Eva Børjesson Buus
BORGERENS KROP
Stress, ubalance og kropslige indsatser i socialt arbejde
Borgerens krop
Til jer, som livets pres har givet ar på krop og sjæl
Borgerens krop
Stress, ubalance og kropslige indsatser i socialt arbejde
Eva Børjesson Buus
Akademisk Forlag
Borgerens krop. Stress, ubalance og kropslige indsatser i socialt arbejde
Eva Børjesson Buus
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/ undervisning.
Forlagsredaktion: Helene Deden og Frederikke Didia Carlsen
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Demuth Grafisk
Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen
Bogen er sat med: Scala og KievitOT
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6643-9
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Forord 7
Indledning 9
Vedvarende pres skaber højt alarmberedskab i kroppen 9
Borgerens krop 11
Målgruppe 12
Indhold og kapitler 12
1. Helhedsorienteret arbejde 15
Sociale problemer på forskellige niveauer 1 6
Kroppen og det biomedicinske perspektiv 17
Sociale problemers kropslige udtryk 21
Kroppen i en helhedsorienteret forståelse af sociale problemer 25
Pierre Bourdieu, Erik Allardt og Anthony Giddens 29
Afrunding og refleksionsspørgsmål 3 4
2. Neurovidenskab 3 7
Kroppen overruler hovedet 38
Den treenige hjerne 40
Forbindelsen mellem hjerne, krop og omgivelser 48
Den polyvagale teori og hjernens sikkerhedssystem 55
De 3 R’er 58
Afrunding og refleksionsspørgsmål 6 0
3. Empowermentorienteret arbejde 63
Fies case 63
Empowerment i det sociale arbejde 6 6
Tabet af kroppen; tabet af selvet 67
Cathrines case 7 2
Afrunding og refleksionsspørgsmål 82
4. Tværprofessionelt samarbejde 85
Udfordringer ved det tværprofessionelle samarbejde 85
Recoveryorienteret rehabilitering sætter borgeren i centrum 86
ICF: International Classification of Functioning 9 0
CHIME 91
Afrunding og refleksionsspørgsmål 94
5. Kropsbaserede indsatser 97
Christianes case 97
Kropsbaserede indsatser vinder frem 1 00
Kropsbaseret indsats på beskæftigelsesområdet 1 01
Kropsbaseret indsats på børne- og familieområdet 1 05
Kropsbaseret indsats på udsatte voksne-området 110
Afrunding og refleksionsspørgsmål 116
6. Den professionelles krop 119
Den professionelles forsvarsstrategier 120
Malenes case 121
Psykologisk og fysiologisk knaphed 124
Psykologisk og fysiologisk tryghed 128
Afrunding og refleksionsspørgsmål 132
7. Kropslige metoder og øvelser 135
Bliv fortrolig med sansninger, og lær selvregulering 136
Åndedrætsøvelser 141
Meditations- og mindfulnessøvelser 144
Groundingøvelser 146
Sansestimuleringsøvelser 147
TRE-metoden® 149
Kropslige lege til børn 152
Afrunding og refleksionsspørgsmål 154
Bilag – Adverse Childhood Experiences-test (ACE) 155
Tak 157
Referencer 159
Stikord 167
Forord
Velkommen til denne bog, som handler om, hvordan et liv, der leves under pres, medfører kropslig ubalance og mistrivsel, og hvordan velfærdsprofessionelle kan støtte borgere i at komme i bedre trivsel gennem k ropslig opmærksomhed og kropslige praksisser.
Min interesse for, hvordan kroppen bliver påvirket, når den er under pres, startede, da jeg i begyndelsen af 00’erne arbejdede som socialarbejder på herberget Mændenes Hjem. Der blev det tydeligt for mig, at mange af beboerne havde meget kropslig uro, som stod i vejen for, at de kunne skabe blivende forandring i deres liv. Samtidig manglede jeg viden og metoder, der kunne afhjælpe deres kropslige mistrivsel.
