Fysik og Kemi
Ib Bergmann • Bo Damgaard Karina Goyle • Anette Sønderup Steen Carlsson
Alinea
Ny Prisma 7
Sådan bruger du bogen Ikoner
Indholdsfortegnelse
Ikonerne er symboler, der gør det nemmere at bruge Ny Prisma 7.
I indholdsfortegnelsen på de første sider i bogen kan du se, hvilke temaer Ny Prisma 7 indeholder.
1.6 Tallene viser, hvilke øvelser der findes 1.7 til teksten. Her henvises til øvelsesark
1.6 og øvelsesark 1.7 fra kopimappen. I de fleste tilfælde lærer du mest ved at udføre øvelserne, inden du læser teksten.
10
Dette ikon viser, hvor i bogen, du kan læse mere om emnet. Her er der henvist til side 10 i bogen.
Dette ikon viser, at du kan 3.8 arbejde med øvelser, hvor forskellige måleinstrumenter tilsluttes computer. Her drejer det sig om øvelse 3.8 fra kopimappen. Ikonet viser, at øvelsen af sikkerhedsmæssige grunde skal udføres af læreren. Ikonet bruges også, hvis apparaturet er meget dyrt.
156
6
Ny Prisma 7
Register
Husketekster
Bag i bogen findes et register. Brug registeret, hvis du hurtigt skal finde oplysninger inde i bogen. Opslagsordene står i alfabetisk orden.
Nogle tekster er fremhævet med kursiv. De er vigtige at huske i det fremtidige arbejde med fysik/kemi.
Ordforklaringer Nogle ord er fremhævet i teksten og samtidig markeret med en prik i margen. Det fremhævede ord uddybes i en farvet kasse.
Spot
Belyser det faglige stof på andre måder, f.eks. bruges viden fra andre fag.
Hvad har du lært? Efter hvert kapitel findes nogle punkter, som repeterer de vigtigste begreber og sammenhænge i kapitlet.
Projektarbejde Temaet „Solen varmer og skaber vejret“ er opbygget, så I har mulighed for projektarbejde i fysik/kemi.
157
7
Fysik giver svar på spørgsmål som: Hvorfor er vand farveløst samtidigt med, at regnbuen er fyldt med farver?
Vi arbejder med fysik og kemi Naturvidenskaben vil forklare, hvordan verden hænger sammen og fungerer. Oprindeligt dækkede fysik alle de naturvidenskabelige områder. Efterhånden blev naturvidenskaben delt i kemi, biologi, geografi og andre selvstændige områder. I fysik arbejder vi med stoffernes egenskaber, energi og forståelse af naturfænomener. I kemi arbejder vi med stoffernes opbygning, deres forandringer og kemiske reaktioner.
Kemi giver svar på spørgsmål som: Hvordan kan kul og diamanter være bygget af det samme stof?
9
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvad er fysik og kemi? Eksperimenter Den italienske fysiker, Galileo Galilei, medvirkede i 21 høj grad til at gøre eksperimenter til en vigtig del af arbejdsmetoden i naturfagene. Han udarbejdede bl.a. en teori for, hvordan ting falder til jorden. Bagefter viste han ved hjælp af eksperimenter, at teorien var korrekt. Siden Galileis tid har eksperimenter været en selvfølgelig og nødvendig del af arbejdet med fysik og kemi. For at undersøge fysiske og kemiske emner må vi, ligesom Galilei, arbejde med både teori og eksperimenter. Du skal derfor lære at bruge apparatur og måleinstrumenter til at udføre eksperimenter med.
Den italienske fysiker Galileo Galilei, 1564-1642.
Stoffer og fænomener omkring os I fysik og kemi arbejder vi med stoffers og materialers egenskaber. Vi søger f.eks. forklaringer på, hvorfor sølvskeen i suppen bliver varm, mens plastikskeen ikke gør det, eller hvorfor der er kobber inden i ledningen og plastik udenom. Fysikken og kemien giver svar på mange af de fænomener, vi oplever i dagligdagen: Skyer opstår og forsvinder, cyklen ruster, himlen er blå, der kommer kalkpletter på fliserne i badeværelset osv.
Det naturvidenskabelige verdensbillede
Skyer dannes, og biler ruster. To fænomener som fysik og kemi giver svar på.
