Sundhedsjura for praktikere

Omslag-Sundhedsjura-3_press.pdf

1

09.12.2024

20.44

FINN KITTELMANN

”Sundhedsjura for praktikere er en særdeles nyttig håndbog for alle ansatte i sundhedssektoren.

Den er brugbar i situationer med behov for hurtigt overblik og forståelse af, hvad loven gør gældende med hensyn til patientens rettigheder og sundhedspersonens handlemuligheder.”

– Susanne Scheppan, Ugeskrift for Læger, 11. december 2023

Sundhedsjura for praktikere gennemgår de vigtigste love og regler, man skal kende som ansat inden for sundhedsvæsenet og som studerende på det sundhedsfaglige område, og sætter dem ind i en logisk faglig sammenhæng, som gør det tydeligt, hvilken lov der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Denne 3. udgave af bogen er bl.a. opdateret med reglerne om genoplivning ved hjertestop, de mere omfattende og omdiskuterede regler om magtanvendelse i serviceloven samt med ændringen og udvidelsen af reglerne om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Bogen kan både anvendes i undervisning og i det daglige arbejde inden for sundhedsvæsenet i bred forstand.

Finn Kittelmann er jurist med et bredt erfaringsgrundlag. Han har arbejdet ved Danmarks Domstole, politiet, har været chefjurist i Roskilde Kommune og arbejdet internationalt. I dag beskæftiger han sig fortrinsvis med offentlig ret og det sundhedsretlige område og udbyder bl.a. kurser heri.

Sundhedsjura for praktikere

Når man arbejder inden for sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkelte borgers ret til at bestemme over sit liv.

Men der kan opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere, om hensynet til den enkelte eller andre kommer før retten til at bestemme selv. Og her er det helt afgørende, at man kender til de love og regler, der gælder på området, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de rette oplysninger.

FINN KITTELMANN

Sundhedsjura for praktikere 3. udgave

SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 1

22/11/24 1:21 PM

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 2

22/11/24 1:21 PM

SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE Af Finn Kittelmann

AKADEMISK FORLAG

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 3

22/11/24 1:21 PM

SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE Finn Kittelmann © 2020, 2025 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med ­loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Frederikke Didia Carlsen Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: ScandinavianBook

3. udgave, 1. oplag, 2025 ISBN: 978-87-500-6688-0 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 4

22/11/24 1:21 PM

Indhold

Forord

13

Kapitel 1. Introduktion til vigtige love om ­sundhedsvæsenet 15 Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2) 15 Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. (kapitel 3) 16 Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (kapitel 4) 17 Lov om social service – udvalgte bestemmelser (kapitel 5) 18 Autorisationsloven (kapitel 6) 18 Den offentlige sektors jura (kapitel 7) 19 Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet (kapitel 8) 20 Kapitel 2. Sundhedsloven, formål og personkreds mv.

2.1 Formål, baggrund og myndigheder 21

21

2.1.1 Formålet med sundhedsvæsenet ifølge sundhedsloven 21 2.1.2 Sundhedslovens baggrund 21 2.1.3 Myndigheder

22

2.1.3.1 Sundhedsperson og behandling 22 2.1.3.2 Organisering og udvikling 23 2.1.4 Personkreds 23

2.2 Patienters retsstilling 24 2.2.1 Informeret samtykke til behandling 24 2.2.1.1 Om samtykkets indhold og form 25 2.2.1.2 Samtykke fra mindreårige 26 2.2.1.3 Manglende evne til at give et informeret samtykke 27 2.2.1.4 Sundhedspersonens ansvar i korte træk 30

Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 5

| 5

22/11/24 1:21 PM

2.2.2 Selvbestemmelse i særlige situationer (herunder ved behandlingstestamente) 31 2.2.2.1 Sultestrejke

31

2.2.2.2 Blodtransfusion

31

2.2.2.3 Afbrydelse af livsforlængende behandling

33

2.2.2.4 Fravalg af genoplivning ved hjertestop – vedtaget men endnu ikke 33

trådt i kraft

36

2.2.2.5 Behandlingstestamente

2.2.2.6 Oprettelse, ændring og sletning af et behandlingstestamente

38

2.2.3 I ndgreb i selvbestemmelsesretten – formål, principper og personer

38

2.2.3.1 Personlige alarm- og pejlesystemer

39

2.2.3.2 Fysiske indgreb – tilbageholdelse og tilbageførsel 2.2.3.3 Indberetning og journalføring

41

42

2.2.4 Klageadgang 43 2.2.5 Aktindsigt 43

2.3 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger om patienter 44 2.3.1 Tavshedspligt 44 2.3.2 Videregivelse af oplysninger

45

2.3.2.1 Videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke 2.3.2.2 Videregivelse af oplysninger til andre formål

2.4 Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv.

