Design og arkitektur by Alinea

Design og arkitektur

Design og arkitektur er, som undertitlen siger, en grundbog til de gymnasiale uddannelsers undervisning i faget design og arkitektur på c-niveau. Den er skrevet med tanke på at muliggøre en undervisning, der opfylder alle læreplanernes krav til analyse og praksis, procesbeherskelse og historieforståelse.

Design og arkitektur

Grundbog til c-niveau

Jesper Bek Grundbog til c-niveau

JESPER BEK Cand.mag. Lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF, underviser i fagene historie, billedkunst og design. Forfatter til bøgerne Magtens Billeder (Gyldendal 2000), Gobelinernes Danmarkshistorie (Gyldendal 2012). Medforfatter til For Øjeblikket 1 (L&R 2009) og For Øjeblikket 2 (L&R 2013)—begge om samtidskunst.

9 788770 668439

Lindhardt og Ringhof

Indholdsfortegnelse 7

Forord

1. Designfagets hovedområder

KOMMUNIKATIONSDESIGN

God kommunikation

Typografi

Foto og illustration

Farver

Komposition

Sammenhæng

Logo og branding

PRODUKTDESIGN

Lamper

Møbler

Beklædning

ARKITEKTUR

Bygningens form

Facaden

Rummet og grundplanen

Materiale, konstruktion og produktion

Dekoration og farver

Samspillet med omgivelserne

Kommunikation

Byrum, byplan og landskab

IMMATERIELT DESIGN

2. Designparametre

Form

Funktion

Kommunikation

Målgruppe

Bæredygtighed

Æstetik

Økonomi

Teknologi

3. Design- og arkitekturhistorie

1750-1850 NYKLASSICISME

1850-1900 HISTORICISME

1900- 1970 MODERNISME

Tidlig modernisme, 1900-1920

102

Funktionalisme, 1920-1945

111

International stil, 1945-1970

118

EFTER 1970 EFTER MODERNISMEN

133

4. Design i praksis

135

Designprocessen

139

Tegneformer

141

Modelbygning

143

It-værktøj

145

5. Designanalyse

147

Analysemodel til kommunikationsdesign

150

Analysemodel til produktdesign

153

Analysemodel til arkitektur

156

Analysemodel til byrum

159

Analysemodel til immaterielt design

161

Eksempel på analyse af produktdesign: Emballagen til en iPhone6

163

Eksempel på analyse af arkitektur/produktdesign: Flygtningeboligen Better Shelter

165

Eksempel på analyse af arkitektur: Analyse af Det biologiske hus

169

Litteraturliste

Forord Design og arkitektur er, som undertitlen siger, en grundbog til de gymnasiale uddannelsers undervisning i faget design og arkitektur på c-niveau. Den er skrevet med tanke på at muliggøre en undervisning, der opfylder alle læreplanernes krav til analyse og praksis, procesbeherskelse og historieforståelse. En tak for konstruktiv faglig sparring skal rettes til min eksterne konsulent, Janne Yde, Aarhus Statsgymnasium, tak til forlaget L&R og redaktør Stefan Emkjær, tak til Anna Meera Gaonkar for hjælp i forbindelse med afsnittet om beklædning – samt tak til Martin Bek for faglige råd og layoutarbejde.

Designfagets hovedomrĂĽder

KOMMUNIKATIONSDESIGN

Når designfaget arbejder med kommunikation, handler det om den visuelle side af kommunikationen - altså ’samtaleformer’ der har en særlig appel til synssansen. Det kan være tryk på papir som fx bøger, plakater, pjecer og aviser, eller det kan være layout af digitale medier som hjemmesider og applikationer.

Kapitel 1

God kommunikation Hvis kommunikation skal lykkes, må man gøre sig klart, hvad formålet er. Er det et produkt, der skal sælges, en idé, der skal formidles, en bog, der skal kunne læses, eller en brugsanvisning, der skal give forståelse af et kompliceret redskab?

