Undersøg litteraturen

90 mm

153 mm

18,5 mm

Denne bog præsenterer grundlaget og principperne for en undersøgende didaktik, der formår at engagere eleverne i danskfagets vidt forskellige teksttyper. Med afsæt i elevernes egen oplevelse og indlevelse i teksten understøttes deres selvstændige undersøgelse af teksten som vejen til fortolkninger.

226 mm

• Dialog og feedback • Multimodale undersøgelser • Mundtlig undersøgelse • Æstetiske tekster med appel til børn og unge • Ældre tekster • Åbne tekster • Film og computerspil • Motivation i undervisningen

Stig Toke Gissel (øv.) og Tom Steffensen Bogens øvrige bidragydere: Vibeke Christensen Nikolaj Elf Thomas Illum Hansen Stine Reinholdt Hansen Tina Høegh Jimmi Michelsen

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på læreruddannelsen, læsevejledere og dansklærere i grundskole og ungdomsuddannelser.

Bogens forfattere er alle forskere, der fra forskellige vinkler bidrager til udvikling af danskfagets didaktik.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

UNDERSØG LITTERATUREN!

Den undersøgende didaktiks syv strategier – forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering – udfoldes gennem konkrete eksempler fra litteraturundervisningen.

Dermed kommer forfatterne omkring fagets helt centrale elementer:

STIG TOKE GISSEL & TOM STEFFENSEN (red.)

Engagement i litteraturundervisningen

153 mm

”De æstetiske tekster skitserer

UNDERSØG

Undersøg litteraturen_153x226_OMSLAG.indd 1

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

Fra bogens indledning

LITTERATUREN! Engagerende undervisning i æstetiske tekster

Omslag: henriettemork.dk

AKADEMISK FORLAG

Fotos © Hans Christian Jacobsen

en verden, som læseren selv skal give liv ved at aktualisere personlige erfaringer i mødet med tekstens sprog … Derfor er det spændende at sætte fokus på, hvad elever med forskellige forudsætninger oplever og erfarer i mødet med teksten.

Det betyder ikke, at alle svar er lige kvalificerede, eller at læreren ikke skal lede og støtte sine elever.”

den er lige lidt neutral i udtrykket – kan ikonerne blive lidt sjovere/mere markante på en eller anden måde? Og kan det blive tydeligere, at det faktisk er en bog, der ligger i tapetet? Jeg kunne godt tænke mig noget, der lige skabte lidt mere blikfang. Er det muligt, tror du?

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

90 mm

STIG TOKE GISSEL & TOM STEFFENSEN (red.)

DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

DIDAKTIK| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

17/05/21 13:13

UNDERSØG LITTERATUREN!

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 1

21/05/21 12:09 AM

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 2

21/05/21 12:09 AM

STIG TOKE GISSEL OG TOM STEFFENSEN (RED.)

UNDERSØG LITTERATUREN!

ENGAGERENDE UNDERVISNING I ÆSTETISKE TEKSTER

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 3

21/05/21 12:09 AM

Undersøg litteraturen! Engagerende undervisning i æstetiske tekster Stig Toke Gissel og Tom Steffensen (red.) © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: Charter ICT og Katarine CE Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5538-9 akademisk.dk FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 4

21/05/21 12:09 AM

Indhold

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning 9 Af Tom Steffensen og Stig Toke Gissel Et fagdidaktisk udgangspunkt 10 Konkrete undervisningsforløb og empirisk dokumentation 11 KiDM-projektets metoder og resultater 12 Undersøgende litteraturundervisning og Fælles Mål 13 Bogens målgruppe, principper og opbygning 14 Hjemmesiden 18 Litteratur 19 DEL 1: GRUNDLAG OG METODER

21

1. Hvad vil det sige at undersøge litteratur? 23 Af Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel Metoder til at undersøge litteratur 24 En fænomenologisk undersøgelse – Månen forklaret 27 Fra faglige metoder til didaktiske principper 31 Den undersøgende tilgang i forhold til andre metoder 34 Litteratur 37 2. Undersøgende litteraturundervisning 39 Af Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel Undersøgelsesorienteret litteraturdidaktik 39 Syv undersøgelsesorienterede strategier 43 Den lærerfaglige analyse 49 Litteratur 55

