ADFÆRD og KRIMINALITET by Alinea

ADFÆRD og KRIMINALITET består af to kapitler samt faktadelen fra Løgn - og lidt mere, som er et læsemateriale til FVU trin 2 for kursister med dansk som andetsprog. Materialet kan også anvendes på sprogskolernes danskuddannelse. Med udgangspunkt i kapitlernes to utraditionelle emner, adfærd og kriminalitet, fokuserer materialet på at styrke ordforrådet og optimere de basale færdigheder i læsning og stavning. Opgaverne er tilrettelagt, så de både kan løses på holdbasis og som selvstudium. Der er ikke indlagt progression i materialet, så der kan arbejdes med opgaverne efter behov og lyst. Bagerst er faktadelen, der giver grundlæggende viden om bl.a. lyd, grammatik og forskellige læsestrategier. ADFÆRD og KRIMINALITET er et grundbogsmateriale, som består af: - En grundbog – to kapitler og en faktadel - Interaktive ekstraopgaver på alfabetadigital.dk

9788763606790_omslag.indd 1

02/07/2018 08.49

Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson

FVU-lĂŚsning trin 2 - for kursister med dansk som andetsprog

9788763606790_indhold.indd 1

28/06/2018 15.07

ADFÆRD og KRIMINALITET fra Løgn – og lidt mere Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson © 2013, 2018 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Helene Deden Billedredaktion og rettigheder: Kirsten Frank Grafisk tilrettelægning - omslag og indhold: Jakob Brandt-Pedersen Tryk: Balto Print 1. udgave 1. oplag 2018 978-87-636-0679-0

Litteratur-, kilde og illustrationsfortegnelse bagerst i bogen.

9788763606790_indhold.indd 2

03/07/2018 16.16

INDHOLDSFORTEGNELSE Adfærd Vindueskiggeri..................................................................6 Det har vi set ind ad naboens vindue...............................6 Vi er en nation af vindueskiggere.....................................7 78 % kigger ind ad andres vinduer...................................8 Voxpop – den bedste og den værste egenskab............. 13 Vaner.............................................................................. 14 8 trin til at bryde en dårlig vane...................................... 15 Intimsfæren..................................................................... 17 Nudging i Danmark........................................................ 18 Kriminalitet Hvad hvis........................................................................27 Sådan undgår du tyveri i forbindelse med din togrejse.27 Kriminalitet og forebyggelse........................................... 31 Pas på falske sedler.......................................................35 Louise adrian, leder af fangekoret i Vridsløselille statsfængsel...................................................................36 Fangekoret i Vridsløselille statsfængsel.........................37 Forebygger straf?...........................................................38 Forskellige former for straf i Danmark............................38 Der findes 3 slags straffeattester....................................39

9788763606790_indhold.indd 3

Fakta Lyd..................................................................................46 Konsonanter...................................................................46 Vokaler............................................................................ 47 Vokaltrappe.................................................................... 47 Vokalsænkning...............................................................48 Stumme bogstaver.........................................................49 Blødt d - [ð].....................................................................49 Halvvokalen r - [R]..........................................................50 Endelser.........................................................................50 Rimanalogier..................................................................50 Morfemer........................................................................ 51 Ordklasser......................................................................53 Præpositioner.................................................................54 Præsens.........................................................................55 Ordstilling........................................................................55 Læsestrategier................................................................57 Læseforståelse...............................................................58 Skriftlighed......................................................................60 Basisregler for kommatering...........................................63 Rettenøgle......................................................................64 Opslag og informationer.................................................65 Statistikker og diagrammer.............................................67 Sprogprogrammer på nettet...........................................69 Eksempel – nye ord........................................................70 Facit til diktater...............................................................70 Facit til “Det lyver vi mest om”........................................ 74

02/07/2018 08.52

Forord Løgn - og lidt mere henvender sig til andetsprogede kursister, der deltager i undervisningen på FVU-læsning trin 2. Formålet er, at deltageren fortsat udvikler sit mundtlige ordforråd og bygger videre på de basale færdigheder og strategier inden for læsning, stavning og skrivning, som blev etableret på trin 1.

