Ord. Lærervejledning by Alinea

Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen LærervejledningOrd

at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

Ord Lærervejledning Dansk · 3.-6. klasse · Lærervejledning En titel i serien Ord © Forfattere:Alinea Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen Redaktør: Jesper Lyders Andersen Forsidedesign: Notation Layout: Anne FSCISBN1.TryktIllustrationer:JuulsgaardAnneJuulsgaardhos:LivoniaPrintudgave,6.oplag2021978-87-23-51705-0©-mærketerdinsikkerhedfor,

Indhold Forord 6 Lærervejledning Ord 1 - Lydrette enstavelsesord 18 Ord 2 - Lydrette flerstavelsesord 42 Ord 3 - Vokallyde 62 Ord 4 - Rødder 96 Ord 5 - Endelser 138 Hjælpeværktøjer 176

Forord

I de senere år er der blandt førende forskere, ordblindeorganisationer mv. opstået stor enighed om, at det centrale problem for elever med ordblindhed netop er vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip. Denne konsensus er opnået på baggrund af et stort antal

Forord Serien Ord er et undervisningsmateriale til elever med ordblindhed/fonologiske vanskeligheder. Med andre ord henvender materialet sig specifikt til elever, som er testet i enten ’gul’ eller ’rød’ kategori i den tværgående ordblindetest (ordblindetest.nu). Herudover kan materialet naturligvis også anvendes til elever, som er vurderet ordblinde på baggrund af andre relevante tests. Den tværgående ordblindetest kan tages fra foråret 3. klasse og helt op i de lange, videregående uddannelser. Dvs. at testens målgruppe er både børn, unge og voksne. Ord har samme udgangspunkt; altså kan materialet anvendes fra 3. klasse og fremefter. I Ord undervises eleverne i tre relevante ordlæse- og stavestrategier med det formål at bibringe eleverne solide og overskuelige redskaber til at læse og stave ord. Ord består af fem analoge elevhæfter og en vejledning samt en omfattende digital læringsplatform. Elevhæfterne og platformen supplerer hinanden, idet hæfterne understøtter arbejdet med den digitale platform, og omvendt. Det er således de samme strategier og opgavetyper, som eleverne arbejder med i hhv. det digitale og det analoge materiale. Den digitale og den analoge del kan anvendes i samspil eller hver for sig.

Ordblindheden

6 FORBUDTKOPIERING

Ordblindhed Skolestarten og dermed læseindlæringen er for de fleste elever forbundet med stor glæde. At få bogstavernes lyde til at danne ord og sætninger er således med til at åbne for en helt ny verden, hvor eleverne får adgang til skriftsproglig viden og fortællinger. En gruppe elever oplever dog ikke samme glæde i mødet med skriftsproget. De har overordentligt svært ved at lære at danne ord ud fra bogstaver og lyde, og læsningen bliver således langsom og upræcis. Disse elever viser sig ofte at have ordblindevanskeligheder. kan vise sig at blive et omfattende handicap, da der i dag stort set ikke findes uddannelser eller jobs, der ikke fordrer skriftsproglige færdigheder (Gellert m.fl., 2007). Det er derfor afgørende, at elever med ordblindhed får målrettet og særligt tilrettelagt undervisning, der kan støtte og fremme deres skriftsproglige færdigheder. Denne undervisning tilbyder Ord! Det grundlæggende princip i det danske skriftsprog er lydprincippet. Dette princip foreskriver, at der til hvert bogstav knytter sig et bestemt fonem, og at bogstaverne står for talesprogets enkelte betydningsadskillende lyde (Elbro, 2008). Som eksempel kan nævnes det lydrette ord hus, der består af fonemerne /h/, /u/ og /s/.

undersøgelser, såvel udenlandske (fx Rack m.fl., 1992) som danske (Elbro m.fl., 1994; Elbro m.fl., Følgende1998).definition

FORBUDTKOPIERING

af ordblindhed skaber en klar forståelsesramme for handicappet: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og fær dighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip).

Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden (The International Dyslexia HerunderAssociation).uddybes

definitionens centrale nøglebegreber med det formål at give indblik i de referencer og undersøgelser, der ligger til grund for definitionen. Det neurobiologiske grundlag Som det fremgår af definitionen, har ordblindhed et neurobiologisk grundlag. Med andre ord vil det sige, at de ringe forudsætninger for at lære at læse og stave ofte er arvelige; altså kan man arve et svagt anlæg for at lære at koble lydene i det talte sprog til skrifttegn. De mest direkte belæg for, at ordblindhed har et arveligt grundlag, stammer fra kromosomundersøgelser (fx Grigorenko, 1997). Resultaterne af disse undersøgelser peger på, at der er sammenhænge mellem læsevanskeligheder og såkaldte markører på kromosomerne – i mange familier i uaf hængige undersøgelser (Elbro, 2008).

Tvillingeundersøgelser har desuden dokumenteret, at forudsætningerne for ordblindhed er arvelige, eftersom disse undersøgelser har gjort det muligt at adskille genetisk og social arv. Undersøgelser har således vist, at hvis den ene halvdel af et enægget tvillingepar har læsevanskeligheder, er der stor risiko for, at den anden også har det (Davis m.fl., 2001; Gayan og Olson, Moderne2003).teknologi, såkaldt funktionel MR-scanning, har desuden kunnet påvise neurologiske kendetegn ved ordblindhed. Funktionel MR-scanning har således gjort det muligt at scanne hjernen, mens ordblinde læser. Sammenlignet med normallæsere viser flere funktionelle hjerneafbildninger, at ordblinde i højere grad aktiverer den forreste del af venstre hjernehalvdel (frontallappen), når de læser, hvilket har ført til den konklusion, at ordblinde i deres læsning trækker på flere ressourcer; et ekstra kompensatorisk beredskab (Hoeft m.fl., 2007; Lundberg, 2011). Hertil kommer desuden, at ordblinde i regionen mellem tindingelappen og isselappen har lavere aktivitet end normallæsere (Ibid., 2007; 2011). Dette område ser ud til at have betyd ning for sproglig informationsbearbejdning. Endelig har ordblinde lavere aktivitet i et område i nærheden af synsbarken (fusiform), der har fået betegnelsen VWFA (Visual Word Form Area). Dette område har betydning for automatiseret ordgenkendelse (Ibid., 2007; 2011).

Definitionen afsluttes med en beskrivelse af de følgevirkninger, der ofte er forbundet med ordblindhed.

Sekundære følger

8 FORBUDTKOPIERING

I nedenstående model (Lundberg, 2011) er den typiske dyslektiske signatur for hjerneaktivitet illustreret. Modellens opadgående pil illustrerer øget aktivitet i frontallappen, og de to nedadgående pile illustrerer nedsat aktivitet i hhv. hjernebarkens mellemste dele samt i VWFA.

Klare tegn på ordblindhed involverer altså både, hvor præcist eleven læser og staver ord, samt hvor hurtigt eleven klarer tilsvarende (Elbro, 2008). Når normaltlæsende elever har læst/stavet et ord tilstrækkeligt mange gange, vil de kunne genkende ordet umiddelbart; dvs. at alle lydene i ordet er forbundet med bogstaver i hukommelsen (Ehri, 2011). For elever med ordblindhed vil den umiddelbare ordgenkendelse ofte være usikker og langsommelig, hvilket skyldes de omtalte fonologiske vanskeligheder, der forårsager en usikker lagring af ords ortografiske repræsentationer (Ibid., 2011).