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 5

5/21/21 12:13 PM

3. Undersøgende læsning 57 Af Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen Danskfaget som tekstfag 57 Tre niveauer af inferens 59 Minimalist-hypotesen 61 Konstruktivistisk teori om inferens 62 Eksempel: Elevers forståelse af relationen mellem fædrene i Pax 64 Den undersøgende tilgang og inferenser 67 Hvordan kan vi måle elevers litterære fortolkningskompetence? 68 Virkninger af den undersøgende litteraturundervisning 72 Litteratur 74 DEL 2: DIDAKTISKE PERSPEKTIVER

75

4. Dialog og feedback i klassesamtaler 77 Af Vibeke Christensen og Tina Høegh Lærerens facilitering af klassens mundtlige undersøgelse 77 Klassedialog om novellen Pax 79 Stemmerne i al kommunikation: Bakhtins dialogteori 81 Stemmerne i den litterære tekst 83 Spørgsmål og feedback i klassedialogen 84 Grundregler og fokuspunkter i undersøgende dialoger 88 Lærerens rolle i klassedialogen om Pax 89 Opsamling 93 Litteratur 95 5. Multimodale undersøgelser 97 Af Nikolaj Elf og Vibeke Christensen Undervisningscase 98 Begreber til multimodale undersøgelser 99 Hvad egner forskellige modaliteter sig særligt godt til? 101 Fra modaliteter til multimodal interaktion 103 Socialsemiotiske afsæt: tegn, tekst og læring 104 Multimodale undersøgelser af en æstetisk tekst i klasserummet 107 Opsamling og diskussion: Hvorfor multimodale undersøgelser? 111 Litteratur 113

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 6

5/21/21 12:13 PM

6. Mundtlig undersøgelse 115 Af Tina Høegh og Nikolaj Elf Den tavse skrift 115 Særtræk ved mundtlighed 116 Små lydprøver som performances 118 Eksempel på performanceopgave 119 Undersøgende dialog 120 Dialogers legende dimension 121 Udvikling – over tid 123 Eksempel: Fire elevers undersøgelse af en teksts mundtlighed 124 Mundtlige undersøgelser i undervisningen 131 Bilag: Transskriptionsnøgle 132 Litteratur 133 7. Æstetiske tekster med appel til børn og unge 135 Af Stine Reinholdt Hansen og Jimmi Michelsen Det kvalificerede tekstvalg 135 Danske børns læse- og medievaner 136 Karakteristika ved nyere æstetiske tekster for børn og unge 138 Undersøgelse af æstetiske tekster for børn og unge 141 Undersøgelse af Zam 141 Undersøgelse af TV-serien SKAM 144 Afrunding 149 Litteratur 151 8. Ældre tekster 153 Af Thomas Illum Hansen, Tom Steffensen og Stig Toke Gissel Kanonlitteratur – ingen vej udenom 154 At åbne en tekst for eleverne 155 Arkivering, aktualisering – og revitalisering 156 Traditionel læsning af Ørneflugt 159 Undersøgende læsning af Ørneflugt 162 Fortolkning og perspektivering ud fra eksistentielle spørgsmål 167 At genkende og undersøge det fremmede i sig selv 168 Litteratur 170

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 7

5/21/21 12:13 PM

9. Åbne tekster 171 Af Stig Toke Gissel, Tom Steffensen og Jimmi Michelsen Udfordrende læsning kræver støtte 171 Frit land – en udfordrende tekst 172 Tekstens modellæser og elevens kompetencer 175 Stilladsering af elevernes møde med Frit land 180 Afrunding 185 Litteratur 186 10. Film og computerspil 187 Af Stig Toke Gissel Undersøgelse af film i danskundervisningen 188 Computerspil i danskundervisningen 194 Litteratur 203 DEL 3: AFRUNDING: FÅ ELEVERNE MED

205

11. Motivation i litteraturundervisningen 207 Af Tom Steffensen og Thomas Illum Hansen En velkendt udfordring 207 Fem litterære motivationsretninger 208 Motivationsudfordringer i de litterære metoder 209 At udvikle interesse for litteratur 211 Vidensmotivation 212 Følelsesmæssig motivation 214 Social motivation 216 Kreativ motivation 218 Præstationsmotivation 219 Afrunding 220 Litteratur 222 Om forfatterne

