Dea Franck
DEN HØJT BEGAVEDE ELEV
VEJLEDNING til LÆRERE
i GRUNDSKOLEN
DEN HØJTBEGAVEDE ELEV
Dea Franck
DEN HØJT BEGAVEDE ELEV
VEJLEDNING
TIL LÆRERE I GRUNDSKOLEN
AKADEMISK FORLAG
Den højtbegavede elev. Vejledning til lærere i grundskolen
Dea Franck
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard
Ekstern redaktion: Conni Hesel Rickmann
Omslag: Henriette Mørk
Forfatterportræt: © Anja Ekstrøm
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: ITC Charter, Officina Sans og Veneer Clean Soft
Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign
Tryk: Livonia Print
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6646-0
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K
www.akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
8. Dobbelt e xceptionelle elever .......................................................
betyder det at være dobbelt exceptionel?
Introduktion
Grundskolen er fyldt med krav. Der er samtidig høje forventninger til det pædagogiske personales evne til at håndtere og rumme forskellige udfordringer i løbet af hverdagen. Det kan som lærer til tider føles næsten uoverkommeligt at nå det hele. Dette gælder i relation til alle elevgrupper – både dem uden særlige behov og dem, der skiller sig ud fra gennemsnittet og kræver ekstra opmærksomhed.
Når det gælder højtbegavede elever, kan det virke overvældende at skulle forholde sig til endnu en gruppe af elever, endnu et sæt af behov og endnu flere krav om særlig tilpasning. Måske kan det være svært at se, hvorfor netop denne elevgruppe skal tilgodeses? Måske har du fuld forståelse for gruppen, men er i tvivl om, hvordan du konkret skal gøre? Der findes mange gode metoder til at skabe en undervisningsmæssigt tilpasset skolehverdag for højtbegavede elever, og flere af disse metoder er dokumenteret i litteraturen på området. Der er et væld af tilgange, som kan anvendes til at differentiere undervisningen, f.eks. taksonomisk differentiering, projektbaseret læring og en udforskende tilgang. Men er det tilstrækkeligt for at understøtte højtbegavede elevers trivsel og læring? Svaret er et rungende nej!
Hvad ved jeg så om det? Jeg har stor viden på området, som jeg har samlet over årtier, hvor jeg har haft med højtbegavede elever at gøre. Det hele begyndte, da jeg studerede psykologi på Københavns Universitet og fandt ud af, at undervisningen i kognition og indlæring var ekstremt spændende – særligt undervisningen om intelligens og udviklingen heraf. Senere stødte jeg på de højtbegavede elever i forbindelse med mit arbejde i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor jeg var i en årrække, før jeg rykkede videre til psykiatrien og derefter præhospitalet. Jeg har altid haft selvstændigt arbejde ved siden af mine ansættelser, og her har jeg kunnet fordybe mig i høj begavelse. Det er blevet til tusindvis af undersøgelser, terapeutiske timer og granskning af litteratur og forskning på området. I dag bruger jeg min meget store indsigt i emnet høj begavelse, når jeg laver psykologiske undersøgelser og udredninger, har terapeutiske samtaler eller vidensformidler via oplæg på landets skoler,
bogudgivelser og i medierne. Jeg har oceaner af viden og kompetence på området, og den vil jeg gerne dele ud af.
Denne bog fokuserer ikke blot på endnu en metode til at differentiere undervisningen for de højtbegavede. Højtbegavede elever er ikke hjerner på ben, som blot skal have en mere udfordrende undervisning. De er udviklende individer med følelser, refleksioner og en stærk intensitet. At møde dem i hverdagen handler om at forstå dem, og når denne forståelse er på plads, bliver det markant lettere at implementere konkrete metoder til effektiv differentiering, skabe fællesskaber og støtte deres udvikling på en hensigtsmæssig måde.
