STØJFRI LEDELSE
STØJ FRI LEDELSE
Støjfri ledelse 7.indd 1
18.02.2021 12.03
Støjfri ledelse 7.indd 2
18.02.2021 12.03
BASTIAN OVERGAARD
STØJFRI LEDELSE HVORDAN VI OPNÅR MERE VED AT SNAKKE MINDRE
AKADEMISK FORLAG
Støjfri ledelse 7.indd 3
18.02.2021 12.03
STØJFRI LEDELSE Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre
Af Bastian Overgaard © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Bogen er sat med: Adobe Garamond Pro Omslag: Bastian Overgaard/ Søren Vestendahl Nielsen Illustrationer: Bastian Overgaard Sats: Berger Joa Tryk: Livonia Print
FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5770-3 akademisk.dk
Støjfri ledelse 7.indd 4
18.02.2021 12.03
”
Hvis jeg havde haft mere tid, ville jeg have skrevet et kortere brev.
_
– BL AISE PASCAL , 16 57
Støjfri ledelse 7.indd 5
18.02.2021 12.03
INDHOLD
Støjfri ledelse 7.indd 6
18.02.2021 12.03
FORORD
8
INDLEDNING
10
1. KAPITEL
STILHED FREMMER FORSTÅELSEN 2. KAPITEL
DET INTELLIGENTE MELLEMRUM 3. KAPITEL
NÅR INGENTING ÅBNER FOR ALTING 4. KAPITEL
SKRU OP FOR DEN KOLLEKTIVE INTELLIGENS 5. KAPITEL
KUNSTEN AT EJE STILHEDEN 6. KAPITEL
SKAB EN STØJFRI MØDEKULTUR 7. KAPITEL
18 44 72 110 152 178
STØJFRI FREMTID
188
TAK
198
FORHISTORIEN
200
KILDER
206
Støjfri ledelse 7.indd 7
18.02.2021 12.03
FORORD
Støjfri ledelse 7.indd 8
18.02.2021 12.03
JEG SKAL GØRE DET KORT Det er min klare overbevisning, at vi ikke løser fremtidens udfordringer ved at snakke dem ihjel, men ved at lytte til det guld, der gemmer sig imellem linjerne. Bastian Overgaard, København Januar 2021 P.S. Jeg snakker selv alt for meget.
9
Støjfri ledelse 7.indd 9
18.02.2021 12.03
INDLEDNING
Støjfri ledelse 7.indd 10
18.02.2021 12.03
HVORFOR SKAL NOGEN DØ, FØR VI ER STILLE SAMMEN? Forestil dig, at du står blandt 10.000 mennesker på et fodboldstadion. Lugten af øl og pølser fylder dine næsebor. Rivaliserende fans synger, råber og klapper fra tribunerne. En skinger stemme annoncerer ulovligt parkerede biler over højtaleranlægget, og et tågehorn hyler med jævne mellemrum. Larmen er øredøvende, da spillerne løber ind på plænen. En officiel talsmand står med en mikrofon og får skabt nogenlunde ro på det summende stadion. En spiller fra en anden klub er for tre dage siden død af et hjerteanfald. Du kender ham ikke, men har hørt om dødsfaldet. Talsmanden beder om et minuts stilhed … fra nu af. Alle er stille. Du ser rundt. Nogle står med let bøjede hoveder. Andre har lukkede øjne. De fleste står dog med et eftertænksomt blik. Det store stadion emmer pludselig af ydmyghed, nærvær og respekt – selv mellem de rivaliserende fans. Du får øjenkontakt med flere af dem. Du kender dem ikke, men i dette øjeblik føles det, som om I har noget sammen. Og det er i grunden mærkeligt. Normalt kan få sekunders tavshed mellem mennesker skabe en tåkrummende anspændt stemning. Så hvorfor åbner stilheden nu for denne oplevelse af fællesskab? Vi har på tværs af kulturer og landegrænser besluttet os for at vise vores dybeste respekt i fælles stilhed. Det handler ikke om, at den enkelte skal meditere eller finde indre ro. Vi skal blot holde mund et øjeblik – samtidig. Og når vi aktivt vælger stilheden, føles den hverken akavet eller utryg. Tværtimod skaber dette ordløse mellemrum en stærk følelse af ro, ligeværd og
11
Støjfri ledelse 7.indd 11
18.02.2021 12.03
samhørighed – altså afgørende værdier på en arbejdsplads. Vi kan derfor stille os selv spørgsmålet: Hvorfor skal nogen dø, før vi er stille sammen? Vi lever i et kommunikerende samfund, hvor stilheden grundlæggende har trange kår. Vi belønner dem, der er bedst til at udfylde stilheden med deres ord, tanker og holdninger. Og ofte er det ham eller hende, der råber højest, der får magten. En tendens, der starter fra tidlig barndom, hvor vi uddannes til at producere ord. Jo flere, jo bedre. I folkeskolen og gymnasiet bedømmes eleven på sin evne til at række hånden op og blive hørt i klasseværelset. Og stille Signe får denne kommentar i sin karakterbog: ”Signe er dygtig, men hun skal sige noget mere i timerne.” Hvis tavshed virkelig er guld, kan man undre sig over, at vi opdrager vores børn til at gå efter sølvet. Måske fordi værdien i at være stille og lytte er sværere at måle og veje end det talte ord. Det går igen i erhvervslivet, hvor de, der stiger hurtigst til tops i større organisationer, ofte har ordet i sin magt. Det skaber en støjende ledelses- og mødekultur, hvor det at udfylde stilheden giver status. Fiaskoen burde derfor være forudsigelig, da jeg i 2016 delte dette opslag på LinkedIn:
12
Støjfri ledelse 7.indd 12
18.02.2021 12.03
Med flere tusinde kontakter på LinkedIn forventede jeg god respons på mit opslag – om ikke andet en håndfuld nysgerrige kommentarer. Det var dog nemt at tælle antallet af respondenter: EN. Der var én person, der svarede. Han hed Morten og var på det tidspunkt driftsleder for omkring 350 medarbejdere i en afdeling af Region Midtjylland, der hedder Specialområde Hjerneskade. Begejstret ringede jeg ham op og indrømmede, at jeg endnu ikke havde skrevet stilhedsmanualen, men at jeg nu ville skrive den til hans afdeling. Det skulle for alvor sætte stilhed på dagsordenen.
