Fysik og Kemi
Bo Damgaard • Hans Lütken Anette Sønderup • Peter Anker Thorsen
Alinea
Ny Prisma 9
Sådan bruger du bogen Ikoner
Indholdsfortegnelse
Ikonerne er symboler, der gør det nemmere at bruge Ny Prisma 9.
I indholdsfortegnelsen på de første sider i bogen kan du se, hvilke temaer Ny Prisma 9 indeholder.
1.6 Tallene viser, hvilke øvelser der findes 1.7 til teksten. Her henvises til øvelsesark
1.6 og øvelsesark 1.7 fra kopimappen. I de fleste tilfælde lærer du mest ved at udføre øvelserne, inden du læser teksten.
10
Dette ikon viser, hvor i bogen, du kan læse mere om emnet. Her er der henvist til side 10 i bogen.
Dette ikon viser, at du kan 4.3 arbejde med øvelser, hvor forskellige måleinstrumenter tilsluttes computer. Her drejer det sig om øvelse 4.3 fra kopimappen. Ikonet viser, at øvelsen af sikkerhedsmæssige grund skal udføres af læreren. Ikonet bruges også, hvis apparaturet er meget dyrt.
6
Ny Prisma 9
Register
Husketekster
Bag i bogen findes et register. Brug registeret, hvis du hurtigt skal finde oplysninger inde i bogen. Opslagsordene står i alfabetisk orden.
Nogle tekster er fremhævet med kursiv. De er vigtige at huske i det fremtidige arbejde med fysik/kemi.
Ordforklaringer Nogle ord er fremhævet i teksten. Det fremhævede ord uddybes i en farvet kasse.
Spot Belyser det faglige stof på andre måder, f.eks. bruges viden fra andre fag.
Hvad har du lært? Efter hvert kapitel findes nogle punkter, som repeterer de vigtigste begreber og sammenhænge i kapitlet.
7
Marathonløberen kan presse sin krop så meget, at musklerne mangler oxygen. Derefter må forbrændingen foregå uden oxygen, og mælkesyren ophober sig i musklerne. Løberen bliver træt, og musklerne bliver stive.
Det sure, det salte, det basiske Kulsyren i colaen, citronsyren i citronen, smørsyren mellem de sure tæer og mælkesyren i de trætte muskler er nogle af de mange syrer, du ofte møder. I daglig tale er salt det samme som køkkensalt. Men i kemien er der en række andre stoffer, der også hedder salte. Bagepulveret i kagerne, marmoret i badeværelset og gipsen på den brækkede arm er salte. Med baser kan man afsyre møbler og rense stoppede afløb.
Når man afsyrer møbler, bruger man en base og ikke en syre. Basen natriumhydroxid fjerner maling fra møbler eller lak fra gulve.
9
Det sure, det salte, det basiske
Salte 1.1 1.2
Vi skelner mellem simple ioner og sammensatte ioner. En simpel ion er et atom med en positiv eller en negativ ladning. Det kan f.eks. være natrium-ionen, Na+ , kobber-ionen, Cu++ eller chlor-ionen, Cl -. En sammensat ion består af mere end ét atom, og den har en ladning. Nedenfor er nævnt nogle vigtige sammensatte ioner: • • • •
Sulfat-ionen Carbonat-ionen Nitrat-ionen Ammonium-ionen
Na+
SO4-CO3-NO3NH4+
Et salt er et stof, der er opbygget af ioner.
Cl Na+-ionen har en positiv ladning. Den består af 11 protoner og 10 elektroner. Cl - - ionen har en negativ ladning. Den har en elektron i overskud.
Kobbersulfat – blåsten CuSO4 • 5H2O
Kobberchlorid CuCl2
Calciumcarbonat – marmor CaCO3
Kaliumnitrat KNO3
Natriumchlorid – et salt Køkkensalts kemiske navn er natriumchlorid. Formlen er NaCl. Det består af Na+-ioner og Cl - -ioner. Som fast stof er ionerne i NaCl ordnet i et rumligt mønster, et iongitter. Mellem de positive natriumioner og de negative chlor-ioner virker stærke elektriske kræfter, som holder ionerne sammen. Hver natrium-ion er omgivet af 6 chlor-ioner, og tilsvarende er hver chlor-ion omgivet af 6 natrium-ioner. 10
Salte er opbygget af positive og negative ioner.
