Kampen om det gode samfund

Kampen om det gode samfund

De tre velfærdsmodeller

Den skandinaviske velfærdsmodel

Den centraleuropæiske velfærdsmodel

Den angelsaksiske velfærdsmodel

Ansvar Staten

Arbejdsmarkedet, staten og familien

Finansieret af Skatter

Hvem modtager sociale ydelser? Alle

Skattetryk Højt

Lande Danmark, Sverige, Norge

Tvungne bidrag med lille statslig støtte

Den enkelte person

Den enkelte person (Selvforsikring)

Alle, men de, der har et arbejde, modtager mest

De svageste i samfundet

Middel

Tyskland, Frankrig m.fl.

Lavt

USA, England, Australien

Hvad går spillet ud på?

I grupper på tre-fem skal I styre jeres eget land. Spillet starter sidst i 1800-tallet og skrider kronologisk frem.

Undervejs i spillet skal I indføre forskellige tiltag i jeres land. I tjener eller mister point, alt efter hvordan det går.

I hver gruppe noterer I løbende, hvor mange point I har, og hvilke reformer I indfører. Løber I tør for point, kan I låne af Verdensbanken (læreren), men I skal betale tilbage med 25 % ekstra ved spillets afslutning.

Til slut evaluerer I, hvordan det gik jeres land, og hvilken velfærdsmodel jeres samfund kom til at ligne.

Start med at finde ud af, hvordan befolkningssammensætningen er i jeres land, og hvor mange velstandspoint I har. Slå hver især med to terninger, læg øjnene sammen, og se på landearket, hvilken del af befolkningen I tilhører. Summen af gruppens terningkast udgør landets samlede antal velstandspoint.

1890’erne En verden i udvikling

Men hvilken type reform skal det være, og hvordan skal den finansieres? De to rigeste i gruppen skal nu beslutte (ikke alle har stemmeret endnu), hvilken model der skal indføres:

Selvforsikring suppleret med et lille statsligt tilskud

Selvforsikring

1-4:

den skattefinansierede model Hvis I indførte

Jeres reform er dyr, men også nødvendig i manges øjne.

5-6:

Selvom jeres reform er dyr, så løser den ikke problemet med fattigdom, og der er stadig en vis uvilje i befolkningen over for det nye tiltag.

Hvis I indførte

selvforsikringsmodellen med statsligt tilskud

Jeres reform har en lille e ekt. Da mange fattige knap har råd til at leve, fravælger de forsikringen. Mange betragter den begrænsede reform som en smule utilstrækkelig.

5-6:

1-4: +5 +3

Reformen har en vis e ekt, og selvom en del borgere tabes på gulvet, så hjælpes en del af samfundets svageste.

1-4:

Hvis I indførte

selvforsikringsmodellen

5-6:

Jeres reform opleves generelt som et udtryk for konservativ stædighed. Reformen løser meget lidt, og på sigt udbygger den afstanden mellem rig og fattig.

−10

Selvom jeres reform er dyr, så løser den ikke problemet med fattigdom, og der er stadig en vis uvilje i befolkningen over for det nye tiltag.

−12

1914-1918 Den store krig

I skal nu vælge, om I ønsker at træde ind i krigen. Hvis I er på sejrherrernes side, kunne det give store fordele. På den anden side så er det måske sikrest at forholde sig neutralt. De to rigeste i gruppen bestemmer.

Det er bedst at forholde sig neutralt.

Vi har alt at vinde, hvis vi går med i krigen.

−10

−10

1-5:

Hvis I valgte at

forholde jer neutralt

6:

Den store krig bliver aldrig et problem i jeres lille smørhul. Derudover tjener I enorme summer på at sælge fødevarer til de krigsførende lande.

At forholde sig neutralt var en fremragende idé. Udenrigshandlen nærmest eksploderer.