ÆRE VÆRE DIT MØDE ”Og nu bliver der stille.” Sådan starter nyhedsværten på DR TV-Avisen sin præsentation af indslaget fra Aarhus. Det er onsdag den 29. marts 2017. Samme dag, som Storbritannien officielt meddeler, at de vil trække sig ud af EU. Indslaget handler dog ikke om Brexit, men om, at det kan være svært at holde fokus i et fortravlet arbejdsliv. Især når der skal holdes vigtige møder. ”Det har de ansatte i en afdeling af Region Midtjylland måske fundet en løsning på,” siger nyhedsværten og fortsætter med et skævt smil, ”for her holder man nemlig møder med indlagte tænkepauser. Og alle møder, ja, de indledes simpelthen med to minutters stilhed.” Frem toner et spartansk mødelokale, hvor tolv ledere sidder klar til at gå i gang. Der er ikke brugt mange skattekroner på
13
Støjfri ledelse 7.indd 13
18.02.2021 12.03
indretningen. Hvide vægge. Hvide borde. Hvide IKEA-kopper. Det mest prangende i lokalet er en anonym kontorplante ved vinduet. Driftsleder Morten Randløv sidder i en blå skjorte med hvid krave og kigger ud på sine lederkolleger i Specialområde Hjerneskade. ”Vanen tro starter vi med to minutters stilhed,” siger han med rolig stemme og starter nedtællingen på sin telefon. Roen breder sig i lokalet. Kameraet zoomer ind på flere af lederne, der hverken sidder med lukkede øjne eller i lotusstilling, men helt normalt, som man gør i et mødelokale. De virker dog eftertænksomme. Der klippes til et interview med afdelingsleder Susanne Espersen, som fortæller, at når først man er blevet vant til stilheden, er det lige før, man bliver afhængig af den. Områdeleder Ann-Christina Frederiksen supplerer med bestemthed i stemmen, at stilheden ganske enkelt har skabt fokus i deres møder: ”Der er ikke noget hokuspokus i det. Det er ganske simpelt.” Hun forklarer, at man kommer ind i en behagelig tilstand, hvor man kan fordybe sig. At de har fået nemmere ved at tage beslutninger og rent tidsmæssigt kan korte møderne ned. I løbet af mødet ser man Morten Randløv bede om stilhed tre gange. Hver gang i to minutter. Hvad seerne ikke ved, er, at han følger 10 procents-reglen og principperne for silent co-creation. Dem får du senere i bogen, hvor du også vil få indsigt i den kompleksitet, der gemmer sig i den tilsyneladende simple stilhed. Modstand og manglende strategi kan hurtigt resultere i, at stilheden falder til jorden med et brag. Du bør derfor gå målrettet til værks, hvis du vil have det fulde udbytte af stilhedsværktøjet. Nyhedsindslaget slutter da også med Susanne Espersen, der indrømmer, at man lige skal vænne sig til stilheden. 14
Støjfri ledelse 7.indd 14
18.02.2021 12.03
”Det kan faktisk være grænseoverskridende,” siger hun med et stort smil og forklarer, at stilheden kan være larmende første gang, men at man skal prøve det, ”fordi det virker.” Tilbage i studiet fortæller nyhedsværten, at roen også har betydet, at flere kommer til orde i møderne. Stille og indadvendte medarbejdere får ro til at tale, mens de udadvendte typer får tid til at tænke sige om, inden de taler. Men kan man da ikke tænke, mens man taler? Selvfølgelig kan man det. Ligesom du også kan køre bil, mens du læser sms’er på din telefon. Der er bare større risiko for, at du overser noget essentielt. På motorvejen kan det være en anden bilist, der pludselig bremser op foran dig. I mødet kan det være en vigtig information, der bliver glemt eller overhørt. I værste fald kan det få fatale konsekvenser. Alligevel er det normen for de fleste møder, at vi aldrig får tid til at tænke os om uden at skulle producere eller lytte til ord. Det skader vores opmærksomhed. Og skaber overflødig støj i vores dialoger, videndeling og samarbejde. Første skridt til at opnå støjfri ledelse er derfor at udfordre den norm, at møder skal bestå af konstant snak. Og hvordan gør du så det? Det er i al ubeskedenhed det, som denne bog giver svar på. Du kan starte med at holde et minuts stilhed til ære for alle de møder, der igennem tiden er druknet i talestrømmen.
15
Støjfri ledelse 7.indd 15
18.02.2021 12.03
Indsæt et minuts stilhed her, inden du læser videre.*
* Når du har læst bogen, forstår du, hvorfor dette mellemrum hjælper din hjerne med at huske og lære bedre. Det er bare fristende at læse videre, ikke sandt?
Støjfri ledelse 7.indd 16
18.02.2021 12.03
Støjfri ledelse 7.indd 17
18.02.2021 12.03
STØJFRI LEDELSE