Det sure, det salte, det basiske
Salt før og nu
1.3 1.4 1.5 1.6 1.7
Salt har gennem århundreder været en vigtig og værdifuld handelsvare. Tidligere brugte man salt til konservering, da saltet kød og fisk kan holde sig i lang tid. Salt anvendes også ved garvning af skind og fremstilling af glas. På Læsø har beboerne gennem flere hundrede år fremstillet salt. De gravede brønde, som saltvandet vældede op i. Efterhånden, som vandet fordampede fra brønden, steg saltkoncentrationen. Samtidig steg vandets massefylde. De udvandt saltet, når massefylden var så stor, at et hønseæg kunne flyde på saltvandet. Sydemesteren hældte saltvandet på en stor pande, som han opvarmede til 85 °C. En del af saltet udkrystalliserede sig på vandoverfladen, hvorfra sydemesteren kunne fjerne det.
Saltsydning på Danmarks Saltcenter i Mariager.
Processen hedder saltsydning. På Danmarks Saltcenter i Mariager og på Læsø syder man stadigvæk salt på traditionel Læsø-vis. I Østjylland fremstillede man i Middelalderen salt ud fra tang.
Tang optager salt fra havvandet. Man indsamlede tangen og brændte den. Saltet forsvandt ikke ved brændingen, men forblev i asken. Saltet udvaskede man så fra asken. I dag er salt ingen mangelvare, men et billigt råstof. I Danmark begyndte firmaet Dansk Salt A/S i 1966 at udvinde salt ved Hobro. Her ligger en salthorst, et underjordisk saltbjerg, med omkring 30 milliarder tons salt. Anvendelsen af salt har ændret sig meget gennem de seneste 100 år. Nu er salt ikke længere så vigtigt til konservering. Men det er vigtigt i den kemiske industri, hvor det hovedsageligt bliver brugt til fremstilling af natriumhydroxid, NaOH, hydrogen, H2, og chlor, Cl2.
11
Det sure, det salte, det basiske
Opløser vi NaCl i vand, bevæger vand-molekylerne 1.8 sig ind mellem ionerne og ødelægger derved ion1.9 gitteret. Cl--ioner og Na+-ioner bevæger sig frit rundt i vandet, og opløsningen kan lede en elektrisk strøm. 44 Opvarmer vi NaCl, begynder ionerne at vibrere på deres plads i gitteret. Fortsætter opvarmningen indtil smeltepunktet, bliver bevægelserne så voldsomme, at iongitteret går i stykker, og ionerne bevæger sig rundt imellem hinanden. Smeltet NaCl kan lede strøm.
Saltes egenskaber
Alle salte er opbygget af ioner, og ionerne sidder i et regelmæssigt mønster, som kaldes et iongitter eller et krystalgitter. Saltenes iongitre har forskellige former alt efter, hvilket salt der er tale om. Krystallernes form afspejler iongitterets form. Køkkensalts krystaller er kubiske, ligesom NaCl har et kubisk iongitter. Nogle salte har vandmolekyler indbygget i iongitteret. Vandmolekylerne sidder ordnet i iongitterets mellemrum. Det hedder krystalvand. Kobbersulfat, CuSO4, kan indeholde krystalvand. I blåt kobbersulfat er der for hver Cu++-ion og SO4---ion indbygget fem vand-molekyler i iongitteret. Man skriver CuSO4• 5 H2O. Opvarmer vi det blå kobbersulfat, fjerner vi krystalvandet, og stoffet bliver hvidt. I et salt er ionerne placeret i et iongitter. I fast form kan et salt ikke lede en elektrisk strøm, fordi ionerne har faste pladser. Et salt, der er smeltet eller opløst i vand, kan lede strøm, fordi ionerne her kan bevæge sig.
12
I NaCl er hver natrium-ion omgivet af 6 chlor-ioner. Køkkensalts krystaller er kubiske, akkurat som iongitteret er kubisk.
Kubisk: Figur, der har form som en terning.
Der kan gå strøm gennem et smeltet salt. Det er de frie ioner, der er bærere af strømmen.
Det sure, det salte, det basiske
Vejsalt
1.10 1.11
Lindealleen ved Odder er fredet. For ikke at skade de smukke gamle træer saltes der aldrig i alleen.
