5
1 · grundstoffer og kemiske forbindelser Opgave 1.2 En række grundstoffer har været kendt siden oldtiden. Man har vidnesbyrd om, at guld og kobber i hvert fald har været kendt i over 7000 år. Fem andre metaller var også kendt i oldtiden, og omkring vor tidsregnings begyndelse blev de syv metaller knyttet til de syv bevægelige himmellegemer, man dengang kendte.
a) Angiv de moderne atomsymboler for hvert af de syv metaller. b) Ingen af disse oldtidsmetaller har atomsymboler, der svarer til de danske navne. Find ud af, hvilke (græske/ latinske) navne symbolerne kommer af – og hvad disse navne betyder.
c) Hvad hedder kviksølv på engelsk? d) Jern er knyttet til planeten Mars og dermed den romerske gud af samme navn. Hvad var Mars gud for? Er der mon en god grund til at forbinde jern med denne gud?
Guld
Sølv
Kviksølv
Kobber
Jern
Tin
Bly
Sol
Måne
Merkur
Venus
Mars
Jupiter
Saturn
Hydrogen Grundstoffet hydrogen har det danske navn brint. Navnet er afledt af ordet “brænde”, og hydrogengas er da også et særdeles brændbart stof. I fremtiden vil hydrogen antagelig spille en væsentlig rolle som afløser for brændstoffer baseret de på knappe råolie- og naturgasressourcer. Man taler ligefrem om “brintsamfundet”. Der forskes i dag målrettet mod at udvikle teknologier til effektiv og miljøvenlig fremstilling og udnyttelse af hydrogen som brændstof. En bil, der udnytter hydrogen som brændstof, er ikke længere en vision for fremtiden. Der er dog endnu mange teknologiske udfordringer i effektiv produktion, opbevaring og anvendelse af dihydrogen som brændstof.