46

49

50

2.4.1 Nødvendige og aktuelle patientoplysninger 50 2.4.2 Delegation af opgaver 53 2.4.3 Værdispringsregel 53 2.4.4 Indhentning af oplysninger med patientens samtykke 54 2.4.5 Indhentning af oplysninger med ledelsens tilladelse 55 2.4.6 Teknisk bistand

56

2.4.7 Behandlingssikkerhed 56 2.4.8 Patienten kan frabede sig indhentning af oplysninger 56 2.4.9 Samtykket og tilkendegivelsen

57

2.4.10 Helbredsoplysninger mv. om afdøde patienter 58

6 | Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 6

22/11/24 1:21 PM

Kapitel 3. Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.

3.1 Baggrund: Hvem gælder loven for? 59 3.2 Behandling på baggrund af et informeret samtykke 60 3.3 Psykiatrilovens formål 60 3.4 Husorden 62 3.5 Indlæggelse, ophold og behandling 62

59

3.5.1 Behandlingsplan og forhåndstilkendegivelse 63 3.5.2 Mindreåriges forhold 65

3.6 Frihedsberøvelse ved tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse mv. 66 3.6.1 Tvangsindlæggelse

66

3.6.2 Tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel, ophør af frihedsberøvelse 68

3.7 Tvangsbehandling

68

3.7.1 Tvangsbehandling af en legemlig lidelse 70 3.7.2 Klage 70 3.7.3 Efter udskrivning (herunder videregivelse af oplysninger om patienten) 70

3.8 Fiksering mv. 71 3.8.1 Anvendelse af fysisk magt 73

3.9 Beskyttelsesfiksering, alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 73 3.9.1 Alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 74 3.9.2 Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen 75 3.9.3 Personlig hygiejne under anvendelse af tvang 76

3.10 Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation mv. 76 3.11 Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse 78 3.11.1 Tvangsprotokol

78

3.11.2 Obligatorisk efterprøvelse

79

3.12 Patientrådgivere 79 3.13 Underretning, klagevejledning, klageadgang og domstolsprøvelse 81 3.14 Eksempler på afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn/Ankenævn 81

Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 7

| 7

22/11/24 1:21 PM

Kapitel 4. Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 4.1 Indledning 88 4.2 Formålet med tvangsbehandlingsloven 89 4.3 Tvangsbehandling 91

88

4.3.1 Betingelser for tvangsbehandling 91 4.3.2 Principper for tvangsbehandling 93

4.4 Tvangsindgreb 94 4.4.1 Betingelser for tvangsindgreb 94 4.4.2 Principper for tvangsindgreb 96 4.4.2.1 Obligatorisk efterprøvelse

102

4.5 Delegation af beslutninger 103 4.5.1 Enekompetencen

103

4.6 Tvangsprotokol og indberetning 104 4.6.1 Tvangsprotokol 4.6.2 Indberetning

104

106

4.7 Klager til Tvangsbehandlingsnævnet 106

Kapitel 5. Lov om social service – udvalgte bestemmelser 5.1 Formålet med loven 108 5.2 Kommunens pligter 109 5.3 Hjælp, omsorg og pleje 111 5.3.1 Plejetestamente 5.3.2 Rehabilitering

108

111 111

5.3.3 Pligt til døgnpleje 112

5.4 Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 112 5.4.1 Personlig frihed 112 5.4.1.1 Almindelige regler – grundloven og menneskeretten 5.4.1.2 Frivillighed og omsorgspligt

112

113

5.4.2 Påvirkning uden magt 113 5.4.2.1 Husorden

113

5.4.2.2 Fysisk guidning og konfliktafværgelse 5.4.3 Magtanvendelse 5.4.4 Midler

114

115

116

5.4.4.1 Afværgehjælp

116

5.4.4.2 Fastholdelse mv.

117

8 | Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 8

22/11/24 1:21 PM

5.4.4.3 Særlige døråbnere

119 120

5.4.4.4 Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

5.4.4.5 Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

121

5.4.4.6 Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

122

5.4.4.7 Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

123

5.4.4.8 Låsning og sikring af skabe og skuffer mv.

124

5.4.4.9 Adgang til en beboers bolig i et botilbud

125

126

5.4.4.10 Brug af stofseler

5.4.5 Tryghedsskabende velfærdsteknologi

129

5.4.5.1 Anvendelse af situationsbestemt kamerakig

131

5.4.6 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 132

5.5 Regler om magtanvendelse over for en særlig målgruppe 138 5.5.1 Kortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne – udviklingshæmmede