20 +20 +30

1-3:

deltage i krigen Hvis

I valgte at

Det var en uheldig beslutning. Efter hårde kampe besættes centrale dele af jeres land, og I tvinges til at betale en ydmygende krigsskadeserstatning.

4-5: −10

6:

Krigen er ikke en succes. I er på den tabende side, og I tvinges til at betale en ydmygende krigsskadeserstatning.

Jeres deltagelse i krigen er ret anonym. Der er meget få kamphandlinger i jeres land, og ved fredsslutningen slipper I billigt.

1920’erne De brølende tyvere

1920’erne er særligt gode. Her er alt muligt, og de, der før var velhavende, er nu grotesk rige.

Grundloven bliver indført i 1849, og det unge demokrati står nu over for en vanskelig udfordring: En ny reform skal indføres, som kan sikre de fattigste en begrænset

I skal nu tage stilling til, hvordan den nye reform, der vil sikre de fattigste af landets ældre, skal finansieres. Denne og fremtidige beslutninger afgøres demokratisk af alle i landet.

økonomisk hjælp. Men hvilken type reform skal det være, og hvordan skal den finansieres? De to rigeste i gruppen skal nu beslutte (ikke alle har stemmeret endnu), hvilken model der skal indføres:

Skattefinansieret.

Selvforsikring suppleret med et lille statsligt tilskud.

tilskud

Selvforsikring.

Selvforsikring

1-5:

den skattefinansierede model Hvis I indførte

6:

Reformen er forholdsvis populær, selvom en lille del af befolkningen stadig er imod.

Endvidere er reformen med til at sikre de fattigste af de ældre i samfundet.

Reformen hjælper ikke flertallet, og befolkningen havde forventet lidt mere.

1-4:

Hvis I indførte

selvforsikringsmodellen med statsligt tilskud

Reformen er rimelig populær. Mange vælger

at gøre brug af den, og selvom den ikke løser problemet med fattige ældre, så er den et skridt i den rigtige retning.

+1

5-6:

Reformens uambitiøse form sku er befolkningen. De havde håbet på mere.

−5

1-4:

selvforsikringsmodellen

Reformen har nærmest ingen e ekt. Folk er ikke tilfredse.

5-6:

Reformens uambitiøse form sku er befolkningen. De havde håbet på mere.

1929-1933 Den store depression

USA og resten af den vestlige verden synker hen i dyb økonomisk krise.

Kommunister og nazister mener at have løsningen på samfundets problemer, men de gamle partier ønsker ikke, at de nye, ekstreme partier skal overtage magten. Situationen virker håbløs. I mange lande er arbejdsløsheden over 40 %, og folk forventer, at der bliver gjort noget.

I skal nu vælge mellem to muligheder:

I kan vælge at lave et nationalt kompromis med de gamle partier, hvor I hjælper landets svageste. Måske vil det holde de ekstreme partier nede og forhåbentlig a jælpe krisen.

I kan også vælge ikke at gøre noget. Det kan resultere i øget radikalisering af de politiske synspunkter, men på kort sigt sparer staten penge.

1-4:

Hvis I valgte

at lave et nationalt kompromis

5-6:

Reformen ser ud til at virke. Landet kommer langsomt på fode, og befolkningen er tilfreds.

1-3:

Hvis I valgte

ikke at lave et nationalt kompromis

4-6:

Situationen kommer hurtigt ud af kontrol, og landets regering har svært ved at opretholde loven. Både nazister og kommunister bliver en stærk magtfaktor i jeres land. Økonomien forbedres ikke som følge af den megen splid.

Situationen kommer efterhånden nogenlunde under kontrol. Økonomien bedres, og tilslutningen til de ekstreme partier begynder at svinde ind.

−10 +5

1945-1956 Efterkrigstiden

Eftersom jeres land befinder sig i Vesten, får I del i de amerikanske

penge, og det begynder hurtigt at kunne mærkes.