223

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 8

5/21/21 12:13 PM

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning Af Tom Steffensen og Stig Toke Gissel

At undersøge noget kan ifølge Den Danske Ordbog både betyde, at man finder ud af, ”om noget holder stik”, at man underkaster noget en ”nøje detaljeret gennemgang”, og at man betragter noget ”indgående og opmærksomt”. Vi kan både tale om, at man undersøger noget i en lukket forstand, hvor man efterprøver eller efterforsker noget bestemt, og i en åben betydning, hvor man udforsker et helt ukendt terræn. Disse betydninger klinger også med i de forskellige tilgange til litteraturundervisning. I den målstyrede og øvelsesorienterede litteraturundervisning, der blandt andet ligger til grund for en række aktuelle læremidler, spiller analysebegreber og analysemodeller en central rolle (Elf & Hansen 2017). Her skal eleven lære at undersøge teksten detaljeret og systematisk ud fra analysekategorier som komposition, miljø, fortæller, sprog og stil. Resultatet kan være, at eleverne bliver mere optaget af at demonstrere og efterprøve end at opleve, opdage og udforske.

Når vi bruger begrebet undersøgelse i denne bog, lægger vi os op ad en udforskende og eksperimenterende tilgang til litteraturundervisning (Rosenblatt 1938; Faust 2000), der sætter elevernes æstetiske oplevelser og erfaringsdannelse i centrum (Dewey 1934/2005). Det gør vi, fordi vi mener, at den tilgang er den bedste til at indfange, hvad litteratur og andre æstetiske tekster er og kan. Æstetiske tekster fastholder forfatterens erfaringer og tilbyder dem til læseren i et særligt litterært formsprog. I modsætning til faglige tekster om matematik, kemi og grammatik er målet med den æstetiske

© AKADEMISK FORLAG

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 9

| 9

21/05/21 12:09 AM

tekst ikke at formidle en entydig viden om verden. De æstetiske tekster skitserer en verden, som læseren selv skal give liv ved at aktualisere personlige erfaringer i mødet med tekstens sprog. Den æstetiske tekst levner på den måde plads til sin læser, og derfor er det spændende i undervisningen at sætte fokus på, hvad elever med forskellige forudsætninger oplever og erfarer i mødet med teksten. Det betyder ikke, at alle svar er lige kvalificerede, eller at læreren ikke skal lede og støtte sine elever. Undersøgende litteraturundervisning er ikke mindre fagligt krævende end traditionel, formidlingsorienteret undervisning. Snarere tværtimod. Det kræver engagement og vedholdenhed af eleverne at læse en tekst med et undersøgende blik. Og læreren må både have indsigt i teksten og overblik over klassen, hvis hun skal lykkes med at støtte eleverne i deres undersøgelsesprocesser, så tekstens forskellige fortolkningsmuligheder bliver udfoldet og diskuteret.

Et fagdidaktisk udgangspunkt Udtrykket ”undersøgende undervisning” forbindes ikke først og fremmest med litteraturundervisning. Det bruges mest i naturfagene med tydelig reference til det engelske begreb inquiry-based learning. På Wikipedia defineres inquiry-based learning som: Aktiv undervisning, der tager afsæt i spørgsmål, problemer eller scenarier, og som står i modsætning til traditionel undervisning, der bygger på lærerens reproduktion af viden og fakta. (Vores oversættelse)

Vores tilgang til undersøgende litteraturundervisning er inspireret af tankegangen i inquiry-based learning for så vidt, at vi lægger vægt på undersøgelse forstået som en åben, opdagende og eksplorativ proces, der drives frem af elevernes nysgerrighed og samarbejde i et socialt fællesskab. En anden lighed er, at vi også i litteraturarbejdet lægger vægt på, at eleverne lærer gennem eksperimenter og skabende processer. I litteraturarbejdet kan det for eksempel ske i aktiviteter, hvor eleverne skal afprøve deres individuelle forståelse af konkrete tekststeder ved at give dem et mundtligt, skriftligt eller dramatiseret udtryk.

10 |

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 10

21/05/21 12:09 AM

Der er imidlertid også nogle oplagte forskelle på den naturvidenskabelig undersøgelse og den litterære undersøgelse, fordi det er noget meget forskelligt, man undersøger i fagene. Den naturvidenskabelige undersøgelse er rettet mod en ydre virkelighed, der kan forklares med naturlove.