Oversigt over undervisningselementer/FVU trin 2 Morfemdeling • •

rodmorfemer bøjningsmorfemer (substantiv/verbum/adjektiv)

Kontekstbetingede staveregler Ordforrådet har en altafgørende betydning for læse kompetencen, og i materialet lægges der derfor stor vægt på arbejdet med og opbygningen af et både dybere og bredere ordforråd. Det anbefales at arbejde med før-læsestrategier, inden teksterne læses ved fx at aktivere kursisternes bag grundsviden, lade dem overveje tekstens opbygning og forfatterens hensigt med teksten. I hvert af bogens to kapitler er der varierende opgaver inden for områderne læsning, stavning og skriftlig frem stilling. Der er ingen progression i materialet, dels for at kunne tage det emne op, der interesserer kursisterne, og dels for at kunne vælge dén disciplin, som holdet/den enkelte kursist har behov for at træne. Opgaverne på www.alfabetadigital.dk/løgn er tænkt som hjemmearbejde eller som ekstra arbejde til de kursister, der har en hurtigere progression eller har brug for repetition. På hjemmesiden er der yderligere information om materialet. Det må understreges, at Løgn - og lidt mere er en grundbog, som ikke kan stå alene. Således bør man inddrage tekster fra hverdagen, ekstra grammatikøvelser, lydmateriale etc. som supplement til bogen.

• • •

stumme bogstaver dobbeltkonsonant vokalsænkning

Låneord •

Genkende og læse de mest almindelige låneord

Læse/forstå •

Læse og forstå længere sammenhængende tekster samt finde informationer i teksterne

Skriftlig fremstilling • •

Skrive længere sammenhængende tekster Skrive instruktioner o.lign i punktform

Prøvekrav på trin 2 • • • •

Stavning af enkeltord i diktat (stumme bogstaver, dobbeltkonsonant, vokalforveksling) Morfemdeling af ord Tekstlæsning med tilhørende forståelsesspørgsmål Skriftlig fremstilling: 1. Punktopstilling/beskrivelse 2. Længere sammenhængende tekst

Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson

9788763606790_indhold.indd 4

02/07/2018 08.53

A D FÃ&#x2020; R D

9788763606790_indhold.indd 5

28/06/2018 15.07

Adfærd

VINDUESKIGGERI Pararbejde

Se på overskrift og bobler. Hvad tror I, artiklen handler om?

DET HAR VI SET IND AD NABOENS VINDUE Jeg så en, der fik hjertestop. Det reddede hans liv, at jeg kiggede ind lige der.

Overdreven julepynt – om sommeren.

En, der sad på toilettet og samtidigt trænede med håndvægte. Han rejste sig op en gang imellem med bar numse for lige at tjekke i spejlet og satte sig så ned igen.

Nogle piger lavede stripshow i deres vindue over for en kammerats lejlighed.

En ældre mand var næsten et halvt år om at male sit køkken!

Jeg så engang fire hunde, der stod på et spisebord og spiste aftensmaden.

En havenisse på et stuebord.

En nøgen mand med sin kat på skødet.

Jeg har set en voksen mand iført lingeri. En meget stor mand med meget kropsbehåring.

Jeg så uropatruljen gennemsøge en lejlighed.

En død mand, der lå i et køkken.

To nøgne mennesker der stod og lavede mad. Det var pænt sjovt – og underligt.

Naboen skider ofte for åben dør ud til kontoret, hvor hans kæreste sidder.

En fyr, der stod i bar røv og t-shirt og spillede computer.

Jeg så engang en kvinde på omkring de 20, der var ved at tatovere en mand i sin etværelses studiebolig.

En udstoppet rotte med sommerhat på.

En nøgen mand, der spillede computer.

En lejlighed, der var fyldt med lamper i alle afskygninger. Vi snakker over 50 i et rum på 16 kvadratmeter.

En fuldstændig samling af motorcykeldele, der gjorde det nærmest umuligt for personen, der boede der, at komme rundt i huset.

En tyk mand, der sad og så tv med popcorn – iført netundertrøje og underbukser.

En kvinde, der dansede i bikini foran manden. En nøgen mand, der ledte efter sine underbukser efter et one-nightstand.

