Ord. Lærervejledning

9788723517050_indhold.indd 4

11/07/2019 13.21

Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen

Ord

Lærervejledning

9788723517050_indhold.indd 1

11/07/2019 13.21

Ord Lærervejledning Dansk · 3.-6. klasse · Lærervejledning En titel i serien Ord © Alinea Forfattere: Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen Redaktør: Jesper Lyders Andersen Forsidedesign: Notation Layout: Anne Juulsgaard Illustrationer: Anne Juulsgaard Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 6. oplag 2021 ISBN 978-87-23-51705-0

FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år.

Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

9788723517050_indhold.indd 2

03.08.2021 13.42

Indhold Forord 6 Lærervejledning Ord 1 - Lydrette enstavelsesord 18 Ord 2 - Lydrette flerstavelsesord 42 Ord 3 - Vokallyde 62 Ord 4 - Rødder 96 Ord 5 - Endelser 138 Hjælpeværktøjer 176

9788723517050_indhold.indd 3

11/07/2019 13.21

9788723517050_indhold.indd 4

11/07/2019 13.21

Forord

9788723517050_indhold.indd 5

11/07/2019 13.21

Forord Serien Ord er et undervisningsmateriale til elever med ordblindhed/fonologiske vanskeligheder. Med andre ord henvender materialet sig specifikt til elever, som er testet i enten ’gul’ eller ’rød’ kategori i den tværgående ordblindetest (ordblindetest.nu). Herudover kan materialet naturligvis også anvendes til elever, som er vurderet ordblinde på baggrund af andre relevante tests.

Den tværgående ordblindetest kan tages fra foråret 3. klasse og helt op i de lange, videregående uddannelser. Dvs. at testens målgruppe er både børn, unge og voksne. Ord har samme udgangspunkt; altså kan materialet anvendes fra 3. klasse og fremefter.

I Ord undervises eleverne i tre relevante ordlæse- og stavestrategier med det formål at bibringe eleverne solide og overskuelige redskaber til at læse og stave ord. Ord består af fem analoge elevhæfter og en vejledning samt en omfattende digital læringsplatform. Elevhæfterne og platformen supplerer hinanden, idet hæfterne understøtter arbejdet med den digitale platform, og omvendt. Det er således de samme strategier og opgavetyper, som eleverne arbejder med i hhv. det digitale og det analoge materiale. Den digitale og den analoge del kan anvendes i samspil eller hver for sig.

Ordblindhed Skolestarten og dermed læseindlæringen er for de fleste elever forbundet med stor glæde. At få bogstavernes lyde til at danne ord og sætninger er således med til at åbne for en helt ny verden, hvor eleverne får adgang til skriftsproglig viden og fortællinger.

En gruppe elever oplever dog ikke samme glæde i mødet med skriftsproget. De har overordentligt svært ved at lære at danne ord ud fra bogstaver og lyde, og læsningen bliver således langsom og upræcis. Disse elever viser sig ofte at have ordblindevanskeligheder.

Det grundlæggende princip i det danske skriftsprog er lydprincippet. Dette princip foreskriver, at der til hvert bogstav knytter sig et bestemt fonem, og at bogstaverne står for talesprogets enkelte betydningsadskillende lyde (Elbro, 2008). Som eksempel kan nævnes det lydrette ord hus, der består af fonemerne /h/, /u/ og /s/.

I de senere år er der blandt førende forskere, ordblindeorganisationer mv. opstået stor enighed om, at det centrale problem for elever med ordblindhed netop er vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip. Denne konsensus er opnået på baggrund af et stort antal

KOPIERING FORBUDT

Ordblindheden kan vise sig at blive et omfattende handicap, da der i dag stort set ikke findes uddannelser eller jobs, der ikke fordrer skriftsproglige færdigheder (Gellert m.fl., 2007). Det er derfor afgørende, at elever med ordblindhed får målrettet og særligt tilrettelagt undervisning, der kan støtte og fremme deres skriftsproglige færdigheder. Denne undervisning tilbyder Ord!

6 9788723517050_indhold.indd 6

11/07/2019 13.21

undersøgelser, såvel udenlandske (fx Rack m.fl., 1992) som danske (Elbro m.fl., 1994; Elbro m.fl., 1998).

Følgende definition af ordblindhed skaber en klar forståelsesramme for handicappet: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip).

Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden (The International Dyslexia Association).

Herunder uddybes definitionens centrale nøglebegreber med det formål at give indblik i de referencer og undersøgelser, der ligger til grund for definitionen.

Det neurobiologiske grundlag Som det fremgår af definitionen, har ordblindhed et neurobiologisk grundlag. Med andre ord vil det sige, at de ringe forudsætninger for at lære at læse og stave ofte er arvelige; altså kan man arve et svagt anlæg for at lære at koble lydene i det talte sprog til skrifttegn. De mest direkte belæg for, at ordblindhed har et arveligt grundlag, stammer fra kromosomundersøgelser (fx Grigorenko, 1997). Resultaterne af disse undersøgelser peger på, at der er sammenhænge mellem læsevanskeligheder og såkaldte markører på kromosomerne – i mange familier i uafhængige undersøgelser (Elbro, 2008).

Tvillingeundersøgelser har desuden dokumenteret, at forudsætningerne for ordblindhed er arvelige, eftersom disse undersøgelser har gjort det muligt at adskille genetisk og social arv.

Undersøgelser har således vist, at hvis den ene halvdel af et enægget tvillingepar har læsevanskeligheder, er der stor risiko for, at den anden også har det (Davis m.fl., 2001; Gayan og Olson, 2003).

KOPIERING FORBUDT

Moderne teknologi, såkaldt funktionel MR-scanning, har desuden kunnet påvise neurologiske kendetegn ved ordblindhed. Funktionel MR-scanning har således gjort det muligt at scanne hjernen, mens ordblinde læser. Sammenlignet med normallæsere viser flere funktionelle hjerneafbildninger, at ordblinde i højere grad aktiverer den forreste del af venstre hjernehalvdel (frontallappen), når de læser, hvilket har ført til den konklusion, at ordblinde i deres læsning trækker på flere ressourcer; et ekstra kompensatorisk beredskab (Hoeft m.fl., 2007; Lundberg, 2011).

Hertil kommer desuden, at ordblinde i regionen mellem tindingelappen og isselappen har lavere aktivitet end normallæsere (Ibid., 2007; 2011). Dette område ser ud til at have betydning for sproglig informationsbearbejdning. Endelig har ordblinde lavere aktivitet i et område i nærheden af synsbarken (fusiform), der har fået betegnelsen VWFA (Visual Word Form Area). Dette område har betydning for automatiseret ordgenkendelse (Ibid., 2007; 2011).

7 9788723517050_indhold.indd 7

11/07/2019 13.21

I nedenstående model (Lundberg, 2011) er den typiske dyslektiske signatur for hjerneaktivitet illustreret. Modellens opadgående pil illustrerer øget aktivitet i frontallappen, og de to nedadgående pile illustrerer nedsat aktivitet i hhv. hjernebarkens mellemste dele samt i VWFA.

Ordlæsning og stavning Af definitionen fremgår desuden, at kernen i ordblindhed er vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip, hvilket gør det svært for eleven at udvikle sikre og flydende færdigheder i ordlæsning og stavning.

Klare tegn på ordblindhed involverer altså både, hvor præcist eleven læser og staver ord, samt hvor hurtigt eleven klarer tilsvarende (Elbro, 2008).

Når normaltlæsende elever har læst/stavet et ord tilstrækkeligt mange gange, vil de kunne genkende ordet umiddelbart; dvs. at alle lydene i ordet er forbundet med bogstaver i hukommelsen (Ehri, 2011). For elever med ordblindhed vil den umiddelbare ordgenkendelse ofte være usikker og langsommelig, hvilket skyldes de omtalte fonologiske vanskeligheder, der forårsager en usikker lagring af ords ortografiske repræsentationer (Ibid., 2011).

Med andre ord skal elever med ordblindhed i langt højere grad end deres klassekammerater træne for at nå til det punkt, hvor ord læses og staves umiddelbart.