Opgaven kan fx være stillet til en grafisk designer

Harold Lasswell (USA) udviklede omkring

af et forlag, der skal sælge bøger og magasiner, eller det

1948 en kommunikationsmodel, der i en

kan være en miljøorganisation, der har brug for økono-

simpel form spørger:

misk støtte og opbakning. Hvilket medie man skal vælge,

•

Hvem er afsenderen?

kan bl.a. afhænge af, hvor de mennesker, som man er in-

•

Hvad skal kommunikeres?

•

Hvilket medie skal bruges?

teresseret i at få kontakt til, plejer at få informationer fra.

•

Hvem er modtagerne?

•

Hvilken effekt ønskes?

Et lokalt publikum til en koncert kan man måske nå ved at sætte plakater op i nærområdet, mens en mere spredt målgruppe fx kan kræve henvendelse via Facebook.

ATTENTION INTEREST DESIRE ACTION

Man skal også vide, hvem man henvender sig til.

Hvem indgår i målgruppen, og hvad er karakteristisk for disse menneskers mediebrug og kommunikationsvaner? Det kan også være nødvendigt at overveje målgruppens livsform, forbrugsmønster, værdiforestillinger, alder, uddannelse og lignende (se side 74 om målgrupper). Endelig

AIDA-modellen beskriver, hvordan

skal man vide, hvad det er for en effekt, man ønsker, at

kommunikation først skal fange opmærk-

kommunikationen skal have. Uanset om det er køb af en

somheden (attention), skabe interesse hos modtageren (interest), så der opstår et ønske (desire), og der udløses en

billet, en beslutning om at gå til svømning eller holde ferie i Ribe.

handling (action)

OPGAVE

Find en reklame, hvor der er et tydeligt blikfang — og hvor der indgår både billede og tekst.

Find en kampagne (en pjece eller en hjemmeside — fx for forsvarets hvervning af personale til internationale missioner). Analysér den ved hjælp af Harold Laswells 5 spørgsmål. Læg mærke til, hvordan billeder og tekst spiller sammen.

Analysér reklamen ved hjælp af AIDA-modellen.

Designfagets hovedområder

Typografi Typografi er bogstaver og tegn, der sættes sammen til de ord, linjer, spalter og sider, der udgør en tekst. Mange af vores nutidige skrifttyper har stadig en vis forbindelse til middelaldermunkenes håndskrevne manuskripter fx i forskellen på grund- og hårstregens tykkelse, der i sin historiske form er fjerpennens karakteristiske variation af enten tykke eller tynde streger alt efter håndbevægelsens retning.

majuskel

minuskel

hårstreg overlængde

x-højde grundlinje underlængde serif

grundstreg

SKRIFTTYPER, SKRIFTFAMILIER OG SKRIFTVARIANTER Der findes utroligt mange forskellige skrifttyper eller fonte, som de kaldes i den digitale verden. De ældste er fra renæssancens bogtrykkerkunst, hvor Johann Gutenberg som den første i 1400-tallet arbejdede med at få de løse bly-bogstaver til at give et samlet visuelt udtryk. I dag er nogle af de mest anvendte skrifttyper Helvetica, Times New Roman, Verdana og Arial.

Skrifttyperne kan inddeles i skriftfamilier. Antikvaskrifter er karakteriseret

ved at have seriffer (’fødder’), der kan forbedre læsbarheden ved at få øjnene til at følge den vandrette linje, som fødderne danner. Navnet ’antikva’ fortæller, at skriftfamilien er udviklet fra antikke romerske inskriptioner. Groteskskrifter er uden seriffer i linjeenderne og fremstår derfor mere enkle, pladeserifskrifter har firkantede seriffer, og skriveskrifter efterligner håndskrift, og det kan både være form- og skråskrift.

