138 7 · KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?
Danmarks grundfjeld Dybt under det danske landskab findes klippegrund. Det kaldes grund fjeldet og udgør det ældste geologiske lag i Danmarks undergrund. Grund fjeldet består hovedsageligt af gnejs og granit, som er dannet for mellem 700 og 1700 millioner år siden i den geologiske tidsperiode Prækambrium. Dengang udgjorde Danmark et lille hjørne af kontinentet Baltica (’det baltiske skjold’), som havde høje
bjerge og lå et helt andet sted på kloden, formentlig 30°-60° syd for ækvator. Kontinentet har sidenhen flyttet sig nordpå, alt imens de ’danske’ bjerge langsomt blev eroderet ned til grunden. Det europæiske kontinent brækkede dernæst over og blev delt i to, hvor Danmarks grundfjeld sank ned under havoverfladen. Endelig blev der gennem flere hundrede
millioner år aflejret kilometertykke lag af ler, sand og kalk oven på det danske grundfjeld. Klippeblokken Bornholm blev for ca. 300 millioner år siden presset op gennem de ovenfor liggende sedimentære lag. De sedimentære lag blev senere eroderet væk, og derved blev grundfjeldet på det nordlige Bornholm blotlagt.
Efter dannelsen af den bornholmske granit og gnejs gik der flere hundrede millioner år, hvor bjergene ovenover langsomt blev eroderet væk. Man skal forestille sig, at der oprindeligt lå flere kilometer gnejs og granit over det Bornholm, vi kender i dag. Dette er blevet eroderet, og den bornholmske klippegrund består derfor af de urgamle bjerges rødder.
Fig. 7.4: Diabasgang, der ligger som en mørk smal revne i den lyse granit. Bemærk, at diabasen er eroderet mere end den hårde grant.
Fig. 7.5: Den sedimentære bjergart Nexøsandstenen er udbredt i den østlige del af Bornholm. (Foto: Henrik J. Granat)
Bornholmområdet lå nu lavere end omgivelserne og blev til en flodslette, hvortil nedbrydningsmaterialer fra nærliggende bjerge blev transporteret og aflejret af overfladevand. Denne proces fortsatte over en lang periode, og de nederste lag af aflejringer blev presset sammen til den sedimentære bjergart sand sten. Denne røde sandsten (Nexøsandsten) kan ses mange steder på Bornholm i dag – særligt i den østlige del (fig. 7.5). Sidenhen har området flere gange været dækket af havet. Oven på sandstenen finder man nemlig skifer og kalksten, som er dannet på datidens havbund – dog i et lavvandet havområde. Bornholm har altså gennemgået en periode på flere millioner år, hvor området blev dækket af marine aflejringer af ler, sand og kalk. Den forstenede havbund kan i dag ses på øens sydlige del, hvor der også er spor efter 500 millioner år gamle havdyr (fig. 7.7).
9788770668637_indhold.indd 138
11/06/2019 11.04