Ledelse i det 21. århundrede

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE giver et dybde-

gående og systematisk overblik over en række af tidens mest fremtrædende ledelsesteorier og forskningen bag dem.

Bogens mål er at udstyre læseren med et stærkt teoretisk fundament til at forstå og navigere i det komplekse og dynamiske ledelsesfelt, der definerer det 21. århundrede.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Fleksibel ledelsesteori Moralbaserede ledelsesformer Styrkeskabende ledelse Dårlig ledelse Teorien om leder-medarbejder-udveksling Social identitetsteori om ledelse Distribueret ledelse

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE henvender sig

til undervisere og studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser og til praktikere, som arbejder med eller udøver ledelse. Bogen egner sig til både dybdegående studier og til fleksibel anvendelse som opslagsværk.

9 788750 069249

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Med afsæt i organisations- og ledelsespsykologi belyser bogen ledelse som fænomen, disciplin og forskningsområde og gennemgår syv markante moderne ledelsesteorier – deres oprindelse, ståsteder, kernebegreber, metoder samt styrker og svagheder:

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

”Forskning hævder aldrig at have den fulde sandhed.

Men forskning er en grundig og systematisk måde, hvorpå vi kan afdække en flig af sandheden. På den måde bliver vores forståelse af, hvordan verden i sin uendelige kompleksitet fungerer, en anelse klarere. Derfor er forskning heller ikke helt ringe endda. Heller ikke når det kommer til at få et brugbart billede af ledelse.”

Citat fra bogen

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

LEDELSE I DET 2 1 . ÅRHUN DREDE FORSKNING * UDVIKLING * PERSPEKTIVER

er psykolog, ph.d. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har forsket i ledelse og organisationer i over 20 år og arbejdet med fokus på bl.a. styrkeskabende ledelse og medarbejderinvolvering, social identitet og distribueret ledelse i samarbejde med både private og offentlige organisationer. Senest har han forsket i ansvarets psykologi på arbejdspladsen.

Thomas underviser på psykologistudiet ved Aarhus Universitet og har i en årrække undervist ledere på masterfag – især offentlige ledere. Desuden har han forbin­delse til praksis gennem erhvervspsykologiske praksisopgaver og under­visning på kurser til ledelsesprak­tikere.

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Ledelse i det 21. århundrede.indd 1

02.12.2025 10.38

Ledelse i det 21. århundrede.indd 2

02.12.2025 10.38

THOMAS FAURHOLT JØNSSON

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE FORSKNING | UDVIK LING | PERSPEKTIVER

AKADEMISK FORLAG

Ledelse i det 21. århundrede.indd 3

02.12.2025 10.38

Ledelse i det 21. århundrede. Forskning | Udvikling | Perspektiver.

Thomas Faurholt Jønsson © 2026 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech Omslag: Sune Ehlers | River Design Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Lyon Text og DIN Pro Tryk: ScandinavianBook På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

1. udgave, 1. oplag, 2026

ISBN: 978-87-500-6924-9 Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne, FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Ledelse i det 21. århundrede.indd 4

02.12.2025 10.38

INDHOLD

Indledning

9

Ledelse kan have store konsekvenser 9 Et tværfagligt felt 10 Bogens teorier 10 Bogens målgruppe 14 Kapitlerne i overblik 15 Når teori og praksis går op i en højere enhed

DEL I | FUNDAMENTET Hvad er ledelse?

18

21

23

Definitioner af ledelse 23 Antagelser om ledelse 32 Opsamling 35

Ledelsesteorier gennem historien

39

Ledelse før moderne ”akademisk” tid 40 Hvem bestemmer over fællesskabet? 41 Ledelsesmagt baseret på hierarki og ressourcer De første opskrifter på god ledelse 42 Kontrol og taylorisme 43 Overtalelse og bløde magtformer 47 Udvikling af fokus fra individ til grupper 48 Adfærd er vigtigere end personlighed 50 Perfekt i én situation, giftigt i en anden 51

Ledelse i det 21. århundrede.indd 5

42

02.12.2025 10.38

Humanistisk ledelse 53 Transformationsledelse 58 Kultur som lederens nøgle til succes 61 Fokus på lederens personlighed 62 Fra enmandsshow til proces mellem aktører 64 Den kritiske ledelsesskole 67 Moralbaserede ledelsesteorier og kollektive ledelsesformer Ledelsesteoretiske grundantagelser 71 Opsamling 76

