Lena BüLow-oLsen
susanne Kjær Harms
Fællesbog/Web · 5. klasse
ViBeKe sKaarup
Alinea
Indhold 130 132 134 134 136 138
Laus Strandby Nielsen En fantastisk udsigt Hanne Marie Svendsen Delfin Johannes Jørgensen Forårshimlen Henrik Nordbrandt Året har 16 måneder Benny Andersen Tiden og storken Vis, hvad I har lært
140 Det minder mig om 143 154 156 168 190 194 196
Naja Marie Aidt Prinsessen der elskede støj Rap – Klods Hans Kenneth Bøgh Andersen Heksens briller Cecilie Eken Kong Hvidstens krone Forfatterportræt – Cecilie Eken Tal om spil Vis, hvad I har lært
198 I det blå 201 Louis Jensen 103 203 Louis Jensen Klaveret 214 Billedarbejde 216 Hanne Kvist Bølgerne er helt alene 218 Vis, hvad I har lært
4
ebobler k n a t ns e d skyern r e er hele ve 220 Hvad tænker du nu? 223 231 242 244 247 248
Bent Haller Venus Søren Jessen Større dybder Umenneskelig fristelse Bent Haller Bison Godt gammelt husråd Vis, hvad I har lært
250 I fattigdommens dage 253 266 267 268 269 271 276 280 288
H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne Hvordan var det at gå i skole? De ti bud B.S. Ingemann I Østen stiger solen op B.S. Ingemann Nu titte til hinanden Maria Andersen Tudemarie (uddrag) Børns arbejde Gerd Rindel Øretævens vej (uddrag) Vis, hvad I har lært
y n g a D Skov
290 Tekster og billeder
5
Forord og mål Til elever og forældre
I denne bog kommer I til at læse mange tekster, og I kommer til at læse tekster i mange forskellige genrer. Vi ønsker, at I får gode læseoplevelser, at I bliver gode læsere, og at I lærer en masse. I skal kunne læse og skrive for at lære, og I skal tænke over, hvordan I lærer bedst. Derfor vil vi i bogen vise jer nogle metoder til at forstå, hvordan I bedst kan lære.
Få styr på jeres tanker: Lave brainstorm, ordne og sortere, bruge skemaer og modeller, fx tankekort, få overblik, gå i dybden, blive klar over, hvad I mener og tænker, tage stilling, sammenligne og forestille jer det modsatte, evaluere
En god far
Stop og tænk
H
va
d
Forstå det, I læser: Fastholde hovedindholdet, bruge læse teknikker og læseforståelsesstrategier efter læseformål, forudsige, hvad der vil ske, have tjek på handlingsforløb, forstå årsag – virkning, læse på linjen og mellem linjerne, vurdere og sammenligne, læse jer til danskfaglig viden
st
år
de
r p å l inj ern e? H vad st år der mel lem
6 d'dansk
lin
Læse litteratur: Arbejde med genrer, person karakteristik, miljø, komposition, analyse, fortolkning og perspektivering, vide, hvad en tekst handler om og drejer sig om, kende til billedsprog, samt søge i litteratur og på nettet
je
rn
e?
Der er mange forskellige slags opgaver i bogen, og I skal både arbejde sammen i klassen, selvstændigt, to og to og sammen i grupper på fire. Den, der er aktiv, er nemlig den, der lærer mest. Når I læser og taler om litteratur, bliver I klogere på livet, på andre mennesker og på jer selv. I får ny viden om verden omkring jer, I lærer nye ord og begreber, og når I taler om teksterne, bliver I dygtigere til at formulere jer og begrunde jeres mening – I bliver livskloge.