En tyk, halvnøgen kvinde, der kæmpede med kaffemaskinen mandag morgen. Nogen der brugte rullegardinet som lærred til en pornofilm. Rullegardinet var gennemsigtigt, så filmen også kunne ses udefra.

6 9788763606790_indhold.indd 6

28/06/2018 15.07

Adfærd

VI ER EN NATION AF VINDUESKIGGERE Danskerne kan ikke dy sig for at kigge ind ad naboens vinduer. Se, hvor grænsen går for nysgerrigheden

En behåret mand i dameundertøj, en hjemme fødsel og bodybuilding på lokumsbrættet. Det er bare nogle af de ting, som danskerne ser, når de lurer ind ad andre menneskers vinduer. Danskerne er en nation af vindueskiggere. Det viser en undersøgelse, som You Gov har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.011 danskere i alderen 18-74 år. 37 procent kigger ofte eller en gang imellem ind ad andres vinduer, og 10 procent synes, at det i høj grad eller i meget høj grad er spændende. ”Det kan ikke være anderledes. Vores øjne bliver draget af lyset og det åbne rum, og vi bliver pirret af tanken om ’hvad mon vi får at se’, selvom vi godt ved, at ordentlige mennesker ikke kigger ind ad vinduer,” siger Camilla Holst, der er chefpsykolog i den landsdækkende praksis PsyCare. Det er blevet lettere at lure Når danskerne er en nation af vindueskiggere, skyldes det ikke kun vores medfødte nysgerrighed. Det er også blevet lettere at lure. Samtidig med at vi historisk er flyttet tættere og tættere sammen i byerne, er boligerne rent arkitektonisk åbnet mere op med større og flere vinduer, forklarer Helle Juul, der er arkitekt og indehaver af Juul/Frost Arkitekter. ”Men sideløbende med den udvikling i arkitekturen er der også sket en forandring i vores adfærd,” siger hun og fortsætter: ”Vi stopper ikke op og glor. Vi går forbi og ser det, vi ikke kan undgå at se,” siger hun.

Desuden er vi også blevet mere optagede af at eksponere vores liv over for omverdenen. ”Arkitektonisk er der sket en forskydning i privatsfæren i nye boliger.” Grænsen går ved kikkerter Nysgerrighed er en stærk menneskelig drift. Derfor sælger de kulørte ugeblade med billeder og historier fra de kendtes privatliv også godt, mener Camilla Holst. ”Så har andre gjort arbejdet for os, og vi kan få nysgerrigheden stillet uden at bryde loven,” siger hun. Der er dog stor forskel på de harmløse kig ind ad naboens vinduer og sygeligt vindueskiggeri, mener psykologen. ”En ægte vindueskigger har det ikke godt. Det er en tvangshandling, hvor det ofte er forbundet med seksuel ophidselse og lysten til at komme i besiddelse af andres liv,” siger hun. Og her er grænsen meget tydelig. ”Går du ind ad havelågen eller anskaffer dig en kikkert, begynder det at være tvangspræget på en måde, der ikke er sund,” siger hun. Ifølge politiet vil det altid være en konkret vurdering, om vindueskiggeriet kan straffes.

Søndagsavisen

7 9788763606790_indhold.indd 7

28/06/2018 15.07

Adfærd

78 % KIGGER IND AD ANDRES VINDUER Kigger du nogle gange ind ad andre menneskers vinduer? Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej, aldrig Ved ikke

5% 32 % 41 % 21 % 1%

I hvilken grad synes du, at det er spændende at kigge ind ad andre menneskers vinduer? 3% 7% 29 % 46 % 14 % 2%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Kilde: YouGov, 1.011 adspurgte

Hvad laver Helle Juul?

______________________________________ ______________________________________

5. Hvorfor er det blevet lettere at lure ind ad vinduerne? Helle Juul nævner to grunde: a) ____________________________________

______________________________________

b) ____________________________________

______________________________________

Hvilken forandring er der sket med vores adfærd, mener Helle Juul?

______________________________________ ______________________________________

Kan vindueskiggeri straffes?