I undersøgende litteraturundervisning vender undersøgelsen indad mod den virkelighed, der skabes i elevens egen bevidsthed under læsningen (Rosenblatt 1994). Selvom sprog og tekster også skaber betydning gennem en række sociale ”lovmæssigheder” (genre, komposition, ortografi mv.), er det ikke dem, den undersøgende undervisning i første omgang retter sig mod. Undersøgelsens fokus er tekstens unikke måde at komme til syne på for den enkelte elev i selve læseprocessen. De individuelle læseoplever udfoldes, udvikles og udfordres i klassens dialogiske fællesskab, hvor læreren og eleverne sammen undersøger forskellige tolkninger af de virkeligheder, de skaber i mødet med teksten. Samtidig lægger vi vægt på, at undersøgelsen har en faglig retning. Vi arbejder derfor med et princip om en styret åbenhed, hvor læreren stilladserer elevernes fortolkningsarbejde med forskellige faglige greb og tilgange, som vi præsenterer i bogen.

Konkrete undervisningsforløb og empirisk dokumentation Grundlaget for bogens fremstillinger og diskussioner af det litterære undersøgelsesbegreb i teori og praksis er de metoder og forløb, vi har udviklet, afprøvet og dokumenteret i projektet Kvalitet i dansk og matematik (forkortet KiDM). KiDM er et stort anlagt forsknings- og udviklingsprojekt om undersøgende litteraturundervisning, der har involveret mange forskere, læreruddannere, lærere og elever i 7. og 8. klasser på skoler fordelt over hele Danmark i perioden 2016-2018 (Hansen, Gissel, Elf & Steffensen 2019). Bogens pointer, analyser og anbefalinger hviler således på en bred base af forsknings- og praksisviden, og det er vores mål, at bogens læsere skal bringes tæt på klasserummets kompleksitet og de lærere og elever, der arbejder med og forholder sig til litteratur hver dag i danskundervisningen. De styrende principper bag KiDM-projektets teoretiske og prakti-

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 11

| 11

21/05/21 12:09 AM

ske udvikling og afprøvning af undersøgende litteraturundervisning kan formuleres således: • At styrke elevernes engagement i fortolkningen af æstetiske tekster ved at betone deres oplevelse, indlevelse og fordybelse i undervisningen • At balancere fortolkningsprocessen i en styret åbenhed. En styret åbenhed giver plads til elevernes subjektive perspektiver, samtidig med at nogle fortolkninger er bedre end andre • At kvalificere den faglige dialog i fortolkningsarbejdet • At lade elevernes analyse, identifikation af temaer og perspektivering af teksten i forhold til samfundsforhold og forfatterbiografi opstå på basis af oplevelsen og den fortolkende undersøgelse af teksten • At læsning, analyse og fortolkning af litteratur med fagligt udbytte kan ske med andre typer æstetiske tekster som for eksempel film og computerspil • At multimodal repræsentation kan være en fagligt fokuseret og konkret tilgang til at engagere eleverne i fortolkninger af æstetiske tekster gennem brug af skabende og eksperimenterede arbejdsformer, der forbinder danskfagets receptive og fremstillende processer.

KiDM-projektets metoder og resultater KiDM-projektet er et såkaldt interventionsprojekt, hvor fagdidaktiske forskere i dialog med dansklærere har udviklet, afprøvet og forsøgt at forbedre forløb med undersøgende litteraturundervisning (Hansen, Elf, Gissel m.fl. 2019). Vi har eksperimenteret med litteraturundervisning i en pilotfase og tre efterfølgende forsøgsrunder i 90 klasser med i alt 2.306 elever. Under hver afprøvning indhentede vi gennem blandt andet elevtest, spørgeskemaer, interviews – og i sidste fase klasserumsobservation og videooptagelser af undervisningen – viden om virkningen af den undersøgende litteraturdidaktik. Vi har undersøgt virkningen i bred forstand med både kvantitative og kvalitative metoder. Det kvantitative perspektiv handler om at undersøge, om eleverne rent faktisk bliver bedre til at læse