Hemmelighed
Udvide jeres ordforråd: Lære nye ord og vendinger, kende ordklasserne, kende synonymer og antonymer, homonymer samt kunne bruge et varieret sprog, bruge ordforståelsesstrategier
„Det I skal kunne
højdepunkt / klimaks vendepunkt
Lytte og tale: Deltage i samtaler og diskussioner, argumentere for jeres holdninger, give respons, samarbejde, give udtryk for følelser, fremlægge, formidle viden, dramatisere og læse op, lytte aktivt og spørge ind, bruge kropssprog og stemme som virkemiddel
va r e n m ø r k o g
Skrive tekster: Beskrive, fortælle, forklare og kommentere, variere jeres sprog, strukturere jeres tekster, forbedre jeres stavning og tegnsætning samt layoute efter formålet, bruge tænkeskrivning som redskab
begyndelse
slutning
st
or
m f u l d n at . ..“
d'dansk 7
Hvad tænker du? Læringsmål
I skal: • kunne fortælle, hvad I mener, og hvorfor I mener det • kunne fortælle om genretræk i en novelle • have viden om, hvordan man bliver en god læser • kunne forstå forskellen på handler om og drejer sig om • kunne påtage jer forskellige roller i en diskussion
• • • • • • • • • • •
arbejde med komposition tale om symboler lave personkarakteristik digte med på noveller deltage i en paneldiskussion tale om begrebet dilemma fremlægge for hinanden lære nye ord og vendinger skrive indlæg på bloggen øve jer i at bruge læseforståelsesstrategier arbejde med at læse på og mellem linjerne
Til sidst skal I evaluere og blive klogere på, hvad I har lært.
8
Hvad tænker du?
Marc Chagall: From the Moon (The Village), 1911
I kapitlet skal I:
Hvad tĂŚnker du?
9
En
god far er e n .. ..... far ..................
1 Værd at tænke over, inden I læser
Hvad er en god far? Hvordan skal han være? Skriv hver især jeres tanker i tankekortet i træningshæftet. Del jeres tanker i klassen.
En god far
Tal også om, hvad det vil sige at være skruptosset. Er det positivt eller negativt? Hvad kan en historie med titlen En skruptosset far mon handle om?
2 Læs historien – stop og tænk
Mens du læser, skal du bruge læsestrategien stop og tænk. Stop din læsning efter et lille stykke tid, og tænk over spørgsmålene i skemaet. Øv dig i at bruge denne læsestrategi, så bliver du bedre til at huske og forstå det, du læser.
Stop og tænk Hvilke personer har vi mødt i historien?
10
Hvad tænker du?
Hvad er der sket?
Hvad er problemet/ problemerne (konflikten) i historien?
Hvad tror du, der videre sker? Begrund.
En
skruptosset far Bent Haller
Daniel og Sarah boede sammen med deres far i en lille lejlighed, i et af de huse, man kunne se de øverste etager af, hvis man kørte med tog. Der havde de altid boet, øverst oppe, og for dem var det det bedste sted i verden. De ønskede sig ikke andet end, at det altid skulle være, som det var nu. De kørte tit med tog, for deres far havde ikke råd til en bil. Men de var glade for at køre med toget, for så kunne de se hjem. De kunne se værelset, hvor de sov i køjesenge, og hvor der var udsigt ud over byen. Deres far havde ikke råd til ret meget. De kom ikke så tit i Legoland, faktisk havde de aldrig været i Tivoli, men det tænkte de ikke på. De havde hverken cykler, eget tv, eller ridehest, men de havde noget andet ... Når de var hjemmefra, kunne de mærke, at deres far tænkte på dem. Især hvis der opstod et problem, de ikke kunne klare. Han var fantastisk til at ordne den slags. Mærkeligt var det, mærkelig var han, den far. Ja, der var nogle, der mente, at han ikke bare var mærkelig, han var direkte sær, fordi han sådan gik og ventede på, at børnene skulle komme hjem fra skole i stedet for at passe sit job som professor i nationaløkonomi. Hans hoved var en supercomputer, men det ville han blæse på. Ikke engang penge interesserede han sig for. Han tog ungerne med i
Hvad tænker du?