Danmark bruger årligt omkring 325.000 tons salt til at holde vejene fri for sne og is. Vands frysepunkt er 0 °C, men saltvands frysepunkt er lavere. Havvandet omkring Danmark har et frysepunkt på omkring -2 °C.
Når saltets ioner er fordelt mellem vand-molekylerne, har disse svært ved at placere sig tæt ind til hinanden i et fast mønster og blive til is. Vejsalt, der spredes ud over is eller sne, vil opløses i isen og derved nedsætte frysepunktet. Isen smelter, og sneen bliver til en grødet masse.
Vejsalt har ingen effekt, når temperaturen er under -10 °C. Det er ofte NaCl, der bliver brugt til vejsalt. Men NaCl kan skade træer og buske, så hvor beplantningen ikke kan tåle NaCl, kan man i stedet bruge salte, der er gødningsstoffer.
Almindelige salte Hverdagsnavn
Kemisk navn
Kemisk formel
Ioner
Anvendelse
Køkkensalt
Natriumchlorid
NaCl
Na+
Cl -
Krydderi, vejsalt
Salmiak
Ammoniumchlorid
NH4Cl
NH4+
Cl -
Smagsstof i slik Bandager om brækkede lemmer, figurer
Gips
Calciumsulfat
CaSO4
Ca++
SO4--
Blåsten
Kobbersulfat
CuSO4
Cu++
SO4--
Træ-svampemiddel
Kalk, marmor
Calciumcarbonat
CaCO3
Ca++
CO3--
Tavlekridt, byggemateriale
Chilesalpeter
Natriumnitrat
NaNO3
Na+
NO3-
Gødning
Salpeter
Kaliumnitrat
KNO3
K+
NO3-
Gødning, krudt
13
Det sure, det salte, det basiske
Syrer og baser 1.12 Du har tidligere lært, at syrer indeholder H+-ioner,
og at mange baser indeholder OH- -ioner. Fremover vil vi benytte en mere præcis beskrivelse af syrer og baser. En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner. En base er et stof, der kan optage H+-ioner. Når en syre og en base reagerer, afgiver syren H+-ioner til basen.
Hidtil er du kun stødt på HCl som en vandig opløsning, der kaldes saltsyre. Men i posen er HCl en gasart. Som gas er hydrogen og chlor bundet sammen med en kovalent binding. Tilsammen danner de et molekyle. Når HCl-gassen reagerer med vand, sker der følgende kemiske reaktion: HCl + H2O Cl - + H3O+
HCl er en syre, fordi den afgiver en H+-ion. H+-ionen bevæger sig ikke frit omkring i vandet. Den binder sig til et vand-molekyle. Ammoniak, NH3, og saltsyre, HCl, kan reagere med hinanden på følgende måde: NH3 + HCl NH4+ + Cl -
14
Når gassen HCl reagerer med vand, afgiver et HCl-molekyle en H+-ion til et vand-molekyle. I væsken er der Cl --ioner og H3O+-ioner.
Det sure, det salte, det basiske
HCl og NH3 fordamper fra de to skåle. HCl afgiver en H+-ion til NH3. Der dannes NH4Cl.
1.13 HCl er en syre, fordi den afgiver en H+-ion. NH3 optager H+-ionen, derfor er det en base. Ammonium- 1.14 chlorid er et salt, der består af ionerne NH4+ og Cl -. Saltsyre er en stærk syre. Alle HCl-molekylerne har afgivet deres syrebrint som H+-ioner.
Cl- Cl H+ ClH+
Cl-
H+
H+ H+ Cl-
Stærke og svage syrer Den hydrogen, en syre kan afgive som H+-ioner, hedder syrebrint. Der eksisterer både stærke og svage syrer. Citronsyre og eddikesyre er svage syrer, mens saltsyre og svovlsyre er stærke syrer. Stærke syrer afgiver let H+ioner, mens svage syrer holder bedre på H+-ionerne. Når HCl reagerer med vand, afgiver alle HCl-molekylerne deres syrebrint som H+-ioner til vand-molekylerne. HCl er en stærk syre. HCl H+ + Cl -
Eddikesyre, CH3COOH, er en svag syre. Det er kun omkring 1% af eddikesyre-molekylerne, der afgiver H+-ioner til vand-molekylerne.
CH3COOCH3COOH H+ CH3COOH
Eddikesyre er en svag syre. Kun 1% af molekylerne har afgivet deres syrebrint som H+-ioner.