Mennesket har altid gjort sig forestillinger om, hvordan verden er opbygget, lige fra universet til stoffernes mindste bestanddele. Frem til 1600-tallet mente alle mennesker med re112 spekt for sig selv og Gud, at jorden var verdens centrum. Det var derfor et chok for datidens befolkning og kirken, da Galilei påstod, at solen var centrum for solsystemet. 10
Oldtidens ægyptiske verdensbillede.
Vi arbejder med fysik og kemi
Fysikkens og kemiens verdensbilleder ændrer sig i takt med, at mennesket får mere viden om naturen. Vi skal arbejde med eksempler på tidernes skiftende verdensbilleder.
Liv og miljø Gennem tv og aviser hører du ofte om ozonlag, drivhuseffekt, iltsvind, opløsningsmidler og syreregn. Alt sammen fysiske eller kemiske forhold, der har betydning for mennesker, dyr og planter.
Mennesket sætter sine spor i naturen.
I fysik og kemi arbejder vi også med områder, der giver dig bedre muligheder for at forstå og følge med i debatten om menneskets påvirkninger af miljøet.
Teknologi Transistoren blev opfundet for 50 år siden. Nu kan millioner af transistorer placeres på en enkelt chip, kaldet et integreret kredsløb. Anvendelsen af integrerede kredsløb har skabt en revolution indenfor computerverdenen og ændret flere milliarder menneskers hverdag. Ny teknologi er ofte et resultat af nye opdagelser i fysik og kemi. I fysik og kemi kommer du til at arbejde med energikilder, styring og måling med datamaskiner, kemisk produktion og elektronik. Du får derved bedre muligheder for at forstå den viden, der ligger bag en del af den teknologiske udvikling.
Stil spørgsmål i fysik og kemi I dette kapitel finder vi svar på en række fysiske og kemiske spørgsmål. I arbejdet med at finde svarene skal du gennemføre eksperimenter for at få et indtryk af, hvordan man arbejder i naturfagene.
Ny teknologi ændrer hele tiden vores hverdag.
11
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvordan skaffer man rent vand på skibe?
Kære kemi-professor Octavia! Lars og jeg har læst, at et fragtskib med 15 søfolk bruger 15 tons ferskvand hver dag. Hvordan fremstiller man så meget vand ombord på et skib?
For at forstå, hvordan vandet renses, skal I kende noget til vands kogepunkt og fordampning, samt hvordan I adskiller stoffer ved filtrering og destillation.
Vands kogepunkt og fordampning Først undersøger vi vands kogepunkt. Lav denne opstilling:
Kærlig hilsen Kristian og Lars
Kære Kristian og Lars Det er rigtigt, at et skib bruger meget ferskvand i løbet af et døgn. Vandet bruges til madlavning, tøjvask, rengøring og personlig hygiejne. Den største del anvendes dog til skibets maskineri.
Vi ser, at vandet koger ved 100 °C. Lav herefter denne opstilling:
Ferskvandet er man nødt til at fremstille på skibet, mens det sejler. Fremstillingsmetoden er i grunden ret enkel. Saltvandet, som skibet sejler i, suges ind i en slags kogeapparat. Her koges vandet fri for saltet. Kogeapparatet kaldes for en ferskvandsgenerator. 12
Vi ser, at vanddampen fortættes til vand, når den rammer metalpladen. Metalpladen er koldere end vanddampen, og derfor fortættes den til vand.
Vi arbejder med fysik og kemi
Adskillelse af stoffer 1.2 Havvandet skal renses for sand og an-
dre større partikler, før det kommer ind i ferskvandsgeneratoren. Det foregår i forskellige filtre.
Destillation 1.3 „Havvandet“ skal nu adskilles i ferskvand og salt. Når vi destillerer, udnytter vi, at vand koger ved 100 °C, mens salt først koger ved 1.413 °C.
Filtrering Sand og salt er to rene stoffer. Hvis to rene stoffer er blandet sammen, kan vi ofte adskille dem ved hjælp af filtrering. Salt er opløselig i vand, men det er sand ikke. En filtrering kan foregå på følgende måde: Fyld et bægerglas med snavset „havvand“– en blanding af sand, salt og vand.
Hæld ca. 50 milliliter „havvand“ op i en kolbe. Placér kolben som vist på tegningen. „Havvandet“ varmes op, så det koger.
Fold et stykke filtrérpapir, og anbring det i en tragt.
