Få greb om elevernes lytning by Alinea

Få greb om elevernes lytning

Lyttestrategier og -aktiviteter

til alle fag

Akademisk Forlag

Få greb om elevernes lytning. Lyttestrategier og -aktiviteter til alle fag

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard og Laura Skotte Krogh Omslag: Henriette Mørk

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Dante MT Pro og FF Uberhand Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign Tryk: ScandinavianBook

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e).

1. udgave, 1. oplag, 2025

ISBN: 978-87-500-6976-8

Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

DEL 2: | FÅ GREB OM ELEVERNES LYTNING I FAGENE . 67

Kapitel 4 | Mundtlige instruktioner 69

At støtte eleverne gennem mundtlige instruktioner .

Kendetegn ved den mundtlige instruktion 71

Udfordringer ved den mundtlige instruktion

Gennemtænk og forbered den mundtlige instruktion 73

Gode råd til den mundtlige instruktion

Aktiviteter, der styrker elevernes lytning til instruktioner

Kapitel 5 | Faglige oplæg i klassen

Kendetegn ved det faglige oplæg: At lytte efter informationer 82

Forforståelse og formidlingsoverflod .

Notetagning som hukommelsesstrategi under faglige oplæg 85

Gode råd til det lytterfokuserede faglige oplæg 86

Aktiviteter, der støtter lytningen under faglige oplæg

Kapitel 6 | Klassesamtaler og dialogisk undervisning

Aktiv deltagelse gennem dialogisk undervisning 100

Fra monologisk til dialogisk undervisning

Lærerens facilitering af dialogen i klassen

101

102

Lytning som deltagelsesmulighed 106

At facilitere dialogiske og lyttende klassesamtaler

107

Gode råd til den dialogiske og lyttende klassesamtale 108

Aktiviteter, der understøtter dialogiske og lyttende klassesamtaler 109

Kapitel 7 | Gruppearbejde og makkerarbejde

113

Gruppearbejde skal læres 115

Få alle med i gruppearbejdet

116

Styrk elevernes samarbejde med makkersamtaler 118

Gode råd til elevernes gruppearbejde .

Aktiviteter, der understøtter elevernes gruppearbejde

119

120

Kapitel 8 | Lydmedier i undervisningen

Når lytning ikke er relationel 132

Podcasts i undervisningen: Kendetegn og potentialer 133

Lydbøger i undervisningen: Kendetegn og potentialer

135

Støt lytningen til podcasts og lydbøger gennem visualisering 137

Gode råd til arbejdet med podcasts og lydbøger i undervisningen 138

Aktiviteter, der støtter eleverne i at lytte til podcasts og lydbøger 139

Litteratur

Indledning

En case fra matematik i 4. klasse Klokken er 7.58 tirsdag morgen, og 4. A er ved at gøre klar til første lektion. De fleste sidder allerede på deres pladser og taler sammen eller er ved at finde deres ting frem. De sidste er på vej ind. Klassens matematiklærer kommer ind, tænder smartboardet og stiller sig foran klassen. ”Godmorgen 4. A,” siger han, og de fleste kigger op og svarer. Læreren fortsætter: ”I dag skal vi arbejde videre med at udregne arealer og måle ting. Start med at finde jeres gule matematikhæfter frem.” Eleverne rejser sig og henter deres hæfter fra deres skuffer bagerst i lokalet med lidt småsnak undervejs og sætter sig tilbage på deres pladser. Læreren beder eleverne om at være stille og lytte godt efter: ”I sidste uge var I ude og måle fodboldbanen. I skal nu finde de tal frem, I skrev ned, og tjekke med jeres sidemakker, om de fik de samme tal. Kom bagefter herop til tavlen, og skriv jeres tal på den fodboldbane, jeg har tegnet.” Efter tallene er kommet på tavlen, fortæller læreren, at han nu vil vise, hvordan man kan udregne arealet af fodboldbanen, og at de derefter selv skal prøve. Eleverne kigger op på tavlen, mens læreren regner og instruerer. ”Nu prøver I sammen to og to at gøre det samme, som jeg gjorde,” siger han og cirkulerer rundt i klassen og hjælper dem, der har brug for det. Herefter giver han hvert makkerpar et målebånd og beder dem finde en flade i klassen, de gerne vil finde arealet på. Han siger: ”Skriv tallene fra de to sider ned, og prøv så at regne arealet ud på den måde, vi lige har gjort.” Da der er 10 minutter tilbage af lektionen, beder han eleverne dele med resten af klassen, hvad de har målt. På skift fremlægger hvert makkerpar, hvad de har målt, og hvor stort arealet er. Læreren skriver alle deres eksempler op på tavlen imens. Han slutter undervisningen af med at spørge, om nogen kan forklare, hvad areal betyder.

