Sundhedsjura for praktikere by Alinea

SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE

Af Finn Kittelmann

AKADEMISK FORLAG

SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE

Finn Kittelmann

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Frederikke Didia Carlsen

Omslag: Berger Joa

Sats: Lumina Datamatics

Tryk: ScandinavianBook

3. udgave, 1. oplag, 2025

ISBN: 978-87-500-6688-0 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

Forord 13

Kapitel 1. Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet 15

Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2) 15

Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. (kapitel 3) 16

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (kapitel 4) 17

Lov om social service – udvalgte bestemmelser (kapitel 5) 18

Autorisationsloven (kapitel 6) 18

Den offentlige sektors jura (kapitel 7) 19

Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet (kapitel 8) 20

Kapitel 2. Sundhedsloven, formål og personkreds mv. 21

2.1 Formål, baggrund og myndigheder 21

2.1.1 Formålet med sundhedsvæsenet ifølge sundhedsloven 21

2.1.2 Sundhedslovens baggrund 21

2.1.3 Myndigheder 22

2.1.3.1 Sundhedsperson og behandling 22

2.1.3.2 Organisering og udvikling 23

2.1.4 Personkreds 23

2.2 Patienters retsstilling 24

2.2.1 Informeret samtykke til behandling 24

2.2.1.1 Om samtykkets indhold og form 25

2.2.1.2 Samtykke fra mindreårige 26

2.2.1.3 Manglende evne til at give et informeret samtykke 27

2.2.1.4 Sundhedspersonens ansvar i korte træk 30

2.2.2 Selvbestemmelse i særlige situationer (herunder ved behandlingstestamente) 31

2.2.2.1 Sultestrejke 31

2.2.2.2 Blodtransfusion 31

2.2.2.3 Afbrydelse af livsforlængende behandling 33

2.2.2.4 Fravalg af genoplivning ved hjertestop – vedtaget men endnu ikke trådt i kraft 33

2.2.2.5 Behandlingstestamente 36

2.2.2.6 Oprettelse, ændring og sletning af et behandlingstestamente 38

2.2.3 Indgreb i selvbestemmelsesretten – formål, principper og personer 38

2.2.3.1 Personlige alarm- og pejlesystemer 39

2.2.3.2 Fysiske indgreb – tilbageholdelse og tilbageførsel 41

2.2.3.3 Indberetning og journalføring 42

2.2.4 Klageadgang 43

2.2.5 Aktindsigt 43

2.3 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger om patienter 44

2.3.1 Tavshedspligt 44

2.3.2 Videregivelse af oplysninger 45

2.3.2.1 Videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke 46

2.3.2.2 Videregivelse af oplysninger til andre formål 49

2.4 Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv 50

2.4.1 Nødvendige og aktuelle patientoplysninger 50

2.4.2 Delegation af opgaver 53

2.4.3 Værdispringsregel 53

2.4.4 Indhentning af oplysninger med patientens samtykke 54

2.4.5 Indhentning af oplysninger med ledelsens tilladelse 55

2.4.6 Teknisk bistand 56

2.4.7 Behandlingssikkerhed 56

2.4.8 Patienten kan frabede sig indhentning af oplysninger 56

2.4.9 Samtykket og tilkendegivelsen 57

2.4.10 Helbredsoplysninger mv. om afdøde patienter 58

Kapitel 3. Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. 59

3.1 Baggrund: Hvem gælder loven for? 59

3.2 Behandling på baggrund af et informeret samtykke 60

3.3 Psykiatrilovens formål 60

3.4 Husorden 62

3.5 Indlæggelse, ophold og behandling 62

3.5.1 Behandlingsplan og forhåndstilkendegivelse 63

3.5.2 Mindreåriges forhold 65

3.6 Frihedsberøvelse ved tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse mv. 66

3.6.1 Tvangsindlæggelse 66