12 |

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 12

21/05/21 12:09 AM

langsomt og dybt (infererende), når de har været gennem forløb med undersøgende undervisning. For at finde ud af det har vi testet eleverne i indsatsklasserne før og efter forløbene og sammenlignet deres resultater med klasser, der ikke har gennemført vores forløb (kontrolklasser). I alt deltog 4.483 elever i forsøget fordelt på 234 klasser. Resultaterne viste, at de elever, som var blevet undervist med den undersøgende tilgang til litteraturundervisning, i gennemsnit forbedrede deres litterære fortolkningskompetence med, hvad der svarer til et halvt års undervisning sammenlignet med kontrolgruppen. Det kvalitative perspektiv handler om at forstå, hvad der sker i praksis, når eleverne arbejder undersøgende med litteratur, og hvordan lærere og elever oplever undervisningen. I bogens kapitler trækker vi resultater, eksempler og cases ind fra både det kvantitative og kvalitative forskningsspor sammen med de udviklede forløb, der står som vores konkrete bud på, hvordan undersøgende litteraturundervisning kan se ud.

Undersøgende litteraturundervisning og Fælles Mål I Fælles Mål for danskfaget (Børne- og Undervisningsministeriet 2019) består kompetenceområdet fortolkning af fem færdigheds og vidensområder: oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering samt perspektivering. KiDMs undersøgende litteraturundervisning opererer med syv strategier, der delvist overlapper med færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål. De syv strategier er: forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering. Et fællestræk er, at både Fælles Mål og KiDMs undersøgende tilgang tager afsæt i elevens oplevelse og indlevelse i teksten og betoner elevernes undersøgelse af teksten som vejen til fortolkninger. Perspektiveringsstrategien er et andet fællestræk. Men når vi har syv strategier, skyldes det, at vi også kommer med et bud på, hvordan læreren kan arbejde med elevernes forforståelse, og at undersøgelsesfasen er opdelt i tre strategier: opdagelse, afprøvning og uddybning. De tre strategier i undersøgelsen skal ses i sammenhæng, men giver tilsammen et mere detaljeret bud på, hvordan læreren konkret kan understøtte elevernes udvikling af analyse- og fortolkningskompetence i et undersøgende perspektiv.

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 13

| 13

21/05/21 12:09 AM

Bogens målgruppe, principper og opbygning Bogens primære målgruppe er lærerstuderende i dansk, der beskæftiger sig med litteratur, fiktive tekster og multimodalitet i deres undervisningsfag og bachelorprojektet. Bogen henvender sig endvidere til uddannede grundskolelærere og danskstuderende på universiteter. Alle bogens kapitler er skrevet af forskeruddannede danskdidaktikere, der har varetaget forskellige opgaver med udvikling og forskning i KiDM-projektet.

Bogen er struktureret således, at kapitel 1-3 giver en generel indføring i det teoretiske og metodiske grundlag for undersøgende litteraturundervisning. I kapitel 4-10 præsenterer vi på den baggrund forskellige didaktiske bud på, hvordan læreren kan dreje sin undervisning i en mere undersøgende retning. Tilsammen afspejler kapitlerne spændvidden i danskfagets æstetiske tekstbegreb fra ældre tekster og lyrik over nyere børne- og ungdomslitteratur til kortfilm, serier og computerspil. Samtidig giver kapitlerne med deres forskellige teoretiske afsæt i blandt andet fænomenologisk litteraturteori, læseprocesteori, multimodalitetsteori og mundtlighedsdidaktik forskellige indfaldsvinkler til at forstå, hvad der er på spil for lærere og elever i undersøgende undervisning. Bogen afrundes med et opsamlende kapitel, der stiller skarpt på, hvordan undersøgende litteraturundervisning kan bidrage til at udvikle elevernes engagement og alsidige interesse for litteratur og andre æstetiske tekster. I det følgende præsenterer vi kort indholdet i de enkelte kapitler.

Kapitel 1: Hvad vil det sige at undersøge litteratur?