Elever lytter meget i alle fag i løbet af en dag. De lytter, når læreren giver instruktioner, forklarer faglige pointer og holder oplæg. De lytter, når de læser højt, ser film og diskuterer i klassen.

De lytter, når deres klassekammerater svarer på lærerens spørgsmål, og når de samarbejder med deres klassekammerater parvist eller i grupper. Som det indledende eksempel illustrerer, indgår eleverne i løbet af bare en enkelt lektion i mange forskelligartede lyttesituationer. Eleverne skal derfor hurtigt og smidigt kunne skifte lytteformål for at forstå andres intentioner, afkode, forstå og fortolke fagligt indhold og deltage og respondere i samtaler.

Denne bog handler om den faglige lytning, som finder sted i skolen. Eleverne lytter også i sociale sammenhænge, i frikvarteret og uden for skolen, men det er ikke altid klart for dem, hvordan den faglige lytning adskiller sig fra hverdagslivets lytning, eller hvordan de kan trække på det, de har tilegnet sig uden for skolen (Brownell 2018). I denne bog sætter vi derfor direkte fokus på udvikling af elevernes lyttekompetence som en vigtig færdighed til at tilegne sig viden i fagene og deltage i forskelligartede samtaler i skolen. På den måde håber vi, at bogen bliver en håndsrækning til læreres vigtige opgave i at støtte eleverne i deres udvikling mod at blive empatiske, kritiske og strategiske lyttere i forskellige lyttesituationer. Både lærere og elever må have et sprog om lytning, der kan støtte et eksplicit arbejde med elevernes lyttekompetence i det faglige arbejde i klassen. Vores håb er derfor, at bogen kan hjælpe både lærere, vejledere og lærerstuderende ved at give både teoretisk og praktisk viden, der giver et godt grundlag for at gøre lytning til en integreret del af lærerens didaktiske planlægning og tilgang til undervisningen. Bogen bygger på vores erfaring med undervisning af lærere, vejledere og lærerstuderende og hvert vores forskningsprojekt om lytning. Charlotte Øhrstrøm har med et sociokognitivt perspektiv undersøgt voksne med dansk som andetsprog og deres oplevelser med at lære og forstå dansk på arbejdet. Afhandlingen peger på, at lytteforståelse på et andetsprog ikke kun handler om at kunne forstå ord og sætninger, men i høj grad også om at kunne afkode sociale kontekster og at turde øve sig i at lytte på et sprog, man ikke er god til endnu.

Lene Illum har i et dialogisk og relationelt perspektiv undersøgt, hvordan elevers lytning ser ud, gøres og opleves i danskundervisningen på mellemtrinnet med udgangspunkt i elevernes perspektiv. Afhandlingen peger på, at der er forskellige faktorer, som enten kan hæmme eller fremme elevernes lytning, og at et eksplicit fokus på lytning kan støtte elevernes deltagelsesmuligheder samt evne og vilje til at rette opmærksomheden mod andre og gensidigt undersøge og dele idéer.