Sproglig årsag – uafhængig af intelligens Definitionen viser desuden, at de skriftsproglige vanskeligheder typisk kommer af en brist i forarbejdningen af sproglyd. Således er ordblindhed en sproglig vanskelighed, og derfor ser man ofte, at elever med ordblindhed har (visse) vanskeligheder med det talte sprog, fx udtalevanskeligheder af fonologisk karakter (Elbro, 2008).

Sekundære følger Definitionen afsluttes med en beskrivelse af de følgevirkninger, der ofte er forbundet med ordblindhed.

KOPIERING FORBUDT

Definitionen fremhæver også, at der ofte er et misforhold mellem elevens færdigheder i læsning og elevens øvrige færdigheder. Sådan er det for de fleste elever med ordblindhed, men det er dog vigtigt at understrege, at definitionen ikke siger, at der skal være et sådant misforhold. Således har IQ ikke noget med ordblindhed at gøre, men kan derimod påvirke elevens sprogforståelse i negativ forstand (Vellutino m.fl., 2004; Stanovich, 1991).

8 9788723517050_indhold.indd 8

11/07/2019 13.21

Ringe ordlæsefærdigheder bevirker ofte, at forståelsen af det læste får sværere betingelser. Det skyldes, at den ordblindes energikrævende og mangelfulde ordlæsning optager så mange mentale ressourcer, at der ikke er tilstrækkeligt frigjorte ressourcer til informationsbearbejdningen (Elbro, 2008).

Definition peger endvidere på, at svage ordlæsefærdigheder indirekte kan påvirke udviklingen af andre færdigheder og viden af afgørende betydning for sprogforståelseskomponenten i læsning, fx elevens udvikling af ordforråd (Cunningham og Stanovich, 2001).

Forskningsbaserede anbefalinger Det er vigtigt at understrege, at ordblindeundervisning nytter. Det er veldokumenteret (fx Lovett m.fl., 2000; Torgesen m.fl., 2001), at det er muligt for elever med ordblindhed at indhente (noget af) det forspring, deres jævnaldrende klassekammerater har, både i opmærksomhed på sprogets enkeltlyde, læsning af nye ord, sikkerhed i læsning af ord samt i tekstforståelse. En dansk undersøgelse (Holders m.fl., 1996) bekræfter ligeledes, at læseundervisning for voksne med ordblindhed nytter. Således havde ca. en tredjedel af de voksne deltagere med ordblindhed klar fremgang og en anden tredjedel nogen fremgang i læsning på kun en enkelt sæsons undervisning. Hertil kommer desuden, at over halvdelen af deltagerne gik frem i udnyttelsen af skriftens basale lydprincip (Ibid., 1996).

Heldigvis findes der i dag veldokumenteret viden om, hvad der er en farbar vej for elever med ordblindhed i undervisningen i læsning og stavning. I USA har man sammenfattet resultaterne fra et stort antal veludførte og pålidelige effektundersøgelser i en metaanalyse foretaget af National Reading Panel (National Reading Panel, 2000). Denne rapport præsenterer således veldokumenteret viden om, hvilke færdigheder det især er vigtigt at fokusere på i undervisningen, samt hvilke metoder og redskaber der har vist sig at have en positiv effekt.

Det drejer sig om følgende: Undervisning i fonologisk opmærksomhed At man i undervisningen sikrer, at eleven udvikler sin fonologiske opmærksomhed, idet opmærksomhed på sprogets enkeltlyd er forudsætningen for, at eleven kan anvende skriftens basale lydprincip (National Reading Panel, 2000). Undervisningen i fonologisk opmærksomhed må inkludere bogstaver, idet målet er at koble bogstav og lyd (Ibid.)

KOPIERING FORBUDT

Undervisning i skriftens lydprincipper At man underviser eleven systematisk i skriftens lydprincipper, i første omgang skriftens lydprincip for enkeltbogstaver. Med andre ord skal eleven lære at læse og stave lydret på baggrund af en rolig og stabil progression. Denne undervisning fremmer elevens etablering af ortografiske repræsentationer af ord i hukommelsen og skaber basis for, at eleven kan lære at anvende andre relevante ordlæsestrategier (Ibid.; Ehri, 2011). I undervisningen i lydprincipperne bør eleven også relativt tidligt undervises direkte i bogstavernes hyppigste betingede udtaler (Elbro, 2008).

Undervisning i morfemer At man underviser eleven systematisk i skriftens betydningsprincip. Adgangen til morfemer kan således lette læsningen/stavningen for elever med ordblindhed, idet det er lettere at fastholde betydningsbærende segmenter i arbejdshukommelsen end stavelser og sproglyde, mens

9 9788723517050_indhold.indd 9

11/07/2019 13.21

ordet afkodes (Arnbak, 2005).

Det er veldokumenteret, at elever med ordblindhed med erfaringen kan opnå en delvis ordgenkendelse gennem genkendelse af betydningselementer/morfemer, herunder især det første rodmorfem i ord (Arnbak og Elbro, 1996).

Varieret og multisensorisk undervisning At man underviser eleven med brug af varierede gentagelser, hvor eleven får mulighed for at lære nye bogstavers lyde og nye skrevne ords stavemåder ved både at se, høre, sige og skrive ordene. Denne tilgang betegnes også multisensorisk, hvilket vil sige, at eleven får flere knager at hænge sin viden på (Jandorf og Thomsen, 2016). Eleven får altså gennem multisensorisk undervisning knyttet flere forskellige identiteter til ordet i langtidshukommelsen, hvilket støtter ordets aktivering fra hukommelsen (Birsch, 2005).

Direkte undervisning – klare færdighedsmål At man underviser eleven direkte; dvs. at læreren viser, hvordan strategien anvendes samt forklarer, hvorfor og hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende den (Elbro, 2008; National Reading Panel, 2000).

Herudover er det vigtigt, at der i undervisningen opstilles klare og realistiske læringsmål for eleven. Det er vigtigt, at disse mål er inden for rækkevidde, så de kan nås inden for undervisningens rammer. Læringsmål, der ikke (kan) nås, virker åbenlyst demotiverende, men omvendt kan overkommelige, dog samtidig relevante og udfordrende, mål støtte et positivt læringsforløb (Olsen og Gandil, 2014).

Det er endvidere veldokumenteret, at læringsmål, der præcist ekspliciterer, hvad eleven skal lære, bedre synliggør progressionen end mindre målstyret undervisning (Hattie, 2009; Morisano og Locke, 2012). Målbaseret undervisning, igennem hvilken synlig progression er mulig, kan desuden give større oplevelse af selvhjulpenhed og selvtillid, idet eleven konkret kan registrere den faglige udvikling (Olsen og Gandil, 2014).

Læse-skriveteknologier

Men det går også den anden vej. Direkte undervisning i skriftens principper er nemlig af afgørende betydning for elevernes anvendelse af ordforslagsfunktionen i programmer som CD-ORD, IntoWords og AppWriter. Det er veldokumenteret i forskning og praksis, at jo flere bogstavlyde og staveregler den enkelte eleverne behersker, desto lettere er det for dem at

KOPIERING FORBUDT

Ud over den gennemgåede systematiske og grundige indsats er det vigtigt, at elever med ordblindhed får stillet relevante læse-skriveteknologi (LST) til rådighed. Herved får de – på lige vilkår med de andre elever i klassen – mulighed for at beskæftige sig med alderssvarende tekster uden at blive hæmmet af deres ordlæsevanskeligheder. Endelig vil LST (fx muligheden for ordprædiktion eller tale til tekst-software) kunne understøtte elevernes stavning og skriftlige arbejde (Juul og Clausen, 2009).

10 9788723517050_indhold.indd 10

11/07/2019 13.21

anvende ordforslagsfunktionen i programmer som ovennævnte (ibid.). I det følgende nævnes fire strategier, som giver eleverne de optimale forudsætninger for at anvende deres læse-skriveteknologier relevant.

Strategi 1: Udnyt skriftens principper for lyd At kunne stave lydret er en særdeles anvendelig og vigtig strategi, når eleven skal skrive med LST. Dels er det en hjælp, når ordene generelt er lydrette fra start- til slutbogstavet, dels er det en hjælp, når der skal skrives ord med betingede udtaler.