Læseforståelse

______________________________________

Hvad viser undersøgelsen, som YouGov har lavet blandt 1.011 danskere?

______________________________________ ______________________________________ ______________________________________ 2.

Hvor mange procent i alt kigger ind ad andres

vinduer? _______%

Er det vores medfødte nysgerrighed, der gør os til vindueskiggere?

Hvad er ’en ægte vindueskigger’?

______________________________________ ______________________________________

Hvorfor sælger kulørte ugeblade med billeder og historier fra de kendtes privatliv godt?

______________________________________ ______________________________________

8 9788763606790_indhold.indd 8

28/06/2018 15.07

Adfærd

10. Svar selv på spørgsmålet fra undersøgelsen: Kigger du nogle gange ind ad andre menneskers vinduer?

# Ja, ofte # Ja, en gang imellem # Ja, men sjældent # Nej, aldrig # Ved ikke

Diskussion Snak med de andre på holdet. Har I samme opfattelse af situationerne? Hvad mener du om vindueskiggeri? Hvad har du engang set? Snak med din sidekammerat.

Ordforråd Find synonymer for ’at kigge’. Der er flere i teksten (brug evt. din ordbog). __________________________________________ __________________________________________

11.

Læs taleboblerne igen på side 6 og markér om du vil beskrive dem som: • pinlige (p), • mærkelige (m), • heldige (h) eller • neutrale (n).

__________________________________________ __________________________________________

__________________________________________

Hvad betyder de understregede ord? Skriv en forklaring på dansk eller på dit eget sprog. Danskerne kan ikke ________ dy sig for … Hvad ____ mon vi får at se? Vi kan få nysgerrigheden stillet uden at bryde _____________________ loven Vores ______ adfærd forandrer sig Vi ____ lurer ind ad andres vinduer Ordentlige mennesker kigger ikke ind ad _____________________ vinduer Der er forskel på harmløst ________ kiggeri og sygeligt kiggeri De ______ kulørte blade sælger godt

Ekstra opgaver på www.alfabetadigital.dk /løgn

9 9788763606790_indhold.indd 9

28/06/2018 15.07

Adfærd

Skriv sætningerne færdige. a)

Vindueskiggeri er ikke ____________________

______________________________________

Find sætningen. Se side 6 og skriv de ord, der mangler. ”Jeg så engang …. 1.

én, der fik _____________________________”

fire hunde, der stod på et _________________

______________________________________ b)

Det sker da nogle gange, at ________________

______________________________________ ______________________________________ c)

______________________________________ 3.

en kvinde, der dansede i __________________ foran manden.”

Vi mennesker er nysgerrige, så jeg mener, at

4. en __________________________ kvinde, der kæmpede med kaffemaskinen.” ______________________________________ ______________________________________

5. en ______________________ på et stuebord.”

______________________________________ 6. d)

Jeg så engang __________________________

en nøgen mand, der ledte efter sine _________

_____________________________________”

______________________________________ ______________________________________ e)

Jeg synes, _____________________________

______________________________________

en nøgen mand, der _____________________

computer.”

en ældre mand, der var næsten et år om at

male sit ______________________________.”

en lejlighed, der var _____________________ med lamper i alle afskygninger.”

______________________________________

10. en ____________________ mand iført lingeri.”