Definitionen viser desuden, at de skriftsproglige vanskeligheder typisk kommer af en brist i forarbejdningen af sproglyd. Således er ordblindhed en sproglig vanskelighed, og derfor ser man ofte, at elever med ordblindhed har (visse) vanskeligheder med det talte sprog, fx udtalevanskeligheder af fonologisk karakter (Elbro, 2008).

Definitionen fremhæver også, at der ofte er et misforhold mellem elevens færdigheder i læsning og elevens øvrige færdigheder. Sådan er det for de fleste elever med ordblindhed, men det er dog vigtigt at understrege, at definitionen ikke siger, at der skal være et sådant misfor hold. Således har IQ ikke noget med ordblindhed at gøre, men kan derimod påvirke elevens sprogforståelse i negativ forstand (Vellutino m.fl., 2004; Stanovich, 1991).

Ordlæsning og stavning

Med andre ord skal elever med ordblindhed i langt højere grad end deres klassekammerater træne for at nå til det punkt, hvor ord læses og staves umiddelbart. Sproglig årsag – uafhængig af intelligens

Af definitionen fremgår desuden, at kernen i ordblindhed er vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip, hvilket gør det svært for eleven at udvikle sikre og flydende færdigheder i ordlæsning og stavning.

FORBUDTKOPIERING

Undervisning i skriftens lydprincipper

Det er vigtigt at understrege, at ordblindeundervisning nytter. Det er veldokumenteret (fx Lovett m.fl., 2000; Torgesen m.fl., 2001), at det er muligt for elever med ordblindhed at indhente (noget af) det forspring, deres jævnaldrende klassekammerater har, både i op mærksomhed på sprogets enkeltlyde, læsning af nye ord, sikkerhed i læsning af ord samt i tekstforståelse. En dansk undersøgelse (Holders m.fl., 1996) bekræfter ligeledes, at læseun dervisning for voksne med ordblindhed nytter. Således havde ca. en tredjedel af de voksne deltagere med ordblindhed klar fremgang og en anden tredjedel nogen fremgang i læsning på kun en enkelt sæsons undervisning. Hertil kommer desuden, at over halvdelen af deltagerne gik frem i udnyttelsen af skriftens basale lydprincip (Ibid., 1996).

Heldigvis findes der i dag veldokumenteret viden om, hvad der er en farbar vej for elever med ordblindhed i undervisningen i læsning og stavning. I USA har man sammenfattet resultaterne fra et stort antal veludførte og pålidelige effektundersøgelser i en metaanalyse foretaget af National Reading Panel (National Reading Panel, 2000). Denne rapport præsen terer således veldokumenteret viden om, hvilke færdigheder det især er vigtigt at fokusere på i undervisningen, samt hvilke metoder og redskaber der har vist sig at have en positiv effekt. Det drejer sig om følgende: Undervisning i fonologisk opmærksomhed

At man i undervisningen sikrer, at eleven udvikler sin fonologiske opmærksomhed, idet op mærksomhed på sprogets enkeltlyd er forudsætningen for, at eleven kan anvende skriftens ba sale lydprincip (National Reading Panel, 2000). Undervisningen i fonologisk opmærksomhed må inkludere bogstaver, idet målet er at koble bogstav og lyd (Ibid.)

Forskningsbaserede anbefalinger

Undervisning i morfemer

At man underviser eleven systematisk i skriftens betydningsprincip. Adgangen til morfemer kan således lette læsningen/stavningen for elever med ordblindhed, idet det er lettere at fast holde betydningsbærende segmenter i arbejdshukommelsen end stavelser og sproglyde, mens

At man underviser eleven systematisk i skriftens lydprincipper, i første omgang skriftens lydprincip for enkeltbogstaver. Med andre ord skal eleven lære at læse og stave lydret på baggrund af en rolig og stabil progression. Denne undervisning fremmer elevens etablering af ortografiske repræsentationer af ord i hukommelsen og skaber basis for, at eleven kan lære at anvende andre relevante ordlæsestrategier (Ibid.; Ehri, 2011). I undervisningen i lydprincipperne bør eleven også relativt tidligt undervises direkte i bogstavernes hyppigste betingede udtaler (Elbro, 2008).

Ringe ordlæsefærdigheder bevirker ofte, at forståelsen af det læste får sværere betingelser. Det skyldes, at den ordblindes energikrævende og mangelfulde ordlæsning optager så mange men tale ressourcer, at der ikke er tilstrækkeligt frigjorte ressourcer til informationsbearbejdningen (Elbro, Definition2008).peger endvidere på, at svage ordlæsefærdigheder indirekte kan påvirke udviklingen af andre færdigheder og viden af afgørende betydning for sprogforståelseskomponenten i læsning, fx elevens udvikling af ordforråd (Cunningham og Stanovich, 2001).

ordet afkodes (Arnbak, 2005). Det er veldokumenteret, at elever med ordblindhed med erfaringen kan opnå en delvis ordgenkendelse gennem genkendelse af betydningselementer/morfemer, herunder især det første rodmorfem i ord (Arnbak og Elbro, 1996).

10 FORBUDTKOPIERING

At man underviser eleven med brug af varierede gentagelser, hvor eleven får mulighed for at lære nye bogstavers lyde og nye skrevne ords stavemåder ved både at se, høre, sige og skrive ordene. Denne tilgang betegnes også multisensorisk, hvilket vil sige, at eleven får flere knager at hænge sin viden på (Jandorf og Thomsen, 2016). Eleven får altså gennem multisensorisk undervisning knyttet flere forskellige identiteter til ordet i langtidshukommelsen, hvilket støtter ordets aktivering fra hukommelsen (Birsch, 2005).

Læse-skriveteknologier

Ud over den gennemgåede systematiske og grundige indsats er det vigtigt, at elever med ordblindhed får stillet relevante læse-skriveteknologi (LST) til rådighed. Herved får de – på lige vilkår med de andre elever i klassen – mulighed for at beskæftige sig med alderssvarende tekster uden at blive hæmmet af deres ordlæsevanskeligheder. Endelig vil LST (fx muligheden for ordprædiktion eller tale til tekst-software) kunne understøtte elevernes stavning og skriftlige arbejde (Juul og Clausen, 2009). Men det går også den anden vej. Direkte undervisning i skriftens principper er nemlig af afgørende betydning for elevernes anvendelse af ordforslagsfunktionen i programmer som CD-ORD, IntoWords og AppWriter. Det er veldokumenteret i forskning og praksis, at jo flere bogstavlyde og staveregler den enkelte eleverne behersker, desto lettere er det for dem at

Direkte undervisning – klare færdighedsmål At man underviser eleven direkte; dvs. at læreren viser, hvordan strategien anvendes samt forklarer, hvorfor og hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende den (Elbro, 2008; National Reading Panel, 2000). Herudover er det vigtigt, at der i undervisningen opstilles klare og realistiske læringsmål for eleven. Det er vigtigt, at disse mål er inden for rækkevidde, så de kan nås inden for under visningens rammer. Læringsmål, der ikke (kan) nås, virker åbenlyst demotiverende, men omvendt kan overkommelige, dog samtidig relevante og udfordrende, mål støtte et positivt læringsforløb (Olsen og Gandil, 2014). Det er endvidere veldokumenteret, at læringsmål, der præcist ekspliciterer, hvad eleven skal lære, bedre synliggør progressionen end mindre målstyret undervisning (Hattie, 2009; Morisano og Locke, 2012). Målbaseret undervisning, igennem hvilken synlig progression er mulig, kan desuden give større oplevelse af selvhjulpenhed og selvtillid, idet eleven konkret kan registrere den faglige udvikling (Olsen og Gandil, 2014).