At undersøge noget kan som nævnt betyde flere ting – ikke mindst når genstanden for undersøgelsen er et æstetisk produkt eller en æstetiske oplevelse. For hvad er det egentlig undersøgelsen retter sig imod? Selve teksten? Forfatteren? Læseren selv? Og hvordan griber man undersøgelsen an? Bruger man en bestemt metode eller model, der sikrer en særlig grundighed, eller er læserens nysgerrighed og mod til at gå på opdagelse det centrale? I bogens første kapitel præsenterer Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel bogens grundlæggende litteraturteoretiske perspektiv, der trækker på fænomenologien, og viser, hvordan teorien konkret kan omsættes til principper, undervisningsforløb og elevstrategier.

14 |

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 14

21/05/21 12:09 AM

Kapitel 2: Undersøgende litteraturundervisning I kapitel to præsenterer Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel det didaktiske grundlag for en undersøgende tilgang til litteratur og andre æstetiske tekster. Omdrejningspunktet er en didaktisk model med syv strategier, der støtter elevernes arbejde med at undersøge og fortolke den æstetiske tekst med afsæt i deres egen oplevelse og fremmederfaring af tekstens verden. Udgangspunktet er en æstetisk indstilling og oplevelse, der bliver bundet sammen med analytiske opdagelser, afprøvninger og uddybninger. På denne måde bliver eleverne klædt på til at samle trådene i selvstændige fortolkninger og indgå i dialog på klassen.

Kapitel 3: Undersøgende læsning Hvad kræver det egentlig af læseren at forstå litteratur, og hvordan læser vi, når vi skal forstå og fortolke litteratur? I kapitlet præsenterer Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen begrebet inferens og viser, hvordan viden om inferensdannelsens processer kan danne grundlag for litteraturundervisningen. Kapitlet inddrager eksempler fra klasserumsobservationer af elever, der arbejder undersøgende med litteratur, og diskuterer, hvordan man kan teste elevers litterære fortolkningskompetence. Til sidst gennemgår forfatterne resultatet af forsøget med den undersøgende tilgang til litteraturundervisning i forhold til elevernes litterære fortolkningskompetence.

Kapitel 4: Dialog og feedback i klassesamtaler Hvad vil det sige at undersøge tekster gennem dialog i et fællesskab med andre? Kapitlet tilbyder læreren en mulighed for af og til at træde ud af den traditionelle lærerrolle som den, der kan svare på alt. I den dialogiske undersøgelse har både læreren og eleverne lidt andre opgaver. Vibeke Christensen og Tina Høegh forklarer i kapitlet det dialogiske princip både i forhold til teksten og i forhold til en dialogisk mundtlighedsdidaktik og viser, hvilke spørgsmål om teksten og hvilken form for feedback der lægger op til dialogisk undersøgelse. Læreren er ofte nødt til at være styrende i dialogiske processer for at skabe gunstige betingelser for elevtænkning og refleksion.

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 15

| 15

21/05/21 12:09 AM

Kapitel 5: Multimodale undersøgelser I danskfaget har sproget og verbal kommunikation historisk set været omdrejningspunktet. Men siden 1970’erne har der været åbnet op for et fokus på andre kommunikationsformer. I de seneste reformer af faget har dette ført til et krav om at arbejde med multimodale udtryk i sagtekster, praktiske tekster og i litteratur og andre æstetiske tekster. Med udgangspunkt i den præmis giver Nikolaj Elf og Vibeke Christensen et bud på, hvordan en multimodal tilgang til æstetiske tekster kan støtte en undersøgende tilgang. Forfatterne viser også, hvordan et multimodalt perspektiv på interaktionen i klassen udgør en del af lærerens grundlag for at træffe vigtige beslutninger om undervisningens videre forløb.

Kapitel 6: Mundtlig undersøgelse Skriften er altid tavs. Det gælder måske i endnu højere grad, hvis eleverne oplever, at de ikke kan skabe mening med og liv i teksten. I kapitlet diskuterer Tina Høegh og Nikolaj Elf forskellen på tale og skrift og peger på, hvordan mundtlighed og elevernes erfaringer med det talte sprog kan åbne skriften, skabe liv og engagere eleverne i undersøgelse af, hvordan replikker, følelser og spændinger mellem tekstens personer kan lyde. Kapitlets omdrejningspunkt er analyse og diskussion af en konkret klasserumscase, der viser, hvordan læreren kan få øje på den faglige udvikling i elevernes undersøgende dialog. Kapitlet rundes af med konkrete bud på, hvordan læreren kan arbejde med mundtlige undersøgelser i undervisningen.

