
Anette Bøge Degn
Merete Breinholt Mikkelsen AKTIVITETER
LEG MED LYDE
VIOLIN MELODI
SALSA
BI NABO FRYS BRUS BLYANT
BÅL
IS LYN SMÅ BY ULV
Anette Bøge Degn
Merete Breinholt Mikkelsen
Anette Bøge Degn
Merete Breinholt Mikkelsen AKTIVITETER
Anette Bøge Degn
Merete Breinholt Mikkelsen
Leg med lyde 2. Aktiviteter til lydret læsning
Anette Bøge Degn og Merete Breinholt Mikkelsen
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.
Forlagsredaktion: Laura Skotte Krogh og Anne Dalsgaard Justesen
Omslag, grafisk tilrettelægning og sats: Jakob Brandt-Pedersen
Bogen er sat med: Avenir Next
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6927-0
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indledning 6
Sådan bruger du bogen 7
Bogens opbygning 8
DEL 1: BAG OM LEG MED LYDE 2 11
Om læsning 12
Om lydrette ord 14
Fagudtryk i bogen 16
DEL 2: OVERSIGT OVER AKTIVITETER OG FORLØB 17
Aktivitetsoversigt 18
Ugeoversigt 19
DEL 3: AKTIVITETER TIL LYDRET LÆSNING 21
Forlyde, indlyde, udlyde 22
Lydrette ord uden konsonantklynger 32
Konsonantklynger 42
Lydrette ord med konsonantklynger 52
Stavelser 62
DEL 4: KOPIARK 73
LEG MED LYDE 2 – aktiviteter til lydret læsning tilbyder et 15-ugers undervisningsforløb i den almene klasseundervisning til lydret læseindlæring i børnehaveklassen og/eller i 1. klasse.
Forløbet er udviklet med fokus på at gøre læseindlæringen motiverende og sanselig. Aktiviteterne er derfor legende, og eleverne skal både se, høre, røre og gøre.
Aktiviteterne tager udgangspunkt i en fællesskabende didaktik, så alle elever får mulighed for at deltage aktivt og værdigt i undervisningen. Samtidig understøtter forløbet klassens fællesskab.
Målet med forløbet er, at:
• eleverne oplever glæde ved at udforske lydret læsning i fællesskab med andre
• eleverne kan anvende bogstavernes lyde til lydret læsning og tilegne sig stærke kompetencer i afkodning af lydrette ord.
Bogen består af i alt 75 aktiviteter, der bygger på en metodisk tilgang til undervisning. I løbet af de 15 uger skal eleverne lege sig til læseindlæring gennem én aktivitet dagligt. Dette foregår på tre niveauer:
• Niveau 1 består af 25 aktiviteter til brug i forløbets første 5 uger.
• Niveau 2 består af de samme 25 aktiviteter med øget sværhedsgrad til de efterfølgende 5 uger.
• Niveau 3 består af de samme 25 aktiviteter, igen med øget sværhedsgrad, til de sidste 5 uger.
Instruktioner til niveau 2 og 3 er i aktiviteterne markeret med dette ikon: . Ved at gennemføre de samme aktiviteter gentagne gange, bliver aktiviteternes struktur genkendelig for eleverne, der så kan fokusere mere på selve indholdet fremfor at skulle forholde sig til nye aktiviteter. Ligeledes mindskes forberedelserne til de enkelte aktiviteter.
Hvert niveau omhandler følgende faglige områder:
• Forlyd, indlyd og udlyd
• Lydrette ord uden konsonantklynger
• Konsonantklynger
• Lydrette ord med konsonantklynger
• Stavelser.
Aktiviteterne i LEG MED LYDE 2 kan også give inspiration til den øvrige læseundervisning i indskolingen, ligesom de kan bruges til de elever, der har brug for ekstra træning i afkodning af lydrette ord.
Det er vigtigt at observere de enkelte elever undervejs i forløbet, så elever med vanskeligheder opdages i tide og understøttes sideløbende.
LEG MED LYDE 2 er let at bruge, og aktiviteterne er lette at forberede.
Hver aktivitet er udførligt beskrevet med:
• forberedelse til dagens aktivitet
• aktivitetens formål
• intro til dagens aktivitet
• dagens aktivitet
• afrunding af dagens aktivitet
• idéer til stilladsering, variation og differentiering af aktiviteten og af det faglige indhold (disse er markeret med ikonet ).