Hvorfor lærere skal have viden om høj begavelse
Enhver elev i grundskolen bruger minimum 10 år af sit liv på at modtage en undervisning, der ikke blot skal uddanne, men også danne dem. 200 skoledage pr. skoleår. 2.000 dage. Hvad skal de dage fyldes ud med indholdsmæssigt? Forestil dig, at du får 2.000 dage til at fordybe dig og lære noget nyt. Hvad ville du kaste dig over? I en hverdag, hvor tid til fordybelse kan være en mangelvare, lyder det ret godt med tid til at lave noget, vi enormt gerne vil. Noget, vi brænder for. Noget, der giver os læringsbegejstringen tilbage. Sådan er det også for de højtbegavede elever, men der er desværre overhængende fare for, at de 2.000 dage drejer sig om emner og aktiviteter, de på ingen måde finder udfordrende, stimulerende og energiskabende.
En af mine klienter sagde det så godt: ”Det føles som at sidde i venteværelset hos lægen og bare vente dag efter dag på at komme til.”
De højtbegavede venter og venter. De venter på at komme til det relevante materiale, på det stimulerende og udfordrende og på det, der giver tilbage på den energiindsats, de har spillet ud med. Men som sagt er der langt mere, der har betydning for de højtbegavedes udvikling og trivsel, end blot undervisningsmæssige aspekter. Der er også sociale aspekter, følelsen af at høre til og behovet for at lære at forstå sig selv som individ – både i egen ret og i relation til andre.
De højtbegavede indgår i kontekster og sammenhænge i løbet af deres skoledag, hvor de, på trods af mange jævnaldrende at forholde sig til, kommer til
at mangle nogen at spejle sig i. Når vi spejler os i andre, kan vi på en måde se os selv på afstand. I forståelsen af os selv afsøger vi typisk relationer til andre og reflekterer over vores egne reaktioner i interaktionen. Vi ser på, hvad andre gør, hvad de griner af, bruger tid på, interesserer sig for, og hvordan andre gebærder sig. Det gør de højtbegavede også, men de kan mangle nogen at spejle sig i, som vækker genklang på den rigtige måde. Når den højtbegavede spejler sig i jævnaldrende, som intellektuelt ikke er på samme niveau, kan forskelle frem for ligheder træde frem, og der kan opstå en forvredet selvforståelse. Når det sker, kan det have store konsekvenser for både selvforståelse, selvværd, identitetsdannelse og selvtillid.
Når elever går ud af grundskolen, skal det gerne være med så høj faglighed som muligt, veludviklede studieteknikker, en masse gode oplevelser i bagagen og en selvforståelse og dannelse, som ruster dem godt til deres videre forløb. Som det ser ud i dag, er det desværre langt fra alle skoler, der kan tilbyde deres højtbegavede elever dette. Det er en forudsætning, at de forstås i deres behov, før de kan mødes heri.
Fra skoleåret 2024/2025 skal folkeskolerne screene elever i 1. klasse for tegn på høj begavelse ved hjælp af nationale tjeklister, hvis skolen formoder, at eleven har en høj begavelse. Disse er udviklet af en ekspertgruppe og en arbejdsgruppe i fællesskab. Jeg har deltaget i ekspertgruppen og har derfor sat mine fingeraftryk på mange af de udsagn, der fremgår af tjeklisterne, samt formuleringerne i screeningsredskabet i det hele taget. Men jeg har bestemt ikke været alene om det. I ekspertgruppen indgik også andre vigtige bidragydere, som med hver deres vinkel har bragt afgørende viden om teori, praksis, potentialer og formidling med sig. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe, som har bidraget med viderebearbejdning af ekspertgruppens materiale samt vurdering af, hvor brugbart det var i de forskellige praksisser, de hver især repræsenterede. Screeningen er desuden afprøvet på flere skoler forud for færdiggørelsen og ud fra tilbagemeldingerne finjusteret yderligere.