Vanddampen løber gennem glasrøret over i det afkølede reagensglas. Dampen fortættes nu til ferskvand. I kolben sidder saltet tilbage på siderne. Saltet er nu inddampet i kolben. Kærlig hilsen kemi-professor Octavia
Filtrér „havvandet“ over i et andet bægerglas.
I har nu adskilt sandet fra saltvandet. 13
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvordan dannes saltkrystaller? Kære kemi-professor Octavia! Min veninde har været på ferie i det sydlige Polen. Hun har nogle postkort med hjem fra saltminerne i Wieliczka. Hvordan kan salt danne sådan nogle flotte, glasklare krystaller?
Det er lettere at opløse sukker i varmt vand end i koldt vand. Sådan er det med de fleste stoffer. Stoffernes opløselighed afhænger af vandets temperatur.
Kærlig hilsen Kristina
Kære Kristina Du kan selv lave flotte krystaller af salt og mange andre stoffer. Men så må du vide noget om stoffers opløselighed, de forskellige slags opløsninger der findes, og hvordan krystaller dannes.
Stoffers opløselighed 1.4
Mange stoffer kan opløses i vand. Du har sikkert selv prøvet at opløse sukker, salt og kakao i vand. Mange af stofferne i fysik- og kemilokalet kan også opløses i vand. 14
V 20
Diagrammet viser, at kalium-nitrats opløselighed er afhængig af temperaturen. Ved 0 °C kan der kun opløses 13 gram kalium-nitrat i 100 milliliter vand, mens der ved 60 °C kan opløses ca. 110 gram. Køkkensalts opløselighed afhænger ikke ret meget af temperaturen. Der kan kun opløses ca. 3 gram køkkensalt mere pr. 100 milliliter vand, hvis vandets temperatur ændres fra 0 °C til 100 °C.
1.5
Vi arbejder med fysik og kemi
Tre slags opløsninger Du kan inddele dine opløsninger i tre grupper. Her er kobber-sulfat brugt som eksempel. Umættet Hæld 50 gram kobbersulfat i 100 milliliter kogende vand. Hvis du hælder mere kobbersulfat i vandet, kan det stadig opløses. Sålænge der kan opløses mere kobber-sulfat, er opløsningen umættet. Mættet Fortsætter du med at hælde kobber-sulfat i vandet, kan der på et tidspunkt ikke opløses mere. Opløsningen er mættet.
100 °C
50 gram kobber-sulfat.
100 °C
75 gram kobber-sulfat.
Overmættet Fortsætter du med at hælde kobber-sulfat i 80 °C den mættede opløsning, lægger det sig på bunden Du kan overmætte opløsningen ved at afkøle den mættede opløsning fra 100 °C til f.eks. 80 °C. Det overskydende 75 gram kobber-sulfat. kobber-sulfat udskiller sig som fast stof. Du kan se, at der dannes bundfald i glasset. Når et stof udskiller sig langsomt, kan det danne krystaller.
Opløsningen kan også overmættes, når noget af vandet fordamper.
Dannelse af krystaller Krystaller af kalium-nitrat dannes hurtigt ved at afkøle opløsningen, da kalium-nitrats opløselighed er meget afhængig af temperaturen. Køkkensalts opløselighed er næsten uafhængig af temperaturen. Derfor skal saltkrystaller dannes ved, at vandet fordamper fra opløsningen. Krystallerne bliver store og flotte, hvis stoffet udskiller sig langsomt. Fremstil en mættet opløsning af salt. Stil opløsningen uden låg på et roligt sted, så vandet kan fordampe. Nu har du fine saltkrystaller. Forskellige stoffer danner krystaller med forskellige former og farver. F.eks. er krystallerne fra Wieliczkas saltminer farveløse og terningformede, mens kobber-sulfat giver blå krystaller med form som salmiakpastiller. Kærlig hilsen kemi-professor Octavia
15
1.6 1.7
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvad sker der, når et stearinlys brænder? Kære kemi-professor Octavia! En dag, da jeg havde min veninde på besøg, tændte vi en masse lys for rigtigt at hygge os. Vi kom så til at snakke om, hvad der egentligt sker, når et stearinlys brænder. Er det kun vægen, der brænder? Smelter stearinen eller brænder den? Kærlig hilsen Heidi
Hvis dampen afkøles, får du igen vand. Fortsætter du afkølingen, bliver det efterhånden til is. Du kan se, at der er sket nogle fysiske ændringer med vandet, men det er stadig det samme stof – vand. Ved fysiske ændringer omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved nogle fysiske ændringer kan stoffet komme tilbage til udgangspunktet.
