f.eks. forhold, der er centrale i FN’s børnekonvention, og som stadig udgør vigtige retningslinjer for børns rettigheder i den danske velfærdsstat. Mens børn i udgangspunktet er dækket af de samme rettigheder som voksne, tydeliggør børnekonventionen en række særlige børnerettigheder i form af blandt andet barnets krav på beskyttelse og omsorg. FN’s Børnekomité, der holder øje med opfyldelsen af forpligtelserne i konventionen, betragter artikel 2, 3, 6 og 12 som gennemgående, dvs. at alle rettigheder skal forstås i sammenhæng med disse fire grundlæggende artikler. Artiklernes bestemmelser er meget brede. De vedrører blandt andet børns lige adgang til konventionens rettigheder (artikel 2), at barnets tarv altid skal komme i første række (artikel 3), barnets ret til livet, overlevelse og udvikling (artikel 6) samt barnets ret til at udtrykke sin mening og krav på, at denne mening respekteres (artikel 12). I forhold til fattigdomsspørgsmålet er især børnekonventionens artikler 26 og 27 centrale. Mens artikel 26 vedrører barnets ret til social sikkerhed, understreger artikel 27 barnets ret til den levestandard, der er nødvendig for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Artikel 27 understreger desuden, at staten i overensstemmelse med nationale forhold og inden for dens evner og økonomiske muligheder skal træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret. Hvis der er behov for det, skal staten også yde materiel bistand og etablere støtteprogrammer i forhold til beklædning og bolig. Formuleringen om en tilstrækkelig levestandard er meget bred og kan ikke bruges retligt til at afgøre, om der nu er tale om en tilstrækkelig høj levestandard eller ej. Men den udstikker en forpligtelse til at sikre barnets tarv også materielt og uden diskrimination, og den gør det muligt for FN’s Børnekomité at understrege problematiske forhold for børn i fattigdom, som det f.eks. har været tilfældet efter komitéens seneste såkaldte eksamination af Danmark i 2017 (Institut for Menneskerettigheder 2018: 28). Det centrale spørgsmål er, hvad en opvækst med fattigdom helt præcist betyder for børns levevilkår og muligheden for at opnå en tilstrækkelig levestandard og sikre konventionens børnerettigheder. Konkrete materielle afsavn er den mest umiddelbare og synlige følge af fattigdom i familien (Ejrnæs, Hansen & Larsen 2015: 54). Men ud over materielle afsavn viser forskningen, at der er en tydelig sammenhæng mellem fattigdom og en række andre levevilkår. Fattigdom i familien hænger sammen med lavere deltagelse i en lang række aktiviteter – lige fra
Børnefattigdom i velfærdsstaten
Børns rettigheder_9788750054085.indd 41
| 41
16/01/20 10:43 AM