3.6.2 Tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel, ophør af frihedsberøvelse 68

3.7 Tvangsbehandling 68

3.7.1 Tvangsbehandling af en legemlig lidelse 70

3.7.2 Klage 70

3.7.3 Efter udskrivning (herunder videregivelse af oplysninger om patienten) 70

3.8 Fiksering mv. 71

3.8.1 Anvendelse af fysisk magt 73

3.9 Beskyttelsesfiksering, alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 73

3.9.1 Alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 74

3.9.2 Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen 75

3.9.3 Personlig hygiejne under anvendelse af tvang 76

3.10 Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation mv. 76

3.11 Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse 78

3.11.1 Tvangsprotokol 78

3.11.2 Obligatorisk efterprøvelse 79

3.12 Patientrådgivere 79

3.13 Underretning, klagevejledning, klageadgang og domstolsprøvelse 81

3.14 Eksempler på afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn/Ankenævn 81

Kapitel 4. Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 88

4.1 Indledning 88

4.2 Formålet med tvangsbehandlingsloven 89

4.3 Tvangsbehandling 91

4.3.1 Betingelser for tvangsbehandling 91

4.3.2 Principper for tvangsbehandling 93

4.4 Tvangsindgreb 94

4.4.1 Betingelser for tvangsindgreb 94

4.4.2 Principper for tvangsindgreb 96

4.4.2.1 Obligatorisk efterprøvelse 102

4.5 Delegation af beslutninger 103

4.5.1 Enekompetencen 103

4.6 Tvangsprotokol og indberetning 104

4.6.1 Tvangsprotokol 104

4.6.2 Indberetning 106

4.7 Klager til Tvangsbehandlingsnævnet 106

Kapitel 5. Lov om social service – udvalgte bestemmelser 108

5.1 Formålet med loven 108

5.2 Kommunens pligter 109

5.3 Hjælp, omsorg og pleje 111

5.3.1 Plejetestamente 111

5.3.2 Rehabilitering 111

5.3.3 Pligt til døgnpleje 112

5.4 Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 112

5.4.1 Personlig frihed 112

5.4.1.1 Almindelige regler – grundloven og menneskeretten 112

5.4.1.2 Frivillighed og omsorgspligt 113

5.4.2 Påvirkning uden magt 113

5.4.2.1 Husorden 113

5.4.2.2 Fysisk guidning og konfliktafværgelse 114

5.4.3 Magtanvendelse 115

5.4.4 Midler 116

5.4.4.1 Afværgehjælp 116

5.4.4.2 Fastholdelse mv. 117

5.4.4.3 Særlige døråbnere 119

5.4.4.4 Låsning og sikring af yderdøre og vinduer 120

5.4.4.5 Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum 121

5.4.4.6 Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener 122

5.4.4.7 Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal 123

5.4.4.8 Låsning og sikring af skabe og skuffer mv. 124

5.4.4.9 Adgang til en beboers bolig i et botilbud 125

5.4.4.10 Brug af stofseler 126

5.4.5 Tryghedsskabende velfærdsteknologi 129

5.4.5.1 Anvendelse af situationsbestemt kamerakig 131

5.4.6 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 132

5.5 Regler om magtanvendelse over for en særlig målgruppe 138

5.5.1 Kortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne –udviklingshæmmede 138

5.5.2 Videregående regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 140

5.5.2.1 Kortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne –bl.a. demente 140

5.5.2.2 Særlige bestemmelser om tryghedsskabende velfærdsteknologi –bl.a. demente 141

5.5.3 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – bl.a. demente 143

5.6 Besøgsrestriktioner 144

5.7 Nødværge og nødret 146

Kapitel 6. Autorisationsloven: Hvem er sundhedsperson? Hvad betyder en autorisation? 148