Grundloven bliver indført i 1849, og det unge demokrati står nu over for en vanskelig udfordring: En ny reform skal indføres, som kan sikre de fattigste en begrænset

Der er stillet forslag om at indføre en alderdomspension, som alle borgere vil have ret til. I kan vælge mellem følgende løsninger:

økonomisk hjælp. Men hvilken type reform skal det være, og hvordan skal den finansieres? De to rigeste i gruppen skal nu beslutte (ikke alle har stemmeret endnu), hvilken model der skal indføres:

Selvforsikring suppleret med et lille statsligt tilskud.

Selvforsikring.

1-5:

den skattefinansierede model Hvis I indførte

Folket er som helhed utroligt tilfredse med ordningen.

6:

Selvom folk er glade for ordningen, så viser det sig, at det rent faktisk hæmmer den økonomiske vækst en smule.

1-3:

selvforsikringsmodellen med statsligt tilskud

Mange borgere kan ikke forstå, hvorfor den øgede velstand ikke kommer dem til gode.

4-6:

Den øvre del af middelklassen er glade for ordningen, og selvom den i nogen grad øger uligheden i samfundet, skaber den økonomisk vækst.

−5 +10

1-3:

selvforsikringsmodellen

4-6:

Mange borgere er vrede over, at den øgede velstand ikke kommer dem til gode. Reformen skaber større ulighed i samfundet.

−10

Landets rige borgere er glade for reformen. Mange bruger deres penge på at starte nye virksomheder, som skaber økonomisk vækst i samfundet. En del borgere tabes på gulvet, men overordnet set klarer samfundet sig godt økonomisk.

+15

I skal nu tage stilling til bistandsloven, som skal hjælpe folk, som har mistet deres job.

Skattefinansieret model point pr. elev

Skattefinansieret.

Selvforsikring suppleret med et lille statsligt tilskud.

tilskud

Selvforsikring.

Selvforsikring

1-4:

den skattefinansierede model Hvis I indførte

5-6:

Jeres reform er dyr. Så dyr, at den aldrig bliver en realitet under selve krisen, men først senere. Et stort flertal i befolkningen er dog glade for jeres beslutning.

+15

En ung karismatisk politiker gør sin entré. Han raser mod velfærdsstaten og

skattefinansierede reformer. Mange lytter til ham, og troen på velfærdsstaten svinder ind.

−10

1-5:

selvforsikringsmodellen med statsligt tilskud

Jeres reform har kun ringe virkning. Arbejdsløsheden stiger forsat, og selvom folk i højere grad føler sig pressede til at finde et job, så er e ekten meget lille.

6:

Jeres reform har en lille virkning. Folk har forståelse for, at staten kun råder over begrænsede midler.

−15 +5

1-4:

selvforsikringsmodellen Hvis I indførte

5-6:

Jeres reform har nærmest ingen e ekt, men skaber yderligere afstand mellem rig og fattig, hvilket ikke er populært i befolkningen.

−5

Jeres reform har en minimal e ekt og er stadig kun populær hos de velhavende. Den er med til at sætte gang i økonomien, men afstanden mellem rig og fattig øges betragteligt.

−2

1972 Det europæiske fællesskab – EF

Ønsker I at blive optaget i EF, som samarbejdet nu hedder? Et medlemskab kan muligvis sikre jer flere økonomiske fordele, men mange frygter, at samarbejdet vil udvikle sig i retning af en politisk union. Derudover forkaster mange projektet, da de finder det for kapitalistisk. I skal nu tage stilling til, om I vil deltage i samarbejdet.

Ja, det lyder som en glimrende idé.

Nej, vi frygter, at det på sigt vil skade landet.

ja Hvis I stemte

nej Hvis I stemte

1980’erne – i dag

Grundloven bliver indført i 1849, og det unge demokrati står nu over for en vanskelig udfordring: En ny reform skal indføres, som kan sikre de fattigste en begrænset

I skal nu tage stilling til, hvordan jeres stat skal udvikle sig i fremtiden.