Kapitel 1

Valget af skrifttype og skriftfamilie kan være afhængigt af det medium, der skal bruges. For eksempel fungerer mange antikvaskrifter bedre på papir end på en skærm, fordi de har for små og fine detaljer. Valget afhænger ofte af det signal, som man ønsker, at skriften skal sende. Antikvaskrift kan bruges til at udtrykke noget traditionelt, groteskskrifter er mere moderne og fremstiller ofte et regelmæssigt og velordnet univers, mens skriveskrifter kan være personlige, romantiske, uhøjtidelige eller barnlige.

Skriftvarianter kendes fra computeren, hvor alle skrifttyper kan varieres i

bl.a. normal, fed, kursiv og fed kursiv.

Skrifttypen Helvetica blev udviklet af Max Miedinger i samarbejde med Eduard Hoffmann i Schweiz i 1957. I en avisartikel (Politiken 9/6 2007) kunne man i anledning af skrifttypens 50-årsdag læse: ”–når man skriver United States på en rumfærge, gør man det med Helvetica. Og kunne man oversætte Helveticas særlige hvisken, ville den lyde nogenlunde sådan her: ’Os kan du stole på. Vores tog går til tiden. Vores fly falder ikke ned. Tag det roligt – du er i sikre hænder. Vi skejer ikke ud. Ama’r’. Derfor bruges Helvetica af selskaber som Lufthansa, Intel og Nestlé. Af Toyota, Microsoft, Panasonics og BMW.”

Designfagets hovedområder

OPGAVE I forbindelse med en fusion i 2008 ændrede det amerikanske luftfartsselskab Delta Air Lines skrifttype i logoet fra en serifskrift til Verdana. Hvad betyder de to forskellige skrifttyper for vores opfattelse af logoet?

OPGAVE Hvilken skrifttype vil du anvende til en blomsterforretning, en bryllupsarrangør, en bedemand, en automekaniker og en revisor? Begrund valgene! Lav et visitkort til enten en brudekjoledesigner eller en tømrermester. Find på et navn, en adresse og andre relevante oplysninger. Sørg for, at valget af skrifttype, billede og farve kommunikerer på en måde, der er hensigtsmæssig for forretningen.

Fra CERNs præsentation af Higgs-partiklen, 2012

Kapitel 1

OPGAVE Giv en karakteristik af Gunnar Billmann Petersens skrift til malingsfirmaet P. Rønning og Gjerløff (1932).

CORPORATE TYPEFACE Nogle virksomheder vælger at få en grafisk designer til at udvikle deres helt egen skrifttype. Det er selvfølgelig en dyr løsning; men det skal ikke bare ses som et spørgsmål om at kunne lave en skriftlig kommunikation, det er også et spørgsmål om at skille sig ud og skabe et genkendeligt visuelt udtryk, der medvirker til at skabe et brand (se afsnit om logo og branding side 26).

Politiet, Danmarks Apotekerforening og Danske Bank er eksempler på

virksomheder, der har hver deres corporate typeface. Der er dog stor forskel på, om den specielle skrifttype kun bruges i overskrifter, eller den også optræder i brødteksterne.

Designfagets hovedområder

OPGAVE Beskriv de specielle træk ved apotekernes corporate typeface, og vurdér, hvilket signal skrifttypen sender.

OPGAVE Undersøg den nye skrifttype og det nye logo, som Aarhus Universitet fik udarbejdet i 2008.

TEKSTENS ARRANGEMENT Tekster sættes i kortere eller længere spalter. Spaltens bredde og dermed linjens længde har stor betydning for læsbarheden. Man plejer at sige, at en linje, der er over 65 tegn, bliver for lang til, at det læsende øje kan finde den næste linjes start og dermed fastholde en rytme.

Spaltens opsætning og udseende kan varieres gennem den måde, som

linjerne ender. En spalte, hvor både for- og bagkant er faste, vil optræde som en regelmæssig firkantet blok. Prisen for fastheden er dog, at rummene mellem ordene bliver forskellige, hvilket kan undgås i en spalte med en løs kant.