70

DEL II | 7 LEDELSES­TEORIER FRA DET 21. ÅRHUNDREDE 79 Kapitel 1 | Fleksibel ledelsesteori

81

Tæt på fleksibel ledelsesteori 82 Hvad ledere gør, og hvornår det fungerer Kritiske overvejelser 94

Kapitel 2 | Moralbaserede ledelsesteorier

92

99

Tæt på ledelsesteorier med moralske dimensioner 100 Ægte transformationsledelse 101 Etisk ledelse 114 Tjenende ledelse 118 Autentisk ledelse 130 De fire moralbaserede ledelsesteorier i sammenligning 143 Moralbegrebet i de moralbaserede ledelsesteorier 145 Kritiske overvejelser 147

Kapitel 3 | Styrkeskabende ledelse

151

Tæt på styrkeskabende ledelse 152 Styrkeskabende ledelse som magtdeling 156 Styrkeskabende ledelse som kompetenceudvikling

Ledelse i det 21. århundrede.indd 6

163

02.12.2025 10.38

Styrkeskabende ledelse og meningsfuldhed Indirekte styrkeskabende ledelse 169 Forskning i styrkeskabende ledelse 174 Kritiske overvejelser 181

Kapitel 4 | Dårlig ledelse

166

191

Tæt på dårlig ledelse 192 Hvad er destruktiv ledelse? 193 Destruktiv adfærd eller ledelse? 199 Hvad skaber destruktiv ledelse? 203 Betydningen af den organisatoriske kontekst 211 Bliver destruktiv ledelse opdaget? 216 Konsekvenserne af destruktiv ledelse 217 Laissez faire-ledelse som dårlig ledelse 220 Pseudolederskab 222

Kapitel 5 | Teorien om leder-medarbejder-udveksling (LMX) Tæt på teorien om sociale udvekslinger 227 Relationen mellem lederen og medarbejderen Organisatorisk samfundssind 235 Forskning i LMX 236 Kritiske overvejelser 248

Kapitel 6 | Social identitetsteori om ledelse

227

231

251

Tæt på social identitetsteori 252 Social indflydelse 264 Social identitetsteori om ledelse 267 Kritiske overvejelser 279

Kapitel 7 | Distribueret ledelse

283

Tæt på distribueret ledelse 284 Formelle og uformelle veje til distribueret ledelse Distribuerede ledelsesprocesser 295 Analyseniveauer 298

Ledelse i det 21. århundrede.indd 7

292

02.12.2025 10.38

Den formelle leder og distribueret ledelse 306 Den formelle leder og et ”distribueret ledelsesmiljø” Den formelle leder og skabelse af medarbejdernes ledelseskapacitet 320 Konsekvenser af distribueret ledelse 323 Kritiske overvejelser 326

314

Efterskrift 329 Mål med ledelse af organisationer 329 Øget moralsk fokus 330 Demokrati i en polariseret verden 331 Hvilken vej blæser vinden? 333

Litteratur Stikord

Ledelse i det 21. århundrede.indd 8

335

355

02.12.2025 10.38

INDLEDNING

Gennem tiden har mine masterstuderende i ledelse ofte opfordret mig til at skrive noget om ledelse og organisation på dansk. På den måde skulle det blive lettere for personer med dansk som hovedsprog at sætte sig ind i den akademiske verdens teori og forskning om ledelse. Så det gik jeg lige så stille i gang med. Formålet med at skrive denne bog er at berette om et bredt udpluk af ledelsesteorier fra min faglige verden, nemlig den akademiske forstået som den, der vedrører undervisning og forskning. Min indgang til akademiske ledelsesteorier er organisations- og ledelsespsykologien, hvor vi især interesserer os for teorier og forskning i, hvad god (og dårlig) ledelse er på det menneskelige plan. Mennesket – dets basale behov, følelser, udvikling, trivsel – er selvsagt relevant i sig selv. Men det er også mennesker i organisationen, der beslutter og gør ting, som indvirker afgørende på økonomi, produktion og andre elementer af organisationens virke.