Varieret og multisensorisk undervisning

FORBUDTKOPIERING

Strategi 2: Udnyt skriftens princip for morfemer I ordforslagsprogrammerne

får man ofte foreslået forskellige bøjningsformer af et ord, men det kan være vanskeligt at vælge den rigtige form af ordet. Det gælder fx, hvis man vil skrive ”løbene”. Her får man først foreslået ”løbende”, og derfor er det en fordel, hvis man har modtaget undervisning i bøjningsmorfemernes struktur, så man selv kan afgøre, om man skal vælge –ende eller –ene som endelse. Endvidere kan det være en stor hjælp for eleven, hvis hun/han kan høre forstavelsen i et ord og dermed komme nærmere et relevant ordforslag, eller hvis eleven kan registrere efterstavelsen som den sidste del af ordet og benytte havelågen til at indsnævre søgefeltet yderligere. Det gælder fx i et ord som ”forbindelse”, hvor eleven vil få foreslået målordet med det samme, hvis hun/han er i stand til at skrive ”forb*” frem for blot ”*be*”. Hvis eleven tilmed kan identificere efterstavelsen og dermed kan skrive ”forb*else#”, så er målordet inden for rækkevidde. Det er selvfølgelig langt fra alle ord, som kan identificeres via for- og efterstavelser, og rødderne kan have meget komplekse stavemønstre (fx jaloux), men det er netop, når noget er svært, at det er relevant at undervise i de strategier, der trods alt findes. Mange ordforslagsprogrammer har i øvrigt den funktion, at jo mere eleven har skrevet, jo bedre hjælper programmet, fordi det kan finde frem til ordet via konteksten. Strategi 3: Jokertegn At kunne indsætte jokertegn * er en særdeles anvendelig og vigtig strategi, når eleven skal skrive ord, hvor hun/han er usikker på en eller flere lyde. Tag fx ordet “fodbolddommer”. Eleven er måske sikker på de to første lyde, fo, men de næste lyde kan være sværere at få skrevet. Derfor kan eleven indsætte et jokertegn * efter fo og dermed markere, at hun/han er usikker på et bogstav eller flere. Eleven kan herefter tænke fremad i ordet, fx på næstsidste stavelse, dom. Eleven kan således skrive fo*dom, og ordet kommer nu frem i ordforslaget. Her skal det tilføjes, at mange sammensatte navneord kan være ukendte for ordforlagene, fordi de netop ofte er nye. En strategi vil derfor her være, at eleven skriver de to (eller flere) rodmor femer hver for sig med hjælp af jokertegn, og at eleven dernæst husker at trække rodmorfemerne sammen og lytter efter eventuelle bindebogstaver.

anvende ordforslagsfunktionen i programmer som ovennævnte (ibid.). I det følgende nævnes fire strategier, som giver eleverne de optimale forudsætninger for at anvende deres læse-skriveteknologier relevant. Strategi 1: Udnyt skriftens principper for lyd At kunne stave lydret er en særdeles anvendelig og vigtig strategi, når eleven skal skrive med LST. Dels er det en hjælp, når ordene generelt er lydrette fra start- til slutbogstavet, dels er det en hjælp, når der skal skrives ord med betingede udtaler. Den største fordel ved en lydret strategi er, at eleven kan stave ordene, som de siges. Tag fx ordet ”smukke”. Kender eleven ikke ordets stavemåde, kan hun/han lydstave ordet og finde ordets stavemåde i ordforslaget (markeres som et orange forslag). Med andre ord kan eleven skrive ”småge” eller ”småke”, og ordet vil kunne findes i ordforslaget.

Strategi 4: Havelågen

Den fjerde strategi (havelågen #) minder om den netop gennemgåede strategi. Tag fx ordet

Havelågen # kan også anvendes i en lydret strategi. Skal eleven fx stave til ordet smykke (og skriver smøke#), minimeres antallet af ordforslag, idet eleven har markeret, at hun/han er sikker på bogstavrækkefølgen fra start- til slutbogstavet. Hermed får eleven kun alternative (orange) forslag på baggrund af den skrevne bogstavrækkefølge.

Materialet Ord Ord bygger på de gennemgåede anbefalinger og tilbyder ordblindeundervisning på et solidt, forskningsbaseret grundlag, tilpasset dansk ortografi og pædagogisk tradition. I Ord arbejdes med tre strategier til ordlæsning og stavning, der i ordvalg og progression følger anbefalingerne i Undervisningsministeriets pædagogiske vejledning til ordblindeundervisning i grundskolen (Jandorf og Thomsen, 2016). De tre strategier, der tilsammen tilbyder konkrete og overskuelige redskaber til ordlæsning og stavning, er:

1. Læsning og stavning af lydrette ord understøttet af tappeteknikken

2. Læsning og stavning af ord med hyppige betingede udtaler understøttet af tappeteknikken

Til strategi 1 hører to elevhæfter, Ord 1 og Ord 2. Med disse to hæfter er der lagt vægt på en rolig og stabil progression, hvor eleverne får mulighed for at overindlære udnyttelsen af skrif tens basale lydprincip i læsning og stavning. Denne lydrette strategi er at betragte som fundamentet for, at eleverne kan lære at håndtere andre strategier i ordlæsning og stavning (Ehri, 2011). Til strategi 2 hører ét elevhæfte, Ord 3, hvor eleverne systematisk arbejder med vokalernes hyppigste betingede udtaler.

“lejrskole”. Eleven kan have markeret usikkerhed efter l’et, dvs. fx have skrevet l*skole. Indsæt ter eleven havelågen # til sidst i ordet, vil antallet af ordforslag blive minimeret, idet eleven markerer, at hun/han efter jokertegnet * er helt sikker på, at ordet slutter på skole.

grundlæggende

FORBUDTKOPIERING

Havelågen # kan også anvendes som en markering af, at eleven er sikker på bogstavrækkeføl gen fra start- til slutbogstavet. Skriver eleven fx hus#, vil kun ordet hus komme frem i ordforslaget.

Til strategi 3 hører to elevhæfter, Ord 4 og Ord 5. I de to hæfter er der lagt vægt på en rolig progression og på at lære eleverne strategier til at undgå nogle af de typiske stave- og læsefejl, som knytter sig til manglende morfologisk viden. I Ord 4 arbejder eleverne systematisk med en forståelse af ordenes rødder og ords sammensætninger og afledninger. I Ord 5 arbejder eleverne med bøjningsmorfemer til substantiver og verber, og de lærer at få øje på de mest almindelige forvekslinger af disse.

3. Læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden

Der indgår som beskrevet tre ordlæse- og stavestrategier i Ord. Disse strategier gennemgås i det følgende med udgangspunkt i de tilhørende elevhæfter.