økonomisk hjælp. Men hvilken type reform skal det være, og hvordan skal den finansieres? De to rigeste i gruppen skal nu beslutte (ikke alle har stemmeret endnu), hvilken model der skal indføres:

Skattefinansieret.

I kan forsætte med at indføre sociale reformer.

I kan rulle en del af de eksisterende reformer tilbage.

I kan lægge vægt på selvforsikringsprincippet og private hjælpeorganisationer.

Selvforsikring.

1-4:

indfører sociale reformer Hvis I fortsat

Selvom det koster mange penge at skabe lighed, så giver det også mulighed for et solidt hjemmemarked og en stabil økonomi.

Borgerne er generelt tilfredse med den førte politik.

5-6:

Jeres mange reformer er vellidte, men den stigende kritik af velfærdsstaten kombineret med en stigende indvandring gør, at velfærdsstaten ikke er helt så populær som før.

1-3:

Hvis I valgte

at rulle reformer tilbage

4-6:

På kort sigt skaber jeres tilbagerulning en besparelse, men da serviceforringelserne ikke medfører lavere skatter, mister politikerne efterhånden en del af støtten.

Mange går i starten ind for tilbagerulningsreformen. Det skaber endvidere en begrænset vækst i samfundet på bekostning af en øget ulighed.

1-3:

Hvis I valgte

4-6:

Samfundet er som helhed blevet rigere, men reformerne har samtidig skabt en stor underklasse, som ikke har meget til overs for staten. Dette medfører stigende kriminalitet.

Et flertal i befolkningen er som udgangspunkt glade for måden, hvorpå staten styrer omfordelingen.

Landet klarer sig godt økonomisk, og selvom mange er fattige, og kriminaliteten er høj, er

borgerne alligevel glade for måden, samfundet fungerer på.

+5 +10

Tæl jeres velstand sammen. Hvem vandt?

Husk at betale tilbage, hvis I har lånt i banken.

Hvilken velfærdsmodel kom I tættest på?

1890’erne

Billede 1: Billede 2: Billede 3:

Billedkrediteringer

1945-1956

Julius Aagaard, ca. 1900. Kolding Arkiv.

Julius Aagaard, ca. 1900. Nationalmuseet.

Louis Hine, ukendt år. Wikimedia Commons.

Billede 1: Billede 2: Carl Weinrother, 1945. Wikimedia Commons. Ukendt kunstner, 1948-1953. Wikimedia Commons.

1914-1918

Billede 1:

Billede 2:

Billede 3:

1920’erne

Billede 1: Billede 2: Billede 3:

1929-1933

Billede 1: Billede 2: Billede 3:

Ukendt fotograf, 1914-18. State Library of South Australia. Flickr.com.

Ukendt fotograf, 191. State Library of South Australia. Flickr.com.

Frank Hurley, 1917. Wikimedia Commons.

1960’erne og 1970’erne

Billede 1:

Billede 2:

Billede 3:

Billede 4:

Ukendt fotograf, 1925. State Library of Queensland. Flickr.com.

Ukendt fotograf, 1924. State Library of Queensland. Flickr.com.

Ukendt fotograf, 1927. State Library of Queensland. Flickr.com.

Billede 1: David Falconer, 1973. The U.S. National Archives. Flickr.com.

Billede 2: David Falconer, 1973. The U.S. National Archives. Flickr.com.

Billede 3: David Falconer, 1973. The U.S. National Archives. Flickr.com.

Billede 4: David Falconer, 1973. The U.S. National Archives. Flickr.com.

1972 Billede 1: Pixabay.com.

1980 – i dag

Dorothea Lange, 1938. Wikimedia Commons.

Roberto Gervaso, 1938. Wikimedia Commons.

Lewis Hine, 1936. The U.S. National Archives. Flickr.com.

Billede 1: Billede 2: Billede 3:

Pixabay.com. Pixabay.com. Pixabay.com.