Ledelse kan have store konsekvenser Jeg har selv haft flere forskellige ledere i det samme job og på den samme arbejdsplads. Selvsagt har disse forskellige ledere haft deres egne forskellige ideer om ledelse, strategier i deres ledelse, værdier og mål. Jeg har også set og mærket de forskellige konsekvenser, det har haft, for både vores studerende, lederne selv, medarbejderne og organisationens udvikling. Ledelse – forstået som mellemmenneskelige processer – kan således have vidtrækkende konsekvenser. Det er også en væsentlig årsag til, at det er dybt interessant at beskæftige sig med ledelse, ledere og ledelsesprocesser. Ledelse går hånd i hånd med magt og indflydelse og derfor har ledelse potentielt store konsekvenser – både gode og dårlige.

9

Ledelse i det 21. århundrede.indd 9

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Et tværfagligt felt Ledelse er et tværfagligt felt, som ikke blot udforskes af psykologer som mig selv. Virksomhedsøkonomer kan fx være interesserede i, hvordan ledere styrer og præsterer økonomisk. Jurister kan være interesserede i ret og pligt for ledere og organisationers juridiske ageren i samfundet. Sociologer og personer inden for statskundskab kan være interesserede i, hvordan offentlige institutioner forvaltes til samfundets fordel. Men uanset baggrund er man typisk fælles om at interessere sig for, hvad der sker på det menneskelige plan. ”Ledere skaber værdi med og gennem andre,” som min kollega, professor i statskundskab og tidligere centerleder på Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse Lotte Bøgh Andersen, ynder at sige. Da psykologien handler om processer i og mellem mennesker, er ledelse i høj grad en psykologisk proces.

Ledere i praksis – uanset baggrund – har interesse i at forstå den menneskelige side i ledelse, da det udgør en stor del af deres arbejdsopgaver som leder.

Psykologien har slet ikke ”monopol” på at arbejde med den menneskelige side af ledelse, og jeg har bestræbt mig på at skrive en bog, der er interessant for mange fagligheder. Men det er klart, at min tilgang til at opsøge, opfatte og formidle teorier og forskning på er præget af min egen faglighed inden for organisations- og ledelsespsykologien.

Bogens teorier De teorier, som jeg har valgt ud, er valgt, fordi de er relativt nye. Når jeg skriver ”relativt”, skal det forstås sådan, at de har vundet et stærkt indpas i forskningen i de første 25 år af vores 21. århundrede. Et kvart århundrede kan virke som umådelig lang tid, når det kommer til viden om ledelse, hvor ”nye” trends, værktøjer og teorier kæmper om vores opmærksomhed på LinkedIn eller andre steder og skifter på få uger, måneder eller år. Men når vi snakker forskning, er 25 år en relativt kort tidsperiode. ”Her er det nyeste ikke det bedste,” som Handelshøjskolen i Aarhus dengang havde som motto, fordi forskningsbaseret viden som nævnt tager tid at udvikle og udforske ordentligt. Jeg oplever også en stigende interesse for de udvalgte ledelsesteorier i det brede forskningsfelt. Så på den måde – i en forskeroptik – er teorierne ­rimelig nye og nutidige.

10

Ledelse i det 21. århundrede.indd 10

02.12.2025 10.38

Indledning

Forskning og metaanalyser En del af bogens formål er at bidrage med indsigt i den forskning, der ligger bag de ledelsesteorier, som præsenteres. På den måde får du som læser mulighed for selv at vurdere, om teorierne virker solidt nok funderede til, at du vil lade dig inspirere af dem og ikke alene forlade dig på, om teorierne intuitivt er interessante og meningsfulde.

Jeg har især brugt såkaldte metaanalyser til at formidle forskningen i de forskellige ledelsesteoriers påstande og grundlæggende hypoteser. En metaanalyse er en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning, hvor man også statistisk finder frem til alle undersøgelsernes gennemsnitlige statistiske effekter. For at kunne gøre det må forskerne kunne finde en vis mængde af kvantitative undersøgelser, så der kan udregnes et gennemsnit.