Den største fordel ved en lydret strategi er, at eleven kan stave ordene, som de siges. Tag fx ordet ”smukke”. Kender eleven ikke ordets stavemåde, kan hun/han lydstave ordet og finde ordets stavemåde i ordforslaget (markeres som et orange forslag). Med andre ord kan eleven skrive ”småge” eller ”småke”, og ordet vil kunne findes i ordforslaget.

KOPIERING FORBUDT

Strategi 2: Udnyt skriftens princip for morfemer I ordforslagsprogrammerne får man ofte foreslået forskellige bøjningsformer af et ord, men det kan være vanskeligt at vælge den rigtige form af ordet. Det gælder fx, hvis man vil skrive ”løbene”. Her får man først foreslået ”løbende”, og derfor er det en fordel, hvis man har modtaget undervisning i bøjningsmorfemernes struktur, så man selv kan afgøre, om man skal vælge –ende eller –ene som endelse. Endvidere kan det være en stor hjælp for eleven, hvis hun/han kan høre forstavelsen i et ord og dermed komme nærmere et relevant ordforslag, eller hvis eleven kan registrere efterstavelsen som den sidste del af ordet og benytte havelågen til at indsnævre søgefeltet yderligere. Det gælder fx i et ord som ”forbindelse”, hvor eleven vil få foreslået målordet med det samme, hvis hun/han er i stand til at skrive ”forb*” frem for blot ”*be*”. Hvis eleven tilmed kan identificere efterstavelsen og dermed kan skrive ”forb*else#”, så er målordet inden for rækkevidde. Det er selvfølgelig langt fra alle ord, som kan identificeres via for- og efterstavelser, og rødderne kan have meget komplekse stavemønstre (fx jaloux), men det er netop, når noget er svært, at det er relevant at undervise i de strategier, der trods alt findes. Mange ordforslagsprogrammer har i øvrigt den funktion, at jo mere eleven har skrevet, jo bedre hjælper programmet, fordi det kan finde frem til ordet via konteksten.

Strategi 3: Jokertegn At kunne indsætte jokertegn * er en særdeles anvendelig og vigtig strategi, når eleven skal skrive ord, hvor hun/han er usikker på en eller flere lyde. Tag fx ordet “fodbolddommer”.

Eleven er måske sikker på de to første lyde, fo, men de næste lyde kan være sværere at få skrevet. Derfor kan eleven indsætte et jokertegn * efter fo og dermed markere, at hun/han er usikker på et bogstav eller flere. Eleven kan herefter tænke fremad i ordet, fx på næstsidste stavelse, dom. Eleven kan således skrive fo*dom, og ordet kommer nu frem i ordforslaget. Her skal det tilføjes, at mange sammensatte navneord kan være ukendte for ordforlagene, fordi de netop ofte er nye. En strategi vil derfor her være, at eleven skriver de to (eller flere) rodmorfemer hver for sig med hjælp af jokertegn, og at eleven dernæst husker at trække rodmorfemerne sammen og lytter efter eventuelle bindebogstaver.

Strategi 4: Havelågen Den fjerde strategi (havelågen #) minder om den netop gennemgåede strategi. Tag fx ordet

11 9788723517050_indhold.indd 11

11/07/2019 13.21

“lejrskole”. Eleven kan have markeret usikkerhed efter l’et, dvs. fx have skrevet l*skole. Indsætter eleven havelågen # til sidst i ordet, vil antallet af ordforslag blive minimeret, idet eleven markerer, at hun/han efter jokertegnet * er helt sikker på, at ordet slutter på skole.

Havelågen # kan også anvendes som en markering af, at eleven er sikker på bogstavrækkefølgen fra start- til slutbogstavet. Skriver eleven fx hus#, vil kun ordet hus komme frem i ordforslaget.

Havelågen # kan også anvendes i en lydret strategi. Skal eleven fx stave til ordet smykke (og skriver smøke#), minimeres antallet af ordforslag, idet eleven har markeret, at hun/han er sikker på bogstavrækkefølgen fra start- til slutbogstavet. Hermed får eleven kun alternative (orange) forslag på baggrund af den skrevne bogstavrækkefølge.

Materialet Ord Ord bygger på de gennemgåede anbefalinger og tilbyder ordblindeundervisning på et solidt, forskningsbaseret grundlag, tilpasset dansk ortografi og pædagogisk tradition.

I Ord arbejdes med tre strategier til ordlæsning og stavning, der i ordvalg og progression følger anbefalingerne i Undervisningsministeriets pædagogiske vejledning til ordblindeundervisning i grundskolen (Jandorf og Thomsen, 2016). De tre strategier, der tilsammen tilbyder konkrete og overskuelige redskaber til ordlæsning og stavning, er: 1. Læsning og stavning af lydrette ord understøttet af tappeteknikken 2. Læsning og stavning af ord med hyppige betingede udtaler understøttet af tappeteknikken 3. Læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden Til strategi 1 hører to elevhæfter, Ord 1 og Ord 2. Med disse to hæfter er der lagt vægt på en rolig og stabil progression, hvor eleverne får mulighed for at overindlære udnyttelsen af skriftens basale lydprincip i læsning og stavning. Denne lydrette strategi er at betragte som fundamentet for, at eleverne kan lære at håndtere andre strategier i ordlæsning og stavning (Ehri, 2011).

Til strategi 3 hører to elevhæfter, Ord 4 og Ord 5. I de to hæfter er der lagt vægt på en rolig progression og på at lære eleverne strategier til at undgå nogle af de typiske stave- og læsefejl, som knytter sig til manglende morfologisk viden. I Ord 4 arbejder eleverne systematisk med en grundlæggende forståelse af ordenes rødder og ords sammensætninger og afledninger. I Ord 5 arbejder eleverne med bøjningsmorfemer til substantiver og verber, og de lærer at få øje på de mest almindelige forvekslinger af disse.

KOPIERING FORBUDT

Til strategi 2 hører ét elevhæfte, Ord 3, hvor eleverne systematisk arbejder med vokalernes hyppigste betingede udtaler.

12 9788723517050_indhold.indd 12

11/07/2019 13.21

De tre strategier i Ord Der indgår som beskrevet tre ordlæse- og stavestrategier i Ord. Disse strategier gennemgås i det følgende med udgangspunkt i de tilhørende elevhæfter.

1. Læsning og stavning af lydrette ord understøttet af tappeteknikken (Ord 1 og Ord 2) Undervisningen i ordlæse- og stavefærdigheder bør i første omgang tage udgangspunkt i at lære eleverne at udnytte skriftens basale lydprincip (Elbro, 2008; Ehri, 2011). Selv om elever med ordblindhed har deres primære vanskelighed i anvendelsen af en basal lydlig ordlæseog stavestrategi, er det veldokumenteret, at de har størst gavn af undervisning i netop denne strategi (National Reading Panel, 2000).

Undervisningen i skriftens basale lydprincip bør have en rolig progression og gå fra de lette, almindelige og brugbare bogstav-lyd-forbindelser til de vanskeligere (Elbro, 2008). Med andre ord må eleverne i første omgang arbejde med lydprincippet for enkeltbogstaver; altså at der til hvert bogstav hører én lyd.

Flere forskere anbefaler, at arbejdet med lydprincippet for enkeltbogstaver følger fire trin, der sikrer en rolig og fremadskridende progression, fordi forskning har dokumenteret, at den øgede kompleksitet i stavelsesstruktur volder ordblinde vanskeligheder (Ehri og McCormick, 1998; Arnbak og Borstrøm, 2007): 1. Enstavelsesord på 2-3 bogstaver uden konsonantklynger, fx ko, is, sol 2. Enstavelsesord på 2-3 bogstaver med konsonantklynger, fx klo, Als 3. Enstavelsesord på flere bogstaver med konsonantklynger, fx gryn, hils, glans 4. Tostavelsesord uden konsonantklynger, fx alpin, altan, fasan, kamel, legal Herefter kan undervisningen inkludere mere avancerede ordtyper, fx tostavelsesord med konsonantklynger i forlyd og udlyd, flerstavelsesord uden konsonantklynger samt flerstavelsesord med konsonantklynger (Ibid.).