CH3COOH
H+ + CH3COO-
Ved svage syrer indstiller der sig en ligevægt mellem antallet af syre-molekyler og ioner. Pilen mod højre viser, at eddikesyre-molekylet afgiver en H+-ion. Pilen mod venstre viser, at H+-ionen og den negative ion finder sammen og gendanner eddikesyre-molekylet. Der er ligevægt, når antallet af molekyler, der splittes, er det samme som antallet af ioner, der finder sammen. 15
Det sure, det salte, det basiske
Elektrolyse af saltsyre Elektrisk strøm kan spalte saltsyre, HCl, i hydrogen og chlor. Processen hedder elektrolyse.
2 Cl - 2 e- + Cl2 H+-ionerne bevæger sig hen til minuspolen. Her reagerer de med en elektron.
Vi hælder saltsyre i et elektrolysekar. I saltsyre er HClmolekylet adskilt i ionerne Cl og H+. Når vi sætter jævnspænding til karret, bobler der luftarter op både ved pluspolen og ved minuspolen. Ved at undersøge luftarterne finder vi ud af, at der dannes chlor ved pluspolen og hydrogen ved minuspolen.
Cl2
Cl-
Cl --ionerne bevæger sig hen til pluspolen. Her afgiver de hver en elektron og bliver til chlor-atomer. To chlor-atomer reagerer og bliver til et chlormolekyle. Der bobler chlor op.
H2O
To hydrogen-atomer reagerer og danner et hydrogen-molekyle. Der bobler hydrogen op. 2 H + + 2 e - H2
H2
H 2O H+ Cl-
H+
Syrer Navn
Kemisk formel
Ioner i vand
Saltsyre
HCl
H+
Cl -
Syrestyrke Stærk
Svovlsyre
H2SO4
H+
SO4--
HSO4-
Salpetersyre
HNO3
H+
NO3HPO4-- PO4---
Middelstærk
CO3--
Svag
Stærk
Fosforsyre
H3PO4
H+
H2PO4-
Kulsyre
H2CO3
H+
HCO3-
H+
CH3COO -
Eddikesyre
CH3COOH
Stærk
Svag
Hæld aldrig vand i syre Når man hælder vand i koncentreret svovlsyre, bliver vandet liggende øverst i syren, fordi det har den mindste massefylde. Når syren reagerer med vandet, kan tempera-
16
turen stige så voldsomt, at det sprutkoger. Så sprøjter den varme syre ud til alle sider. Hæld aldrig vand i syre!
Fortynder man en stærk syre med vand, skal man altid hælde syren i vandet i en tynd stråle. Syren fordeler sig, og temperaturen stiger ikke så voldsomt.
Det sure, det salte, det basiske
Stærke og svage baser Baser kan ligesom syrer være stærke eller svage. Ammoniak, NH3, er en svag base. Når ammoniak reagerer med vand, er det kun omkring 1% af ammoniak-molekylerne, der optager en H+-ion. NH3 + H2O
Man må aldrig bruge syre til at fjerne kalkpletter på marmor, CaCO3, da en syre reagerer med carbonat-ionen fra marmor.
NH4+ + OH-
Mange salte indeholder OH--ionen, som er en stærk base, der meget let optager H+-ioner. Natriumhydroxid, NaOH indeholder ionerne Na+ og OH-. Man omtaler ofte NaOH som en stærk base, selv om det er OH--ionen, der er basen. Carbonat-ionen, CO3-- er f.eks. en base, der er lidt stærkere end ammoniak. Alle salte, der indeholder carbonat-ionen, reagerer basisk. I vand er reaktionen: CO3-- + H2O
HCO3 + OH
Marmor hedder også calciumcarbonat. Det indeholder carbonat-ioner. Marmor reagerer som base med f.eks. eddikesyre. CO3-- + CH3COOH HCO3 + CH3COO
Baser Navn
Kemisk formel
Ioner i vand
Basestyrke
Natriumhydroxid
NaOH
Na+
OH -
Stærk
Natriumcarbonat, soda
Na2CO3
Na+
CO3-- HCO3- OH-
Middelstærk
Kalkvand*
Ca(OH)2
Ca++ OH -
Middelstærk
Ammoniak
NH3
NH3+ OH -
Svag
*Kalkvand er kun en middelstærk base, fordi der ikke kan opløses ret meget calciumhydroxid i vand.
