Issuu

Med barnet på skulderen

9 skriftlighedsprincippper

Om at skrive med og om børn og unge i udsatte positioner

Med barnet på skulderen. 9 skriftlighedsprincipper

Om at skrive med og om børn og unge i udsatte positioner

Mette Larsen, Idamarie Leth Svendsen og Bettina Bruun Andersen

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden og Frederikke Didia Carlsen

Sats og omslag: Jakob Brandt-Pedersen

Bogen er sat med: Scala, Avenir

Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2024

ISBN: 978-87-500-6641-5

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

Forord 7

Indledning 9

De 9 skriftlighedsprincippers hovedsigte 9

Hvordan du bruger bogen 11

Lovgivningens krav 12

1. Hvordan inddrager du børn i skriveprocessen? 19

Hvorfor er dette princip vigtigt? 19

Hvordan kan princip 1 se ud i praksis? 22

2. Hvordan skriver du om børns udfordringer og problemer? 27

Hvorfor er dette princip vigtigt? 27

Hvordan kan princip 2 se ud i praksis? 29

3. Hvordan tydeliggør du tekstens afsender? 39

Hvorfor er dette princip vigtigt? 39

Hvordan kan princip 3 se ud i praksis? 41

4. Hvordan tydeliggør du tekstens kilder? 43

Hvorfor er dette princip vigtigt? 43

Hvordan kan princip 4 se ud i praksis? 45

5. Hvordan adskiller du observationer og vurderinger? 49

Hvorfor er dette princip vigtigt? 49

Hvordan kan princip 5 se ud i praksis? 51

6. Hvordan tydeliggør du konteksten? 55

Hvorfor er dette princip vigtigt? 55

Hvordan kan princip 6 se ud i praksis? 56

7. Hvordan tydeliggør du tekstens formål? 63

Hvorfor er dette princip vigtigt? 63

Hvordan kan princip 7 se ud i praksis? 65

8. Hvordan skriver du neutralt? 69

Hvorfor er dette princip vigtigt? 69

Hvordan kan princip 8 se ud i praksis? 71

9. Hvordan skriver du forståeligt for modtageren? 75

Hvorfor er dette princip vigtigt? 75

Hvordan kan princip 9 se ud i praksis? 77

10. Undervisning i de 9 skriftlighedsprincipper 81

11. Fastholdelse af skriftlighedsprincipperne 85

12. Fagligt afsæt for de 9 skriftlighedsprincipper 89

Princippernes forskningsmæssige fundering 89

Inddragelse af national og international forskning 90

Inspiration fra antropologien og den narrative tilgang 90

Overensstemmelse med socialfagligheden og juraen 91

Om skriftlighedsprojektet og projekt ”Retten til egen historie” 92

13. Hjælperedskaber til understøttelse af en børnevenlig skriftlighedspraksis 97

Litteratur 99

FORORD

Med barnets lov fra 1. januar 2024 er der sendt et klart signal til kommunerne om, at børn og unge med behov for særlig støtte har ret til inddragelse og ind ydelse på forhold, som vedrører dem. For at børn og unge kan opleve dette, er det vigtigt, at deres synspunkter dokumenteres i sagerne. Det er samtidig vigtigt, at professionelle ikke anvender stigmatiserende sprogbrug eller formuleringer, så børn og unge fremstilles, som om de udgør et problem, der skal håndteres.

Marie styrer – er dronning i klassen. Maries far, som hun ikke har meget kontakt med, har alkohol og skizofreni som følgesvende og har ofte voldelige udfald. Mor er bange for ”smittende gener”.

(Larsen 2022: 155)

Mange professionelle er bevidst om at få fremskrevet børn og unges ressourcer. Alligevel nder man af og til kategoriserende udsagn, som kan opleves ubehagelige for barnet/den unge og forældrene. Ovenstående uddrag fra et skolenotat er et eksempel på dette.

Denne bog er tænkt som inspiration til udviklingen af en skriftlighedspraksis, hvor barnet eller den unge er i centrum for dokumentationen i overensstemmelse med lovgivningens krav. Den har sit afsæt i fagbogen Blikke fra dem du skriver om – børn og unges aktindsigt skrevet af Mette Larsen med bidrag fra Idamarie Leth Svendsen og Anne Homann Bjerregaard og udgivet i 2022. Til brug i vores undervisning af socialrådgiverstuderende og i kommuner har vi efterfølgende udviklet 9 skriftlighedsprincipper, som understøtter arbejdet med en ny, mere inddragende og børnevenlig skriftlighedspraksis. Denne bog beskriver de 9 principper og kommer med anvisninger til, hvordan de kan anvendes i kommuner og på uddannelser.