Til mange af aktiviteterne skal du bruge kopiark. I de tilfælde står det angivet i forberedelsen til aktiviteten. Kopiarkene er samlet i bogens del 4. De kan downloades i en printvenlig version på bogens side på www.akademisk.dk.
Numrene på kopiarkene matcher den aktivitet, kopiarket hører til.
Da læseindlæringen starter på forskellige tidspunkter på de enkelte skoler, kan bogen anvendes på forskellige tidspunkter, fx:
• i sidste halvdel af børnehaveklassen
• som en del af overgangen til 1. klasse
• i starten af 1. klasse.
Vi anbefaler, at du sikrer dig, at dine elever mestrer bogstavernes navn, form og lyd, inden du går i gang med aktiviteterne.
Bogens opbygning
Bogen består af fire dele.
Del 1 indeholder følgende afsnit:
• Om læsning
• Om lydrette ord
• Fagudtryk i bogen.
I del 2 finder du en aktivitetsoversigt og en ugeoversigt. I ugeoversigten angives, hvordan materialet kan bruges i overgangen fra børnehaveklassen til 1. klasse.
Del 3 er bogens kerne. Her finder du de 3 x 25 aktiviteter til lydret læsning.
• Uge 1-5 (niveau 1): Her laver du aktiviteterne 1-25 som beskrevet i instruktionerne.
• Uge 5-10 (niveau 2): Her gentager du aktiviteterne 1-25 med øget sværhedsgrad.
• Uge 10-15 (niveau 3): Her gentager du igen de 25 aktiviteter, igen med øget sværhedsgrad.
I del 4 finder du kopiark til aktiviteterne. Det er forskelligt, om og hvor mange kopiark der skal bruges til den enkelte aktivitet. Tjek derfor Forberedelse til hver aktivitet, hvor det er angivet, hvad du skal printe eller kopiere. I nogle aktiviteter skal du også bruge kopiark til niveau 2 og 3. Nogle af kopiarkene er ens på tværs af aktiviteter og kan derfor genbruges. I de tilfælde er det angivet som tip under Forberedelse
Alle kopiarkene kan downloades i en printvenlig version på bogens side på www.akademisk.dk.
Vi håber, at bogen vil inspirere og hjælpe dig til at skabe spændende og engagerende undervisning i dit eget undervisningsrum. Rigtig god fornøjelse med din læseundervisning!
Anette og Merete
LEG MED LYDE 2 – aktiviteter til lydret læsning er et 15-ugers undervisningsforløb til lydret læseindlæring i den almene undervisning i børnehaveklassen og/eller 1. klasse. I løbet af de 15 uger arbejder eleverne med én aktivitet dagligt.
Undervisningen har fokus på legende og kropslige aktiviteter og på at gøre læseindlæringen sanselig og motiverende. Aktiviteterne bygger på en fællesskabende didaktik, så alle elever får mulighed for at deltage aktivt og værdigt i undervisningen.
Målet med forløbet er, at:
• eleverne oplever glæde ved at udforske lydret læsning i fællesskab med andre
• eleverne kan anvende bogstavernes lyde til lydret læsning og tilegne sig stærke kompetencer i afkodning af lydrette ord.
Bogen henvender sig til børnehaveklasseledere, indskolingslærere, læsevejledere og støttelærere.
Til serien hører desuden LEG MED LYDE 1 – aktiviteter til bogstaver og lyde.
Anette Bøge Degn er uddannet lærer og har mange års erfaring med børns vanskeligheder med skriftsprogsindlæring. Hun har videreuddannet sig til ordblindelærer og har en PD i læsevejledning i grundskolen, og hun arbejder i dag med at vejlede familier via hjemmesiden ordmester.dk. Derudover er hun uddannet skolebibliotekar og står bag siden læseglæde.dk.
Merete Breinholt Mikkelsen er uddannet lærer og har mange års erfaring med den begyndende læseindlæring i indskolingens almenundervisning. Hun er under uddannelse til ordblindelærer og har en PD i læsevejledning i grundskolen. Hun er derudover fonetikinstruktør og driver materialesiderne skolefiduser.dk og læsogløs.dk.