Kemiske reaktioner Prøv at udføre dette lille forsøg: Kom lidt magnesiumbånd ned i et reagensglas med fortyndet svovlsyre. Hvad sker der?
Kære Heidi For at forstå hvad der sker, når et stearinlys brænder, skal I vide noget om fysiske ændringer og kemiske reaktioner.
Fysiske ændringer Varmer du en isklump op, smelter den og bliver til vand. Fortsætter du opvarmningen længe nok, kommer vandet til at koge og bliver efterhånden til damp. Opvarmning
Afkøling
16
Opvarmning
Afkøling
Magnesiumbåndet opløses, mens det syder nede i glasset. Der er sket en kemisk reaktion mellem syre og magnesium.
1.8 1.9
Vi arbejder med fysik og kemi
Spørg din lærer, om han vil udføre dette forsøg: Hæld brintoverilte op i et måleglas sammen med lidt opvaskemiddel. Hæld en opløsning af kalium-iodid ned i glasset. Snart begynder det at ryge, og der dannes en forbavsende masse skum. Sæt en glødende træpind ned i skummet og se, hvordan den blusser op.
Ved kemiske reaktioner dannes nye stoffer. Ved kemiske reaktioner kan stofferne ikke uden videre komme tilbage til udgangspunktet.
Spørg din lærer, om han kan vise dig flere forsøg, der enten er kemiske reaktioner eller fysiske ændringer.
Stearinlyset, der brænder 1.10
Når stearinlyset brænder, foregår det på følgende måde: Varmen smelter stearinen, vægen suger stearinen op, og stearinen brænder sammen med vægen. Der er sket en kemisk reaktion mellem brintoverilte og kalium-iodid. Der er tydeligvis dannet nogle helt andre stoffer. Det er ikke muligt at danne de oprindelige stoffer igen ud fra skummet.
Her er en mere teknisk forklaring:
Du har her set to eksempler på kemiske reaktioner.
Ved A sker der en fysisk ændring af stearinen, den smelter som følge af varmen. Herefter suger vægen den smeltede stearin til sig. Ved B sker der så en kemisk reaktion, stearinen brænder, og der dannes nye stoffer.
Ved kemiske reaktioner kan der ske farveændringer, dannes luftarter, udvikles varme eller opstå bundfald.
Kærlig hilsen kemi-professor Octavia 17
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvilket metal er mønterne lavet af? Kære fysik-professor Baltazar! Min bedstefar har samlet på mønter i mange år. I hans møntsamling er der et par flotte gamle mønter, der ligner guldmønter.
Tag et måleglas og fyld 50 milliliter vand i. Sænk mønterne ned i måleglasset, og vandet stiger. 1 milliliter vand fylder 1 cm3. Stigningen i milliliter vand svarer derfor til mønternes rumfang i cm3.
Kan jeg selv undersøge, hvilket metal de er lavet af? Kærlig hilsen Anni
Kære Anni Ja, det kan du godt. Du skal bare kende møntens massefylde. Den kan du beregne, når du kender møntens rumfang og møntens masse.
Rumfang 1.11 Rumfanget fortæller dig, hvor meget 1.12 mønten fylder. Rumfang kan måles i 1.13 kubikcentimeter. Det skrives som cm3. 1.14
En terning, hvor længde, bredde og højde er 1 centimeter, har et rumfang på 1 cm3.
Dine mønter har ikke form som en terning, men du kan godt finde deres rumfang alligevel.
18
Nu ved du altså, hvor meget mønterne fylder. Så skal du finde deres masse.
Masse Massen fortæller dig, hvor meget en ting vejer. Du kan veje mønterne på en vægt. Det kan være en skålvægt eller en elektronisk vægt.
1.15
Vi arbejder med fysik og kemi
Massefylde
Kong Heiron i Syrakus havde købt en guldkrone af byens guldsmed. Men var guldkronen ægte, eller havde guldsmeden fuppet ham og valgt det billigere materiale sølv?