Fast forkant, løs bagkant

Fast for- og bagkant

Løs forkant, fast bagkant

Figursats (rundt om en illustration)

Centreret (både løse for- og bagkant)

Kapitel 1

TYPOGRAFISKE HOVEDTYPER Læsetypografi er betegnelsen for tekster af en vis længde, hvor læsbarheden er af afgørende betydning. Det kaldes også for brødtekst. Som nævnt har linjens længde betydning for læsbarheden, men det har også skriftstørrelse, linjeafstand og afstanden mellem bogstaverne (tekstens spatiering). Konsultativ typografi betegner en opsætning af informationer, der gør det muligt for læseren at søge én bestemt oplysning blandt mange uden at læse det hele. Telefonlister, menukort og litteraturlister er eksempler på konsultativ typografi. Displaytypografi skal fange opmærksomheden og understrege indholdet. Det bruges til overskrifter og logoer, hvor tekstarrangement, skrifttype eller en illustration fortæller en historie om, hvad man skal forvente sig af fx et bestemt produkt.

Restaurantlogoer og filmplakater er genrer, hvor der bruges displaytypografi.

Designfagets hovedområder

Foto og illustration Vi opfatter fotografier som ’virkelige’ – hvilket de selvfølelig ikke behøver at være, da optagelsen kan være arrangeret, og billedet kan være manipuleret i Photoshop. Men det giver en styrke til det grafiske design, at fotografier kan fange opmærksomheden og gøre tekstens oplysninger forståelige. Ofte siger billeder mere end ord.

Nogle af fotografiets vigtigste virkemidler er motiv, format, beskæring,

skarphed, farver, lys, billedets linjer, bevægelser og synsvinkel. Alt sammen noget der kan tilrettelægges og styres - og i et vist omfang efterbearbejdes. Iscenesættelse af sangerinden Adele på forsiden af modemagasinet Vogue (marts 2012) har ikke til hensigt at få hende til at fremtræde naturligt. Sminkning, lys og photoshoparbejdet får huden til at ligne et plastprodukt, og forsiden er blevet beskyldt for at have photoshoppet Adele, så hun passede bedre til Vogues kropsideal. Men øjenkontakten med beskueren, kroppen, tøjet og logoet, der er så velkendt, at det tåler næsten at blive skjult, fortæller tilsammen en historie om berømthed, luksus, seksualitet og mode.

OPGAVE

Find et billede af en musiker i en reklame, en coverforside eller fx et PR-materiale. Hvordan bruges fotografiet? Sker der en genkendelse, er der et blikfang, er der en fortælling om den musik, der reklameres for? Er fotografiet realistisk, arrangeret eller manipuleret?

Undersøg din skoles brug af piktogrammer og find et sted, hvor der kan være brug for ny- eller re-design af et piktogram.

Kapitel 1

Illustrationer er ofte tegnede, hvad enten de er udført med en blyant eller et tegneprogram i computeren.

Piktogrammer er de forenklede illustrationer, der så præcist som

muligt forklarer, hvor der ikke må ryges, eller hvor man finder toilettet. Ikonerne i computeren og mobiltelefonen betjener sig ofte af piktogrammer, fordi de skal være letforståelige og genkendelige. Forenklede billeder kan også være symboler. Det vil sige billeder, der betyder noget andet, end de forestiller – som når et hjerte betyder kærlighed.

Illustrationer kan også udføres og bruges, så de er ekspressivt

stemningsskabende. Helt eller delvist abstrakte collager af form og Medicin-logoet fungerer, fordi

farve kan indgå i en grafisk helhed med typografiske elementer.

der er så velkendt et symbol, at man ikke behøver at tage turen fra Jesus på korset til barmhjertighed og derfra til nødhjælp for at finde vejen til plaster og panodiler. Det grønne piktogram er ikke et symbol, men et konkret forsøg på at vise, hvad der gemmer sig i skabet på skibet, hvor det er fotograferet. Gæt, hvad det er, og tjek løsningen på side 169.