17
28
Det sure, det salte, det basiske
Drypstenshuler De smukke og spændende drypstensformationer skyldes en syre/basereaktion. Drypstenshuler ligger i områder med kalkbjerge. Kalk er calciumcarbonat, CaCO3. Regnvand optager CO2 fra atmosfæren og de øverste jordlag og danner en meget fortyndet kulsyre.
34
CO2
+
H2O
H2CO3
kuldioxid
+
vand
kulsyre
Når det CO2-holdige vand trænger ned gennem kalkbjergene, reagerer kulsyren med det basiske calciumcarbonat. 18
Det sure, det salte, det basiske
Mol og molær Atomer er uhyre små. I kemien er der brug for en speciel enhed, når man skal angive antallet af atomer, ioner eller molekyler i en væske. Man bruger enheden mol: 1 mol = 6,023 • 1023
Der dannes calciumhydrogencarbonat, Ca(HCO3)2, som er letopløseligt.
På en flaske saltsyre, HCl, kan der stå 1 M. Det betyder, at der i 1 liter af saltsyren er opløst 1 mol HClmolekyler.
H2CO3 + CaCO3
Ca(HCO3)2
kulsyre + calciumcarbonat
calcium-hydrogencarbonat
Når opløsningen med Ca(HCO3)2 kommer i forbindelse med luften, fordamper vandet, CO2 gasser af, og ligevægten forskydes helt mod venstre. Tilbage er der nu calciumcarbonat. I drypstenshulerne bliver væggene overtrukket med et lag kalkskorpe. Sker udskillelsen i loftet, får kalkaflejringen form som istapper. De hedder stalaktitter. Sker aflejringen ved gulvet, får kalken form som søjler. De hedder stalagmitter. Hvis der er metalforbindelser i kalken, kan drypstenene få alle mulige farver.
1 mol HCl giver 1 mol H+-ioner, og de vejer meget nær 1 gram. Står der 4 M på flasken, er der opløst 4 mol HCl-molekyler i 1 liter af saltsyren. M betyder mol pr. liter. Man siger også, at saltsyren er 4-molær.
pH-værdi De fleste pH-værdier ligger mellem 0 og 14. pH1.15 + værdien fortæller om koncentrationerne af H -ioner og OH--ioner i opløsningen. Man angiver koncentrationen af H+-ioner i en opløsning med symbolet [H+]. I en neutral opløsning er [H+] = [OH -]. pH er 7. I en sur opløsning er [H+] > [OH -]. pH er under 7. I en basisk opløsning er [H+] < [OH -]. pH er over 7.
pH-skalaen er ikke som en almindelig skala. Et trin på skalaen betyder, at antallet af H+-ioner i opløsningen ændres 10 gange. Falder pH fra 1 til 0 eller fra 3 til 2, bliver der 10 gange så mange H+-ioner i opløsningen.
0
1
2
3 Syrer
4
5
6
7 Neutral
8
9
10
11
12
13
14
Baser
19
Det sure, det salte, det basiske
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Bromthymolblåt 6,0
7,6
Lakmus 5,7
8,0
Phenolphthalein 8,2
10,0
Thymolblåt 1,2
2,8
8,0
Lakmus er en indikator, som skifter farve omkring 7. Den er rødblå i neutrale, blå i basiske og rød i sure opløsninger. Der eksisterer indikatorer, som skifter farve i andre områder. Man fremstiller pH-papir ved at imprægnere papiret med forskellige indikatorer. Med et pH-meter måler man direkte [H+] i opløsningen.
Sure, basiske og neutrale væsker i kroppen Spyt Spyt har en pH-værdi på 6,8-7,0. I spyt eksisterer enzymet amylase, som spalter poly-sakkarider til di-sakkarider. Amylase fungerer bedst ved en pH-værdi på 6,8-7,0.
Mavesaft Mavesækkens mavesaft er sur og har en pH-værdi på ca. 2. I mavesaften eksisterer enzymet pepsin, som spalter proteiner. Pepsin fungerer bedst ved en pH-værdi nær 2.
Bugspyt Bugspyttet i bugspytkirtlen neutraliserer det sure maveindhold, så pH-værdien stiger til omkring 8.
Blod Blodets pH-værdi er 7,4. Hvis pH-værdien afviger mere end 0,4, er det livstruende.