De 9 skriftlighedsprincipper er afprøvet af medarbejdere og ledere fra myndigheds- og udførersiden i re kommuner, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Greve og Allerød, som alle medvirker i projektet ”Med barnets

perspektiv i centrum for skriftlighed i børnesager” (i det efterfølgende omtalt som ”skriftlighedsprojektet”). Principperne er i samarbejdet med de re kommuner blevet justeret og skærpet. Ydermere har projektets faglige sparringsgruppe samt aktørerne fra projektet ”Retten til egen historie”, som skriftlighedsprojektet indgår i, læst og givet sparring på bogen. Begge projekter og deres deltagere beskrives mere uddybende bagerst i bogen.

Vi takker alle for vigtig sparring og feedback.

God læselyst!

Mette Larsen, Bettina Bruun Andersen og Idamarie Leth Svendsen

INDLEDNING

Skriver du respektfuldt nok om børn og unges1 udfordringer? Får du inddraget dem i din dokumentation i overensstemmelse med lovgivningen? Står afsender, formål og kilder tydeligt frem? Er dine tekster forståelige for ere modtagere, også for barnet og familien?

Alt dette og meget mere samler denne bog i 9 klare skriftlighedsprincipper, som er til alle professionelle, som skriver om – eller sammen med – børn og unge i udsatte positioner og til studerende på socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelsen.

Selv om bogen primært handler om dokumentation om børn i udsatte positioner, kan den også anvendes i udarbejdelsen af dokumentation om børn med funktionsnedsættelser og i udarbejdelsen af dokumentation om voksne i udsatte positioner.

De 9 skriftlighedsprincippers hovedsigte

De 9 principper er bl.a. formuleret på baggrund af ni tidligere anbragte, som har læst deres egne børnesagsakter og i bogen Blikke fra dem du skriver om – børn og unges aktindsigt re ekterer over, hvordan professionelle har beskrevet dem og deres familie. Principperne er også inspireret af antropologien, den narrative tilgang, national og international forskning samt socialfaglighed og jura på området. Bagerst i bogen uddybes princippernes faglige afsæt.

Princippernes hovedsigte er at styrke professionelles blik for, at de børn, man skriver om, vil kunne læse dokumentationen i forbindelse med partshøring, eller hvis de under anbringelsen eller senere i livet søger aktindsigt. Dette kalder vi også at ”skrive med barnet/den unge på skulderen” – en formulering, vi har fra Fransiska Mannerup, som er en

1 Når vi skriver om børn og unge, skriver vi nogle steder ”børn og unge”, andre steder bare ”børn”, for at undgå, at sætningerne bliver for lange og knudrede.

af de unge med anbringelseserfaring fra De Anbragtes Vilkår, som har givet inspiration til arbejdet med bogen og principperne.

I bogen kommer vi med en række eksempler på, hvordan man kan skrive sammen med eller “med barnet eller den unge på skulderen” og tydeliggøre, hvad barnet har sagt ved fx at citere barnet. Med øget inddragelse af barnets stemme i dokumentationen følger imidlertid også en risiko for at misrepræsentere barnet eller skrive noget, der kan føre til problemer eller brud i barnets vigtige relationer. Vi kommer løbende med forslag til, hvordan man som fagperson kan skrive, så dette så vidt muligt ikke sker.

Principperne taler ind i noget, de este professionelle godt ved i forvejen og bestræber sig på at efterleve. I arbejdet med kommuners skriftlige dokumentation er vi blevet bekræftet i, at mange både ledere og medarbejdere oplever det hjælpsomt at have nogle få, relativt kortfattede og enkle principper, som kan anvendes som pejlemærker i bestræbelsen på at skrive respektfuldt, sagligt og ordentligt om børn og unge i udsatte positioner. Vi har formuleret pejlemærkerne som 9 adskilte principper for at gøre det så enkelt som muligt at anvende dem, men i realiteten er nogle af principperne svære helt at adskille fra hinanden.

De 9 skriftlighedsprincipper

1. Inddrag børn og unge i dokumentationen, så de har en reel medindflydelse på, hvad der bliver skrevet om dem.

2. Vær særligt opmærksom på, hvordan du skriver om børn og unges udfordringer og problemer, og sørg altid for at adskille problemer fra person.