I den udregning forsøger man at tage højde for en række faktorer, der kan skævvride gennemsnittet, fx at tidsskrifter måske har en vis forkærlighed for at publicere artikler med statistisk signifikante resultater, eller at de eksisterende undersøgelser måske især har undersøgt arbejdspladser med høje eller lave niveauer af de undersøgte fænomener. Af den årsag betragtes metaanalysen af mange som et vigtigt bidrag til vurderingen af, om noget har en effekt eller sammenhæng med andre fænomener. I det meste ledelses- og organisationsforskning er der fokus på statistisk lineære ”korrelationer” eller ”regressioner”. Sådanne ord betegner et lineært mønster af, at jo stærkere et fænomen fremstår, jo stærkere (eller svagere) fremstår et andet fænomen også. Hvis en ledelsesform er meget udpræget, skal effekten af den også være meget udpræget sammenlignet med tilfælde, hvor ledelsesformen er mindre udpræget. Hvis noget skal være kausalt forbundet, må det jo være til stede cirka på samme tid, så derfor kigger forskningen delvist ind i kausale effekter.

Det er dog også kun delvist. For kausalitet er også, at noget sker først, og så får det noget andet til at ske derefter. Derfor må man sikre sig, at det netop er det observerede fænomen, der giver den observerede effekt, og udelukke, at det i virkeligheden er andre fænomener. Det kan være en udfordring, da vi typisk ikke har ret mange undersøgelser inden for organisation og ledelse. De typiske metaanalyser er derfor ikke et endegyldigt bevis på, at en ledelsesstil eller -form fører til bestemte effekter, fx trivsel og præstation. De lineære sammenhænge, hvor meget af noget findes på samme tid og sted som meget 11

Ledelse i det 21. århundrede.indd 11

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

af noget andet, kan også dække over, at det, man troede var en effekt, i virkeligheden var en årsag. For eksempel at det er trivsel blandt medarbejderne, som skaber den gode ledelse.

Metaanalyser har den fordel, at de tester om et statistisk signifikant resultat er generaliserbart. Generaliserbarhed handler om, at undersøgelsers resultater også gælder i andre kontekster end de konkret undersøgte. Således kan metaanalyser give en vis formodning om, at fx en ledelsesstil ”virker” generelt og i netop min egen organisatoriske kontekst.

Det er dog ikke sådan, at hvis en metaanalyse har bekræftet en hypotetisk virkning af en ledelsesstil, så virker den universelt, dvs. hvor som helst. Derfor må man altid nøje overveje, om en bestemt måde at lede på vil fungere og hvordan i den konkrete kontekst. Man kan også forsøge at finde undersøgelser fra kontekster, der ligner ens egen konkrete kontekst. Hvis man fx interesserer sig for, om etisk ledelse (se kapitel 4) kunne være en idé på ens skole, kan man søge efter undersøgelser fra skoleverdenen og i Danmark eller måske Skandinavien. Metaanalyser inddrager kun yderst sjældent kvalitative undersøgelser, dvs. observationer og interviews, hvor mange detaljer og dybere indsigter kan komme frem. Det betragter jeg selv som en vigtig begrænsning, eftersom gode kvalitative studier kan bidrage med dybdegående indsigter i, hvordan fænomener udspiller sig i konkrete kontekster. For ikke kun at forlade mig på metaanalyser har jeg nogle steder i bogen inddraget andre forskningstyper end metaanalyserne, fx eksperimentelle eller kvalitative studier.

Et sidste ord om forskning og evidensbasering: Forskning hævder aldrig at have den fulde sandhed. Men forskning er en grundig og systematisk måde at afdække en flig af sandheden. På den måde bliver vores forståelse af, hvordan verden i sin uendelige kompleksitet fungerer, en anelse klarere. Derfor er forskning heller ikke helt ringe endda. Heller ikke når det kommer til at få et brugbart billede af ledelse.

12

Ledelse i det 21. århundrede.indd 12

02.12.2025 10.38

Indledning

Udvikling og perspektiver på ledelse Jeg har også valgt at beskrive udviklingen inden for ledelsesforskningen frem til cirka år 2000. Vores århundredes ledelsesteorier hviler nemlig solidt på forrige århundredes forskningsmæssige landvindinger, grundtanker og indsigter. De fleste af denne bogs ledelsesteorier har forløbere og ideer, der kan spores tilbage til det 20. århundrede. Men mange af ideerne blev forladt, fordi de ikke passede med tidens fremherskende tanker eller af andre årsager. Og så dukkede de op og fik nye former i dette århundrede. For eksempel kan de nutidige teorier om distribueret ledelse (se kapitel 9) spores tilbage til ledelsesforskeren C.A. Gibbs indlæg i en håndbog i socialpsykologi fra 1954 (Gibb 1954; Gronn 2008).