3. Enstavelsesord på flere bogstaver med konsonantklynger, fx gryn, hils, glans

Ord 1 og Ord 2 tilbyder ovenstående grundige og systematiske undervisning i skriftens basale lydprincip. Med andre ord får eleverne gennem arbejdet med de to hæfter mulighed for at overindlære bogstavernes standardlyde, og de indføres systematisk i ordtyper, der gradvist bliver sværere. Netop systematisering og overindlæring er vigtige indholdselementer i arbejdet med skriftens basale lydprincip (National Reading Panel, 2000). Systematiseringen og overindlæringen giver desuden eleverne mulighed for succesoplevelser i undervisningen, idet der i et roligt tempo bygges videre på de lærte ordstrukturer (Ibid., 2000).

4. Tostavelsesord uden konsonantklynger, fx alpin, altan, fasan, kamel, legal Herefter kan undervisningen inkludere mere avancerede ordtyper, fx tostavelsesord med kon sonantklynger i forlyd og udlyd, flerstavelsesord uden konsonantklynger samt flerstavelsesord med konsonantklynger (Ibid.).

Konkret går øvelserne ud på, at eleverne skal lære at lydere sig igennem ordene – lyd for lyd, stavelse for stavelse. Når ordene er inddelt i stavelser, der kan udtales hver for sig, bliver det langt mere overskueligt at komme igennem ordet. Hvis eleverne går i stå i lyderingen, er det

Undervisningen i ordlæse- og stavefærdigheder bør i første omgang tage udgangspunkt i at lære eleverne at udnytte skriftens basale lydprincip (Elbro, 2008; Ehri, 2011). Selv om elever med ordblindhed har deres primære vanskelighed i anvendelsen af en basal lydlig ordlæseog stavestrategi, er det veldokumenteret, at de har størst gavn af undervisning i netop denne strategi (National Reading Panel, 2000).

Flere forskere anbefaler, at arbejdet med lydprincippet for enkeltbogstaver følger fire trin, der sikrer en rolig og fremadskridende progression, fordi forskning har dokumenteret, at den øgede kompleksitet i stavelsesstruktur volder ordblinde vanskeligheder (Ehri og McCormick, 1998; Arnbak og Borstrøm, 2007):

Den grundlæggende måde at arbejde med skriftens basale lydprincip i Ord 1 og Ord 2 er, at underviseren demonstrerer ordlæse- og stavestrategien og herefter støtter eleverne i arbejdet med strategien.

FORBUDTKOPIERING

1. Læsning og stavning af lydrette ord understøttet af tappeteknikken (Ord 1 og Ord 2)

2. Enstavelsesord på 2-3 bogstaver med konsonantklynger, fx klo, Als

1. Enstavelsesord på 2-3 bogstaver uden konsonantklynger, fx ko, is, sol

De tre strategier i Ord

Undervisningen i skriftens basale lydprincip bør have en rolig progression og gå fra de lette, almindelige og brugbare bogstav-lyd-forbindelser til de vanskeligere (Elbro, 2008). Med andre ord må eleverne i første omgang arbejde med lydprincippet for enkeltbogstaver; altså at der til hvert bogstav hører én lyd.

Vokalernes udtaler er særligt for dansk ortografi. Når vokalerne er lange, har de en standardudtale og udtales som bogstavnavnet, men når de er korte, har de flere kontekstbetingede udtaler (Ibid., 2008). Denne uregelmæssige ortografi gør dansk til et svært skriftsprog, og for ordblinde elever, som har vanskeligheder med skriftsprogets lydmæssige form, er det således af afgørende betydning, at undervisningen i vokalernes udtalevarianter ligeledes foregår systematisk og med en rolig progression (Ibid., 2008). Netop for at progressionen kan være roligt fremadskridende og systematisk, bør eleverne undervises direkte i de hyppigste udtalevarianter af vokalerne og herefter støttes i gradvist at anvende disse udtalemuligheder i deres læsning/stavning.

14 FORBUDTKOPIERING

Ordlæse- og staveøvelserne i de to hæfter bygger endvidere på den multisensoriske tilgang, der stærkt anbefales i undervisningen af ordblinde elever (National Reading Panel, 2000; Høien og Lundberg, 2009; Birsh, 2005; Jandorf og Thomsen, 2016).

Multisensorisk undervisning er betegnelsen for undervisning, der inddrager så mange indlæringskanaler/sansemodaliteter (visuel, auditiv, kinæstetisk og taktil) som muligt på samme tid. Herved knyttes der flere for skellige identiteter til ordet i langtidshukommelsen, hvilket støtter ordets aktivering fra hukommelsen (Ibid., 2005).

2. Læsning og stavning af ord med betingede udtaler understøttet af tappeteknikken (Ord 3) En naturlig fortsættelse af arbejdet med skriftens basale lydprincip er direkte undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger (Elbro, 2008).

læses hver stavelse på samme måde. Dog skal stavelserne løbende samles op, hvilket gøres ved, at alle fingrene trykkes mod tommelfingeren for hver stavelse. Tag fx trestavelsesordet sudoku, der læses på følgende måde: ”/s/ /u/ = su, /d/ /o/ = do = sudo, /k/ /u/ = ku = sudoku For ordblinde elever, der i deres læsning/stavning af ord ofte har en tendens til enten at overkompensere, reducere eller bytte rundt på bogstavrækkefølgen, kan tappeteknikken være en stor støtte i ordlæsearbejdet, idet teknikken netop støtter forståelsen og hukommelsen for fone merne i ord og giver en taktil-kinæstetisk fornemmelse for syntese (Hulme, 1987; Birsh, 2005).

igen underviserens opgave at demonstrere strategien, altså lydere og samle op i stavelser.

I hæfterne er ovenstående indlæringskanaler i spil på samme tid ved næsten alle øvelser. Dvs. at eleverne både ser, hører, føler og gør ordene, der trænes, særligt understøttet af tappeteknikken Tappeteknikken går ud på, at hver finger repræsenterer et fonem. I ordet mus, der består af fonemerne /m/, /u/ og /s/, repræsenterer pegefingeren fonemet /m/, langfingeren repræsenterer fonemet /u/, og ringfingeren repræsenterer fonemet /s/. Disse fingre trykkes skiftevis mod tommelfingeren, samtidig med at eleven udtaler fonemerne. Til sidst dannes syntese af fonemerne, idet eleven udtaler ordet og fører de anvendte fingre sammen mod Vedtommelfingeren.to-ogflerstavelsesord

af vokalerne præsenteres systematisk i Ord 3, der således udgør et godt ud gangspunkt for denne specifikke træning. Fordelen ved at arbejde videre i Ord 3 er desuden, at ordlæse- og staveøvelserne bygger videre på de lærte strategier i Ord 1 og Ord 2; dvs. stavelsesdeling, lydering og tapping.

Har eleverne fx svært ved at læse ordet klip, må de indledningsvis læse ordet med en (kort) i-lyd; dvs. at de skriver et foreløbigt 1-tal over vokalen i. Når ordet ikke giver mening, må de prøve med den betingede udtale, hvor i lyder som e. Nu giver ordet mening, og vokalen i kan nummereres med et 2-tal, jf. stikordsnummereringen. Schwa-vokalen, ǝ, kan eleverne pr. automatik nummerere med et 3-tal (jf. stikordene til e), idet e som sidste bogstav næsten altid udtales tryksvagt (Elbro, 2008).