Kapitel 7: Æstetiske tekster med appel til børn og unge Hvordan kan man arbejde undersøgende med nyere æstetiske tekster for unge? Hvorfor er det vigtigt, at teksterne både har appel til unge og udfordrer med skæve vinkler og fremmede perspektiver på det velkendte? Hvad kendetegner nyere æstetiske tekster for børn og unge? I dette kapitel præsenterer Stine Reinholdt Hansen og Jimmi Michelsen resultater fra de seneste undersøgelser af børns læse- og medievaner samt nogle typiske kendetegn ved nyere æstetiske tekster for børn og unge. Kapitlet giver

16 |

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 16

21/05/21 12:09 AM

desuden nogle konkrete bud på, hvordan man kan arbejde undersøgelsesorienteret med romaner og tv-serier til unge.

Kapitel 8: Ældre tekster Undervisningen i kanontekster bliver let præget af lærerens formidling af viden om historien, perioden og forfatteren. Risikoen er, at de litterære tekster reduceres til eksempler på det, vi allerede ved. I kapitlet diskuterer Thomas Illum Hansen, Tom Steffensen og Stig Toke Gissel teoretiske og praktiske bud på, hvordan læreren kan revitalisere de ældre tekster i undervisningen. Målet er at skabe mulighed for, at eleverne kan leve sig ind i værkernes verden og opleve teksten som vedkommende og aktuel – til trods for at den er bundet til et sprog og perspektiv, som er anderledes end elevens eget. Læreren skal ikke bortreducere tekstens fremmedhed, men arbejde med at stimulere elevernes historiske fantasi, så de får mulighed for at gøre nye opdagelser og se forskellige fortolkningsmuligheder.

Kapitel 9: Åbne tekster Nogle litterære tekster sætter i kraft af deres åbenhed læseren på særlig hårdt arbejde. Samtidig rummer åbne tekster et særligt læringspotentiale, fordi der er meget at opdage, afprøve og diskutere for eleverne. Det er imidlertid vigtigt, at tekstens sværhedsgrad modsvares af lærerens stilladsering af undersøgelsesprocessen. I kapitlet diskuterer Stig Toke Gissel, Tom Steffensen og Jimmi Michelsen teoretiske perspektiver på den svære og åbne tekst og giver et konkret bud på, hvordan litteraturarbejdet kan stilladseres i alle undersøgelsens faser.

Kapitel 10: Film og computerspil Når vi inddrager andre typer æstetiske tekster end litteratur, rejser der sig nogle nye potentialer – men også nye udfordringer. I kapitlet diskuterer Stig Toke Gissel, hvordan og hvor egnede film og computerspil er i undervisningen i fortolkning. Kan vi bruge film og computerspil til undersøgelse af æstetiske tekster på samme måde, som vi kan med litteratur? Er der nogle fordele ved at inddrage film og computerspil i danskundervisningens

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 17

| 17

21/05/21 12:09 AM

undersøgelser af æstetiske tekster som supplement til litteratur – og nogle udfordringer, vi skal være opmærksomme på?

Kapitel 11: Motivation i litteraturundervisningen Målet med at undervise undersøgende er ikke i første omgang, at eleverne får bestemte litterære kundskaber. Målet er, at eleverne udvikler nye former for motivation og interesse. I kapitlet præsenterer Tom Steffensen og Thomas Illum Hansen med afsæt i fænomenologisk litteraturteori og empiriske motivationsundersøgelser et litterært motivationskompas. Det litterære motivationskompas er et bud på, hvordan læreren kan få øje på og arbejde med elevernes spirende interesser i litteraturundervisningen.

Hjemmesiden Sideløbende med læsning af bogens kapitler kan du orientere dig på KiDM-projektets hjemmeside. Her finder du hele det indsatsmateriale, vi har udviklet og afprøvet på skolerne. Det består af et introforløb, tre sammenhængende bud på undersøgelsesorienterede forløb og et inspirationsmateriale til det videre arbejde med at undersøge æstetiske tekster i danskfaget. For at få adgang til hjemmesidens indhold skal du skrive en mail til post@laeremiddel.dk og oplyse navn og skole/uddannelsessted. Vi håber, at bogens præsentationer og diskussioner af undersøgende litteraturundervisning i teori og praksis vil give dig lyst til selv at afprøve forløb eller materialer – eller udvikle din egen undervisning. God fornøjelse!