Lytning er en grundlæggende præmis

Lytning er en af de fire grundlæggende kommunikative kompetencer, som derudover tæller læsning, tale og skrivning. Det er gennem den kommunikative kompetence, som både er receptiv og produktiv, at vi kan håndtere de forskellige (nye) situationer, vi er en del af i løbet af en dag, også i skolen (Perregaard 2004). Lytning er således noget, der må undervises i på lige vilkår med (faglig) læsning og (faglig) skrivning.

Der er et tydeligt hierarki i skolens fag, især i danskfaget, hvor skriftsproget – at læse og skrive – fremstår som vigtigere end talesproget, og hvor det at tale fremstår som vigtigere end at lytte (Adelmann 2002). I de nuværende faghæfter for fagene i skolen står der ikke meget om lytning. Lytning optræder derimod som en uudtalt, men afgørende præmis for næsten alt, hvad der foregår i fagene, hvilket ovenstående case viser. Som led i folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse – pågår på nuværende tidspunkt et arbejde med at forny skolens læreplaner, som skal være klar i 2027. Hensigten er at skabe mindre målstyring, mere fokus på indhold og en ambition om, at fagplanerne ”kan bidrage til at sætte eleverne, fagene og skolens fællesskab i centrum for at skabe en undervisning, der engagerer eleverne, åbner deres verden, er dannende og giver dem lyst og mod til at gribe verden” (von Oettingen citeret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2025). Elevernes stemme skal inddrages, og de skal have mulighed for forskellige former for deltagelse. I det perspektiv spiller lytning og veludviklede lyttekompetencer en helt afgørende rolle.

Undervisning i lytning

Vi kan skelne mellem undervisning med lytning og undervisning i lytning. Undervisning med lytning foregår langt det meste af tiden i skolen. Her bruges lytning som et middel til at nå et fagligt mål, og selve lytningen og de begreber, der er knyttet til det at lytte, italesættes ikke. Når vi taler om undervisning i lytning, er lytningen et mål i sig selv, og der er fokus på at forstå lytteprocessen og de situationer og strategier, der er knyttet hertil. Det vil sige, at læreren underviser direkte i lytning, lytteforståelse og lyttestrategier.

Denne bog har fokus på undervisning i lytning. Eleverne får på den måde mulighed for at øve relevant lytteadfærd og vigtige lyttestrategier i en faglig ramme, hvor der ikke kun fokuseres på at forstå selve indholdet, men også på, hvordan de skal lytte. For på trods af hvor meget lytning fylder i skolen, er de færreste elever blevet undervist direkte i, hvordan de skal lytte. Lytning som kompetence har fået meget lidt opmærksomhed både didaktisk og forskningsmæssigt sammenlignet med de andre kommunikative kompetencer, læsning, skrivning og tale.

Men elevernes udvikling af lyttekompetence er vigtig, for manglende lyttekompetencer kan have konsekvenser for elevernes mulighed for at tilegne sig nødvendig viden og deltage i undervisningen ved fx at stille spørgsmål til det faglige stof og bidrage med egne perspektiver eller forholde sig til andres. Samtidig er veludviklede lyttekompetencer grundlæggende for elevernes evne til at lytte kritisk og selv at danne meninger og til at lytte empatisk og skabe gode relationer.

Lytning er således ikke bare en faglig kompetence i skolen, men er også vigtig for udviklingen af den enkeltes identitet og dannelse. Lytning handler også om at udvikle sig som menneske – både intellektuelt, socialt og etisk. Lytning kræver, at man åbner sig for andres perspektiver, erfaringer og tanker, hvilket er en forudsætning for empati og forståelse. Gennem lytning får man input, som kan danne grundlag for refleksion og kritisk tænkning. Det er en dialogisk proces, hvor man udvikler sin identitet og forståelse af verden. Lytning er dermed også en etisk handling: Vi har ansvar for det, vi lytter til, og for den anden, der taler (Løgstrup 2010). Lytning er afgørende for, at eleverne kan nå deres mål,

udvikle deres viden og deres potentiale og deltage aktivt i samfundslivet som demokratiske borgere.

