En handelslærlings brev hjem
Skattevæsnets catasto
Det omfattende bogholderi betød, at skrivearbejde kom til at fylde meget i en ung handelslærlings uddannelse. Man f˚ar et godt indtryk af en s˚adan uddannelse ved at læse den 14-˚arige Lorenzo di Matteo Strozzis breve til sin moder Alessandra Strozzi. Familien Strozzi blev i 1400-tallet en af de rigeste familier i handelsog bankverdenen. Sønnen Lorenzo forlod Firenze i 1446 for at arbejde i Valencia i Spanien i en af familiens forretninger. Den 28. april skrev han sit første brev hjem til sin moder. I uddraget nedenfor indleder han med at fortælle om sin ubehagelige sørejse og de steder, han har været, og han fortæller s˚a videre om sit arbejde.
Det store antal efterladte regnskabsbøger vidner om, hvor omhyggelige florentinerne var, men de giver ogs˚a mange konkrete oplysninger om datidens Firenze. Et andet vigtigt kildemateriale stammer fra de offentlige myndigheders liges˚a grundige arbejde. Til brug ved skattefastsættelse indsamlede skattevæsnet informationer om borgerne, som giver os et enest˚aende statistisk materiale om 1400-tallets Firenze. De mange krige i starten af 1400-tallet, specielt den mod hertugen af Milano fra 1422, var som nævnt kostbare, og de medførte, at bystyret igen kom til at mangle penge. For at gøre de forøgede skatter mere retfærdige besluttede man, at alle formuer skulle registreres. Borgerne i Firenze og de afhængige omr˚ader skulle selv udfylde papirer med oplysninger om formue, erhverv, adresse, familie o.a. Ud fra disse selvangivelser udarbejdede myndighederne en catasto (matrikel), og den første blev lavet i a˚ rene 1427-1429. Mange af oplysningerne er bearbejdet elektronisk og ligger som en database, man kan søge i p˚a nettet, hvilket omtales nærmere p˚a side 181. Man har her mulighed for at lave studier af hele befolkningen, for eksempel af formuefordeling og erhvervsfordeling. Man kan ogs˚a finde enkeltpersoner ved at søge efter et bestemt navn. En søgning p˚a navnet Medici giver blandt andet adgang til oplysninger om Giovanni di Bicci Medici. Man kan f.eks. se størrelsen af hans enorme formue, og at han har oplyst sin alder til 79 a˚ r. Som eksempel p˚a en komplet original selvangivelse med samtlige personlige oplysninger, er der p˚a bogens side 86 gengivet en abbacolærers selvangivelse i oversættelse. Oplysningerne i selvangivelserne skal tages med forbehold, da der nok har været nogle, der satsede p˚a, at myndighederne ikke havde resurser til at kontrollere alle oplysningerne. Dette problem blev tydeligere og tydeligere i de efterfølgende selvangivelser, der blev lavet med mellemrum frem til 1480.
Jeg har været i mange lande, men ingen s a˚ smukke som Firenze ... Jeg var meget syg og gik i tre dage uden at spise og drikke, jeg spiste kun et halvt æble og kastede det op ... Jeg laver regnskaber og har gjort det i to uger. Jeg kan halvt tale catalansk, nok til at de kan forst a˚ , hvad jeg siger, og jeg dem ... Og jeg vil sige, at jeg ikke har noget imod at kopiere breve; jeg er i skriverummet hele dagen og kopierer tolv breve om dagen. Jeg skriver s a˚ hurtigt, at du ville blive forbavset, hurtigere end nogen anden i huset. Drengen vil vist gerne imponere sin moder, s˚a m˚aske praler han en smule i brevet, men det er sikkert rigtigt, at han havde meget skrivearbejde. Det var ogs˚a typisk, at handelselever, der kom til fremmede lande, lærte de indfødtes sprog. Lorenzos moder, der tidligt var blevet enke, havde to andre sønner, Filippo og Matteo. Filippo, den ældste, p˚abegyndte i 1489 Palazzo Strozzi, der er et af Firenzes største paladser; det ses p˚a fotografiet side 127. P˚a side 84 vender vi tilbage til familien i forbindelse med Matteos skolegang.
25
26