Ved hjælp af gennemgangen af den faglige historie inden for ledelse (ledelsesteorierne gennem historien) trækker jeg forskellige perspektiver og grundantagelser frem, som ledelsesteorier på forskellige tidspunkter i historien hviler på. Men grundtankerne er tidløse. De popper op og følger udviklingen, så de også i dag indgår i forskellige ledelsesteorier. Et eksempel er antagelsen om, at effektiv ledelse er afhængig af situationen og ikke af personen, der leder. Denne antagelse blev vidt udbredt fra cirka 1950’erne og frem til 1980’erne. Men den døde ikke og genfindes i dag bl.a. i psykologen Gary Yukls teori om fleksibel ledelse (kapitel 1).

En del af bogens formål er også at vise, hvor forskellige de teoretiske perspektiver på ledelse kan være. Både historisk og i dag lever de forskellige perspektiver side om side med hinanden. Der er fx langt fra autentisk ledelse (kapitel 2), hvor en leder reflekterer dybt over sine ægte værdier, styrker og svagheder som grundlag for sin ledelsespraksis, til distribueret ledelse (kapitel 7), hvor mange forskellige personer i mange forskellige positioner går sammen og skaber ledelse. Der er også et stykke fra teorien om fleksibel ledelse (kapitel 1), der giver det store overblik over ledelsens funktioner og opgaver samt betingelser for succes med dem, til teorien om udvikling af den enkelte leders og dennes medarbejders relation (kapitel 5). Og for yderligere at understrege forskelligheden er der også kapitlet om dårlig ledelse (kapitel 3), der netop adskiller sig væsentligt fra de andre kapitler, hvor missionen er at identificere, hvad der er god ledelse.

13

Ledelse i det 21. århundrede.indd 13

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Bogens målgruppe Selvom jeg selvfølgelig har et psykologisk filter, der både har udvalgt og fravalgt, er teorier formidlet med et forsøg på troskab over for teoretikernes oprindelige tanker. Bogen er et forsøg på at fremstille teorierne og forskningen ud fra, hvordan litteraturen på områderne selv beskriver det. Hvis du får en rimelig god, detaljeret og dybdegående forståelse af ledelsesteorierne, uden at det er hårrivende svært at læse, så er jeg i mål. Grundtanken er, at bogen skal egne sig til undervisning og til andre, der gerne vil have en forståelse af, hvad de enkelte teorier siger, mere end det er min agenda og min forståelse af teorierne, der er i fokus. Det vil sige, at bogen er skrevet til undervisere og studerende, som beskæftiger sig med ledelse, mest på mellemlange og lange uddannelser. Det kan fx være psykologiuddannelser, merkantile uddannelser og masteruddannelser.

Bogens kapitler kan bruges som grundlag i en undervisning, hvor undervisere og studerende kan supplere med cases, læringsmål og diskussioner, som netop passer ind i deres fag eller kursus. Jeg overlader med andre ord sådanne pædagogiske materialer til brugerne af bogen. For eksempel bruger jeg selv sjældent underviserskrevne cases i mit arbejde som underviser på en masteruddannelse i ledelse. Her underviser jeg praktikere, som har rigelige og virkelige cases nok. Det modsatte er tilfældet, når jeg underviser psykologistuderende, som ofte ikke har været ledere eller har lange karrierer som medarbejdere bag sig.

Bogen er også skrevet med tanke på praktikere, som beskæftiger sig med ledelse, fx ledere, ansatte inden for HR eller ledelseskonsulenter. Oplever en praktiker fx, at en ledelsespraksis har ødelæggende konsekvenser, kan kapitel 5 sige noget om, hvad vi ved om dårlig ledelse. Kapitel 6 kan måske inspirere til, hvordan den problematiske ledelsespraksis kan erstattes med en styrkeskabende ledelse.