20
9,6
Der findes mange forskellige indikatorer. De skifter farve ved forskellige pH-værdier.
Det sure, det salte, det basiske
Neutralisation Hvis man blander saltsyre, HCl, og natriumhydroxid, 1.16 NaOH, får man blandet ionerne fra de to opløsninger 1.17 sammen. I skålen er der følgende ioner: Na+, OH-, H+ og Cl- .
H+ ClH+ Cl-
OHNa+
Na+ OH-
H+ OH- Cl- Na+ Cl- Na+ H+ OHI en blanding af natriumhydroxid og saltsyre, findes ionerne Na+, OH -, H+ og Cl - . OH - og H+ reagerer med hinanden og danner vand, mens Na+ og Cl - ikke deltager i reaktionen.
Na+
Cl-
Cl- Na+
Basen OH- og H+ fra saltsyren reagerer med hinanden og danner vand, H2O. Opløsningen bliver neutral, hvis [OH-] og [H+] i skålen er den samme. Na+ og Cl- deltager ikke i reaktionen. Hvis man inddamper den neutrale væske, fordamper vandet, og der er NaCl tilbage. Na+ + OH- + natrium+ hydroxid
H+ + Clsaltsyre
Na+ + Cl - + H2O natrium+ vand chlorid
Da Na+ og Cl- ikke deltager i reaktionen, sletter man dem ofte i reaktionsskemaet. OH+ H+ hydroxid-ion + hydrogen-ion
H2O vand
Andre sure og basiske opløsninger kan neutralisere hinanden på samme måde, som saltsyre og natriumhydroxid neutraliserede hinanden. Når man blander en sur og en basisk opløsning, optages syrens H+-ioner af basen. En syre og en base kan neutralisere hinanden.
21
Det sure, det salte, det basiske
Titrering 1.18 Hvis vi har en base med en kendt koncentration, 1.19 kan vi sammenligne syreindholdet i forskellige sure
opløsninger eller madvarer, f.eks. sodavand og citrusfrugter. Vi drypper langsomt basen ned i den sure opløsning, mens vi holder øje med pH-værdien. Et pH-meter er mest nøjagtigt, men en syre-base indikator som f.eks. lakmus eller phenolphtalein er også velegnet. I begyndelsen stiger pH langsomt, men når H+ionerne er ved at være brugt op, stiger pH pludselig voldsomt. En dråbe base er nok til at få pH til at stige flere enheder. Det kaldes omslagspunktet. Her svarer mængden af syrebrint i den sure opløsning til mængden af base, vi har tilsat. pH-værdi 14,00
Titrering af HCl med NaOH
12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00
200
220
240
260
280
300
0,00
Tilsatte dråber NaOH
Jo mere base, vi skal tilsætte opløsningen, før omslagspunktet indtræffer, jo mere syre var der i opløsningen. Vi kan tilsvarende måle mængden af base i en opløsning ved at dryppe en syre med en bestemt koncentration i. På hospitaler og i industrien bruger man ofte syrebase titrering til at bestemme ukendte syre- eller basekoncentrationer. 22
Natriumhydroxid, NaOH, dryppes ned i saltsyre, HCl. I begyndelsen stiger pHværdien kun langsomt. Ved opslagspunktet får ganske få dråber NaOH pH-værdien til at stige fra 3 til 10.
Det sure, det salte, det basiske
Hvad har jeg lært?
• Et salt er et stof, der er opbygget af ioner. • Ionerne i et salt sidder i et fast mønster, et iongitter. • Et salt, der er smeltet eller opløst i vand kan lede en elektrisk strøm.
• Nogle salte har vand-molekyler indbygget i iongitteret. Det hedder krystalvand.
• En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner. • En base er et stof, der kan optage H+-ioner. • Når en syre og en base reagerer med hinanden, afgiver syren H+-ioner til basen.
• • • • • •
pH-værdien ligger normalt mellem 0 og 14. pH er 7 i en neutral opløsning, hvor [H+] = [OH-]. pH er under 7 i en sur opløsning, hvor [H+] > [OH-]. pH er over 7 i en basisk opløsning, hvor [H+] < [OH-]. En syre og en base kan neutralisere hinanden. Ved en neutralisation reagerer syre og base med hinanden, så opløsningen bliver neutral.
• Ved titrering kan man sammenligne syreindholdet i forskellige opløsninger eller madvarer.
23