11
skoven, han gav dem mælk og ostemadder, når de kom hjem fra skole, og så fortalte han dem historier. Han var desuden god til at klatre i træer og male væggene i et dukkehus. Folk rystede på hovedet og mente, at manden var ude af trit med virkeligheden, men børnene syntes, det var alletiders. – Nøj, hvor er I altså heldige, sagde de andre børn, – må vi ikke se et billede af ham? Så inviterede Daniel sine kammerater med hjem en dag, så de kunne se, hvordan hans far så ud. Og tænk, hans far boksede dem på skulderen og gav dem en ostemad og et glas mælk, og så fortalte han et hårrejsende eventyr midt på eftermiddagen, og senere arrangerede han brydekamp. Og han vandt hver gang. Da lille Magnus skulle hjem brast han i gråd og klamrede sig til Daniels far. – Så så, lille Magnus, sagde Daniels far, – du kan jo komme med Daniel hjem en anden gang. Ja, I kan bare komme og lege alle sammen, her er plads nok. Folk mente helt bestemt, at Daniels og Sarahs far var blevet lidt småtosset. Sådan var det jo ofte med folk, som var meget intelligente, og som havde gået otte år på et universitet. Han måtte være blød i bolden, og så var det altså, at der var nogle i kommunen, der fandt ud af, at han nok ikke egnede sig til at passe børn. Der var jo heller ingen mor. Nej, det var nok bedst for alle parter, hvis børnene kom et andet sted hen, så de kunne få en opdragelse, der passede sig til samfundet. Da den opdragelse, de fik, i allerhøjeste grad var anderledes og dermed mangelfuld, ude af trit med virkeligheden, så var der jo stor fare for, at børnene aldrig ville kunne klare sig. Stop og tænk Der var handling bag ordene, men faren ville ikke frivilligt give sine børn fra sig, uanset om de tilbød ham en stilling som højtlønnet overvismand i nationalbanken. 12
Hvad tænker du?
Daniel og Sarah ville heller ikke give afkald på deres far, så politiet måtte troppe op for at ordne paragrafferne. Mænd i hvide kitler påstod, at faren var syg i hovedet. Derfor var det bedst, hvis han kom på et hospital for folk af hans slags. Faren prøvede, stille og roligt at snakke sig til rette med øvrighedspersonerne, men de var meget ophidsede og himlede op om, at de havde et ansvar for børnenes tarv. Faren prøvede til det sidste at bevare roen, men da en af mændene greb fat i ham for at føre ham bort, blev han irriteret og rev armen til sig. – Slip mig, sagde han. – Pas på, han bliver voldsom, råbte en af mændene i de hvide kitler, og så overfaldt de ham og gav ham en spændetrøje på. Da faren var omringet af stærke mænd, nyttede det ikke at gøre modstand, så det gjorde han ikke, han fulgte frivilligt med. Alligevel slæbte de ham hen ad fortovet. – Det vil vi ikke finde os i, sagde Daniel, – det er vores far. – Ja, man kan godt høre, at I ikke er blevet ordentligt opdraget, sagde en dame, der var så sur, at børnenes øjne løb i vand. Så fik Daniel husarrest, fordi han var fræk og oprørsk og svarede igen. Sarah blev lagt i seng i en stor sovesal, fordi hun råbte, at hun savnede sin far. Stop og tænk Derfor kom der til at stå i en rapport, at hun led af ubeherskede følelsesudbrud som en følge af farens sørgelige tilstand.
Hvad tænker du?
13
Men det rygtedes hurtigt ude i byen, at Daniels og Sarahs far var blevet tvangsindlagt på et sygehus. Da lille Magnus hørte det, brast han først i gråd, derefter bed han tænderne så hårdt sammen, at det kom til at lyde, som når en grævling bider en uheldig jæger i benet. – Det vil vi ikke finde os i, sagde han. Det var virkelig mærkeligt med lille Magnus, som ingen rigtig havde lagt mærke til før, nu var han overalt, og så skete der ting og sager. Flokke af større og mindre børn begyndte at stimle sammen, de kom tilsyneladende alle steder fra. Nogle var ti år, andre var kun fem, og ingen af dem var i følge med voksne. Det var, som om de blev kaldt til af en mystisk stemme. De bevægede sig i demonstrationstog gennem byen, op til hospitalet, og hele tiden strømmede der flere børn til. Aldrig havde folk troet, at der var så mange børn i byen. Ja, det var, som om byen var blevet oversvømmet med unger. Nogle kom med en fodbold eller en sovebamse under armen, andre havde en sut i munden. De, der endnu ikke havde lært at gå, kravlede af sted på alle fire. På hospitalet blev man fortvivlet og forstod ingenting, da børnene begyndte at fylde stuer og gange til bristepunktet. Der var børn overalt, selv i skabene. Ja, der lå sågar spædbørn i skufferne. Det var, som om de sprang direkte op af jorden, eller som om parkens træer fødte dem. Ingen kunne til sidst tælle dem, de stod skulder ved skulder og lignede et levende hav af børnehoveder. De sagde ingenting, alle disse børn, de klumpede sig bare sammen, som om de frøs. Så endelig var der en høj skikkelse, der rejste sig, eller som pludselig kom til syne mellem dem, og da lo børnene højt og triumferende. – Der er han jo, råbte de.