KOPIERING FORBUDT

Ord 1 og Ord 2 tilbyder ovenstående grundige og systematiske undervisning i skriftens basale lydprincip. Med andre ord får eleverne gennem arbejdet med de to hæfter mulighed for at overindlære bogstavernes standardlyde, og de indføres systematisk i ordtyper, der gradvist bliver sværere. Netop systematisering og overindlæring er vigtige indholdselementer i arbejdet med skriftens basale lydprincip (National Reading Panel, 2000). Systematiseringen og overindlæringen giver desuden eleverne mulighed for succesoplevelser i undervisningen, idet der i et roligt tempo bygges videre på de lærte ordstrukturer (Ibid., 2000).

Den grundlæggende måde at arbejde med skriftens basale lydprincip i Ord 1 og Ord 2 er, at underviseren demonstrerer ordlæse- og stavestrategien og herefter støtter eleverne i arbejdet med strategien.

Konkret går øvelserne ud på, at eleverne skal lære at lydere sig igennem ordene – lyd for lyd, stavelse for stavelse. Når ordene er inddelt i stavelser, der kan udtales hver for sig, bliver det langt mere overskueligt at komme igennem ordet. Hvis eleverne går i stå i lyderingen, er det

13 9788723517050_indhold.indd 13

11/07/2019 13.21

igen underviserens opgave at demonstrere strategien, altså lydere og samle op i stavelser.

Ordlæse- og staveøvelserne i de to hæfter bygger endvidere på den multisensoriske tilgang, der stærkt anbefales i undervisningen af ordblinde elever (National Reading Panel, 2000; Høien og Lundberg, 2009; Birsh, 2005; Jandorf og Thomsen, 2016). Multisensorisk undervisning er betegnelsen for undervisning, der inddrager så mange indlæringskanaler/sansemodaliteter (visuel, auditiv, kinæstetisk og taktil) som muligt på samme tid. Herved knyttes der flere forskellige identiteter til ordet i langtidshukommelsen, hvilket støtter ordets aktivering fra hukommelsen (Ibid., 2005).

I hæfterne er ovenstående indlæringskanaler i spil på samme tid ved næsten alle øvelser. Dvs. at eleverne både ser, hører, føler og gør ordene, der trænes, særligt understøttet af tappeteknikken.

Tappeteknikken går ud på, at hver finger repræsenterer et fonem. I ordet mus, der består af fonemerne /m/, /u/ og /s/, repræsenterer pegefingeren fonemet /m/, langfingeren repræsenterer fonemet /u/, og ringfingeren repræsenterer fonemet /s/. Disse fingre trykkes skiftevis mod tommelfingeren, samtidig med at eleven udtaler fonemerne. Til sidst dannes syntese af fonemerne, idet eleven udtaler ordet og fører de anvendte fingre sammen mod tommelfingeren.

Ved to- og flerstavelsesord læses hver stavelse på samme måde. Dog skal stavelserne løbende samles op, hvilket gøres ved, at alle fingrene trykkes mod tommelfingeren for hver stavelse.

Tag fx trestavelsesordet sudoku, der læses på følgende måde: ”/s/ /u/ = su, /d/ /o/ = do = sudo, /k/ /u/ = ku = sudoku.

For ordblinde elever, der i deres læsning/stavning af ord ofte har en tendens til enten at overkompensere, reducere eller bytte rundt på bogstavrækkefølgen, kan tappeteknikken være en stor støtte i ordlæsearbejdet, idet teknikken netop støtter forståelsen og hukommelsen for fonemerne i ord og giver en taktil-kinæstetisk fornemmelse for syntese (Hulme, 1987; Birsh, 2005).

2. Læsning og stavning af ord med betingede udtaler understøttet af tappeteknikken (Ord 3) En naturlig fortsættelse af arbejdet med skriftens basale lydprincip er direkte undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger (Elbro, 2008).

Netop for at progressionen kan være roligt fremadskridende og systematisk, bør eleverne undervises direkte i de hyppigste udtalevarianter af vokalerne og herefter støttes i gradvist at anvende disse udtalemuligheder i deres læsning/stavning.

KOPIERING FORBUDT

Vokalernes udtaler er særligt for dansk ortografi. Når vokalerne er lange, har de en standardudtale og udtales som bogstavnavnet, men når de er korte, har de flere kontekstbetingede udtaler (Ibid., 2008). Denne uregelmæssige ortografi gør dansk til et svært skriftsprog, og for ordblinde elever, som har vanskeligheder med skriftsprogets lydmæssige form, er det således af afgørende betydning, at undervisningen i vokalernes udtalevarianter ligeledes foregår systematisk og med en rolig progression (Ibid., 2008).

14 9788723517050_indhold.indd 14

11/07/2019 13.21

Udtalevarianterne af vokalerne præsenteres systematisk i Ord 3, der således udgør et godt udgangspunkt for denne specifikke træning. Fordelen ved at arbejde videre i Ord 3 er desuden, at ordlæse- og staveøvelserne bygger videre på de lærte strategier i Ord 1 og Ord 2; dvs. stavelsesdeling, lydering og tapping.

Udtalevarianterne af vokaler i Ord 3 indlæres med udgangspunkt i mnemotekniske huskeregler (Borg-Hansen, 2000). Elevernes hukommelse for bogstavernes udtalevarianter understøttes således af en række stikord, se eksemplet herunder.

1

2

b i s l i k Af eksemplet fremgår det, at elevernes hukommelse for vokalen i’s mulige udtaler støttes af to stikord (huskeord) med tilhørende illustration. Sidstnævnte støtter også elevernes hukommelse for udtalevarianterne, idet de herved får et visuelt holdepunkt (Birsh, 2005; Borg-Hansen, 2000).

Endelig præsenteres udtalevarianterne ud fra et præcist talmønster, dvs., at lyd 1 er standardudtalen, mens lyd 2 er den betingede udtale.

Grundlæggende går øvelserne i Ord 3 ud på, at eleverne kan forsøge sig med to mulige udtalevarianter af vokalerne i deres ordlæsning og stavning. Dette eksemplificeres i nedenstående uddrag.

Klip

KOPIERING FORBUDT

Har eleverne fx svært ved at læse ordet klip, må de indledningsvis læse ordet med en (kort) i-lyd; dvs. at de skriver et foreløbigt 1-tal over vokalen i. Når ordet ikke giver mening, må de prøve med den betingede udtale, hvor i lyder som e. Nu giver ordet mening, og vokalen i kan nummereres med et 2-tal, jf. stikordsnummereringen. Schwa-vokalen, ǝ, kan eleverne pr. automatik nummerere med et 3-tal (jf. stikordene til e), idet e som sidste bogstav næsten altid udtales tryksvagt (Elbro, 2008).

3. Læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden (Ord 4 og Ord 5) Det er velkendt, at det for mange ordblinde er en støtte at læse vha. morfemer, fordi de større ortografiske enheder er lettere for dem at genkende og huske end de enkelte bogstav-lyd-forbindelser. Derfor ser man også, at ordblinde elever går i gang med at udnytte det morfematiske princip, førend de er sikre i skriftens lydprincip, og det er især det første rodmorfem, som kan være et holdepunkt i analysen af et ord (Elbro, 2007, s. 91-93).

Eleverne er imidlertid ikke altid klar over, at de faktisk anvender morfemer som læsestrategi, men hvis de bevidstgøres herom og samtidig undervises direkte i principperne, er det sandsynligt, at det kan have en effekt i form af en mere præcis og hurtigere ordlæsning samt en bedre

15 9788723517050_indhold.indd 15

11/07/2019 13.21

stavning (Siegel, 2008).

I Ord 4 og Ord 5 skifter eleverne derfor fra et fokus på sammenhængen mellem lyd og bogstav til et fokus på ortografiske enheder, som samtidig udgør morfemer. I begge hæfter prioriteres det, at eleverne får mulighed for selv at sige morfemerne højt.

I Ord 4 arbejder eleverne med en grundlæggende forståelse af morfemer. De arbejder med rodmorfemer, sammensatte rodmorfemer, bindemorfemer og for- og efterstavelser. Øvelserne er konstrueret, så eleverne både skal foretage morfem-analyse og morfem-syntese. Et eksempel på en morfemanalyse kunne være: Del dette ord i morfemer: fornyelse: for, ny, else.