1.16 Massefylde er forholdet mellem masse
og rumfang. Massefylden beregnes på denne måde: massefylde =
mønternes masse i gram 3
mønternes rumfang i cm
Nedenfor kan du se massen af 1 cm3 for seks forskellige stoffer.
Heiron bad Arkimedes om hjælp. Arkimedes vidste, at guld havde en massefylde på ca. 19 g/cm3, mens sølvs massefylde kun var ca. 11 g/cm3.
Når du har beregnet massefylden af dine mønter, kan du se på tegningen, hvilket stof mønterne er lavet af. Vand 1,0 g/cm3
Kobber 8,9 g/cm3
Guld 19,3 g/cm3
Jern 7,8 g/cm3
Nikkel 9,0 g/cm3
Træ 0,7 g/cm3
Et problem ved bestemmelsen er, at mange mønter er fremstillet af en legering. En legering er en blanding af to eller flere metaller. Legeringer får andre egenskaber end de metaller, den er fremstillet af. Legeringen kan f.eks. være stærkere, hårdere, nemmere at forme, have andre smeltepunkter eller måske være magnetisk. Ca. to hundrede år før år nul havde videnskabsmanden Arkimedes i Syrakus et problem, der lignede dit.
Det var umuligt for Arkimedes at beregne rumfanget af guldkronen med de mange slyngninger og gennemskæringer. Arkimedes løste problemet ved at sænke guldkronen ned i et kar, der var fyldt med vand. Det vand, der løb over, måtte svare til guldkronens rumfang. Nu kunne Arkimedes bestemme guldkronens massefylde. Kong Heiron var heldigvis ikke blevet snydt. Massefylden var ca. 19 g/cm3. God fornøjelse med at finde ud af, hvilket metal dine mønter er lavet af! Kærlig hilsen fysik-professor Baltazar 19
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvad falder hurtigst? Kære fysik-professor Baltazar!
Vi er nogle drenge på gaden, som spiller meget fodbold. For et par dage siden morede vi os med at skyde bolde så højt op i luften som muligt. Bjarne brugte en læderbold, og jeg brugte en gummibold.
Kære Bjarne, Jacob og Søren Det er nogle spændende iagttagelser, I har gjort. I kan udføre nogle eksperimenter, som viser, hvem der har ret. Prøv at lade to sten falde ned fra bord- 1.17 kanten. Vælg to sten med forskellig masse, og lad dem falde nøjagtig samtidig.
Men hvilken bold falder hurtigst ned?
De to sten rammer gulvet samtidig uanset massen.
Bjarne påstår, at hans bold rammer græsset først, fordi læderbolden er tungest. Jeg mener, at min gummibold falder hurtigst, fordi den er lettere end læderbolden.
Prøv så at lade en sten og et stykke stanniol falde samtidig. Her rammer stenen gulvet først.
Vi prøvede, og Jacob stod et stykke væk og kiggede efter. Han mener, at boldene ramte græsplænen samtidigt. Hvem har ret? Kærlig hilsen Bjarne, Jacob og Søren
Krøller I stanniolen sammen og lader stanniolkuglen falde samtidig med stenen, rammer stanniolkuglen og stenen gulvet samtidig. Det er luften, som hindrer stanniolen og stenen i at falde lige hurtigt. Få jeres fysiklærer til at vise forsøget med en fjer og et blystykke i et glasrør. Vendes glasrøret lodret, falder blystykket hurtigt ned i glasrørets bund. Fjeren daler derimod langsomt ned. Herefter pumpes det meste af luften ud af røret. Denne gang viser det sig, at fjeren og blystykket falder lige hurtigt.
20
1.18
Luftmodstanden betyder altså meget for, hvor hurtigt ting falder til jorden. I har nu lært to ting: Genstande falder lige hurtigt uanset massen. Hvis ikke, skyldes det luftmodstanden. I et lufttomt rum falder alle genstande lige hurtigt.
Der er mange, som gennem tiden har undret sig over, hvor hurtigt genstande falder. Den græske videnskabsmand Aristoteles (384-322 f.Kr.) var den første, som opstillede en teori om genstande, der falder til jorden.
1.19
Hvis en sten vejer 1 kilogram, siger vi, at tyngdekraften trækker i den med en kraft på ca. 10 N. Enheden N betyder newton. I kan låne en kraftmåler af jeres fysiklærer. Så kan I bestemme tyngdens kraft på forskellige genstande.