14
Hvad tænker du?
ro r sp mener og e g v e J tæ bli n k e r . . . Je g
gklog
3 Hvad synes du?
Skriv videre på de næste sætninger, og giv udtryk for, hvad du mener og tænker om historien. Du skal også prøve at begrunde din mening. • Jeg undrer mig over … • Jeg synes … • Jeg kan godt lide … fordi ... • Jeg kan ikke lide … fordi … • Jeg lægger mærke til • Det minder mig om … Tag en runde i gruppen, hvor I læser jeres mening højt. Bliv enige om, hvilke af gruppens sætninger, I vil læse højt i klassen. Vælg en eller to sætninger fra hver af jer. Har I tænkt de samme tanker?
4 Bliv sprogklog – lær ord og vendinger
Tal sammen om ord og vendinger, I er i tvivl om eller ikke kender. Skriv ordene i lær nye ord-skemaet i træningshæftet.
Ord
Jeg tror, det betyder
Det betyder
spændetrøje husarrest ...
Husk at bruge nogle af ordene, når du fortæller og skriver.
Hvad tænker du?
15
s Re
ume: Når man k ort
og med egne ord
gengiver d e
vi
gtigste ting i historien
5 Få styr på handlingen – lav et resume
Når man kort og med egne ord gengiver de vigtigste ting i en historie, har man lavet et resume. Skim En skruptosset far, og arbejd sammen to og to om at lave et resume i træningshæftet. Fremlæg jeres resumeer for hinanden i gruppen.
6 Lær hovedpersonen at kende
Gå sammen to og to, og genlæs novellen. I skal være læsedetektiver og finde oplysninger om faren, og I skal give udtryk for jeres egen mening. Skriv i skemaet i træningshæftet. Hvad får vi i teksten at vide om faren?
Hvad tænker de andre voksne om ham?
Hvad tror I, børnene tænker om ham?
Hvad tænker I om ham?
Han har ikke råd til ret meget Han ...
At han var lidt småtosset
Børnene synes, det er alle tiders at have en far der går med i skoven.
Vi ...
At ...
...
...
...
...
... ...
De tænker ... ...
Tal sammen i gruppen, og sammenlign jeres oplysninger og meninger.
16
Realis
tis
k–
f a nt a s t i s k
lis – Rea
tisk –
f an
t as
t isk – R e a l i s
k tis
–
f a nt a s t i s k –
7 Ord og handling
Gå sammen to og to, og se igen på de ord, de voksne siger om faren. Prøv at skrive ordene i den rækkefølge, de bliver sagt. Skriv i træningshæftet. Diskuter, hvordan de passer med den måde, novellen udvikler sig på.
8 Realistisk – fantastisk
Har I lagt mærke til, at novellen ændrer sig fra at være realistisk til at være mere fantastisk? Find eksempler i n ovellen og fremlæg for hinanden i gruppen og klassen.
9 Digt en slutning
”Der er han jo”, råbte de. Hvem er han? Vi får ikke at vide, hvordan novellen ender. Den har en åben slutning. Gå sammen to og to, brug jeres fantasi, og digt en slutning på fem linjer. Skriv i træningshæftet. Læs slutningerne for hinanden i klassen. Kan I blive enige om hvilken slutning, I synes er den bedste?
10 Handler om – drejer sig om
I opgave 5 lavede I et resume og fik styr på, hvad novellen handler om. Men hvad drejer den sig egentlig om? Det får vi at vide ved at spørge: • Hvad tænker jeg om det, der sker? • Hvad lægger jeg mærke til? • Hvad mener jeg? • Hvad kommer jeg til at tænke på? Arbejd sammen i gruppen, og stil hinanden de samme spørgsmål. Formuler sammen et par linjer i træningshæftet om det, I mener, historien drejer sig om. Diskuter i klassen.