Jeg gik også ofte selv hjem fra arbejde med en sitrende fornemmelse i kroppen og havde svært ved at sove om natten. Jeg opsøgte derfor en kropsterapeut (en hvad for en? spurgte folk dengang), som hjalp mig til at håndtere de kropslige symptomer, jeg oplevede i forbindelse med mit arbejde. Jeg blev således interesseret i, hvordan borgere i udsatte positioner kunne få adgang til nogle af de samme kropsorienterede værktøjer. Siden har jeg uddannet mig til kropsterapeut og har taget en uddannelse i sundhedsteori. Igennem disse uddannelser og i mit arbejde som k ropsterapeut, både i min egen praksis og på krisecentre for voldsramte kvinder, har jeg fået viden om og erfaringer med, at kroppen bliver belastet, når vi er under pres, og at den husker og holder regnskab over vores liv. Derfor er det essentielt, at både borgere i udsatte positioner, der har oplevet mange udfordringer i livet, såvel som de professionelle, der skal rumme og støtte disse borgere, og som ofte også selv er pressede på arbejde, får adgang til kropslig viden og kropslige praksisser.
Denne bog er således en velfærdspolitisk bog, idet jeg gerne vil medvirke til at brede kropslige praksisser ud til det offentlige hjælpesystem, så mange flere borgere i udsatte positioner i fremtiden vil få tilbudt disse effektive stressreducerende indsatser. Derudover er mit ønske at bidrage
til, at vi får øjnene op for, at mange kropslige praksisser er mest effektive, hvis folk lærer at bruge dem til selvregulering, fremfor at de bliver a fhængige af terapeuter. Det er ikke nødvendigvis nemt og problemfrit at komme i bedre kropslig balance, men det er på den anden side heller ikke særligt kompliceret, og der findes mange enkelte og effektive
ø velser, som ikke kræver lange (kommercielle) uddannelser eller (dyre) kropsterapeutiske forløb at tilegne sig. Øvelser, der bringer os i kontakt med vores iboende ressourcer til at håndtere livets med- og modgang.
At arbejde med kroppens egne ressourcer er desuden en bæredygtig tilgang, der støtter os i at heale og udvikle os på en måde, der er i overensstemmelse med vores natur.
R igtigt god læselyst!
Eva
Indledning
Socialrådgivere arbejder med borgere, hvis liv er dybt påvirket af traumatiske, stressende og smertefulde sociale problemer såsom omsorgssvigt, vold, stof- og alkoholafhængighed, hjemløshed, prostitution og langvarig arbejdsløshed. At leve et liv med sociale problemer belaster borgere både socialt og psykologisk, men i den grad også fysiologisk og kropsligt: Når en borger lever et liv under pres, så påvirker det vedkommendes hjerne og krop i negativ retning, og mange borgere i udsatte positioner har nedbrudte kroppe og er syge og stressede.
I socialrådgiverprofessionen er der primært fokus på at forstå sociale problemers sammenhæng med sociale og psykologiske forhold og at t ale med borgere om deres sociale problemer. Denne bogs fokus er på de kropslige ubalancer, der er forbundet med at leve et liv med sociale problemer. De kropslige ubalancer opererer uden om den rationelle hjerne og kan beskrives som nogle ofte ubevidste reaktioner, der trækker i os, og som fx kan føre til, at vi føler os nødsaget til at benytte vores forsvarsstrategier. Vi kan således ikke udelukkende tale os ud af de kropslige tilstande. Vi bliver nødt til også at inkludere kropslige praksisser. Det er derfor essentielt, at de velfærdsprofessionelle ved, hvordan de kropslige tilstande kan håndteres. Ikke mindst fordi det kan være vanskeligt for en borger at skabe reelle og vedvarende forandringer, hvis vedkommende har en krop i højt alarmberedskab.1
Vedvarende pres skaber højt alarmberedskab i kroppen Når vi skal forstå, hvordan de kropslige ubalancer skal håndteres, må vi starte med at se på nervesystemet. Kropslige ubalancer skabes nemlig på
1 Bogen har ikke fokus på, hvordan kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundhed og trivsel. Disse temaer er velbeskrevet i andre bøger; se fx Thybo (2018, 2023).
grund af et dysreguleret nervesystem, og det er nervesystemet, vi skal regulere for at opnå bedre kropslig balance.