Udtalevarianterne

af vokaler i Ord 3 indlæres med udgangspunkt i mnemotekniske huskeregler (Borg-Hansen, 2000). Elevernes hukommelse for bogstavernes udtalevarianter under støttes således af en række stikord, se eksemplet herunder. b i sl i k Af eksemplet fremgår det, at elevernes hukommelse for vokalen i’s mulige udtaler støttes af to stikord (huskeord) med tilhørende illustration. Sidstnævnte støtter også elevernes hukommelse for udtalevarianterne, idet de herved får et visuelt holdepunkt (Birsh, 2005; Borg-Hansen, 2000).

Endelig præsenteres udtalevarianterne ud fra et præcist talmønster, dvs., at lyd 1 er standardudtalen, mens lyd 2 er den betingede udtale. Grundlæggende går øvelserne i Ord 3 ud på, at eleverne kan forsøge sig med to mulige udtalevarianter af vokalerne i deres ordlæsning og stavning. Dette eksemplificeres i nedenstående Klipuddrag.

FORBUDTKOPIERING

3. Læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden (Ord 4 og Ord 5) Det er velkendt, at det for mange ordblinde er en støtte at læse vha. morfemer, fordi de større ortografiske enheder er lettere for dem at genkende og huske end de enkelte bog stav-lyd-forbindelser. Derfor ser man også, at ordblinde elever går i gang med at udnytte det morfematiske princip, førend de er sikre i skriftens lydprincip, og det er især det første rodmorfem, som kan være et holdepunkt i analysen af et ord (Elbro, 2007, s. 91-93).

Udtalevarianterne

1 2

Eleverne er imidlertid ikke altid klar over, at de faktisk anvender morfemer som læsestrategi, men hvis de bevidstgøres herom og samtidig undervises direkte i principperne, er det sandsynligt, at det kan have en effekt i form af en mere præcis og hurtigere ordlæsning samt en bedre

16 FORBUDTKOPIERING stavning (Siegel, 2008).

Også i Ord 5 er der fokus på, hvordan morfemerne kan få en funktion for eleverne, så de kan se formålet med at øve sig i ordklasserne. Det gøres ved dels at arbejde med morfemanalyse, fx viste: vis, te, og ved at arbejde med morfemsyntese, fx hus, e = huse, bil, er = biler. Det gøres også ved, at eleverne bruger tid på at forstå forskellene på fx substantiver og verber, eller ved at forstå forskellene på præsens og imperfektum, og her er lærerens opbakning og viden vigtig. Begge hæfter har en indbygget progression og kompleksitet, som er afhængig af ordvalget og opgavernes udformning. Hvert emne indledes med lærerstyret introduktion, hvor øvelserne stilladseres. Derefter skal eleven finde, træne og til sidst afslutte emnet med at evaluere det indlærte.

I Ord 5 arbejder eleverne med bøjningsmorfemer for henholdsvis substantiver og verber. Der findes selvfølgelig flere ordklasser på dansk, men i Ord prioriteres, at progressionen skal være langsom, og at eleverne skal have mange muligheder for at øve sig. Det sætter en begrænsning for, hvor mange ordklasser der kan inddrages.

I Ord 4 arbejder eleverne med en grundlæggende forståelse af morfemer. De arbejder med rodmorfemer, sammensatte rodmorfemer, bindemorfemer og for- og efterstavelser. Øvelserne er konstrueret, så eleverne både skal foretage morfem-analyse og morfem-syntese. Et eksempel på en morfemanalyse kunne være: Del dette ord i morfemer: fornyelse: for, ny, else. Et eksempel på morfemsyntese kunne være: Dan et ord ud fra følgende morfemer: be, klæd, ning = beklædning, eller land, s, by = landsby Formålet med at analysere og danne ord ud fra morfemer er, at eleverne skal gøres opmærksomme på morfemernes funktion, og at de skal se, at stavemåderne af for- og efterstavelser bevares, selv om de sættes på nye rodmorfemer.

I Ord 4 og Ord 5 skifter eleverne derfor fra et fokus på sammenhængen mellem lyd og bogstav til et fokus på ortografiske enheder, som samtidig udgør morfemer. I begge hæfter prioriteres det, at eleverne får mulighed for selv at sige morfemerne højt.

Ord 1 Lydrette enstavelsesord

LYDRETTE ENSTAVELSESORD

Sideløbende med ordlæse- og stavearbejdet anbefales, at underviseren taler med eleverne om ordblindhed, så de får en større forståelse for deres handicap. Ordblindhed kan være forbundet med megen sorg, der ofte bunder i de ordblindes spejling i klassefællesskabet, hvor de kan registrere, at de ikke kan det samme som andre i forhold til læsning og stavning (Holmgaard, 2007). Det er vigtigt at italesætte, at eleverne ikke selv kan gøre for, at de har et læsehandicap, men at de er disponeret herfor fra fødslen. Denne italesættelse (afgrænsning) af vanskeligheden kan være med til at reducere følelsen af skam og i nogen grad reducere de socioemotionelle problemstillinger, der ofte er forbundet med ordblindhed (Ingesson, 2007). Med andre ord kan det virke motiverende for ordblinde elever at få sat ord på deres vanskeligheder. I forlængelse heraf vil det være naturligt at fortælle eleverne, at man er ordblind resten af livet, men at man med den rette træning kan forbedre sine færdigheder.

3.-6.

Herved får underviseren mulighed for at registrere elevens fejltyper, fx om eleven har en tendens til at udelade eller tilføje bogstavlyde i sin læsning. Et andet godt redskab vil være at lade eleven stave en række nonsensord af stigende sværhedsgrad for på samme måde at registrere elevens stavefejl. Her kunne DVO-testens nonordsstavning være relevant (se links til de anbefalede tests i litteraturlisten på side 180).

bil Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen Dansk klasse Elevhæfte

Om Ord 1 Lydrette enstavelsesord Undervisningen i Ord 1 går fra meget basale til mere komplicerede ordtyper. Med andre ord er det ikke nødvendigvis alle ordtyper, der skal arbejdes lige dybtgående med. Har eleven ikke vanskeligheder med fx kv-ord eller kvk-ord, kan det være, at kun udvalgte opgaver skal gennemføres. I så fald er det vig tigt at gøre eleven opmærksom på, at man som underviser er klar over, at ordene er lette at læse og stave for eleven, men at eleven skal arbejde kortvarigt med disse øvelser for at ”varme op” eller for at få styr på tappeteknikken. Det anbefales, at underviseren, inden arbejdet med Ord igangsættes, har indsigt i elevens aktuelle færdighedsniveau i udnyttelsen af skriftens basale lydprincip. Denne indsigt kan fx fås igennem elevens højtlæsning af ordlister bestående af non sensord (se fx Elbros ordlister eller DVO-testens nonsensord).

18 FORBUDTKOPIERING

Generel introduktion Sig fx: ”Velkommen til ordlæse- og stavekursus. På kurset skal I lære tre strategier, som kan hjælpe jer med at blive bedre til at læse og stave ord”. Materialet Ord består af fem bøger, der præsenterer de tre strategier. Herudover kan I arbejde med strategierne på it-plat formen CampOrd. Den første strategi (lydret læsning og stavning) trænes i Ord 1 og Ord 2. Denne strategi er den vigtigste at kunne, fordi den sætter jer i stand til at læse og stave ukendte ord. Den anden strategi (læsning og stavning af ord med betingede udtaler) trænes i Ord 3 og sætter jer i stand til at læse og stave ord med betingede udtaler; dvs. ord, hvor bogstaverne lyder anderledes. Fx lyder u’et i rum som å.