14

Ledelse i det 21. århundrede.indd 14

02.12.2025 10.38

Indledning

Kapitlerne i overblik Bogens kapitler er skrevet sådan, at hvert kapitel har sine budskaber uafhængigt af de andre kapitler. Derfor kan man uproblematisk læse enkeltkapitlerne hver for sig, man kan også plukke nogle ud i forskellige kombinationer, eller man kan læse hele bogen og få helheden med. Det ene eller begge de to første kapitler kan fx kombineres med ét eller flere af de andre kapitler for både at få et teoretisk og et historisk grundlag og indblik i specifikke teorier om ledelse. Man kan fx også læse udvalgte teorier, der er meget forskellige og i udgangspunktet står i modsætning til hinanden – fx god eller dårlig ledelse, individuelt centrerede teorier (kapitel 4 eller 5) eller kollektive teorier (kapitel 8 eller 9). På den måde er bogen både en grundbog og en håndbog.

I Hvad er ledelse? starter vi med fundamentet. Der er ganske mange teorier om, hvordan ledelse skal og bør være, men hvad er ledelse overhovedet som fænomen? Kapitlet præsenterer to tilgange til dette spørgsmål. På den ene side præsenterer jeg en definition af ledelse, som udspringer af en gennemgang og analyse af de ledelsesteorier, som gennem tiden har været fremherskende. Definitionen dækker de fleste eksisterende ledelsesteorier og siger, at ledelse er ”en proces, hvor et individ influerer en gruppe af individer til at opnå et fælles mål” (Northouse 2021: 6).

Over for denne definition stiller vi en forståelse af ledelse som alle former for praksis, der skaber fælles retning, samordning imellem individers indsats for at opnå fælles mål og skabe commitment blandt aktørerne. Det vil sige, at ledelse er en praksis, hvor de involverede parter bliver enige om, hvad man skal forsøge at nå frem til, en plan for, hvem der skal gøre hvad og hvornår for at realisere dette mål, og hvor man forsøger at motivere og forpligte alle på at gennemføre deres del af planen. I kapitlet slutter vi med at se, om de to forståelser kan integreres.

Ledelsesteorier gennem historien gennemgår den akademiske ledelsesteoretiske historie. Hvad har ledelsesforskerne gennem tiden tænkt og undersøgt videnskabeligt om ledelse? Ud over at præsentere væsentlige teorier og forskning igennem tiden rummer kapitlet en analyse af, hvad det er for grundantagelser, teorierne baserer sig på. Skal ledelse fx ses som adfærdsmøn15

Ledelse i det 21. århundrede.indd 15

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

stre, der kan tillæres, eller er ledelse udtryk for bestemte personlighedstræk?

Er ledelse noget, en enkeltperson gør, eller må vi inkludere hele grupper for at forstå ledelse? Denne analyse demonstrerer med andre ord, hvordan teorierne gennem tiden har baseret sig på forskellige antagelser. Og det er forskellige antagelser, som også nutidens teorier bygger på. Så mange af teorierne, forskningsresultaterne og tankerne både inspirerer og eksisterer i levende live i dag.

I kapitel 1 ser vi på Gary Yukls fleksible ledelsesteori, der mener, at god ledelse er det, som fleksibelt tilpasser organisationen til kontekstens krav og muligheder. Hvis konteksten er stabil og forudsigelig, så er fx forandringsledelse ligegyldig. For så er vilkår og præmisser for succes de samme, og så må man gøre det samme – evt. bare bedre end tidligere. I så fald skal man i stedet fokusere på at optimere driften, så man producerer det, man nu engang gør, mere effektivt. Og hvis organisationens produkt (eller service) er komplekst og kræver specialiserede kræfter, skal ledelse understøtte menneskelige ressourcer eller ”kapital’, så organisationens medlemmer kan håndtere denne kompleksitet på en kompetent måde. Men omgivelserne kan også være turbulente – måske på grund af klimaændringer, AI, magtfulde præsidenter eller ny smag og moral hos kunder/brugere af organisationerne. Så ledere må nøje holde øje med omgivelserne og ændre organisationen, så den kan klare sig i nye situationer.

I kapitel 2 præsenteres du for ledelsesteorier, der peger på, at god ledelse også er moralsk ledelse. Her ser vi på fire teorier, der alle har et bud på, hvordan god moral i ledelse ser ud. Vi ser på transformationsledelsens understregning af ikke at opføre sig egoistisk, men ofre sig for fælles og større visioner, og på etisk ledelse, der taler om, belønner og sanktionerer etisk opførsel og tænkning. Dernæst ser vi på tjenende, understøttende ledelse, der ser lederen som en ydmyg forvalter af organisationen, der skal fremme sine medarbejdere og større værdier. Vi runder af med autentisk ledelse, der søger det gode og sande inden i lederen som menneske, og som kan komme til udtryk og spredes mellem mennesker.