10 9788763606790_indhold.indd 10

28/06/2018 15.07

Adfærd

Morfemdeling Læs om morfemer side 51. Del ordene i morfemer. kaffemaskinen

___________

___________ ___________ ___________ ___________

sommerhat

___________

___________ ___________ ___________ ___________

filmen

___________

___________ ___________ ___________ ___________

lamper

___________

___________ ___________ ___________ ___________

manden

___________

___________ ___________ ___________ ___________

mennesker

___________

___________ ___________ ___________ ___________

havenisse

___________

___________ ___________ ___________ ___________

netundertrøje

___________

___________ ___________ ___________ ___________

motorcykeldele

___________

___________ ___________ ___________ ___________

studieboligerne

___________

___________ ___________ ___________ ___________

kvinde

___________

___________ ___________ ___________ ___________

personen

___________

___________ ___________ ___________ ___________

kontoret

___________

___________ ___________ ___________ ___________

underbukser

___________

___________ ___________ ___________ ___________

toilettet

___________

___________ ___________ ___________ ___________

mand

___________

___________ ___________ ___________ ___________

håndvægte

___________

___________ ___________ ___________ ___________

spejlet

___________

___________ ___________ ___________ ___________

aftensmaden

___________

___________ ___________ ___________ ___________

spisebordene

___________

___________ ___________ ___________ ___________

Hvilken ordklasse tilhører ordene? ___________________________________________

11 9788763606790_indhold.indd 11

02/07/2018 08.53

Adfærd

Substantiver Sæt substantiverne fra morfemdeling side 11 ind i skemaet. Sæt streger for at markere morfemerne; se eksemplet. Ental

Ubestemt

Bestemt

Flertal Ubestemt

Bestemt

Kaffe/maskine/n

12 9788763606790_indhold.indd 12

28/06/2018 15.07

Adfærd

VOXPOP – DEN BEDSTE OG DEN VÆRSTE EGENSKAB Tina Petersen, 24 år, Østerbro ”Den værste egenskab er, når folk er lukkede eller egocentriske, så de ikke giver plads til alle. Når folk er sådan, giver de ikke andre en chance for at vise, hvad de kan. Desværre møder man hele tiden folk, som er sådan. Den bedste egenskab er at kunne give noget. Når folk giver en smule af sig selv, hvilket bare kan være et lille smil. Jeg tror, at verden ville være et bedre sted at være, hvis folk var sådan”. Peter Nielsen, 21 år, tømrer, København V ”Den bedste egenskab er at være åben og imødekommende, for hvis man ikke er det, så får man ikke nær så meget ud af livet. Man går i stå. Den værste egenskab er, når man ikke kan stole på folk, eksempelvis hvis de har en falsk personlighed eller giver sig ud for at være noget, som de ikke er. Når folk er sådan, ved du ikke, hvor du har dem, eller om man kan stole på dem”. Helle Markvardsen, 38 år, receptionist, Frederiksværk ”Den værste egenskab er uærlighed – sådan med løgn og intriger – hvor en person ikke er til at stole på. Og det gælder både kolleger, venner og kærester. Det er uholdbart at være kollega eller bo sammen med en, som du ikke kan stole på. Den bedste egenskab er at være et hæderligt menneske, for så er man behagelig at omgås, og det er vel folk med en ordentlig moral eller folk, der kan stå inde for sig selv”.

Adjektiver – fra adjektiv til substantiv Find adjektiverne, der beskriver personlighed, og skriv dem i venstre kolonne. Mange adjektiver kan ændres til et substantiv med endelsen -hed (fx kærlig > kærlighed). Se på adjektiverne og lav dem om til substantiver, hvis man kan.

Adjektiv

< >

Substantiv (-hed)

uærlighed

Diskussion Hvad synes I er de bedste og de værste egenskaber? Skriv ordene på tavlen.

13 9788763606790_indhold.indd 13

28/06/2018 15.07

Adfærd

VANER Match billeder og overskrifter. Skriv overskrifterne over billederne. A Piller næse B Bider negle C Blæser tyggegummibobler D Sladrer E Kommer for sent F Roder G Hænger i kroppen H Piller ved ting I Smøler

20 % Derfor: Piller du næse, skyldes det sikkert, at du gjorde det som barn. Det giver en form for tryghed på samme måde som at bide negle. Sådan stopper du: Læg mærke til, hvornår du piller næse og gør noget andet i stedet. Du kan for eksempel have en ’anti-stress-bold’ eller andet at trykke på. Hvis det klør i næsen, kan det hjælpe at pudse den i stedet for at pille.

28 % Derfor: Du hang måske i kroppen som yngre, fordi du var bevidst om, at du var højere eller havde udviklet bryster før dine jævnaldrende. Sådan stopper du: Små øvelser øger opmærksom heden på din holdning. Træk dine skuldre op til øreflipperne, eller roter skuldrene 10 gange. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper også mod træthed i kroppen, der får dig til at hænge. Yoga, pilates og dans er godt for holdningen.