FORBUDTKOPIERING

En anden god ide kan være at vise eleverne eksempler på de mange mennesker med ordblindhed, som har klaret sig godt. Søg fx på YouTube: “Kendte ordblinde”, “At være ordblind” og “Mit liv som ordblind”. Understreg over for eleverne, at ordblindhed er den mest almindelige årsag til, at mennesker har svært ved at lære at læse og stave. De er derfor ikke alene med deres vanskeligheder.

Den tredje strategi (læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden) trænes i Ord 4 og Ord 5. Denne strategi er god, fordi I lærer at genkende og udnytte orddele (morfemer) i læsning og stavning. En væsentlig del af strategiarbejdet er, at I kommer til at arbejde multisensorisk; dvs. at I i de forskellige opgaver både skal se, høre, sige og skrive ordene, der trænes. En stor del af det multisensoriske arbejde ligger i, at I skal lære at ’tappe’ ord. Med andre ord skal I lære at bruge jeres fingre som støtte, når I skal sætte lyde og stavelser sammen til hele ord. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det kommer til at hjælpe jer meget i ordlæse- og stavearbejdet, fordi teknikken virker”. Se hjælpeværktøjerne på side 176.

Gør endvidere eleverne opmærksomme på, at vokalernes standardlyde udtales som vokalbogstavets navn.

aeiuoæøy å Find vokalerne. Sig vokalernes lyde. a Sig vokalens lyd. Skriv vokalen. ieæyaoø åu21 6 æba gdf h j k l n m p r s tv å ø y u o i e 20 FORBUDTKOPIERING

Udtal vokalernes lyde fra a-å. Lad eleverne gøre øvelsen efter og skrive vokalbogstaverne på linjerne. Udtal vokalernes lyde i den skrevne rækkefølge, dvs. i-e-æ-a, y-ø og u-o-å. Gør meget ud af at vise, at når vokalerne udtales i denne rækkefølge, udtales den første gruppe med smilestiling, mens de to andre grupper udtales med trutmund. Herudover kan eleverne se, hvordan kæberne bevæger sig mere og mere nedad, når vokalerne udtales i denne rækkefølge. Bed eleverne gøre øvelsen efter.

Introduktion af side 6-12 Sig fx: ”På disse sider skal I arbejde med fonologiske opmærk somhedsøvelser. Med andre ord skal I varme op med bogstavernes lyde. At være opmærksom på enkeltlyde i ord, fx at kunne høre vokalen u i hus, er af stor betydning for, at I også bliver gode til at sætte lyde sammen i ordlæsning og stavning. Når I har afsluttet arbejdet med siderne, skal I kunne bogstavernes lyde. Det er målet med opgaverne, for så er I helt klar til at arbejde med at sætte lyde sammen til ord i læsning og stavning”. Side Opgave6 1

Opgave 2 Bed eleverne finde vokalbogstaverne og udtale lydene. Ekstraopgave Prøv også at udtale vokalerne hhv. langsomt og hurtigt med eleverne. Gør eleverne opmærksomme på, at når vokalerne udtales langsomt, kaldes de lange vokaler, og når vokalerne udtales hurtigt, kaldes de korte vokaler.

Opfordr eleverne til at udtale de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den vokal, ordet begynder med. Yderligere information Denne opgave er let for de fleste elever med ordblindhed. Øvelsen er dog fortsat farbar at gennemføre (dele af), hvis elev erne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning”. Det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen er præcise i deres udtale af ordene og vokallydene, fordi den præcise udtale er af stor betydning for eksempelvis de senere staveøvelser. Udtaler eleverne enkeltord upræcist, er der en stor risiko for, at de også skriver ordet forkert. Illustrerede ord is, ens, ål, øl, ulv, æg, os, iglo, abe, ufo, yver og øst. Side Opgave8 4

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den vokal, de kan høre i ordet. Yderligere information De illustrerede ord på denne side er alle enstavelsesord, fordi Ord 1 udelukkende arbejder med enstavelsesord i ordlæse- og staveøvelserne. Ekstraopgave

Sig Findordet.vokalen. Sig Skrivordet.den vokal, som ordet starter med.

For at udfordre de dygtige elever i det fonologiske opmærksomhedsarbejde kan øvelserne suppleres med to- og trestavelsesord, som eleverne skal gentage for herefter stavelse for stavelse at nedfælde de vokaler, de kan høre i ordene. Det er vigtigt, at ordene, der anvendes supplerende, er lydrette, fx feta, ludo, salami osv. I Ord 2 arbejdes med fonologisk opmærksomhed, hvor eleverne skal lytte efter flere vokaler i ord. Det er således muligt at hente inspiration fra ordvalget i denne bog, hvis det vurderes, 21

FORBUDTKOPIERING

3 7 FORBUDTKOPIERING

æuaeioøy å 4 8

Side Opgave7

FORBUDTKOPIERING Sig Skrivordet.den konsonant, ordet starter med. k

22 FORBUDTKOPIERING

Yderligere information Som en ekstra støtte kan konsonanterne på tavlen indde les i grupper: læbelyde (m-b-p-v-f), fortungelyde (n-d-t-l-s), bagtungelyde (g-k-j) og halslyde (h-r).

Ekstraopgave

Tal med eleverne om forskellen på konsonantens navn og lyd. Dette kan fx gøres ved at lade eleverne prøve at stave til konsonantens navn. Fx vil navnet på konsonanten b staves b, e.

Opfordr eleverne til at fjerne vokalen, og det, der er tilbage, vil være konsonantens lyd – i dette tilfælde /b/ Side Opgave107

7 10

Udstyr de elever, der har svært ved at udtale lydene, med et spejl. Herved kan de se sig selv udtale lydene, hvorved forståelsen for lydenes artikulation styrkes.

65 9 Sig konsonantens lyd. Skriv konsonanten. b b kjhgfdc Find konsonanterne. Sig konsonanternes lyde. æba gdf h j k l n m p r s tv å ø y u o i e l m wvtsrqpn x z

Udtal konsonanternes lyde. Lad eleverne gøre øvelsen efter og samtidig skrive konsonanterne på linjerne. Opgave 6 Bed eleverne finde konsonanterne og udtale lydene.

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den konsonant, ordet begynder med. Yderligere information Denne opgave er at betegne som let for de fleste elever med ordblindhed. Øvelsen er dog fortsat farbar at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning”.

Side Opgave9

at eleverne skal udfordres mere i det indledende fonologiske opmærksomhedsarbejde i Ord 1. Illustrerede ord bi, te, bil, ske, bøf, sæk, hat, bål, myg, bus, klo og fly.

98 11

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den konsonant, ordet slutter med. Illustrerede ord ål, bøf, sæk, lim, næb, hat, bus og ben. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: sæk (k lyder som g) og hat (t lyder som d). Fejlskriver elev erne slutbogstavet, fx skriver d i stedet for t ved ordet hat, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t. Opgave 9

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive de to konsonanter, ordet begynder med. Yderligere information Opgave 9 kan være svær for en del ordblinde elever. Det er således vigtigt, at eleverne virkelig opfordres til at ”smage” på de to startkonsonanter. I den forbindelse kan eleverne igen udstyres med et spejl med henblik på at understøtte forståelsen for de udtalte konsonantlyde. Støt herudover eleverne ved at udtale ordene og hjælpe dem i arbejdet med at diskriminere de to startkonsonanter. Illustrerede ord ble, ske, bro, klo, stol, plus, knæ, fly og krus.