3. Tydeliggør, hvem der er tekstens afsender.

4. Tydeliggør, hvad og hvem du baserer dine oplysninger om barnet/den unge på.

5. Vær opmærksom på forskellen mellem observationer og vurderinger.

6. Tydeliggør konteksten (den situation, noget udspiller sig i).

7. Skriv kort, og tydeliggør formålet med det skriftlige dokument – hvad det skal bruges til, og hvem der kommer til at læse det.

8. Skriv neutralt, og sørg for, at dine egne (negative) følelser ikke skinner igennem.

9. Undgå fremmedord, og forklar fagtermer og lovparagraffer, så teksten bliver forståelig for modtageren.

Hvordan du bruger bogen

I afsnittet om lovgivningens krav (se næste side) udfolder vi, hvordan de 9 principper hænger sammen med reglerne i barnets lov om inddragelse af børn og unge, særligt § 5. Vi forholder os også til, at inddragelse er en ret, ikke en pligt for barnet, og hvordan inddragelse kan være svær.

Kapitlerne 1-9 har fået et princip hver. I alle kapitler indleder vi med at begrunde, hvorfor princippet er vigtigt, og hvilke regler og rettigheder princippet baserer sig på. Herefter konkretiserer vi princippet med eksempler på, hvordan det aktuelle princip kan se ud i praksis. Alle eksempler er autentiske og størstedelen stammer fra sagsakter udarbejdet af fagpersoner fra re kommuner: Tårnby, Lyngby-Taarbæk, Greve og Allerød. For at anonymisere har vi ændret på køn, faktuelle oplysninger, navne samt undladt at skrive, hvilken kommune eksemplerne stammer fra.

I kapitlerne 10-13 zoomer vi lidt væk fra princippernes indhold og giver bud på, hvordan man kan undervise studerende eller kommunalt ansatte i principperne, og hvordan man på en arbejdsplads kan fastholde fokus på skriftlighed. Vi underbygger også skriftlighedsprincippernes faglige og forskningsmæssige fundering, og i bogens sidste kapitel

henviser vi til forskellige andre hjælperedskaber, som understøtter en børnevenlig skriftlighedspraksis.

Lovgivningens krav

Børns ret til at blive inddraget i det, der skrives om dem

De 9 principper er baseret på lovgivningens krav til myndigheders og fagpersoners skriftlighed i sager om børn og unge. Inddragelse af børn har haft et centralt fokus i den danske lovgivning, særligt siden Danmark i 1991 rati cerede FN’s konvention om Barnets Rettigheder (herefter Børnekonventionen). Det er særligt Børnekonventionens artikel 12 om børns ret til selv at udtrykke egne synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, som har inspireret den danske lovgivning på dette område. Med barnets lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, blev det indskærpet, at børn og unge med behov for støtte har ret til inddragelse og ind ydelse på forhold, som vedrører dem, og til, at sagsbehandlingen tilrettelægges, så barnets eller den unges perspektiv altid er i fokus og styrende i sagsbehandlingen. En helt central paragraf i barnets lov er § 5:

Infoboks 1: Barnets lov om inddragelse af barnet

”Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem.

Stk. 3. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes

beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.”

(Barnets lov. Lov 2023-06-13. Nr. 721. Jf. LBK 2024-06-19. Nr. 890)

Social- og Boligstyrelsen fremhæver i Håndbog om barnets lov følgende:

I et inddragelsesperspektiv vil det være relevant, at I genbesøger jeres dokumentationspraksis. Denne praksis har nemlig afgørende betydning for, hvordan børnene og de unge oplever at læse det, der er skrevet om dem, fx i forbindelse med en anmodning om aktindsigt – herunder at de ikke oplever et stigmatiserende sprogbrug, eller at de er et problem, der skal løses. (Social- og Boligstyrelsen 2023: 18)

Inddragelse er en ret – men ikke en pligt

Selv om barnets ret til inddragelse og ind ydelse er blevet skærpet med barnets lov, er det samtidig vigtigt at huske, at det at udtale sig er en ret, børn har – og ikke en pligt. Børn kan – ligesom voksne – have grunde til ikke at ønske at udtale sig om private forhold. Børns ret til privatliv er beskyttet af Børnekonventionens artikel 16. Hvis et barn ikke kan eller ikke ønsker at bidrage med sit perspektiv, kan forældre eller andre betydningsfulde voksne i nogle tilfælde bidrage med et såkaldt tilstræbt indefraperspektiv (Social- og Boligstyrelsen 2024a). Det tilstræbte indefraperspektiv opnås, ved at forældre eller andre voksne, som kender

barnet godt, tilkendegiver, hvad de, på baggrund af deres viden om barnets situation, ud fra deres kendskab til barnet og deres evne til at forestille sig, hvordan det må være at være barnet, mener, er barnets perspektiv i forhold til den speci kke situation (Warming 2022). Det skal selvfølgelig fremgå klart af dokumentationen, hvem der har formidlet perspektivet, da det jo netop ikke er sikkert, at det er i overensstemmelse med barnets perspektiv.