Et eksempel på morfemsyntese kunne være: Dan et ord ud fra følgende morfemer: be, klæd, ning = beklædning, eller land, s, by = landsby.

Formålet med at analysere og danne ord ud fra morfemer er, at eleverne skal gøres opmærksomme på morfemernes funktion, og at de skal se, at stavemåderne af for- og efterstavelser bevares, selv om de sættes på nye rodmorfemer.

I Ord 5 arbejder eleverne med bøjningsmorfemer for henholdsvis substantiver og verber. Der findes selvfølgelig flere ordklasser på dansk, men i Ord prioriteres, at progressionen skal være langsom, og at eleverne skal have mange muligheder for at øve sig. Det sætter en begrænsning for, hvor mange ordklasser der kan inddrages.

Også i Ord 5 er der fokus på, hvordan morfemerne kan få en funktion for eleverne, så de kan se formålet med at øve sig i ordklasserne. Det gøres ved dels at arbejde med morfemanalyse, fx viste: vis, te, og ved at arbejde med morfemsyntese, fx hus, e = huse, bil, er = biler. Det gøres også ved, at eleverne bruger tid på at forstå forskellene på fx substantiver og verber, eller ved at forstå forskellene på præsens og imperfektum, og her er lærerens opbakning og viden vigtig.

KOPIERING FORBUDT

Begge hæfter har en indbygget progression og kompleksitet, som er afhængig af ordvalget og opgavernes udformning. Hvert emne indledes med lærerstyret introduktion, hvor øvelserne stilladseres. Derefter skal eleven finde, træne og til sidst afslutte emnet med at evaluere det indlærte.

16 9788723517050_indhold.indd 16

11/07/2019 13.21

Ord 1 Lydrette enstavelsesord

9788723517050_indhold.indd 17

11/07/2019 13.21

Mikael Højbjerg, Thomas Mose, Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen

LYDRETTE ENSTAVELSESORD

bil Dansk · 3.-6. klasse · Elevhæfte

Om Ord 1 Lydrette enstavelsesord Undervisningen i Ord 1 går fra meget basale til mere komplicerede ordtyper. Med andre ord er det ikke nødvendigvis alle ordtyper, der skal arbejdes lige dybtgående med. Har eleven ikke vanskeligheder med fx kv-ord eller kvk-ord, kan det være, at kun udvalgte opgaver skal gennemføres. I så fald er det vigtigt at gøre eleven opmærksom på, at man som underviser er klar over, at ordene er lette at læse og stave for eleven, men at eleven skal arbejde kortvarigt med disse øvelser for at ”varme op” eller for at få styr på tappeteknikken.

Det anbefales, at underviseren, inden arbejdet med Ord igangsættes, har indsigt i elevens aktuelle færdighedsniveau i udnyttelsen af skriftens basale lydprincip. Denne indsigt kan fx fås igennem elevens højtlæsning af ordlister bestående af nonsensord (se fx Elbros ordlister eller DVO-testens nonsensord).

Herved får underviseren mulighed for at registrere elevens fejltyper, fx om eleven har en tendens til at udelade eller tilføje bogstavlyde i sin læsning. Et andet godt redskab vil være at lade eleven stave en række nonsensord af stigende sværhedsgrad for på samme måde at registrere elevens stavefejl. Her kunne DVO-testens nonordsstavning være relevant (se links til de anbefalede tests i litteraturlisten på side 180).

Det er vigtigt at italesætte, at eleverne ikke selv kan gøre for, at de har et læsehandicap, men at de er disponeret herfor fra fødslen. Denne italesættelse (afgrænsning) af vanskeligheden kan være med til at reducere følelsen af skam og i nogen grad reducere de socioemotionelle problemstillinger, der ofte er forbundet med ordblindhed (Ingesson, 2007). Med andre ord kan det virke motiverende for ordblinde elever at få sat ord på deres vanskeligheder. I forlængelse heraf vil det være naturligt at fortælle eleverne, at man er ordblind resten af livet, men at man med den rette træning kan forbedre sine færdigheder.

KOPIERING FORBUDT

Sideløbende med ordlæse- og stavearbejdet anbefales, at underviseren taler med eleverne om ordblindhed, så de får en større forståelse for deres handicap. Ordblindhed kan være forbundet med megen sorg, der ofte bunder i de ordblindes spejling i klassefællesskabet, hvor de kan registrere, at de ikke kan det samme som andre i forhold til læsning og stavning (Holmgaard, 2007).

18 9788723517050_indhold.indd 18

11/07/2019 13.21

En anden god ide kan være at vise eleverne eksempler på de mange mennesker med ordblindhed, som har klaret sig godt.

Søg fx på YouTube: “Kendte ordblinde”, “At være ordblind” og “Mit liv som ordblind”.

Understreg over for eleverne, at ordblindhed er den mest almindelige årsag til, at mennesker har svært ved at lære at læse og stave. De er derfor ikke alene med deres vanskeligheder.

Generel introduktion Sig fx: ”Velkommen til ordlæse- og stavekursus. På kurset skal I lære tre strategier, som kan hjælpe jer med at blive bedre til at læse og stave ord”.

Materialet Ord består af fem bøger, der præsenterer de tre strategier. Herudover kan I arbejde med strategierne på it-platformen CampOrd. Den første strategi (lydret læsning og stavning) trænes i Ord 1 og Ord 2. Denne strategi er den vigtigste at kunne, fordi den sætter jer i stand til at læse og stave ukendte ord.

Den anden strategi (læsning og stavning af ord med betingede udtaler) trænes i Ord 3 og sætter jer i stand til at læse og stave ord med betingede udtaler; dvs. ord, hvor bogstaverne lyder anderledes. Fx lyder u’et i rum som å.

KOPIERING FORBUDT

Den tredje strategi (læsning og stavning af ord understøttet af morfologisk viden) trænes i Ord 4 og Ord 5. Denne strategi er god, fordi I lærer at genkende og udnytte orddele (morfemer) i læsning og stavning.

En væsentlig del af strategiarbejdet er, at I kommer til at arbejde multisensorisk; dvs. at I i de forskellige opgaver både skal se, høre, sige og skrive ordene, der trænes. En stor del af det multisensoriske arbejde ligger i, at I skal lære at ’tappe’ ord. Med andre ord skal I lære at bruge jeres fingre som støtte, når I skal sætte lyde og stavelser sammen til hele ord. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det kommer til at hjælpe jer meget i ordlæse- og stavearbejdet, fordi teknikken virker”. Se hjælpeværktøjerne på side 176.

19 9788723517050_indhold.indd 19

11/07/2019 13.21

Introduktion af side 6-12 Sig fx: ”På disse sider skal I arbejde med fonologiske opmærksomhedsøvelser. Med andre ord skal I varme op med bogstavernes lyde. At være opmærksom på enkeltlyde i ord, fx at kunne høre vokalen u i hus, er af stor betydning for, at I også bliver gode til at sætte lyde sammen i ordlæsning og stavning.

Når I har afsluttet arbejdet med siderne, skal I kunne bogstavernes lyde. Det er målet med opgaverne, for så er I helt klar til at arbejde med at sætte lyde sammen til ord i læsning og stavning”.

a e a

i

y ø u o å

Find vokalerne.

Sig vokalernes lyde.

s

y

i å

u l

a

v h

æ r

d g o

m

f j

n

t k

p ø

e

KOPIERING FORBUDT

2

6

Opgave 1 Udtal vokalernes lyde fra a-å. Lad eleverne gøre øvelsen efter og skrive vokalbogstaverne på linjerne.

o u y æ ø å

i e æ a

b

Side 6

Sig vokalens lyd.

Skriv vokalen.

1

Udtal vokalernes lyde i den skrevne rækkefølge, dvs. i-e-æ-a, y-ø og u-o-å. Gør meget ud af at vise, at når vokalerne udtales i denne rækkefølge, udtales den første gruppe med smilestiling, mens de to andre grupper udtales med trutmund. Herudover kan eleverne se, hvordan kæberne bevæger sig mere og mere nedad, når vokalerne udtales i denne rækkefølge. Bed eleverne gøre øvelsen efter.

Opgave 2 Bed eleverne finde vokalbogstaverne og udtale lydene.