Baseret på resultaterne fra screeningen skal undervisningen differentieres for at stimulere disse elever intellektuelt. Fokus er primært på undervisningen, men rundt omkring på skolerne i Danmark og i samfundet generelt er der en mangel på samlet viden om, hvordan man skal forstå høj begavelse, hvad den indebærer, hvordan den udvikles, og hvorfor det er vigtigt. Særligt kritisk er
manglen på forståelse for, hvordan man skaber fællesskaber og forstår den asynkrone udvikling i forhold til den højtbegavedes intellekt, følelser, krop og eksekutive funktioner. Såvel understimulering som en følelse af at være anderledes kan føre til uhensigtsmæssige relationer og langvarige kampe for at tilpasse sig et miljø, der ligger langt fra ens behov. Fællesskaber er en meget stor del af selvværds- og selvtillidsudviklingen, og da ensomhed og mistrivsel fylder så meget i dagens Danmark, som det gør, er denne bog særligt vigtig.
Mit ønske med bogen er at klæde lærere og pædagoger godt på til at imødekomme de højtbegavede elevers behov i skolen på alle områder og til at føre konstruktive dialoger med både elever og forældre om høj begavelse. Selvom den lovpligtige screening er målrettet elever i 1. klasse, dækker bogen alle klassetrin i grundskolen. De højtbegavede elever er højtbegavede gennem hele deres skoletid, men forskellige emner kan være mere eller mindre fremtrædende på bestemte tidspunkter i deres udvikling. Derfor er beskrivelserne flere steder i bogen tredelte svarende til skolens inddeling i indskoling, mellemtrin og udskoling. Ved at læse bogen fra start til slut vil man dermed få en forståelse for de højtbegavede elevers udviklingsrejse gennem hele grundskolen.
Bogen tilbyder en grundlæggende forståelse af høj begavelse og konkrete handlemuligheder, så du som lærer straks kan begynde at gøre en positiv forskel og igangsætte konkrete tiltag på en helhedstænkende og meningsfuld måde for de højtbegavede elever. Bogen indeholder også et kapitel om højtbegavede elever, der samtidig har en psykiatrisk eller udviklingsmæssig udfordring. For de beskrevne elever gælder det, at deres behov kan tilgodeses inden for den almene pædagogiske ramme med enkelte specialpædagogiske foranstaltninger. Hvis der er tale om omfattende specialpædagogiske behov, skal supplerende viden findes andetsteds, men denne bog er en rigtig god start.
Bogens opbygning
Bogen er opbygget med henblik på at give dig en grundig forståelse for høj begavelse. Jeg vil derfor anbefale dig at læse den fra start til slut, og efterfølgende kan bogen anvendes som opslagsværk til at repetere enkeltdele efter behov. Bogens 11 kapitler er fordelt på tre dele, som samlet set giver dig teoretiske
modeller, praktiske strategier og værktøjer til at identificere, undervise og støtte højtbegavede elever effektivt i grundskolen.
Del 1 fokuserer på definitionen af høj begavelse, og hvordan høj begavelse kommer til udtryk hos elever i skolen. I kapitel 1 introducerer jeg begrebet høj begavelse, diskuterer forskellige begavelsesniveauer og forklarer modeller til at forstå høj begavelse, herunder neuropsykologiske perspektiver. I kapitel 2 giver jeg en detaljeret beskrivelse af højtbegavede elevers adfærd og karakteristika gennem skoleforløbet. Jeg identificerer forskellige typer af højtbegavede elever og gennemgår en række udbredte misforståelser om elever med høj begavelse, som kan være en barriere for, at deres behov tilgodeses i skolen. I kapitel 3 fokuserer jeg på såkaldt overspænding ved høj begavelse og dennes påvirkning på elevernes adfærd og læring. Overspænding omfatter intensiteter, der kan være psykomotoriske, sensoriske, intellektuelle, fantasimæssige eller følelsesmæssige, hvilket beskrives detaljeret. I kapitel 4 behandler jeg asynkron udvikling, hvor elevernes intellektuelle, emotionelle, fysiske og eksekutive udvikling ikke nødvendigvis sker i takt, hvilket kan skabe særegne udfordringer.