Problemerne i kroppen opstår, når vi i for lang tid har levet under pres, som det ofte er tilfældet for borgere i udsatte positioner. Så opstår der et vedvarende forhøjet stressniveau i kroppen, som gør, at nervesystemet mister sin naturlige evne til at regulere sig selv. En sådan dysreguleret tilstand giver kropslige ubalancer, fordi kroppen håndterer stress ved at speede op for nogle processer i kroppen, mens den lukker ned for andre. Kropslige ubalancer kan bl.a. medføre, at evnen til at restituere og sove samt evnen til at kontrollere følelser bliver svækket. De kognitive færdigheder kan også blive svækket, og man kan opleve besvær med at huske, koncentrere sig, formulere sig, reflektere og skabe overblik og struktur. På længere sigt kan de kropslige ubalancer også medføre depression og hjerte-kar-sygdomme (Breinholt 2023; Ingstrup m.fl. 2022; van der Kolk 2019).
Det vedvarende pres skaber en ond cirkel, der konstant aktiverer vores stresssystem. Det sker, dels fordi symptomerne fra de kropslige ubalancer, fx dårlig søvn, manglende følelsesregulering eller tankemylder, forstærker oplevelsen af pres. Og dels fordi nervesystemet bliver mere vagtsomt og følsomt, jo mere pressede vi er, og derfor hurtigere udskiller stresshormoner. Det er derfor utroligt vigtigt at støtte borgere (og medarbejdere) i at få reguleret deres nervesystem og hjælpe dem ud af den onde cirkel. Ikke mindst fordi det kan være yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt, at forandre sin livssituation, hvis man er fanget i den onde cirkel. Når man er fanget i den onde cirkel, er man i vedvarende højt alarmberedskab og har sit fokus på at overleve fremfor at forandre sig eller sine omgivelser. Se også figur 0.1.
Symptomer
Vedvarende pres
Kropslige ubalancer
Borger i højt alarmberedskab
Vedvarende udskillelse af stresshormoner
Dysreguleret nervesystem
Figur 0.1: Den onde cirkel, der fører til højt alarmberedskab.
Hvis der skal skabes virkelig forandring hos borgere, som oplever kropslige ubalancer, er det derfor nødvendigt at inkludere kropslige praksisser, der fremmer evnen til at mærke og regulere kropslig fysiologi. Derfor bør viden om og metoder til at regulere borgernes kropslige reaktioner stå centralt i socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde.
Borgerens krop
I denne bog er der fokus på borgerens nervesystem. Nervesystemet er et centralt netværk i kroppen, der både regulerer kroppen og sindet.
Nervesystemet er vigtigt af flere grunde, som denne bog udfolder:
• Borgere i udsatte positioner er i særlig risiko for at have et dysreguleret nervesystem.
• Nervesystemet forbinder vores indre og ydre verden, og ved at have fokus på det kan borgere blive støttet i at håndtere deres individuelle kropslige reaktioner på deres relationelle og strukturelle forankring.
• Et dysreguleret nervesystem påvirker tanker, følelser og kropslige sansninger og skaber en alarmtilstand, der gør det vanskeligt at skabe trivsel og udvikling.
Et dysreguleret nervesystem kan reguleres via kropslige øvelser.
Målgruppe
Bogen er til dig, som er studerende på socialrådgiveruddannelser og relevante videreuddannelser. Den er også til dig, som allerede er uddannet socialrådgiver.