6.1 Formålet med en autorisation 148

6.2 Sundhedspersoner med autorisation i Danmark 148

6.2.1 Sundhedspersoner fra de andre nordiske lande 150

6.2.2 EU/EØS-statsborgere, der er uddannet i EU/EØS 150

6.2.3 Sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS 150

6.3 Pligter mv. 150

6.4 Autoriserede sundhedspersoner har adgang til at benytte medhjælp 151

6.4.1 Hvad er ikke delegation? 152

6.4.2 Hvem kan blive medhjælp? 152

6.4.3 Forskellige former for at benytte medhjælp (delegation) 152

6.4.4 Ansvar ved delegation 153

6.4.5 Den autoriserede sundhedspersons ansvar, medhjælpens ansvar og ansvar ved videredelegation 154

6.4.6 Sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres 155

6.4.7 Klage over benyttelse af medhjælp og klage over medhjælpen 156

6.5 Om autoriserede sundhedspersoner 156

6.5.1 Om professioner med ret til at udøve forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed 157

6.5.2 Hvad kan ikke delegeres? 161

6.6 Patientjournal hos autoriserede sundhedspersoner 162

6.6.1 Journalføringspligt og -ansvar 163

6.6.2 Journalføring – form og sprog 163

6.6.2.1 Patientjournalens indhold 163

6.6.2.2 Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt ved tilbageholdelse og tilbageførsel 165