Det er derfor en vigtig pointe i bogen, at den ikke skal forstås som et selvstændigt kursus i lytning, men som en måde at tænke undervisning på, hvor lytning integreres i den daglige undervisning. Ikke som en overfladisk og målstyret aktivitet, hvor lyttestrategier reduceres til teknikker, men som meningsfulde praksisser, der styrker elevens faglige og personlige udvikling. I bogen foreslår vi forskellige måder at sætte fokus på lytning i undervisningen, som kan indtænkes, hvor det giver mening i forhold til det faglige stof, arbejdsformerne og opgavetyperne. Ved at undervise eksplicit i lytning som en aktiv og strategisk aktivitet kan læreren bidrage til, at alle elever – ikke mindst de, der har udfordringer med lytteforståelse – får mulighed for at udvikle sig som lyttere og deltagere i faglige og sociale fællesskaber.

Bogens opbygning

Bogen består af to dele. Del 1 giver et fagsprog om lytning i skolen, hvor vi redegør for selve lytteprocessen og dens delelementer. Desuden retter vi fokus mod de faktorer, der påvirker elevernes lytning.

Kapitel 1 er et teoretisk baggrundskapitel om, hvad lytning er. Lytning er et forskningsfelt, der er påvirket af mange forskellige fagområder. For at sortere og skabe overblik over teori, der er relevant for lærere i grundskolen, præsenterer vi en model for lytteprocessen og dens delelementer. Modellen støtter dig som lærer i at fange den specifikke undervisningskontekst og få øje på lytningen i klassen for derved også at kunne få øje på didaktiske perspektiver.

Kapitel 2 handler om klassens lyttemiljø. Her udfolder vi betydningen af de fysiske rammer og elevernes muligheder for at høre og se hinanden og læreren – og dermed elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen. Klassens lyttemiljø handler ikke kun om de fysiske rammer, men også om at skabe et trygt lyttemiljø, hvor eleverne tør prøve sig frem, samt hvilke lytteroller eleverne får tildelt eller selv vælger at indtage.

Kapitel 3 har fokus på, hvordan du som lærer kommer godt i gang med lytteundervisningen og støtter dine elever i at blive effektive lyttere.

Vi præsenterer et fagsprog til at arbejde med lytning, som er relevant for lærere og elever at kende til, når I skal tale sammen om lytning. Vi introducerer også fire lyttelapper til visuelt at støtte arbejdet med lyttestrategier i skolen. Lyttelapperne inddrages løbende i bogens lytteaktiviteter.

Vi præsenterer desuden en lytteplakat, som kan printes fra forlagets hjemmeside og hænges op i klassen.

I del 2 retter vi blikket mod praksis i skolens fag. I kapitlerne har vi udvalgt forskellige lyttesituationer, som går igen på tværs af fag. Til hver af disse lyttesituationer præsenterer vi didaktiske overvejelser, håndgribelige greb og aktiviteter, der kan styrke arbejdet med lytning i klasserummet. Grebene skal forstås som forslag til, hvordan læreren kan sætte fokus på lytning i fagene, og det er vigtigt, at de bliver tænkt ind i den konkrete faglige kontekst, så de ikke fremstår som løsrevne aktiviteter og tomme rutiner.

I kapitel 4 har vi fokus på mundtlige instruktioner som en hyppig, men også kompliceret lyttesituation i klassen, som er afgørende for elevernes deltagelse i undervisningen.

I kapitel 5 ser vi nærmere på de faglige oplæg, som både lærere og elever holder i klassen. Faglige oplæg er ofte informationstunge, og lærere kan derfor med fordel arbejde med strategier til at huske og organisere fagligt stof for at støtte elevernes lytning, ligesom det er vigtigt at have fokus på elevernes lytteadfærd.