Ekstraopgave Prøv også at udtale vokalerne hhv. langsomt og hurtigt med eleverne. Gør eleverne opmærksomme på, at når vokalerne udtales langsomt, kaldes de lange vokaler, og når vokalerne udtales hurtigt, kaldes de korte vokaler.

KOPIERING FORBUDT

Gør endvidere eleverne opmærksomme på, at vokalernes standardlyde udtales som vokalbogstavets navn.

20 9788723517050_indhold.indd 20

11/07/2019 13.21

Side 7

3

Sig ordet.

Skriv den vokal, som ordet starter med.

Yderligere information Denne opgave er let for de fleste elever med ordblindhed. Øvelsen er dog fortsat farbar at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning”.

KOPIERING FORBUDT

Opgave 3 Opfordr eleverne til at udtale de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den vokal, ordet begynder med.

7

Det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen er præcise i deres udtale af ordene og vokallydene, fordi den præcise udtale er af stor betydning for eksempelvis de senere staveøvelser. Udtaler eleverne enkeltord upræcist, er der en stor risiko for, at de også skriver ordet forkert.

Illustrerede ord is, ens, ål, øl, ulv, æg, os, iglo, abe, ufo, yver og øst.

Side 8

4

Opgave 4 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den vokal, de kan høre i ordet.

Sig ordet.

Find vokalen.

a e i o u y

KOPIERING FORBUDT

ø å KOPIERING FORBUDT

Yderligere information De illustrerede ord på denne side er alle enstavelsesord, fordi Ord 1 udelukkende arbejder med enstavelsesord i ordlæse- og staveøvelserne.

æ

8

Ekstraopgave For at udfordre de dygtige elever i det fonologiske opmærksomhedsarbejde kan øvelserne suppleres med to- og trestavelsesord, som eleverne skal gentage for herefter stavelse for stavelse at nedfælde de vokaler, de kan høre i ordene. Det er vigtigt, at ordene, der anvendes supplerende, er lydrette, fx feta, ludo, salami osv.

I Ord 2 arbejdes med fonologisk opmærksomhed, hvor eleverne skal lytte efter flere vokaler i ord. Det er således muligt at hente inspiration fra ordvalget i denne bog, hvis det vurderes,

21 9788723517050_indhold.indd 21

11/07/2019 13.21

at eleverne skal udfordres mere i det indledende fonologiske opmærksomhedsarbejde i Ord 1.

Illustrerede ord bi, te, bil, ske, bøf, sæk, hat, bål, myg, bus, klo og fly.

5

Side 9

Sig konsonantens lyd.

Skriv konsonanten.

Opgave 5 Udtal konsonanternes lyde. Lad eleverne gøre øvelsen efter og samtidig skrive konsonanterne på linjerne.

b c d f g h j k l m b n p q r s t v w x z

6

Find konsonanterne.

Sig konsonanternes lyde.

s

u l

a b

r

d

v

g o

m

Opgave 6 Bed eleverne finde konsonanterne og udtale lydene.

f j

n

h

æ KOPIERING FORBUDT

y

i å

t k

p ø

e

9

Yderligere information Som en ekstra støtte kan konsonanterne på tavlen inddeles i grupper: læbelyde (m-b-p-v-f), fortungelyde (n-d-t-l-s), bagtungelyde (g-k-j) og halslyde (h-r).

Udstyr de elever, der har svært ved at udtale lydene, med et spejl. Herved kan de se sig selv udtale lydene, hvorved forståelsen for lydenes artikulation styrkes.

Ekstraopgave Tal med eleverne om forskellen på konsonantens navn og lyd. Dette kan fx gøres ved at lade eleverne prøve at stave til konsonantens navn. Fx vil navnet på konsonanten b staves b, e.

Opfordr eleverne til at fjerne vokalen, og det, der er tilbage, vil være konsonantens lyd – i dette tilfælde /b/

Side 10

Sig ordet.

Skriv den konsonant, ordet starter med.

Opgave 7 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den konsonant, ordet begynder med.

KOPIERING FORBUDT

k

10

Yderligere information Denne opgave er at betegne som let for de fleste elever med ordblindhed. Øvelsen er dog fortsat farbar at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning”.

KOPIERING FORBUDT

7

22 9788723517050_indhold.indd 22

11/07/2019 13.21

Illustrerede ord ko, sut, lås, vin, ni, fly, hat, mus, pil, gave, dæk og bil.

Side 11

8

Opgave 8 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive den konsonant, ordet slutter med.

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: sæk (k lyder som g) og hat (t lyder som d). Fejlskriver eleverne slutbogstavet, fx skriver d i stedet for t ved ordet hat, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t.

m

t

k

n

f

b

l

s

Sig ordet.

Skriv de to konsonanter, ordet starter med.

b l

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord ål, bøf, sæk, lim, næb, hat, bus og ben.

9

Sig ordet.

Find den konsonant, ordet slutter på.

11

Opgave 9 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive de to konsonanter, ordet begynder med.

Yderligere information Opgave 9 kan være svær for en del ordblinde elever. Det er således vigtigt, at eleverne virkelig opfordres til at ”smage” på de to startkonsonanter. I den forbindelse kan eleverne igen udstyres med et spejl med henblik på at understøtte forståelsen for de udtalte konsonantlyde. Støt herudover eleverne ved at udtale ordene og hjælpe dem i arbejdet med at diskriminere de to startkonsonanter.

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord ble, ske, bro, klo, stol, plus, knæ, fly og krus.

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g) og stol (t lyder som d). Fejlskriver eleverne lydene i ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet ske, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t.

23 9788723517050_indhold.indd 23

11/07/2019 13.21

10

Side 12

Sig ordet.

Skriv de to konsonanter, ordet slutter på.

l t

Sig ordet.

Find lyden sk først eller sidst i ordet.

sk- først

12

-sk sidst

KOPIERING FORBUDT

11

Opgave 10 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter gentage og skrive de to konsonanter, ordet slutter på.

Yderligere information Opgaven nederst på siden kan være svær for en del ordblinde elever. Det er således vigtigt, at eleverne virkelig opfordres til at ”smage” på de to startkonsonanter. I den forbindelse kan eleverne igen udstyres med et spejl med henblik på at understøtte forståelsen for de udtalte konsonantlyde. Støt herudover eleverne ved at udtale ordene og hjælpe dem i arbejdet med at diskriminere de to startkonsonanter.

Illustrerede ord ilt, hals, øst, kiks, ulv, mønt, vask, salt, busk og vask.

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ilt (t lyder som d), øst (t lyder som d), kiks (k lyder som g), mønt (t lyder som d), vask (k lyder som g), salt (t lyder som d), busk (k lyder som g) og vask (k lyder som g). Fejlskriver eleverne slutbogstavet, fx skriver g i stedet for k ved ordet vask, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

Evaluering

Bed eleven udtale bogstavernes lyde med henblik på at konstatere, om målet er indfriet. Udtaler eleven alle lydene korrekt, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tyde-

KOPIERING FORBUDT

Efter afslutningen af arbejdet med de fonologiske opmærksomhedsøvelser vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne; altså at de (først og fremmest) kan bogstavernes lyde. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en oversigt over alfabetet.

24 9788723517050_indhold.indd 24

11/07/2019 13.21

ligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til de næste sider (sæt x i den røde kasse). Der må således mere træning til.

Introduktion af side 14-16 Sig fx: ”I er nu klar til at arbejde med at sætte bogstavernes lyde sammen til en meningsfuld helhed. På side 14-16 skal I lære at støtte jer til tappeteknikken i ordlæsning og stavning.

Ordene vil for mange af jer være lette; for andre kan de være lidt udfordrende. Selv om I synes, ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at komme godt i gang med at lære teknikken.

Målet med side 14-16 og træningsopgaverne på side 17-20 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på to bogstaver understøttet af tappeteknikken”.

Side 14-16

1

Læs, tap og skriv ord.

1

Opgave 1, 2 og 3 Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på to bogstaver. Gør dette ved at skrive fem ord på hver to bogstaver på tavlen. Tap selv ordene, og bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter. Se hjælpeværktøjerne på side 176.

is

i s

is

øl æg en os ål at øs

al

KOPIERING FORBUDT

et

14

KOPIERING FORBUDT

Yderligere information Ordene på de tre sider er lette for de fleste ordblinde elever.