Saul Bass, Plakat for filmen ’West Side Story’, 1961. Typografi og illustration indgår i en grafisk helhed, hvor der kan danses på versalernes overkanter.

Designfagets hovedområder

Farver Farverne er et vigtigt redskab i grafisk design. De kan både bruges til at fange blikket, til at fremhæve vigtige elementer og til at skabe helhed og genkendelse. De kan bruges symbolsk, ligesom de kan skabe stemninger.

Udgangspunktet for at arbejde med farvebegreberne er farvecirklen, der blev udviklet på Bauhausskolen af læreren Johannes Itten (se side 105). Det er en grafisk opstilling af spektralfarverne, hvilket vil sige de farver, der kendes fra regnbuens spektrum. De tre primære farver er udgangspunktet i den inderste trekant, de tre sekundære ligger udenpå, inden de øvrige rene spektralfarver følger i cirklen. Sort, hvid og grå er de akromatiske (ukulørte) farver, der ikke ligger på farvecirklen. De brækkede farver kan heller ikke vises på farvecirklen. De dannes ved at tage én af de rene (mættede) spektralfarver fra farvecirklen og variere den enten i lyshed gennem blanding med sort/hvid eller i mætning, hvor kuløren dæmpes ved blanding med hvid, sort og/eller komplementærfarven (det vil sige den farve, der i farvecirklen ligger lige over for udgangspunktet). En ren rød farve kan således gøres brun ved at blive blandet med sort, hvidt og lidt grønt.

Kapitel 1

Det er vigtigt at kende de forskellige kontrasttyper, da det ofte er dem, der er virksomme i grafisk design. Lys-mørkkontrast Både hvid-sort og gul-violet giver store lys-mørkkontraster.

Kold-varmkontrast Farver opleves som enten kølige eller varme ved at trække på associationer til vand og is over for sol og ild. To farver sat op over for hinanden vil næsten altid give en temperaturkontrast. Blå-orange er en stærk kold-varmkontrast.

Komplementærkontrast To farver, der står over for hinanden i farvecirklen, danner tilsammen en komplementærkontrast. I ren form vil fx en rød-grøn-kontrast give en meget levende og voldsom kontrast, der kan være svær at styre.

Kvalitetskontrast Med en farves kvalitet menes dens renhed, så en kvalitetskontrast er kontrasten mellem en ren (mættet) farve og en mindre ren (brækket) farve. For eksempel en postkasserød over for en olivengrøn eller en grå.

Kvantitetskontrast Kvantitetskontrast er en kontrast mellem forskellige mængder af farve. For eksempel en lille klat rød på en stor flade af sort.

Egenkontrast De rene spektralfarver samt sort og hvid vil give livlige og tydelige kontraster, når de sættes op mod hinanden. For eksempel en postkasserød over for en hvid eller gul over for en blå.

Designfagets hovedområder

Sådan vælger du farver

Kend dit formål

Kilde: Kim Pedersen og Henrik Birkvig, Grundbog i grafisk design, 1994, side 55

Du skal ikke altid vælge de farver, du selv kan lide, men tænke på, hvad der egner sig til en given opgave

Vælg baggrunds-

Så vil de andre farver rette sig efter den

farven først

Vælg lyshed før kulør

Så kan du fastlægge det generelle udtryk. Skal det være intenst, dynamisk og levende? Skal det virke lyst, pastelagtigt – eller dæmpet og tungt?

Brug få farver

Du har lettere ved at opnå farveharmoni gennem valget af én dominerende og supplerende farver, som underordner sig denne

Vælg naturlige farver

Det gør ikke noget, at du er banal og ligefrem, når du vælger farver. Tænk på, hvad modtageren forventer.