FORBUDTKOPIERING Sig Findordet.denkonsonant, ordet slutter på. km Sig Skrivordet.deto konsonanter, ordet starter med. b l sbt Illustrerede ord ko, sut, lås, vin, ni, fly, hat, mus, pil, gave, dæk og bil. Side Opgave118

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g) og stol (t lyder som d). Fejlskriver eleverne lydene i ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet ske, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t.

23 FORBUDTKOPIERING

1110 12 FORBUDTKOPIERING Sig Skrivordet.deto konsonanter, ordet slutter på. l t Sig Findordet.lyden sk først eller sidst ordet. sk- først -sk sidst Side Opgave1210

Bed eleven udtale bogstavernes lyde med henblik på at konsta tere, om målet er indfriet. Udtaler eleven alle lydene korrekt, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tyde

24 FORBUDTKOPIERING

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive de to konsonanter, ordet slutter på. Yderligere information Opgaven nederst på siden kan være svær for en del ordblinde elever. Det er således vigtigt, at eleverne virkelig opfordres til at ”smage” på de to startkonsonanter. I den forbindelse kan eleverne igen udstyres med et spejl med henblik på at under støtte forståelsen for de udtalte konsonantlyde. Støt herudover eleverne ved at udtale ordene og hjælpe dem i arbejdet med at diskriminere de to startkonsonanter. Illustrerede ord ilt, hals, øst, kiks, ulv, mønt, vask, salt, busk og vask. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ilt (t lyder som d), øst (t lyder som d), kiks (k lyder som g), mønt (t lyder som d), vask (k lyder som g), salt (t lyder som d), busk (k lyder som g) og vask (k lyder som g). Fejlskriver eleverne slutbogstavet, fx skriver g i stedet for k ved ordet vask, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k. Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med de fonologiske opmærksomhedsøvelser vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne; altså at de (først og fremmest) kan bogstavernes lyde. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en oversigt over alfabetet.

14 siosægølis ål aletøsat is Læs, tap og skriv ord.1 ligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til de næste sider (sæt x i den røde kasse). Der må således mere træning til.

25 FORBUDTKOPIERING

Ordene på de tre sider er lette for de fleste ordblinde elever. Tappeøvelserne er dog fortsat farbare at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning” med henblik på at lære at tappe ord. Det er vigtigt at understrege, at ordene bliver vanskeligere, jo længere eleverne kommer frem i hæfterne.

Introduktion af side 14-16 Sig fx: ”I er nu klar til at arbejde med at sætte bogstavernes lyde sammen til en meningsfuld helhed. På side 14-16 skal I lære at støtte jer til tappeteknikken i ordlæsning og stavning. Ordene vil for mange af jer være lette; for andre kan de være lidt udfordrende. Selv om I synes, ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at komme godt i gang med at lære teknikken. Målet med side 14-16 og træningsopgaverne på side 17-20 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på to bogstaver under støttet af tappeteknikken”. Side Opgave14-161,2og 3

Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på to bog staver. Gør dette ved at skrive fem ord på hver to bogstaver på tavlen. Tap selv ordene, og bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter. Se hjælpeværktøjerne på side 176. Yderligere information

Side Opgave174

Introduktion af side 17-20 Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på to bogstaver. På side 17-20 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene. Meningen med øvelserne er altså, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen. Lad dem herefter finde den illustration, der passer til ordet. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi. Opgave 5

18 FORBUDTKOPIERING Skriv

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord ti, te, so, is, sy, by, si, bi, øl, le, ko og to. ord på kryds og tværs. t i

6 26 FORBUDTKOPIERING

17 Find Skrivbilledet.ord. s y ølnikosy isæglehø54

Side Opgave209

Opgave 10

Opfordr eleverne til at se på ét billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Efter afslutningen af arbejdet med ord på to bogstaver vur deres det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne; altså at de kan læse og stave ord på to bogstaver understøttet af tappeteknikken. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på to bogstaver, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til. Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller

Side Opgave197

Opfordr eleverne til at finde og skrive det rigtige ord. Bed dem anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet. Rigtige ord tø, ja, ny, ro og gø.

Tal med eleverne om billedet. Bed dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx Se en so på/i en sø.

109

FORBUDTKOPIERING Find vej. sy ko bi æg te ni hø os by sø øl Find og skriv ord. no tø kæ vå fi ja ke ny jy ro nø pu me gø fo tø

Evaluering

Se på billedet. Sæt ved den rigtige sætning. Se på billedet. Skriv en sætning. Se et æg på en so. Se et æg en sø. Se en ål i en øl. Se ni æg i hø. Se en ko i en by. Se en bi på en is. 19

27 FORBUDTKOPIERING

Introduktion af side 26-30 Sig fx: ”Nu har I tappet ord på tre bogstaver. På side 26-30 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene.

Målet med side 22-25 og træningsøvelserne på side 26-30 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på tre bogstaver under støttet af tappeteknikken”. Side Opgave22-251,2,3 og 4

Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på tre bog staver: Skriv fem ord på hver tre bogstaver på tavlen. Tap først ordene selv, og bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter. Se hjælpeværktøjerne på side 176. Yderligere information Ordene på side 22-25 er lette for de fleste ordblinde elever. Tappeøvelserne er dog fortsat farbare at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning” med henblik på at blive endnu bedre til teknikken. Det er vigtigt at understrege, at ordene bliver vanskeligere, jo længere eleverne kommer frem i hæftet/hæfterne.

Introduktion af side 22-25 Sig fx: ”Nu er I klar til at sætte tre bogstaver sammen til en meningsfuld helhed. Ordene vil for mange af jer stadig være lette; for andre kan de være lidt udfordrende. Selv om ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til teknikken.

FORBUDTKOPIERING

FORBUDTKOPIERING sol Læs, tap og skriv ord. bygfølvinsol gås rimmeldytløskan sol 1 to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tydeligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet dæk, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

Side Opgave265

Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi. Illustrerede ord syl, sæl, sut, myg, bål, nål, dæk, jul, kat, bat, vin og gul. Be mærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: sut (t lyder som d), dæk (k lyder som g) og kat (t lyder som d).

29 FORBUDTKOPIERING

Meningen med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

tappeteknikken

27 FORBUDTKOPIERING Skriv ord. sy l 7 26 Find billedet. sål katbøf lås lysgassækFyn Find vej. bål bøf gås bil lys næb nat lim sæk dun bus 65

Side Opgave277

109 30 FORBUDTKOPIERING

Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at identificere og skrive det rigtige ord. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet. Rigtige ord rim, ros, gys, bås og lus. Opgave 10

28 FORBUDTKOPIERING Skriv ord på kryds og tværs. b en 8 Side Opgave288

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis eleverne har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord mel, pil, sol, hat, nat og vin. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: hat (t lyder som d) og nat (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver d i stedet for t ved ordet hat, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t. Find og skriv ord. fuf kif rim sor ros vaf jen pøn gys bås pøk låt daf syb lus rim Skriv ord. mel

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord højt, tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordene ind i kasserne på kryds og tværs. Illustrerede ord bøf, ben, mus, gas, bål, jul, dun, bil, lås og sål. Side Opgave299

Side Opgave3011

Opgave 12

Tal med eleverne om billedet. Lad dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx: Se et lyn på et hus.