Tappeøvelserne er dog fortsat farbare at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning” med henblik på at lære at tappe ord. Det er vigtigt at understrege, at ordene bliver vanskeligere, jo længere eleverne kommer frem i hæfterne.

25 9788723517050_indhold.indd 25

11/07/2019 13.21

Introduktion af side 17-20 Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på to bogstaver.

På side 17-20 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene. Meningen med øvelserne er altså, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

4

Side 17

Find billedet.

sy

hø

ko

le

ni

æg

øl

is

5

Opgave 4 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen. Lad dem herefter finde den illustration, der passer til ordet. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

Skriv ord.

KOPIERING FORBUDT

s y

17

Opgave 5 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

Illustrerede ord sy, æg, by, is, si, øl, le og ål.

Side 18

Skriv ord på kryds og tværs.

Opgave 6 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

KOPIERING FORBUDT

t i

18

Illustrerede ord ti, te, so, is, sy, by, si, bi, øl, le, ko og to.

KOPIERING FORBUDT

6

26 9788723517050_indhold.indd 26

11/07/2019 13.21

Side 19

7

Opgave 7 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

8

KOPIERING FORBUDT

Opgave 8 Opfordr eleverne til at finde og skrive det rigtige ord. Bed dem anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet.

Find vej.

sy ko bi æg te ni hø os by sø øl

Find og skriv ord.

no

tø

kæ

vå

fi

ja

ke

ny

jy

ro

nø

pu

me

gø

fo

tø

19

Rigtige ord tø, ja, ny, ro og gø.

Side 20

9

Opgave 9 Opfordr eleverne til at se på ét billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Se ni æg i hø.

Se et æg på en so.

Se en ko i en by.

Se et æg i en sø.

Se en bi på en is.

Se en ål i en øl.

10

Se på billedet.

Skriv en sætning.

KOPIERING FORBUDT

Opgave 10 Tal med eleverne om billedet. Bed dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx Se en so på/i en sø.

Se på billedet. ved den rigtige sætning.

Sæt

20

KOPIERING FORBUDT

Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med ord på to bogstaver vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne; altså at de kan læse og stave ord på to bogstaver understøttet af tappe- teknikken. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på to bogstaver, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til.

Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller

27 9788723517050_indhold.indd 27

11/07/2019 13.21

to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tydeligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

Introduktion af side 22-25 Sig fx: ”Nu er I klar til at sætte tre bogstaver sammen til en meningsfuld helhed. Ordene vil for mange af jer stadig være lette; for andre kan de være lidt udfordrende. Selv om ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til teknikken.

Målet med side 22-25 og træningsøvelserne på side 26-30 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på tre bogstaver understøttet af tappeteknikken”.

1

1

sol

Side 22-25

Læs, tap og skriv ord.

s o l

Opgave 1, 2, 3 og 4 Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på tre bogstaver: Skriv fem ord på hver tre bogstaver på tavlen. Tap først ordene selv, og bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter.

Se hjælpeværktøjerne på side 176.

sol

vin føl byg gås kan løs dyt

rim

22

KOPIERING FORBUDT

mel

Yderligere information Ordene på side 22-25 er lette for de fleste ordblinde elever.

Tappeøvelserne er dog fortsat farbare at gennemføre (dele af), hvis eleverne får forklaret, at der er tale om ”let opvarmning” med henblik på at blive endnu bedre til teknikken. Det er vigtigt at understrege, at ordene bliver vanskeligere, jo længere eleverne kommer frem i hæftet/hæfterne.

Sig fx: ”Nu har I tappet ord på tre bogstaver. På side 26-30 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene.

KOPIERING FORBUDT

Introduktion af side 26-30

28 9788723517050_indhold.indd 28

11/07/2019 13.21

Meningen med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

Side 26

5

Opgave 5 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen. Lad dem herefter finde den illustration, der passer til ordet. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

sål

Fyn

bøf

sæk

kat

gas

lås

lys

6

Find vej.

bål bøf gås bil lys næb nat lim sæk dun bus

KOPIERING FORBUDT

Opgave 6 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

Find billedet.

26

Rigtige ord tø, ja, ny, ro og gø.

Side 27

7

Opgave 7 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

KOPIERING FORBUDT

s y l

27

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord syl, sæl, sut, myg, bål, nål, dæk, jul, kat, bat, vin og gul. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: sut (t lyder som d), dæk (k lyder som g) og kat (t lyder som d).

Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet dæk, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

Skriv ord.

29 9788723517050_indhold.indd 29

11/07/2019 13.21

8

Side 28

Skriv ord på kryds og tværs.

Opgave 8 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord højt, tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordene ind i kasserne på kryds og tværs.

b e n

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord bøf, ben, mus, gas, bål, jul, dun, bil, lås og sål.

28

9 fuf

kif

rim

sor

ros

vaf

jen

pøn

gys

bås

pøk

låt

daf

syb

lus

10

Side 29

Find og skriv ord.

rim

Opgave 9 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at identificere og skrive det rigtige ord. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet.

Skriv ord.

Rigtige ord rim, ros, gys, bås og lus.

KOPIERING FORBUDT

mel

29

Opgave 10 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis eleverne har svært ved at stave ordet.

Illustrerede ord mel, pil, sol, hat, nat og vin.

KOPIERING FORBUDT

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: hat (t lyder som d) og nat (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver d i stedet for t ved ordet hat, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t.

30 9788723517050_indhold.indd 30

11/07/2019 13.21

Side 30

11

Opgave 11 Opfordr eleverne til at se på et billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Se en mus i et mål.

Se en fin mus.

Se en sut på en kat.

Se en gul gås.

Se en kat i et mål.

Se et dæk på en bil.

12

Se på billedet.

Skriv en sætning.

KOPIERING FORBUDT

Opgave 12 Tal med eleverne om billedet. Lad dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx: Se et lyn på et hus.

Se på billedet. ved den rigtige sætning.

Sæt

30

Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med ord på tre bogstaver vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne, altså at de kan læse og stave ord på tre bogstaver understøttet af tappeteknikken. Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på tre bogstaver, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til.

Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse ). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet tydeligt, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

KOPIERING FORBUDT

Introduktion af side 32-35 Sig fx: ”Vi fortsætter arbejdet med ord på tre bogstaver, men ordene, vi skal arbejde med, er sværere, fordi de indeholder konsonantklynger; dvs. to konsonanter i begyndelsen af eller sidst i ordet. Synes I, ordene er lette, er det fortsat fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til at teknikken.

Målet med side 32-35 og træningsøvelserne på side 36-40 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på tre bogstaver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken”.

31 9788723517050_indhold.indd 31

11/07/2019 13.21

1

1

alf

Side 32-35

Læs, tap og skriv ord.

a l f

alf

Opgave 1, 2, 3 og 4 Introducér eleverne for, hvordan man tapper ord på tre bogstaver med konsonantklynger. Gør dette ved at skrive fem ord på hver tre bogstaver (med konsonantklynger) på tavlen. Tap først ordene selv; bed dernæst eleverne prøve at gøre det efter.

Se hjælpeværktøjerne på side 176.

klø sti gro ilt blå tro ælt

fri

32

KOPIERING FORBUDT

små

Yderligere information Ordene på de tre sider kan være relativt vanskelige for ordblinde elever, idet de kan have svært ved læsning/stavning af ord med konsonantklynger. Opfordr derfor eleverne til at være meget tydelige i deres udtale af lydene i de enkelte ord.

Som udgangspunkt anbefales det, at eleverne tapper ord med konsonantklynger på samme måde som hidtil i hæftet, dvs. fra ordets begyndelsesbogstav til ordets slutbogstav. Dog kan det, hvis eleverne har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, være en fordel, at de angriber ordet anderledes; fx ved at de i ord med en initial konsonantklynge begynder med bogstav nr. 2.

Ordet fri kan eleverne fx i første omgang læse som ri for til sidst at tilføje f-lyden. I ord med finale konsonantklynger kan eleverne i første omgang nøjes med at lægge den første konsonant til det foreløbige ord. Ordet alf kan eleverne fx i første omgang læse som al for til sidst at tilføje f-lyden.