11 % Derfor: Når du arbejder langsomt, ineffektivt og laver over springshandlinger, skyldes det uro eller angst for at løse den opgave, du er i gang med. Sådan stopper du: Vær klar over, at kollegaer og andre kan tolke dit smøleri, som om du ikke går op i dit arbejde. Sæt deadlines, og beløn dig selv, når du når dem. Overvej, om du skal alliere dig med en, som du skal stå til ansvar over for, hvis du ikke når dine deadlines.

25 % Derfor: Du har for meget overskydende energi – muligvis fordi du indtager for meget sukker eller koffein. Sådan stopper du: Skær ned på koffein og sukker, og sørg for, at du får nok motion og søvn. Når du sidder uroligt eller får trang til at pille eller for eksempel klikke med kuglepenne, så plant fødderne på jorden og pres nedad, eller pres dine håndflader sammen. Det kan bryde vanen.

19 % Derfor: Du synes, at rod er stimulerende, fordi det minder dig om de opgaver, du har. Men du spilder din tid på at lede efter ting i rodet. Sådan stopper du: Start i småtingsafdelingen med hver dag at lægge dine nøgler samme sted. Del dine papirer op i to bunker – en, du skal ordne nu, og en, der kan vente. Brug meget gerne farvede foldere eller æsker, så du bliver visuelt stimuleret.

14 9788763606790_indhold.indd 14

28/06/2018 15.07

Adfærd

14 % Derfor: At bide negle er den voksne udgave af at sutte på tom melfinger. Du gør det for at stresse af og trøste dig selv. Sådan stopper du: Læg mærke til, hvornår du bider negle, og gør noget andet i stedet. Du kan for eksempel have en ’anti-stress-bold’ eller andet at trykke på. Du kan også smøre neglene med ’Go’ Negl’ eller andre produkter, der giver neglene en grim smag.

5% Derfor: Når du blæser bobler eller ’knalder’ med tyggegummiet, skyldes det en oral fiksering. Det virker som en sutteklud, når du er anspændt. Sådan stopper du: Skift til bolsjer eller karameller. Hvis du ikke vil opgive tyggegummi, så få en ven til at sige til, når du blæser bobler. Prøv eventuelt også at blive ved med at blæse eller ’knalde’ bobler længe nok til, at du selv bliver opmærksom på den irriterende lyd. Søndagsavisen

7% Derfor: op Du har en urealistisk tids fat telse, eller måske mener du inderst inde, at din tid er vigtigere end andres. Sådan stopper du: Find ud af, hvilke opgaver der ofte får dig til at komme for sent. Tag tid på opgaverne, og lav plads i rutinen til at udføre dem. Du skal altid ringe, når du er sent på den. Måske vil skammen ved altid at skulle ringe hjælpe på din punktlighed.

7% Derfor: Du taler om andres gøren og laden for at flytte fokus fra dine egne fejl. Måske fordi du ikke mener, at du er god nok, som du er. Sådan stopper du: Folk, der sladrer, er ikke til at stole på. Så i stedet for at brokke dig over en kollega, så fortæl om noget, du selv har oplevet. Sæt dig ind i nyheder, musik, film eller sport. Det vil give dig andet at tale om.

Kilde: YouGov, svar fra 1.1001 18-74-årige repræsentativt udvalgte danskere.

8 TRIN TIL AT BRYDE EN DÅRLIG VANE 1. Sæt et helt fast mål for dig selv. 2. Gør det klart for dig selv, hvilket udbytte det vil give dig at nå målet. 3. Find ud af, hvad der står i vejen for, at du kan nå målet. 4. Find ud af, hvad du mindst kan nøjes med at gøre hver dag for at nå dit mål. 5. Beløn dig selv for små sejre. 6. Mind dig selv om dit mål via kalender eller små sedler. 7. Fortæl ikke andre om dit mål. Det giver ros, som du ikke har fortjent endnu. 8. Overvej, hvordan du kan minde dig selv om dine små sejre, hvis du får et tilbagefald.

15 9788763606790_indhold.indd 15

28/06/2018 15.07

9788763606790_omslag.indd 1

02/07/2018 08.49