138

5.5.2 Videregående regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

140

5.5.2.1 K ortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne – bl.a. ­demente

140

5.5.2.2 S ærlige bestemmelser om tryghedsskabende velfærdsteknologi – bl.a. demente

141

5.5.3 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – bl.a. demente 143

5.6 Besøgsrestriktioner 144 5.7 Nødværge og nødret 146

Kapitel 6. A utorisationsloven: Hvem er ­sundhedsperson? Hvad betyder en ­autorisation? 148 6.1 Formålet med en autorisation 148 6.2 Sundhedspersoner med autorisation i Danmark 148 6.2.1 Sundhedspersoner fra de andre nordiske lande 150 6.2.2 EU/EØS-statsborgere, der er uddannet i EU/EØS 150 6.2.3 Sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS

150

Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 9

| 9

22/11/24 1:21 PM

6.3 Pligter mv. 150 6.4 Autoriserede sundhedspersoner har adgang til at benytte medhjælp 151 6.4.1 Hvad er ikke delegation? 152 6.4.2 Hvem kan blive medhjælp?

152

6.4.3 Forskellige former for at benytte medhjælp (delegation) 152 6.4.4 Ansvar ved delegation

153

6.4.5 Den autoriserede sundhedspersons ansvar, medhjælpens ansvar og ansvar ved videredelegation 154 6.4.6 Sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres 155 6.4.7 Klage over benyttelse af medhjælp og klage over medhjælpen

156

6.5 Om autoriserede sundhedspersoner 156 6.5.1 Om professioner med ret til at udøve forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed 157 6.5.2 Hvad kan ikke delegeres? 161

6.6 Patientjournal hos autoriserede sundhedspersoner 162 6.6.1 Journalføringspligt og -ansvar 163 6.6.2 Journalføring – form og sprog 163 6.6.2.1 Patientjournalens indhold

163

6.6.2.2 Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt ved tilbageholdelse og tilbageførsel 6.6.2.3 Information og samtykke mv.

6.6.2.4 Rettelser

165 165

166

6.6.3 Opbevaring af patientjournaler og overdragelse af patientjournaler 166 6.6.3.1 Opbevaring af patientjournaler

166

6.7 Tilsyn og indgreb i en autorisation samt fremgangsmåden i denne forbindelse 167 6.7.1 Tilsyn 167 6.7.2 Fratagelse af autorisation 168 6.7.3 Offentliggørelse af autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltninger 170 6.7.4 Bortfald af retten til selvstændig faglig virksomhed 170

6.8 Eksempler på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 170 6.9 Eksempler på domme vedrørende frakendelse af autorisation 177

10 | I n d h o l d

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 10

22/11/24 1:21 PM

Kapitel 7. Den offentlige sektors jura 179 7.1 Forvaltningsretlige principper 179 7.1.1 Officialprincippet – undersøgelsesprincippet 180 7.1.2 Lighedsgrundsætningen 180 7.1.3 Proportionalitetsprincippet 180 7.1.4 Kravet om saglighed 181

7.2 Forvaltningsloven 181 7.2.1 Lovens anvendelse 181 7.2.2 Inhabilitet

182

7.2.3 Vejledning og repræsentation 182 7.2.4 Særlige rettigheder som part i en sag 183 183

7.2.4.1 Partsaktindsigt

7.2.4.2 Partshøring samt ret til at afgive udtalelse 7.2.4.3 Begrundelse for afgørelsen

184

184

184

7.2.4.4 Klagevejledning

7.2.5 Fortrolighed i den offentlige forvaltning 185 7.2.5.1 Tavshedspligt

185

7.2.5.2 Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

7.3 Offentlighedsloven

185

186

7.3.1 Lovens formål og rækkevidde

187

7.3.2 Adgang til aktindsigt 187 7.3.3 Egenacces

187

7.3.4 Journalisering 187 7.3.5 Oplysninger om en offentligt ansat 188 7.3.6 Undtagelser fra adgang til aktindsigt 188 7.3.7 Yderligere regler om aktindsigt efter offentlighedsloven 189

7.4 De almindelige regler om databeskyttelse

189

7.4.1 Hvad er en personoplysning? 189 7.4.1.1 Typer af personoplysninger

190

7.4.2 Behandling af personoplysninger 191 7.4.3 Den registreredes rettigheder 192 7.4.3.1 Oplysningspligt 7.4.3.2 Indsigtsret

