅL TIL KILDEN ¤¤ Begynd med at undersøge, hvad titlen betyder.

¤¤ Hvad fortæller kilden om menneskets frihed?

¤¤ Hvad skulle teksten bruges til, da den blev skrevet?

¤¤ Hvad kan vi bruge teksten til i dag?

18

PÅ SP O R ET A F HI S TO R I E N

9788723522184_indhold.indd 18

Renæssancen

04/12/2018 09.09


Til sidst havde jeg forstået, hvorfor mennesket er det lykkeligste væsen og værd at beundre. Jeg forstod, hvorfor det blev misundt af både dyr, planter, stjerner og engle. Lyt godt efter, og hør, hvorfor det er sådan: Gud, den højeste bygmester, havde allerede skabt verden, det mest hellige tempel. Over himlen havde han skabt engle. Land og vand havde han fyldt med en vrimmel af dyr og planter. Da han var færdig med sit værk, så han, at der manglede nogen til at tænke over den fornuft, han havde skabt verden med: Én, der kunne elske og beundre skønheden. Selv om han egentlig var færdig med sit værk, besluttede han sig til at skabe mennesket. Men blandt alt det han havde skabt indtil nu, var der ikke én, han kunne bruge som model. Alt det han forestillede sig, mennesket skulle være, havde han allerede givet ud. Alt var fordelt på de højeste, de mellemste og de laveste trin. Men – Gud gav ikke op. Han besluttede, at når han nu ikke kunne give mennesket noget specielt, skulle det have del i alt, hvad han havde givet til de andre. Han accepterede derfor, at mennesket ikke ville være en bestemt natur og satte det midt i verden. Gud sagde nu til mennesket, Adam: Jeg har ikke givet dig en bestemt plads i verden, en bestemt skikkelse eller særlig funktion. Men du har fået friheden til selv at bestemme, hvilken plads du gerne vil have, hvordan du vil se ud, og hvad du gerne vil lave. Den frihed har dyrene ikke. Deres natur er bestemt af love, som jeg har besluttet. Du holdes ikke tilbage, men har fået friheden og viljen til at skabe dig selv og den form, du synes bedst om. Jeg har sat dig midt i verden, så du bedre kan se, hvad der findes omkring dig, og hvilke muligheder du har. Gud er meget gavmild. Han har givet mennesket evnen til at få, hvad det ønsker sig, og være hvad det vil. Det kan dyr og planter ikke. Når et menneske bliver født, har Gud givet det lidt fra alt andet, han har skabt. Både i himlen og på jorden. Af disse mange muligheder vælger mennesket selv, hvad det vil dyrke og blive dygtig til.

Renæssancen

9788723522184_indhold.indd 19

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

19

04/12/2018 09.09

Profile for Alinea

På Sporet Af historien 6  

På Sporet Af historien 6