16

Ledelse i det 21. århundrede.indd 16

02.12.2025 10.38

Indledning

I kapitel 3 koncentrerer vi os om dårlig ledelse. Her åbner vi op og ser ned i den mørke side ved ledelse. Det kan handle om, at lederens måde at lede på har ødelæggende konsekvenser, eller om, at lederen slet ikke gør noget ved de ting, som lederen burde gøre. Det kan også skyldes, at lederen lader, som om vedkommende har en god, hensynsfuld og værdiladet ledelsesstil, men i virkeligheden snyder på vægten. I kapitlet ser vi både på formildende og skærpende omstændigheder for dårlig ledelse. For eksempel når lederen presses og frustreres af konteksten, og finken ryger af panden. Eller når lederen styres af mørke personlighedstræk, der efterlader en strøm af ødelæggelse.

I kapitel 4 bevæger vi os en anelse væk fra at have en leders handlinger i centrum. Vi ser i steder på ledelse, der motiverer og aktiverer medarbejdere.

Det vil sige ledelse, der skaber handlekraft og styrke hos medarbejderne – jeg kalder det styrkeskabende ledelse (på engelsk er det empowering leadership, men det er vist umuligt at oversætte til bare nogenlunde mundret dansk).

Empowerment – eller styrke – sker gennem kompetente mennesker, der arbejder med autonomi med meningsfulde ting og bidrager til organisationens beslutninger. Her er pointen med ledelse at gøre medarbejderne så stærke og kraftfulde, at de mere selvstændigt kan udfolde deres potentialer på arbejdspladsen.

I kapitel 5 udvider vi ledelsesforståelsen en tand mere. Denne gang bevæger vi os ud over lederen som enkeltperson og over i relationen. Vi ser på en idé om, at god ledelse sker i og gennem gode, stærke relationer, hvor ledere og medarbejdere gensidigt yder hinanden noget. Teorien om leder-medarbejderudvekslinger tager udgangspunkt i, at relationer udvikler sig, når ledere og medarbejdere gør hinanden ”tjenester” – ligesom gode naboer, der låner hinanden ting og lytter til hinanden over hækken.

I kapitel 6 udvider vi perspektivet endnu mere og ser på sociale dynamikker og processers betydning for ledelse. Når mennesker på arbejdspladsen identificerer sig med grupper på arbejdspladsen, har det ifølge kapitlets teori stor betydning for, hvorvidt, hvordan og endda hvem der accepteres som leder. I 17

Ledelse i det 21. århundrede.indd 17

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

kapitlet præsenteres du for en grundlæggende social teori, nemlig social identitetsteori. Ud af denne almene teori udspringer nemlig en ledelsesteori, som hedder social identitetsteori om ledelse. Denne ledelsesteori forklarer og fremfører, hvordan lederen både må indordne sig gruppens logik og samtidig lede gruppen i en ny og bedre retning, som tilgodeser gruppens sociale status og identitet.

I kapitel 7 slutter vi med distribueret eller kollektiv ledelse, der er en teori om, at flere personer tager del i at lede organisationen. For at kunne forstå, hvordan flere personer kan samarbejde om at lede, må vi se nærmere på, hvad man i den teoriretning forstår ved ”ledelse”. Vi ser også på former, processer og betingelser for succesfuld distribueret ledelse. Og så ser vi nærmere på den formelle leders rolle og praksis, når flere eller endda mange skal være med til at lede en organisation.

I første del af bogen (kapitel 2 og 3) har de udvalgte teorier især fokus på enkeltpersoner som udøvere af ledelse. Dernæst følger teorier, der har mere fokus på relationer mellem ledere og medarbejdere (kapitel 4 og 5). Perspektivet i de sidste to teorier (kapitel 6 og 7) er kollektive og ser altså på grupper og hele organisationer som kilder til ledelse af organisationer. Igennem bogen udvider vi således lige så stille synet på, hvad ledelse er for et fænomen, og hvem der ”leder”. Ikke fordi det er mere rigtigt at se ledelse som mere, end hvad enkeltpersoner gør. Men fordi ledelse sker på tværs af mennesker – både gennem enkeltpersoner, der leder nogle, og gennem grupper, der gensidigt leder hinanden. Samlet set skal bogens kapitler frem for alt ses som supplerende teorier, der supplerer hinanden, og som hver især kan sit eget i det samlede landskab af ledelsesteorier.