18 |

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 18

21/05/21 12:09 AM

Litteratur Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Dansk. Fælles Mål. København. Lokaliseret den 22. februar 2021 på: www.emu.dk.

Dewey, J. (1934/2005). Art as Experience. New York: The Berkley Publishing Group.

Elf, N. & T.I. Hansen (red.) (2017). Hvad vi ved om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk. Lokaliseret den 19. februar 2021 på: http://kidm.dk/wp-content/uploads/ forundersoegelse-dansk.pdf Faust, M. (2000). Reconstructing familiar metaphors: John Dewey and Louise Rosenblatt on literary art as experience. Research in the Teaching of English, 35(1), 9-34.

Hansen, T.I., N. Elf, S.T. Gissel & T. Steffensen (2019). Designing and testing a new concept for inquiry-based literature teaching: Design principles, development and adaptation of a large-scale intervention study in Denmark. L1 Educational Studies in Language and Literature, 19, 1-32.

“Inquiry-based learning”. Lokaliseret den 19. februar 2021 på: https://en.wikipedia.org/ wiki/Inquiry-based_learning Rosenblatt, L. (1938). Literature as exploration. New York: D. Appleton-Century Co. Rosenblatt, L. (1994). The Reader, the Text, the Poem. The Transactional Theory of the Literary Work. Carbondale: Southern Illinois University Press.

Indledning: At undersøge litteratur og undervisning

9788750055389_Undersog litteraturen.indd 19

| 19

21/05/21 12:09 AM

90 mm

153 mm

18,5 mm

Denne bog præsenterer grundlaget og principperne for en undersøgende didaktik, der formår at engagere eleverne i danskfagets vidt forskellige teksttyper. Med afsæt i elevernes egen oplevelse og indlevelse i teksten understøttes deres selvstændige undersøgelse af teksten som vejen til fortolkninger.

226 mm

• Dialog og feedback • Multimodale undersøgelser • Mundtlig undersøgelse • Æstetiske tekster med appel til børn og unge • Ældre tekster • Åbne tekster • Film og computerspil • Motivation i undervisningen

Stig Toke Gissel (øv.) og Tom Steffensen Bogens øvrige bidragydere: Vibeke Christensen Nikolaj Elf Thomas Illum Hansen Stine Reinholdt Hansen Tina Høegh Jimmi Michelsen

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på læreruddannelsen, læsevejledere og dansklærere i grundskole og ungdomsuddannelser.

Bogens forfattere er alle forskere, der fra forskellige vinkler bidrager til udvikling af danskfagets didaktik.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

UNDERSØG LITTERATUREN!

Den undersøgende didaktiks syv strategier – forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering – udfoldes gennem konkrete eksempler fra litteraturundervisningen.

Dermed kommer forfatterne omkring fagets helt centrale elementer:

STIG TOKE GISSEL & TOM STEFFENSEN (red.)

Engagement i litteraturundervisningen

153 mm

”De æstetiske tekster skitserer

UNDERSØG

Undersøg litteraturen_153x226_OMSLAG.indd 1

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

Fra bogens indledning

LITTERATUREN! Engagerende undervisning i æstetiske tekster

Omslag: henriettemork.dk

AKADEMISK FORLAG

Fotos © Hans Christian Jacobsen

en verden, som læseren selv skal give liv ved at aktualisere personlige erfaringer i mødet med tekstens sprog … Derfor er det spændende at sætte fokus på, hvad elever med forskellige forudsætninger oplever og erfarer i mødet med teksten.

Det betyder ikke, at alle svar er lige kvalificerede, eller at læreren ikke skal lede og støtte sine elever.”

den er lige lidt neutral i udtrykket – kan ikonerne blive lidt sjovere/mere markante på en eller anden måde? Og kan det blive tydeligere, at det faktisk er en bog, der ligger i tapetet? Jeg kunne godt tænke mig noget, der lige skabte lidt mere blikfang. Er det muligt, tror du?

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

90 mm

STIG TOKE GISSEL & TOM STEFFENSEN (red.)

DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

DIDAKTIK| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

17/05/21 13:13