I kapitel 6 er klassesamtalen som lyttesituation i fokus. Vi peger på vigtigheden af at skabe en mere dialogisk undervisning, hvor eleverne tilbydes varierede muligheder for både at tale og lytte, så alle elever bliver mere deltagende i samtalen.

Kapitel 7 handler om elevernes lytning i gruppearbejde og makkerarbejde. Eleverne skal lære at lytte til hinanden, og det kræver øvelse gennem velplanlagte opgaver, hvor alle eleverne får mulighed for at byde ind.

I kapitel 8 slutter vi bogen af med at se nærmere på lydbøger og podcasts som en lyttesituation i skolen, som også kræver direkte undervisning i lytning. Denne form for lytning adskiller sig fra de andre kapitler, idet den ikke er relationel, men typisk foregår alene med høretelefoner

på. I kapitlet understreger vi vigtigheden af også at arbejde didaktisk med denne type af lytning, da flere elever kan opleve det som udfordrende.

Bogen indeholder en lang række lytteaktiviteter, der kan inddrages i undervisningen med det formål at styrke elevernes lytning og udvikle deres lyttekompetence. Hver aktivitet er udførligt beskrevet med: Formål, Materialer og Arbejdsgang. Til nogle af aktiviteterne skal du bruge kopiark – i de tilfælde står det angivet under Materialer. Kopiarkene kan downloades i en printvenlig version fra bogens side på www.akademisk.dk.

I aktiviteterne præsenterer vi løbende relevante lyttestrategier. Dem finder du nederst på aktivitetens side.

Til sidst vil vi rette en tak til gode kolleger for inspiration og konstruktiv kritik i skriveprocessen. En særlig tak til de tre læsevejledere, Lone Gjøe Larsen, Lone Løvstad Wiberg og Dorthe Olling Smedegaard, som har bidraget med inspiration til udviklingen af de lyttelapper og den lytteplakat, som bruges her i bogen.

Elevernes skoledag er fyldt med lyttesituationer – fra lærerens instruktioner og faglige oplæg til gruppearbejde og faglige diskussioner. Alligevel er de færreste elever blevet undervist direkte i, hvordan de skal lytte.

Få greb om elevernes lytning viser, hvorfor undervisning i lytning er afgørende for, at eleverne kan tilegne sig faglig viden og deltage aktivt i undervisningen.

Bogen klæder læreren på til den vigtige opgave, det er at styrke elevernes lyttekompetence, så de bliver effektive lyttere i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Bogens første del præsenterer teoretisk viden om lytning i skolen og et fagsprog til at arbejde med lytning.

Bogens anden del retter fokus mod praksis i skolens fag og sætter spot på konkrete lyttesituationer. Til hver lyttesituation tilbyder bogen didaktiske greb og aktiviteter, der nemt kan tilpasses og integreres i alle fag.

Få greb om elevernes lytning er målrettet lærere, vejledere og lærerstuderende. Den bygger på forfatternes erfaring med undervisning og forskning i lytning i folkeskolen.

Lene I llum er ph.d.

i mundtlighed og lytning og lektor i dansk ved Institut for skole på UC SYD.

Hun underviser i dansk på læreruddannelsen og på læsevejlederuddannelsen. Lenes forskningsinteresse er særligt rettet mod danskfagets didaktik, men hun arbejder også med literacy inden for andre fag i skolen. Lene er desuden tilknyttet læremiddel.dk

Charlotte Øhrstrøm er ph.d. i dansk som andetsprog og lytning og lektor ved Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole. Hun underviser på den pædagogiske diplomuddannelse i dansk som andetsprog og børns sprog samt på børnehaveklasselederuddannelsen. Hun varetager desuden konsulentopgaver i børnehaver, SFO’er og skoler.

Få greb om elevernes lytning

Lene I llum og

Charlotte Øhrstrøm