dagtilbuddets og skolens påvirkning af habitus afhænger af den habitus, barnet har med hjemmefra. En del af det, børn har med hjemmefra, som har afgørende betydning for succes i skolen, kalder Bourdieu kulturel kapital. Kulturel kapital kan ikke som f.eks. bankopsparinger og sommerhuse automatisk gives videre fra forældre til børn. I stedet for skal barnet tilegne sig kulturel kapital. Denne tilegnelse starter tidligt i barndommen og foregår igennem hele opvæksten (Bourdieu 2006). Børn fra hjem med høj kulturel kapital ”tyvstarter” i forhold til børn fra hjem med lav kulturel kapital. Værdien af kulturel kapital er større, des tættere den kommer på middel- og overklassens kultur. Udfordringen for arbejdet i dagtilbud og skole er, at denne kultur virker som den korrekte opførsel, de rigtige interesser osv., hvilket gør det nemt at overse, når kulturel kapital er på spil, og svært at handle på. For eksempel kan en bestemt form for opførsel give anledning til mere ros, anerkendelse eller opmærksomhed fra pædagoger og lærere, uden at de med vilje forskelsbehandler. Kulturel kapital bliver nogle gange sidestillet med deltagelse i og interesse for finkultur. En bredere definition af kulturel kapital fokuserer på de standarder, som pædagoger og lærere evaluerer børn og deres forældre ud fra. Denne definition udelukker ikke kognitive færdigheder. Kulturel kapital kan altså også betragtes som viden, færdigheder og kompetencer, som kan bruges til at leve op til og tackle forventninger i dagtilbud og skole (Lareau & Weininger 2003).
Intensiv kultivering og naturlig vækst I et etnografisk studie af opdragelsesformer og familieliv i USA viser Lareau, hvordan forældre videregiver habitusser til deres børn, og hvordan nogle habitusser fungerer som kulturel kapital, der giver en uddannelsesmæssig fordel (Lareau [2003] 2011). Middelklasseforældrene praktiserer, hvad Lareau kalder concerted cultivation, som løst kan oversættes til intensiv kultivering. Forældrene udvikler deres børns talenter, meninger og færdigheder gennem organiserede fritidsaktiviteter, samtaler og begrundelser frem for ordrer og ved at agere på vegne af barnet i f.eks. skolen (Lareau 2011). Arbejderklassen og de fattige familiers opdragelsesform kalder Lareau natural growth, dvs. naturlig vækst. Forældrene fokuserer på at danne rammen om børnenes naturlige vækst: at få dem op om morgenen, få dem i bad, give dem morgenmad, få dem ud ad døren til tiden, få dem sikkert hjem fra skole, spise aftensmad, lave lektier og få dem i seng i ordentlig tid.
28 |
Udsatte familier: Hvad tæller for børns fremtidsudsigter?
Børns rettigheder_9788750054085.indd 28
16/01/20 10:43 AM