Når teori og praksis går op i en højere enhed Mens nogle og dele af vores antagelser og begreber om verden former sig gennem vores erfaringer og tolkninger af det, der sker i vores liv, kan antagelser og begreber også erfares gennem teoretiske begreber og teoribaserede refleksioner. Når tingene går op i en højere enhed, spiller vores erfaringer og 18

Ledelse i det 21. århundrede.indd 18

02.12.2025 10.38

Indledning

oplevelser af praksis på den ene side og teorier og forskning på den anden side bold med hinanden.

Erfaringerne giver måske kritiske refleksioner og diskussioner af teorier og forskning. Kan den teori nu også passe med mine oplevelser? Mangler teorien ikke noget? Teorier og forskning udvider vores forståelse af vores erfaringer – aha! Det forklarer, hvordan vores oplevelser hænger sammen, eller hvad vi kunne have gjort i den og den situation.

I denne bog ser vi på forskellige teorier, begreber og antagelser om ledelse, og vi ser på det forskningsmæssige grundlag, der bekræfter (eller ikke bekræfter) teorierne. Du får indsigt i den teoretiske og forskningsmæssige del af ledelsesopgaven, som forhåbentlig kan udvide, inspirere og nuancere dit eget begreb af, hvad ledelse er.

Jeg ønsker og håber, at den samlede læringsproces kan berige din (kommende) praksis, hvad enten du er leder eller indgår i ledelsesprocesser i medarbejderrollen.

19

Ledelse i det 21. århundrede.indd 19

02.12.2025 10.38

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE giver et dybde-

gående og systematisk overblik over en række af tidens mest fremtrædende ledelsesteorier og forskningen bag dem.

Bogens mål er at udstyre læseren med et stærkt teoretisk fundament til at forstå og navigere i det komplekse og dynamiske ledelsesfelt, der definerer det 21. århundrede.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Fleksibel ledelsesteori Moralbaserede ledelsesformer Styrkeskabende ledelse Dårlig ledelse Teorien om leder-medarbejder-udveksling Social identitetsteori om ledelse Distribueret ledelse

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE henvender sig

til undervisere og studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser og til praktikere, som arbejder med eller udøver ledelse. Bogen egner sig til både dybdegående studier og til fleksibel anvendelse som opslagsværk.

9 788750 069249

LEDELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Med afsæt i organisations- og ledelsespsykologi belyser bogen ledelse som fænomen, disciplin og forskningsområde og gennemgår syv markante moderne ledelsesteorier – deres oprindelse, ståsteder, kernebegreber, metoder samt styrker og svagheder:

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

”Forskning hævder aldrig at have den fulde sandhed.

Men forskning er en grundig og systematisk måde, hvorpå vi kan afdække en flig af sandheden. På den måde bliver vores forståelse af, hvordan verden i sin uendelige kompleksitet fungerer, en anelse klarere. Derfor er forskning heller ikke helt ringe endda. Heller ikke når det kommer til at få et brugbart billede af ledelse.”

Citat fra bogen

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

T H O M A S FA U R H O LT J Ø N S S O N

LEDELSE I DET 2 1 . ÅRHUN DREDE FORSKNING * UDVIKLING * PERSPEKTIVER

er psykolog, ph.d. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har forsket i ledelse og organisationer i over 20 år og arbejdet med fokus på bl.a. styrkeskabende ledelse og medarbejderinvolvering, social identitet og distribueret ledelse i samarbejde med både private og offentlige organisationer. Senest har han forsket i ansvarets psykologi på arbejdspladsen.

Thomas underviser på psykologistudiet ved Aarhus Universitet og har i en årrække undervist ledere på masterfag – især offentlige ledere. Desuden har han forbin­delse til praksis gennem erhvervspsykologiske praksisopgaver og under­visning på kurser til ledelsesprak­tikere.