Den er relevant for alle jer, der arbejder med mennesker i udsatte positioner eller studerer til en profession, der har fokus på mennesker i udsatte positioner. Derudover er den relevant for jer, som arbejder tværprofessionelt i komplekse sager.
Denne bog er til alle, der er interesseret i at forstå sammenhængen mellem krop, sind og vores levede liv, og som ønsker bedre balance i kroppen.
Indhold og kapitler
I bogen kommer jeg hele vejen rundt om det kropsbaserede arbejde. Jeg gennemgår grundlæggende teorier og videnskaber. Jeg præsenterer forskellige arbejdstilgange og indsatser, og i bogens sidste to kapitler kommer jeg ind på den professionelles egen krop samt enkle og konkrete k ropsøvelser.
Kapitel 1 Helhedsorienteret arbejde
Kapitel 1 præsenterer den grundlæggende forståelse for, hvorfor både sociale, psykologiske og fysiologiske aspekter skal inkluderes i det helhedsorienterede arbejde med borgere i udsatte positioner.
Kapitel 2 Neurovidenskab
Kapitel 2 præsenterer dele af neurovidenskaben, som forklarer, hvorfor det er vigtigt at inddrage kroppen i det sociale arbejde.
Kapitel 3 Empowermentorienteret arbejde
Kapitel 3 præsenterer, hvordan empowermentorienteret arbejde kan styrke og støtte mennesker i at opnå kontrol over en krop i afmagt.
Kapitel 4 Tværprofessionelt samarbejde
Kapitel 4 præsenterer, hvordan recoveryorienteret arbejde, der har et kropsligt fokus, kan styrke det svære, men vigtige tværprofessionelle samarbejde.
Kapitel 5 Kropsbaserede indsatser
Kapitel 5 præsenterer tre socialfaglige indsatser, der arbejder kropsbaseret: en beskæftigelsesrettet indsats, en børnefaglig indsats og en indsats inden for udsatte voksne-området.
Kapitel 6 Den professionelles krop
Kapitel 6 præsenterer, hvad du selv som fagperson kan møde af fysisk og psykisk pres, og hvordan dette pres kan håndteres.
Kapitel 7 Kropslige metoder og øvelser
Kapitel 7 præsenterer en række konkrete kropslige metoder og øvelser, du kan bruge både til at bringe din egen såvel som borgerens krop i bedre balance.
Når kroppen konstant er i alarmberedskab, hæmmer det både vores trivsel, relationer og evne til at skabe forandring. Det er derfor vigtigt, at kroppen er en del af en helhedsorienteret forståelse af sociale problemer.
Denne bog vil forandre og forbedre praksis og vise, hvordan professionel opmærksomhed på borgerens krop kan blive en vigtig ressource i det sociale arbejde.
Med afsæt i neurovidenskab, empowerment og tværfagligt samarbejde får velfærdsprofessionelle konkrete kropsbaserede redskaber til at skabe ro, balance og varige forandringer for borgere i udsatte positioner.
Bogen giver indsigt i:
• neurovidenskabens betydning – hvorfor kroppen er central i socialt arbejde
• empowermentorienteret praksis – hvordan en kropsbaseret tilgang støtter borgerens egen styrke og kontrol
• tværprofessionelt samarbejde – hvordan tværprofessionelt samarbejde kan lykkes
• kropsbaserede indsatser – eksempler på kropsbaserede socialfaglige indsatser
• den professionelles krop – den professionelles håndtering af pres og arbejdsbelastninger hos sig selv
• praktiske øvelser – enkle og nemme at inddrage.
BORGERENS KROP henvender sig til socialrådgivere, socialpædagoger, studerende og andre velfærdsprofessionelle, der vil integrere kroppen som en naturlig del af arbejdet og skabe bæredygtige forandringer for både borgere og sig selv.