I del 2 flyttes fokus fra kendetegn for de højtbegavede elever til screening, undervisning, differentiering og støtte af dem i skolens praksis. I kapitel 5 diskuterer jeg anvendelsen af nationale tjeklister til screening, og hvad en intelligenstestning er og kan bruges til, når den er udført. Kapitel 6 handler om forskellige tilgange til differentieret undervisning, samt hvordan undervisningen på forskellige måder kan tilgodese højtbegavede elevers særlige behov ud fra forståelser som Blooms taksonomi, Vygotskys læringszoner, SOLO-taksonomien, TASC-modellen m.m. Jeg belyser, hvordan du som lærer både kan udfordre den enkelte elev og få hele klassen i spil. I kapitel 7 sætter jeg fokus på skabelsen af inkluderende fællesskaber og den gode klassekultur med konkrete idéer til, hvordan du kan bringe den gode tone, forståelse og respekt ind i klasselokalet. Kapitel 8 handler om en meget sårbar gruppe af højtbegavede elever, nemlig de såkaldte dobbelt exceptionelle elever, der både er højtbegavede og har særlige behov eller udfordringer. Kapitlet indeholder beskrivelser og særlige opmærksomhedspunkter i forhold til undervisning og støtte af netop denne gruppe af elever.
Del 3 fokuserer på skole-hjem-samarbejdet, feedbackformer og studieteknikker og endelig på, hvordan skoleledelsen kan bidrage til at understøtte
højtbegavede elevers læring og udvikling. Kapitel 9 gennemgår effektive kommunikationsstrategier for skole-hjem- og trivselssamtaler med det formål at understøtte et stærkt samarbejde mellem skolen og hjemmene og øge elevens indsigt i egne præstationer og præferencer læringsmæssigt såvel som socialt.
Kapitel 10 handler om metoder til at evaluere højtbegavede elevers udvikling gennem forskellige former for feedback, og det indeholder desuden en beskrivelse af studie- og notatteknikker, som kan ruste eleverne til videre uddannelse.
I kapitel 11 sætter jeg fokus på skoleledelsens ansvar og skolens overordnede principper og strategi for håndtering af højtbegavede elever. Her fremhæver jeg også mulighederne for at bryde de traditionelle rammer for optagelse i skole og klassetrinsindplacering og understreger vigtigheden af, at ressourcerne følger med ambitionerne.
Med denne bog tilbyder jeg dig altså et dybdegående og bredt perspektiv på arbejdet med højtbegavede elever i grundskolen. Jeg afslutter bogen med en generel opsamling og et blik ind i fremtiden for uddannelse af højtbegavede og viser dig med en omfattende litteraturliste, hvor du kan fordybe dig i viden, hvis din nysgerrighed er vakt.
Der sidder i gennemsnit én højtbegavet elev i hver klasse i grundskolen – en elev med særlige kognitive styrker, men også med behov, der ofte overses i den almindelige undervisning. Hvordan kan lærere, pædagoger og skoleledere skabe de bedste rammer for disse elevers læring og trivsel?
Den højtbegavede elev giver dig en solid forståelse af, hvad høj begavelse indebærer, og hvordan du kan tilrettelægge undervisningen, så den motiverer, udfordrer og inkluderer både de højtbegavede elever og resten af klassen. Med konkrete eksempler og praksisnære strategier præsenterer bogen idéer til differentieret undervisning samt værktøjer til at identificere og støtte elever med høj begavelse – med et samtidigt fokus på gode fællesskaber og resten af klassens elever.
Du får indsigt i:
• kendetegn ved højtb egavede elever
• screening og identifikation
• overspænding og asynkron udvikling
• dobb elt exceptionelle elever
• differentieret undervisning
• inkluderende fællesskab er
• skole-hjem-samarb ejde
• evaluering
• skoleledelsens ansvar og handlemuligheder.
Dea Franck er autoriseret psykolog med stor ekspertise i arbejdet med højtbegavede børn og unge.
Den højtbegavede elev bygger på forskning og undersøgelser på området samt på de mange samtaler, Dea har haft med højtbegavede elever og deres forældre samt supervisioner af fagpersoner og ledere i grundskolen.