6.6.2.3 Information og samtykke mv. 165

6.6.2.4 Rettelser 166

6.6.3 Opbevaring af patientjournaler og overdragelse af patientjournaler 166

6.6.3.1 Opbevaring af patientjournaler 166

6.7 Tilsyn og indgreb i en autorisation samt fremgangsmåden i denne forbindelse 167

6.7.1 Tilsyn 167

6.7.2 Fratagelse af autorisation 168

6.7.3 Offentliggørelse af autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltninger 170

6.7.4 Bortfald af retten til selvstændig faglig virksomhed 170

6.8 Eksempler på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 170

6.9 Eksempler på domme vedrørende frakendelse af autorisation 177

Kapitel 7. Den offentlige sektors jura 179

7.1 Forvaltningsretlige principper 179

7.1.1 Officialprincippet – undersøgelsesprincippet 180

7.1.2 Lighedsgrundsætningen 180

7.1.3 Proportionalitetsprincippet 180

7.1.4 Kravet om saglighed 181

7.2 Forvaltningsloven 181

7.2.1 Lovens anvendelse 181

7.2.2 Inhabilitet 182

7.2.3 Vejledning og repræsentation 182

7.2.4 Særlige rettigheder som part i en sag 183

7.2.4.1 Partsaktindsigt 183

7.2.4.2 Partshøring samt ret til at afgive udtalelse 184

7.2.4.3 Begrundelse for afgørelsen 184

7.2.4.4 Klagevejledning 184

7.2.5 Fortrolighed i den offentlige forvaltning 185

7.2.5.1 Tavshedspligt 185

7.2.5.2 Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 185

7.3 Offentlighedsloven 186

7.3.1 Lovens formål og rækkevidde 187

7.3.2 Adgang til aktindsigt 187

7.3.3 Egenacces 187

7.3.4 Journalisering 187

7.3.5 Oplysninger om en offentligt ansat 188

7.3.6 Undtagelser fra adgang til aktindsigt 188

7.3.7 Yderligere regler om aktindsigt efter offentlighedsloven 189

7.4 De almindelige regler om databeskyttelse 189

7.4.1 Hvad er en personoplysning? 189

7.4.1.1 Typer af personoplysninger 190

7.4.2 Behandling af personoplysninger 191

7.4.3 Den registreredes rettigheder 192

7.4.3.1 Oplysningspligt 192

7.4.3.2 Indsigtsret 193

7.4.3.3 Behandlingssikkerhed 193

7.5 God forvaltningsskik 194

Kapitel 8. Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet 195

8.1 Sundhedsstyrelsen 195

8.2 Styrelsen for Patientsikkerhed 196

8.3 Sundhedsdatastyrelsen 197

8.4 Statens Serum Institut 198

8.5 Styrelsen for Patientklager 199

8.6 Ankestyrelsen 199

8.7 Socialtilsyn 200

8.8 Arbejdstilsynet 200

8.9 Folketingets Ombudsmand 201

8.10 Familieretshuset 202

8.11 Værgemål 202

8.12 Fremtidsfuldmagt 203

8.13 Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap 203

Referencer 205

Forord

Sundhedsområdet er ofte i fokus, ikke mindst når det gælder forebyggelse og behandling af sygdomme samt plejesektoren generelt. Mange forhold gør sig gældende – blandt andet behovet for mere personale. Men det er indlysende, at personalets professionelle niveau fortsat skal være højt. Til en faglig baggrund hører også et forsvarligt kendskab til den jura, som er en del af sundhedsvæsenets og plejesektorens fundament. Denne bog er netop skrevet for at give ansatte, studerende og andre med tilknytning til sundhedsvæsenet et grundlæggende kendskab til de love, der har betydning for den daglige indsats.

Vi lever i et land, hvor vi forventer, at der er retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at der skal være lighed for loven, og at borgeren ikke skal acceptere en vilkårlig behandling i det offentlige eller i tilsvarende institutioner.

Når man arbejder i sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkeltes ret til at bestemme over sit liv. Men i sundhedsvæsenet kan der opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere betydningen af retten til selv at bestemme. En række love inden for sundhedsområdet har detaljerede regler for de tilfælde, hvor hensynet til den enkelte eller til andre kommer før retten til selv at bestemme.

Det er vigtigt at kende til disse regler, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de nødvendige oplysninger. At bidrage hertil har blandt andet været meningen med denne bog.

Jura er et fag, hvor der ofte sker ændringer. For at gøre denne bog så aktuel som muligt, vil væsentlige ændringer i den relevante lovgivning løbende blive opdateret på forlagets hjemmeside.

Tusind tak til referencegruppen – Ane, Claus, Dominique, Hanne, Jens, Morten og Ulla – som har stået bag, støttet og ydet uvurderlige bidrag med sundhedsfaglig viden, juridisk indsigt og sproglig fremstilling.

December 2024

Finn Kittelmann

”Sundhedsjura for praktikere er en særdeles nyttig håndbog for alle ansatte i sundhedssektoren. Den er brugbar i situationer med behov for hurtigt overblik og forståelse af, hvad loven gør gældende med hensyn til patientens rettigheder og sundhedspersonens handlemuligheder.”

– Susanne Scheppan, Ugeskrift for Læger, 11. december 2023

Når man arbejder inden for sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkelte borgers ret til at bestemme over sit liv. Men der kan opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere, om hensynet til den enkelte eller andre kommer før retten til at bestemme selv. Og her er det helt afgørende, at man kender til de love og regler, der gælder på området, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan ﬁnde de rette oplysninger.

Sundhedsjura for praktikere gennemgår de vigtigste love og regler, man skal kende som ansat inden for sundhedsvæsenet og som studerende på det sundhedsfaglige område, og sætter dem ind i en logisk faglig sammenhæng, som gør det tydeligt, hvilken lov der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Denne 3. udgave af bogen er bl.a. opdateret med reglerne om genoplivning ved hjertestop, de mere omfattende og omdiskuterede regler om magtanvendelse i serviceloven samt med ændringen og udvidelsen af reglerne om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Bogen kan både anvendes i undervisning og i det daglige arbejde inden for sundhedsvæsenet i bred forstand.

Finn Kittelmann er jurist med et bredt erfaringsgrundlag. Han har arbejdet ved Danmarks Domstole, politiet, har været chefjurist i Roskilde Kommune og arbejdet internationalt. I dag beskæftiger han sig fortrinsvis med o entlig ret og det sundhedsretlige område og udbyder bl.a. kurser heri.