Målet med side 32-35 og træningsøvelserne på side 36-40 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på tre bogstaver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken”.

30 Se på billedet. Sæt ved den rigtige sætning. Se på billedet. Skriv en sætning. Se en fin mus. Se en gul gås. Se et dæk på en bil. Se en mus et mål. Se en sut på en kat. Se en kat i et mål.

Introduktion af side 32-35 Sig fx: ”Vi fortsætter arbejdet med ord på tre bogstaver, men ordene, vi skal arbejde med, er sværere, fordi de indeholder konsonantklynger; dvs. to konsonanter i begyndelsen af eller sidst i ordet. Synes I, ordene er lette, er det fortsat fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til at teknikken.

1112

Opfordr eleverne til at se på et billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med ord på tre bogstaver vur deres det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne, altså at de kan læse og stave ord på tre bogstaver understøttet af tappeteknikken. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på tre bogstaver, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til. Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse ). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tydeligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

31 FORBUDTKOPIERING

32 FORBUDTKOPIERING a lf Læs, tap og skriv ord. iltgrostikløalf blå ælttro små fri alf 1 1 32 FORBUDTKOPIERING

Yderligere information

Side Opgave32-351,2,3

og 4

Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på tre bog staver med konsonantklynger. Gør dette ved at skrive fem ord på hver tre bogstaver (med konsonantklynger) på tavlen. Tap først ordene selv; bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter. Se hjælpeværktøjerne på side 176.

Ordene på de tre sider kan være relativt vanskelige for ord blinde elever, idet de kan have svært ved læsning/stavning af ord med konsonantklynger. Opfordr derfor eleverne til at være meget tydelige i deres udtale af lydene i de enkelte ord. Som udgangspunkt anbefales det, at eleverne tapper ord med konsonantklynger på samme måde som hidtil i hæftet, dvs. fra ordets begyndelsesbogstav til ordets slutbogstav. Dog kan det, hvis eleverne har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, være en fordel, at de angriber ordet anderledes; fx ved at de i ord med en initial konsonantklynge begynder med bogstav nr. 2. Ordet fri kan eleverne fx i første omgang læse som ri for til sidst at tilføje f-lyden. I ord med finale konsonantklynger kan eleverne i første omgang nøjes med at lægge den første konsonant til det foreløbige ord. Ordet alf kan eleverne fx i første omgang læse som al for til sidst at tilføje f-lyden. Introduktion af side 36-40 Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på tre bogstaver med to konsonanter i begyndelsen eller sidst i ordet. På side 36-40 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene. Meningen med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

33 FORBUDTKOPIERING

36 Find billedet. sne blå broknæ alfulvskeilt Find vej. sne ulv fly ske ens bro alf ilt klo ble øst 65 37 FORBUDTKOPIERING Skriv ord. s k e 7

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord ske, sne, ens, sky, klo, øst, ulv, knæ, fly, ilt, alf og bro. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g), sky (k lyder som g), øst (t lyder som d) og ilt (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet ske, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

Side Opgave365

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordene på kryds og tværs. Op fordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord klo, knæ, sne, ske, alf, ble, ens, ulv, fly og ilt. Bemærk, at elev erne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g) og ilt (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver d i stedet for t ved ordet ilt, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t. Side Opgave399

Opgave 10

Side Opgave388

Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at iden tificere og skrive det rigtige ord. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet. Rigtige ord: gro, snu, alt, klø og spå.

39 Find og skriv ord. gro skø snå trø snu slø uks uls alt skæ klø blø spå flo slø gro Skriv ord. bro

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordet. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord bro, ulv, alf, fly, ske og grå. Bemærk, at eleverne møder en betinget udtale ved ordet ske (k lyder som g). Fejlskriver eleven ordet, fx skriver g i stedet for k, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

109 38 FORBUDTKOPIERING Skriv ord på kryds og tværs. k lo 8 34 FORBUDTKOPIERING

Introduktion af side 42-46 Sig fx: ”Vi fortsætter arbejdet med konsonantklynger, men nu er ordene på fire bogstaver. Synes I, ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til teknikken. Målet med side 42-46 og træningsøvelserne på side 47-52 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på fire bogstaver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken”.

Opgave 12 Tal med eleverne om billedet. Bed dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx: Se en grå sky. Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med ord på tre bogstaver med konsonantklynger vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne, altså at de kan læse og stave ord på tre bog staver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken.

35 FORBUDTKOPIERING

40 Se på billedet. Sæt ved den rigtige sætning. Se på billedet. Skriv en sætning. Se sne øst. Se en blå sky. Se sne på en ulv. Se en snu alf. Se et fly på en bro. Se en blå gnu.

Side Opgave4011

Opfordr eleverne til at se på ét billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på tre bogstaver med konsonantklynger, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til. Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet klart, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

1211

Yderligere information

Ordene på disse fem sider kan være vanskelige for ordblinde elever, idet de kan have svært ved læsning/stavning af ord med konsonantklynger. Opfordr derfor eleverne til at være meget tydelige i deres udtale af lydene i de enkelte ord. Vi anbefaler som udgangspunkt, at eleverne tapper ord med konsonantklynger på samme måde som hidtil, dvs. fra ordets begyndelsesbogstav til ordets slutbogstav. Dog kan det, hvis eleverne har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, være en fordel, at de angriber ordet anderledes, fx ved at de i ord med en initial konsonantklynge begynder med bogstav nr. 2.

Læs,

ord. knussmilprisfnysslimkastsaltplangrynvals vals 1 36 FORBUDTKOPIERING

Ordet fnis kan eleverne fx i første omgang læse som nis for til sidst at tilføje f-lyden. I ord med finale konsonantklynger kan eleverne i første omgang nøjes med at læse ordets første tre bogstaver. Ordet halm kan eleverne fx i første omgang læse som hal for til sidst at tilføje m-lyden. Introduktion af side 47-52 Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på fire bogstaver med to konsonanter i begyndelsen eller sidst i ordet. På side 47-52 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave Meningenordene.med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”. s tap og skriv

4 og 5

42 FORBUDTKOPIERING av l

Side Opgave42-461,2,3,

Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at identificere og skrive det rigtige ord. Opfordr dem anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet. Rigtige ord: grin, gisp, slut, knas og dans.

Side Opgave476

48 Skriv ord. bry n 8 49 Find og skriv ord. grik grin snår gisp movs kest plås mulk slut skæf fløk knas dans tems døls grin Skriv ord. salt 109 47 FORBUDTKOPIERING Find billedet. halmmastpiskskib bryngrisbuskpris Find vej. kiks bryn halm skib busk krus salt pris film glas mønt skab 67

Opgave 7

37 FORBUDTKOPIERING

Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet. Illustrerede ord bryn, gris, skat, pris, busk, vask, mønt, skab, mælk og mast. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: skat (k lyder som g, og t lyder som d, busk (k lyder som g), busk (k lyder som g), vask (k lyder som g), mønt (t lyder som d), skab (k lyder som g), mælk (k lyder som g) og mast (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet vask, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k. Side Opgave499