17
Pa
neldiskussion
else? – h drag vad e p o r god
11 Paneldiskussion
Når man er med i et panel, diskuterer man med andre om en bestemt sag. Hver paneldeltager fremsiger og begrunder på skift sine meninger og holdninger. I novellen er der forskellige holdninger til, hvordan man skal opdrage børn. Forestil jer, at I skal deltage i en paneldiskussion om, hvad god opdragelse er. Faren, Sara eller Daniel, et af børnene fra byen, en voksen fra byen og en fra kommunen deltager. Vælg de fem deltagere, så der er en fra hver af grupperne i klassen. Hjælp i gruppen jeres repræsentant med gode synspunkter og argumenter. Find også på spørgsmål, I kan stille til de forskellige deltagere i panelet. Brug nogle af de ord og vendinger, I har lært. Lad læreren være ordstyrer, og afhold paneldiskussionen i klassen. Tag billeder af debatpanelet, og optag noget af paneldiskussionen med en lydoptager, fx mobiltelefon eller musikafspiller. Læg hver især billedog lydfiler på bloggen, og kommenter dagens paneldiskussion.
12 Hvad er en god far?
Se igen på jeres tankekort om ”Hvad er en god far?”. Overvej hver især, om I vil tilføje mere. Brug ti minutter på at skrive en lille tekst med samme titel. I vælger selv, hvilken genre I vil skrive i. Gå rundt mellem hinanden i klassen, og læs jeres færdige tekster for så mange som muligt.
13 Fik I talt om?
• hvad vil det sige at få en god opdragelse?
18
Bl
to : S iv r e en god læs
tænk ! p og
14 Værd at tænke over, inden I læser
Den næste tekst, I skal læse, har titlen Klaverdamens hemmelighed. Hvad betyder ordet hemmelighed? Tal sammen i klassen, og lav et ordskema på tavlen. Hvorfor har vi hemmeligheder? Kan I holde på en hemmelighed?
Hemmelighed
Bliv en god læser Hvis du skal blive en god læser, skal du kunne forstå, hvad du læser. Du skal • have styr på handlingen • kunne finde spor i teksten • kunne forudsige, hvad du tror, der videre sker • kunne læse mellem linjerne • kunne forstå, hvad teksten drejer sig om.
15 Stop og tænk
Titlen viser, at Klaverdamen har en hemmelighed. Når I læser novellen, skal I finde spor i teksten, der antyder, at alt måske ikke er, som det ser ud. Læg mærke til, hvornår det går op for dig, hvad hemmeligheden er. Brug derfor stop og tænk undervejs
Stop og tænk Hvilke personer har vi mødt i historien ?
Hvad er der sket?
Hvad er problemet/ problemerne (konflikten) i historien?
Hvad tror du, der videre sker? Begrund.
Hvad tænker du?
19
Klaverdamens hemmelighed Louis Jensen Engang da det var forår og viberne netop var kommet tilbage til engene ved fjorden, flyttede Klaverdamen til byen og ind i en tom butik. Der blev hængt et langt, sort skilt op over butikkens vindue. KLAVERER stod der med høje, hvide bogstaver. Og nedenunder, med mindre bogstaver: Klaverer stemmes. Der var ingen i byen, der vidste, hvem Klaverdamen var. Der var ingen, der med bestemthed kunne sige, hvor hun kom fra. Men hun var meget smuk. Hendes sorte hår skinnede blankt og fast som den hårde lak på klavererne i butikken. Og på hendes tænder stod et dejligt lys. Det blinkede så let og rent som sollyset på klaverernes hvide tangenter. De voksne mænd, der stjålent iagttog hende, fortalte hviskende hinanden, at hendes ben var endnu smukkere. Smukkere end hendes ansigt, hvor der var en frisk rød plet på hver kind. Hun stod i vinduet og smilede. Hun nikkede venligt til dem, der gik forbi. Hele den første dag stod hun i vinduet og nikkede. Men der var noget, der var forkert. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Den næste dag vinkede hun mig ind i butikken. Dørklokken ringede højt, da jeg gik hen til hende. »Du er en sød dreng,« sagde hun. Hun så venligt og spørgende på mig. I hendes bælte hang et stort bundt nøgler. De klirrede, når hun bevægede sig. »Vil du tjene nogle penge?« 20
Hvad tænker du?