192

193

7.4.3.3 Behandlingssikkerhed

193

7.5 God forvaltningsskik 194

Indhold

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 11

| 11

22/11/24 1:21 PM

Kapitel 8. Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet 195 8.1 Sundhedsstyrelsen 195 8.2 Styrelsen for Patientsikkerhed 196 8.3 Sundhedsdatastyrelsen 197 8.4 Statens Serum Institut 198 8.5 Styrelsen for Patientklager 199 8.6 Ankestyrelsen 199 8.7 Socialtilsyn 200 8.8 Arbejdstilsynet 200 8.9 Folketingets Ombudsmand 201 8.10 Familieretshuset 202 8.11 Værgemål 202 8.12 Fremtidsfuldmagt 203 8.13 Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap 203 Referencer Register

205 230

12 | I n d h o l d

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 12

22/11/24 1:21 PM

Forord

Sundhedsområdet er ofte i fokus, ikke mindst når det gælder forebyggelse og ­behandling af sygdomme samt plejesektoren generelt. Mange forhold gør sig gældende – blandt andet behovet for mere personale. Men det er indlysende, at personalets professionelle niveau fortsat skal være højt. Til en faglig baggrund hører også et forsvarligt kendskab til den jura, som er en del af sundhedsvæsenets og plejesektorens fundament. Denne bog er netop skrevet for at give ansatte, ­studerende og andre med tilknytning til sundhedsvæsenet et grundlæggende kendskab til de love, der har betydning for den daglige indsats.

Vi lever i et land, hvor vi forventer, at der er retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at der skal være lighed for loven, og at borgeren ikke skal acceptere en vilkårlig behandling i det offentlige eller i tilsvarende institutioner.

Når man arbejder i sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkeltes ret til at bestemme over sit liv. Men i sundhedsvæsenet kan der opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere betydningen af retten til selv at bestemme. En række love inden for sundhedsområdet har detaljerede regler for de tilfælde, hvor hensynet til den enkelte eller til andre kommer før retten til selv at bestemme.

Det er vigtigt at kende til disse regler, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de nødvendige oplysninger. At bidrage hertil har blandt andet været meningen med denne bog.

Jura er et fag, hvor der ofte sker ændringer. For at gøre denne bog så aktuel som muligt, vil væsentlige ændringer i den relevante lovgivning løbende blive opdateret på forlagets hjemmeside.

Tusind tak til referencegruppen – Ane, Claus, Dominique, Hanne, Jens, Morten og Ulla – som har stået bag, støttet og ydet uvurderlige bidrag med sundhedsfaglig viden, juridisk indsigt og sproglig fremstilling.

December 2024 Finn Kittelmann Forord

9788750066880_Sundhedsjura for praktikere.indd 13

| 13

22/11/24 1:21 PM

Omslag-Sundhedsjura-3_press.pdf

1

09.12.2024

20.44

FINN KITTELMANN

”Sundhedsjura for praktikere er en særdeles nyttig håndbog for alle ansatte i sundhedssektoren.

Den er brugbar i situationer med behov for hurtigt overblik og forståelse af, hvad loven gør gældende med hensyn til patientens rettigheder og sundhedspersonens handlemuligheder.”

– Susanne Scheppan, Ugeskrift for Læger, 11. december 2023

Sundhedsjura for praktikere gennemgår de vigtigste love og regler, man skal kende som ansat inden for sundhedsvæsenet og som studerende på det sundhedsfaglige område, og sætter dem ind i en logisk faglig sammenhæng, som gør det tydeligt, hvilken lov der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Denne 3. udgave af bogen er bl.a. opdateret med reglerne om genoplivning ved hjertestop, de mere omfattende og omdiskuterede regler om magtanvendelse i serviceloven samt med ændringen og udvidelsen af reglerne om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Bogen kan både anvendes i undervisning og i det daglige arbejde inden for sundhedsvæsenet i bred forstand.

Finn Kittelmann er jurist med et bredt erfaringsgrundlag. Han har arbejdet ved Danmarks Domstole, politiet, har været chefjurist i Roskilde Kommune og arbejdet internationalt. I dag beskæftiger han sig fortrinsvis med offentlig ret og det sundhedsretlige område og udbyder bl.a. kurser heri.

Sundhedsjura for praktikere

Når man arbejder inden for sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkelte borgers ret til at bestemme over sit liv.

Men der kan opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere, om hensynet til den enkelte eller andre kommer før retten til at bestemme selv. Og her er det helt afgørende, at man kender til de love og regler, der gælder på området, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de rette oplysninger.

FINN KITTELMANN

Sundhedsjura for praktikere 3. udgave