Ifølge hans teori falder tunge genstande hurtigere end lette. Han påstod, at et 50-gram lod kun er nået halvvejs, når 100-gram loddet rammer gulvet. Han efterprøvede aldrig teorien i praksis! Først i 1600-tallet modbeviste den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei (1564-1642) Aristoteles’ teori. 10
Galilei udførte sine forsøg fra det skæve tårn i Pisa. Fra tårnet lod han to kugler med forskellig masse falde mod jorden. Galilei efterprøvede på den måde Aristoteles’ teori og fandt ud af, at den var forkert. Når ting kan falde til jorden, skyldes det tyngdekraften.
På jorden trækker tyngdekraften med 10 N i ét kilogram.
Det var et langt svar, som jeg håber, I er blevet klogere af. Den Vi må konstatere, at lette bold vil nok Jacob faktisk havde ret:end Boldene ramfalde lidt langsommere den tunge, mer samtidig. betyder lidt. fordijorden luftmodstanden Kærlig hilsen fysik-professor Baltazar 21
001-224_9788774175247.pdf 25
01/07/10 15.48
Vi arbejder med fysik og kemi
Hvordan måler jeg farten? Kære fysik-professor Baltazar! Jeg bor i en landsby, som hedder Engesvang. Her i byen synes vi, at biler og lastbiler kører alt for stærkt gennem hovedgaden. Der er en gruppe forældre, som har henvendt sig til politiet for at få foretaget nogle fartmålinger.
Strækningen Du kan selv bestemme, hvor lang strækningen skal være. Find det sted, hvor du vil måle bilens fart. Det kan f.eks. være fra byskiltet og 50 meter ind i byen.
1.20 1.21 1.22
Det er lettest at måle strækningen med et langt målebånd. Kan du ikke skaffe dét, må du i gang med tommestok eller meterstok.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om man selv kan måle bilernes fart? Kærlig hilsen Trine
Kære Trine Du kan faktisk godt måle bilernes fart, men du er nødt til at have en veninde til at hjælpe dig. Fartmålingen bliver ikke lige så nøjagtig, som den politiet foretager.
Tiden
For at regne bilens fart ud, skal du derfor kende den strækning, som bilen kører, og hvor lang tid, bilen er om at køre den.
Du kan måle tiden på et stopur, et elek- 1.23 tronisk armbåndsur med stopur eller på 1.24 et ur med sekundviser. Det sidste kan være lidt svært at aflæse præcist. 1.25 Den ene stiller sig ved byskiltet med stopuret, mens den anden stiller sig ved 50-metermærket.
22
Vi arbejder med fysik og kemi
I det øjeblik forenden af bilen passerer byskiltet, starter den ene af jer uret. Når bilens forende så passerer 50-metermærket, klapper den anden over hovedet, og stopuret standses.
Farten 1.26 Nu kan I beregne bilens fart ved at di-
videre strækningen med tiden: strækning 1.27 fart = tid 1.28 1.29 I eksemplet målte I, at bilen kørte 1.30 50 meter på 3,7 sekunder:
fart =
50 m 3,7 s
=
m
13,5 s
Den fart, du måler på denne måde, kaldes gennemsnitsfart. Gennemsnitsfarten fortæller dig, hvor langt bilen bevæger sig pr. tidsenhed. Det var en lidt teknisk gennemgang. Jeg håber, at du er blevet klogere. God fornøjelse med at finde fartsyndere! Kærlig hilsen fysik-professor Baltazar PS: Den fart, som bilens speedometer viser, kaldes øjebliksfart. Det er den, politiet er interesseret i, når de gennemfører en fartkontrol.
1.31 Til daglig er vi ikke vant til at regne
med meter pr. sekund. Vi regner derfor farten om til kilometer i timen. Farten 1 m/s betyder: På 1 sekund kører bilen 1 meter. På 1 minut kører bilen 60 meter. På 1 time kører bilen 3.600 meter = 3,6 km.
‘
Farten 1 m/s er det samme som farten 3,6 km/t. Nu kan vi regne 13,5 meter pr. sekund om til kilometer i timen: 13,5 m/s = 13,5 . 3,6 km/t = 49 km/t. Bilen har altså kørt pænt gennem byen uden at overskride fartgrænsen på 50 km/t.
Politiet kan måle bilernes øjebliksfart ved hjælp af radar- eller laserudstyr.
23