OPGAVE Gå på opdagelse med kameraet og find eksempler på emballager og vejskilte, hvor farven spiller en vigtig rolle for kommunikationen om emballagens indhold eller vejskiltets adfærdsregulering.

Kapitel 1

Komposition Helheder skal komponeres omhyggeligt, uanset om det er en plakat eller et skærmbillede. Hvad skal fange blikket? Hvad er vigtigst og i hvilken rækkefølge skal læseren fange informationerne? Hvordan fastholdes opmærksomheden i en helhed, der både rummer kontraster og fremtræder velordnet? HIERARKI Det er et grundlæggende kompositionsprincip i kommunikationsdesign, at der skabes et hierarki, hvor elementerne rangordnes, så noget fremtræder vigtigere end andet. Forholdet mellem rubrikker (overskrifter), underrubrikker og brødtekst er et eksempel på et hierarki, der gør det muligt fx at læse de store tekstmængder på en avisside uden at tabe overblikket. KONTRASTER Formålet med at skabe kontrast i en velkomponeret grafisk helhed er både at gøre det spændende og varieret at se på og at bruge kontrasterne til at skabe et hierarki. Det kan gøres på mange måder: Gennem variation af størrelse, farve, form, placering og styrke. Og de forskellige former kan optræde i blandinger, hvor flere er i spil samtidigt. Kontrasttyper:

Størrelseskontrast

Farvekontrast

Placeringskontrast

Styrkekontrast

Designfagets hovedområder

Formkontrast

KOMPOSITIONSSTRATEGIER Siden antikken har man overvejet, hvordan der kan skabes smukke og velordnede sammenhænge mellem elementer af forskellig størrelse. Der har bestemt ikke været enighed om svaret, og der findes adskillige forskellige bud på proportionssystemer, der hævdes at løse opgaven. Det gyldne snit er et eksempel. Omkring 350 f.Kr. undersøgte Eudoxos ifølge en legende menneskers opfattelse af skønhed i proportionsforhold ved at bede dem om at sætte et mærke på en stok, dér hvor den samlede længde kunne deles på smukkeste vis. Han nåede frem til, at delingen sker det sted, vi kender som det gyldne snit.

Det gyldne snit er siden blevet brugt som en strategi til at skabe harmoni

bl.a. i malerkunsten. Det kan stadig bruges; men når vi i dag opfatter en komposition, der er styret af det gyldne snit, som harmonisk, så er det umuligt at bevise, at skønheden kommer fra et guddommeligt princip. Det kan lige så godt være en tilvænning, der gør, at vi opfatter det velkendte som det smukkeste. 8

13 Det gyldne snit kan bl.a. bruges til at placere vigtige 8

elementer i et af de fire skæringspunkter eller på en af de fire linjer, der kommer, når hver af rektanglets sider inddeles fra begge ender. Matematisk kan forholdet, der skal deles efter, beskrives ved, at forholdet mellem den største og den mindste del af linjestykket skal være lig

med forholdet mellem hele linjestykket og den største del. I praksis svarer det omtrent til, at linjestykket skal deles efter forholdet 8/21 og 13/21.

Loven om tredjedele er et andet, mere simpelt matematisk system, der kan bruges til at skabe orden ved at dele fladen i tredjedele enten vandret eller lodret.

Kapitel 1

Et grid er et usynligt net, der styrer opsætningen af en grafisk helhed. I sin enkleste form kender vi det fra margenerne i en bog, og i en mere kompleks form findes det bag kompositionen af både en avisside og en hjemmeside, hvor der indgår mange spalter, billeder og andre grafiske elementer. Forsiden på den schweiziske designer Josef Müller-Brockmanns bog om gridsystemer er selvfølgelig formgivet efter et synligt grid.

Sammenhæng I medier, der rummer flere sider, kan man som bruger risikere at tabe overblikket. Oftest sker det, når man klikker på et link og bevæger sig fra én hjemmeside til en anden – og måske via et dybt link lander langt inde i ny hjemmesides geografi.