Jeg nikkede. »Godt,« sagde hun. Hendes stemme var blød og mørk. Der var så mange forskellige toner i den. »Så kommer du hver dag, når du er færdig med skolen. Du skal gå i byen. Du skal feje gården. Du skal rydde op i butikken. Du skal hjælpe mig med det, jeg får brug for.« Hun stod stille lidt. »Kom igen i morgen.« Hun nikkede, at nu måtte jeg gerne gå. Jeg gik ud af butikken, mens dørklokken ringede efter mig. Nu kom jeg hver eftermiddag. Der var næsten aldrig noget at lave. Når jeg havde løbet byærinder, sad jeg i et lille rum bag ved butikken. Her læste jeg lektier, men det meste af tiden var jeg optaget af en stor stabel gamle Familie-journaler, som jeg omhyggeligt studerede ét efter ét i den rigtige rækkefølge. Når der ikke var kunder i butikken, så var Klaverdamen i sin stue. Gardinerne var altid trukket for. Solen skinnede så kraftigt, og hendes øjne trængte til at hvile sig. Så låste hun døren ind til sin stue, for hun skulle helst sidde i ro. Hvis der kom nogen, skulle jeg gå ud i butikken, bukke høfligt og sige, at Klaverdamen kom om et øjeblik. Så kom hun lidt efter. Hun smilede. Hun var smuk. Hendes stemme var blød og mørk og varm. Men under varmen og venligheden anede jeg noget andet, som jeg ikke kunne forklare, hvad var. Når jeg lyttede efter alle stemmens toner og ikke kun hørte dem, der trængte tydeligst igennem, for
Hvad tænker du?
21
nemmede jeg en mærkelig ængstelse og uro, og vrede. En dag var hun særlig glad. Hun kom ind og hentede mig i det lille rum. Jeg sad netop og læste en spændende historie i en af Familie-journalerne. Den handlede om en konge, der hed Midas. Han havde æselører, og det var der ingen i hele verden, der vidste noget om. Kun kongens barber. Og hvis han fortalte det til nogen, ville kongen slå ham ihjel. Klaverdamen ville vise mig sin stue. Jeg rejste mig op og gik efter hende, ind i hendes stue. Hun pegede på billederne på væggene. Der var et stort billede af en mand, der lagde armene rundt om en kvinde. Hun lignede Klaverdamen. Døren ind til hendes soveværelse stod på klem. Jeg kunne se hendes brede seng. På den ene side af sengen var et skab, hvor lågen stod åben, og derinde, i skabet, skimtede jeg hendes smukke kjoler. På den anden side af sengen stod også et skab. Det var låst. Forneden og foroven var der låse og midt på, hvor lågerne stødte op mod hinanden, hang en svær jernhængelås. Hun rørte mig let på skulderen. »Hvad ser du på?« Hun gik ind foran mig. Nøglerne raslede, og hun lukkede døren ind til sengen og de to skabe. En morgen, før jeg skulle i skole, løb jeg ind i gården bag ved Klaverdamens butik. Jeg ville hente mit regnehæfte, som jeg havde glemt dagen før i det lille rum. Jeg skulle netop til at banke på køkkendøren, da jeg hørte stemmer inde fra køkkenet. Jeg standsede op, stod stille og lyttede. Det var to kvinder, der talte lavmælt sammen. Den ene var Klaverdamen. Den anden kendte jeg ikke. De lød ulykkelige og mellem ordene, som jeg kunne høre halvt, lød små fortvivlede klynk. Jeg lyttede nysgerrigt. Så greb jeg mig i det. Jeg blev flov og bankede kraftigt på døren, som om jeg netop var kommet. Der blev stille i køkkenet, og lidt efter spurgte Klaverdamen med sin bløde og mørke stemme, hvem det var. »Det er bare mig,« sagde jeg påtaget højt og klart, som om jeg 22
Hvad tænker du?