Introduktion af side 36-40

KOPIERING FORBUDT

Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på tre bogstaver med to konsonanter i begyndelsen eller sidst i ordet. På side 36-40 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene. Meningen med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

32 9788723517050_indhold.indd 32

11/07/2019 13.21

Side 36

5

Opgave 5 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen. Lad dem herefter finde den illustration, der passer til ordet. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

sne

ilt

blå

ske

knæ

ulv

bro

alf

6

Find vej.

sne ulv fly ske ens bro alf ilt klo ble øst

1000

KOPIERING FORBUDT

Opgave 6 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

Find billedet.

36

Rigtige ord tø, ja, ny, ro og gø.

Side 37

7

Opgave 7 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

s k e

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord ske, sne, ens, sky, klo, øst, ulv, knæ, fly, ilt, alf og bro.

Skriv ord.

37

KOPIERING FORBUDT

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g), sky (k lyder som g), øst (t lyder som d) og ilt (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet ske, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

33 9788723517050_indhold.indd 33

11/07/2019 13.21

8

Side 38

Skriv ord på kryds og tværs.

Opgave 8 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordene på kryds og tværs. Opfordr eleverne til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

KOPIERING FORBUDT

k l o

38

9

skø

snå

trø

snu

slø

uks

uls

alt

skæ

klø

blø

spå

flo

slø

10

Side 39

Find og skriv ord.

gro

Illustrerede ord klo, knæ, sne, ske, alf, ble, ens, ulv, fly og ilt. Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: ske (k lyder som g) og ilt (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver d i stedet for t ved ordet ilt, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et d, men skrives med t.

gro

Opgave 9 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at identificere og skrive det rigtige ord. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet.

Rigtige ord: gro, snu, alt, klø og spå.

Skriv ord.

KOPIERING FORBUDT

bro

39

Opgave 10 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Lad dem herefter skrive ordet. Opfordr dem til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord bro, ulv, alf, fly, ske og grå. Bemærk, at eleverne møder en betinget udtale ved ordet ske (k lyder som g). Fejlskriver eleven ordet, fx skriver g i stedet for k, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

34 9788723517050_indhold.indd 34

11/07/2019 13.21

Side 40

11

Opgave 11 Opfordr eleverne til at se på ét billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet.

Se en snu alf.

Se sne i øst.

Se et fly på en bro.

Se en blå sky.

Se en blå gnu.

Se sne på en ulv.

12

Se på billedet.

Skriv en sætning.

KOPIERING FORBUDT

Opgave 12 Tal med eleverne om billedet. Bed dem herefter skrive (evt. understøttet af læreren) en sætning, der passer til billedet, fx: Se en grå sky.

Se på billedet. ved den rigtige sætning.

Sæt

40

Evaluering Efter afslutningen af arbejdet med ord på tre bogstaver med konsonantklynger vurderes det, om eleverne har indfriet målet med øvelserne, altså at de kan læse og stave ord på tre bogstaver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken.

Denne evaluering kan enten foretages via lærerens generelle observationer i forbindelse med undervisningen eller i mere formel forstand. Ønskes sidstnævnte, er der på side 54 en række ord på tre bogstaver med konsonantklynger, som læreren kan bede eleven læse højt og efterfølgende stave til.

Har eleven alle ord rigtige, vil der være tale om fuldstændig målopfyldelse (sæt x i den grønne kasse). Laver eleven en eller to fejl, vil der være tale om målopfyldelse, men med en lille usikkerhed (sæt x i den gule kasse). Laver eleven flere end to fejl, indikerer resultatet klart, at eleven ikke er klar til at gå videre til næste ordtype (sæt x i den røde kasse).

KOPIERING FORBUDT

Introduktion af side 42-46 Sig fx: ”Vi fortsætter arbejdet med konsonantklynger, men nu er ordene på fire bogstaver. Synes I, ordene er lette, er det fint at tappe mange af ordene for at blive endnu bedre til teknikken.

Målet med side 42-46 og træningsøvelserne på side 47-52 er, at I skal blive sikre i at læse og stave ord på fire bogstaver med konsonantklynger understøttet af tappeteknikken”.

35 9788723517050_indhold.indd 35

11/07/2019 13.21

1

1

vals

Side 42-46

Læs, tap og skriv ord.

v a l s

vals

Opgave 1, 2, 3, 4 og 5 Opfordr eleverne til at se på ét billede ad gangen. Lad dem herefter læse sætningerne under billedet og vælge den sætning, der passer til billedet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte i ordlæse- og sætningslæsearbejdet. Se hjælpeværktøjerne på side 176.

gryn plan salt kast slim fnys pris

knus

42

KOPIERING FORBUDT

smil

Yderligere information Ordene på disse fem sider kan være vanskelige for ordblinde elever, idet de kan have svært ved læsning/stavning af ord med konsonantklynger. Opfordr derfor eleverne til at være meget tydelige i deres udtale af lydene i de enkelte ord.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at eleverne tapper ord med konsonantklynger på samme måde som hidtil, dvs. fra ordets begyndelsesbogstav til ordets slutbogstav.

Dog kan det, hvis eleverne har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, være en fordel, at de angriber ordet anderledes, fx ved at de i ord med en initial konsonantklynge begynder med bogstav nr. 2.

Ordet fnis kan eleverne fx i første omgang læse som nis for til sidst at tilføje f-lyden. I ord med finale konsonantklynger kan eleverne i første omgang nøjes med at læse ordets første tre bogstaver. Ordet halm kan eleverne fx i første omgang læse som hal for til sidst at tilføje m-lyden.

Introduktion af side 47-52

Meningen med disse øvelser er fortsat, at I kan registrere, at tappeteknikken kan hjælpe jer, når I skal løse opgaver, der har med læsning og skrivning at gøre”.

KOPIERING FORBUDT

Sig fx: ”Nu har I arbejdet med at tappe ord på fire bogstaver med to konsonanter i begyndelsen eller sidst i ordet. På side 47-52 skal I arbejde med forskellige øvelser (fx ordlabyrinter, krydsogtværsopgaver og sætningslæseøvelser), hvor I skal bruge tappeteknikken som støtte, hvis I har svært ved at læse eller stave ordene.

36 9788723517050_indhold.indd 36

11/07/2019 13.21

Side 47

6

Opgave 6 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen. Lad dem herefter finde den illustration, der passer til ordet. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

skib

pris

pisk

busk

mast

gris

halm

bryn

7

Find vej.

kiks bryn halm skib busk krus salt pris film glas mønt skab

KOPIERING FORBUDT

Opgave 7 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen, hvorefter de skal finde vej igennem labyrinten – ord for ord. Genkender eleverne ikke ordet som helordslæsning, skal de opfordres til at bruge tappeteknikken som strategi.

Find billedet.

47

Side 48

8

Opgave 8 Opfordr eleverne til at sige de illustrerede ord tydeligt og præcist. Bed dem herefter skrive ordet. Opfordr til at anvende tappeteknikken som støtte, hvis de har svært ved at stave ordet.

Skriv ord.

b r y n

Bemærk, at eleverne møder betingede udtaler ved følgende ord: skat (k lyder som g, og t lyder som d, busk (k lyder som g), busk (k lyder som g), vask (k lyder som g), mønt (t lyder som d), skab (k lyder som g), mælk (k lyder som g) og mast (t lyder som d). Fejlskriver eleverne ordet, fx skriver g i stedet for k ved ordet vask, skal de gøres opmærksomme på, at det lyder som et g, men skrives med k.

KOPIERING FORBUDT

Illustrerede ord bryn, gris, skat, pris, busk, vask, mønt, skab, mælk og mast.

48

9

Opgave 9 Opfordr eleverne til at læse ét ord ad gangen for så at identificere og skrive det rigtige ord. Opfordr dem anvende tappeteknikken som strategi i ordlæsearbejdet.

Rigtige ord: grin, gisp, slut, knas og dans.

Find og skriv ord.

grik

grin

snår

gisp

movs

kest

plås

mulk

slut

skæf

fløk

knas

dans

tems

døls

10

grin

Skriv ord.

salt

KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT

Side 49

49

37 9788723517050_indhold.indd 37

11/07/2019 13.21