For navigationen på en hjemmeside er det vigtigt, at der er et overskueligt

menusystem, der med knapper, faneblade eller lignende viser alle de vigtigste valgmuligheder på én gang. Det er også vigtigt, at der er en ’tilbage til forsiden-knap’, så man altid kan finde vejen tilbage. Endelig er det vigtigt, at der er et ensartet grafisk udtryk, der klart fortæller, at man stadig er i den samme hjemmeside. Det kan gøres med et logo, en blok eller fx en baggrundsfarve, der binder hjemmesiden sammen ved at være ensartet på alle skærmbilleder.

Aviser sikrer genkendelsen med de samme midler: Logoet er med på

alle sider oppe i det ene hjørne, og typografien er den samme på alle sider. Her er genkendelsen dog så meget lettere at opnå, at mange aviser tillader sig en variation ved at bruge et lidt forskelligt grafisk udtryk i de forskellige sektioner.

Designfagets hovedområder

OPGAVE Tag en avis (gerne en søndagsudgave) med flere sektioner og analysér den med henblik på at finde de grafiske elementer, der skaber sammenhæng, og de elementer, der gør sektioner forskellige.

OPGAVE Vurdér, om der er et hensigtsmæssigt og overskueligt menusystem i dit gymnasiums hjemmeside. Er der en tilstrækkelig tydelig sammenhæng og genkendelse mellem hjemmesidens forskellige skærmbilleder?

OPGAVE Find et eksempel på en usammenhængende hjemmeside.

Logo og branding Et godt logo er iøjnefaldende, genkendeligt og brugbart. Brugbarhed betyder, at logoet skal bevare sin identitet, selv om det anvendes i en sort-hvid variant, og det skal stå tydeligt, selv når det bruges i et meget lille format fx trykt på en reklamekuglepen.

Logoer kan bestå enten af et billede eller et specielt udformet navnetræk – eller det kan bestå af en kombination af begge elementer. Apples æble er et eksempel på et logo, der oftest bruges i en form, hvor der kun er et billede, men det findes også i kombination med et navnetræk. Skypes logo kombinerer skrift og billede, mens Google-logoet udelukkende består af skrift.

Kapitel 1

OPGAVE Beskriv Kulturministeriets logo, og vurdér, hvad det skal fortælle om institutionen.

Kulturministeriets logo er tegnet af tegnestuen Kontrapunkt i 1994.

Branding er et begreb, der stammer fra de store kvægfarmes brændemærkning af kreaturerne – og det er netop genkendelighed, der er formålet med at brande et produkt eller en virksomhed. Et brand kan opbygges og vedligeholdes gennem systematisk arbejde med den visuelle identitet (logo, corporate typeface, hjemmeside, emballage osv.), gennem reklame og gennem arbejde med at støtte firmaets omdømme. Omdømmets betydning afsløres tydeligst, når noget går galt, og et firma får dårlig omtale i pressen – så skal der kommunikeres på mange måder for at begrænse skaden og genopbygge det image, som virksomheden lever af. Damage control er dog en sag for den kommunikationsansvarlige, ikke for en grafisk designer.

OPGAVE

En ’mærkevare’ er et begreb, der

Beskriv Danske Banks visuelle

dækker over et produkt, som i forbrugernes bevidsthed klart adskiller sig fra konkurrenternes. Altså typisk et produkt eller et firma, hvor der er gennemført en branding. Find eksempler på mærkevarer inden for sportsudstyr, jeans og mobiltelefoner. Find eksempler fra hjemmesider og reklamemateriale, der viser, hvordan de pågældende firmaer arbejder på at opbygge og vedligeholde deres brand.

identitet: Logo, corporate typeface, farve m.m.

Designfagets hovedområder

Applikationen MobilePay drives af Danske Bank, men stilles til rådighed for andre bankers kunder. Hvilke grafiske elementer knytter forbindelsen til Danske Bank?