Selv om et barn på et tidspunkt har udtrykt et ønske om ikke at blive inddraget, er det vigtigt at blive ved med at give barnet muligheden, også på anden vis, end ved at barnet deltager i en fysisk samtale, fx ved at mødes online eller ved at skrive sammen, da børn, ligesom andre, kan ændre holdning.

Når inddragelsen er svær

Alle børn kan inddrages. Men i nogle tilfælde kan barnets kognitive og kommunikative funktionsnedsættelse vanskeliggøre inddragelsen. I disse tilfælde kan barnets perspektiv hjælpes på vej ved at professionelle, som supplement til observationer og samtaler, anvender billed- og tegnebaserede redskaber som fx ”De tre huse”, ”Troldmanden og feen” eller spørgeskemaer med billeder og fortrykte spørgsmål (se fx Socialstyrelsen 2022; Rasmussen, Rossen & Villumsen 2023; Social- og Boligstyrelsen; VIVE & Børns Vilkår 2023. For inspiration til vejledning af forældre se Social- og Boligstyrelsen 2024b). Når der er tale om mindre børn, kan brug af observation samt visuelle redskaber tilsvarende understøtte inddragelsen af barnets perspektiv (for inspiration se fx www.tilsynmedanbragteboern.kk.dk/sagsbehandlere).

Børn, unge og forældre, der ikke taler dansk, kan have behov for, at der stilles tolk til rådighed til samtaler, og/eller at skrevne dokumenter oversættes. O entlige myndigheder skal sikre sig, at borgerne kan forstå oplysningerne i sagen, hvilket kan indebære oversættelse af disse. Dette ligger bl.a. i vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 og almindelige principper for god forvaltningsskik og er nærmere beskrevet i

Justitsministeriets Vejledning om forvaltningsloven (Vejledning nr. 11740 af 4/12/1986 pkt. 32). Hvis man anvender en tolk, er det vigtigt at gøre tolken opmærksom på, at det oversatte skal gengives så nøjagtigt som muligt. For viden og inspiration om de særlige forhold, der gør sig gældende i disse sager, bl.a. brug af tolk, se Ankestyrelsens rapport om kommunal praksis i sager med udsatte børn og unge med ikkevestlig baggrund (2023).

Typer af dokumentation og juridiske krav om notatpligt

I bogen er der eksempler på ere forskellige typer af dokumentation fra praksis. Der er fx både uddrag fra statusudtalelser og dagbogsnotater fra børne- og ungehjem og andre anbringelsessteder (statusudtalelser er beskrivelser af forhold omkring barnet, som anbringelsesstedet udarbejder til kommunen, og dagbogsnotater er den mere løbende dokumentation om barnet, der ofte sker på anbringelsesstedet), uddrag fra pædagogiske, psykologiske vurderinger fra Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning (såkaldte PPV’er – vurderinger af særlige undervisningsmæssige behov, der udarbejdes af kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning) samt uddrag fra journalnotater og referater af forskellige typer af myndighedssamtaler med børn/unge og deres forældre.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der er forskellige juridiske krav knyttet til forskellige former for skriftlig dokumentation, hvilket både har betydning for, hvordan dokumentationen udformes, og for, hvordan man bør tilrettelægge inddragelsen af barnet i skriftligheden. Nogle krav følger af særlige regler i lovgivningen eller af bestemte faglige eller administrative standarder. Reglerne om afdækning og børnefaglig undersøgelse stiller fx krav til den skriftlige dokumentation. Faglige standarder kan fx fremgå af IT-systemer eller af Social- og Boligstyrelsens skabeloner og retningslinjer. Andre krav følger af myndighedernes almindelige notatpligt. Dem kan man læse om i infoboksen nedenfor.

Infoboks 2: Juridiske krav til skriftlighed i børnesager – sagsoplysning, notatpligt og databehandling

Når myndigheder og personale i børne- og ungehjem, plejefamilier mv. skriver om børn til brug for en børnesag, er det på grund af lovgivningens krav. Efter barnets lov § 1 er formålet med loven dels at tilbyde børn og unge og deres familier rådgivning, hjælp og støtte for at forebygge sociale problemer, dels at tilgodese særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer hos et barn eller en ung.

Den skriftlige dokumentation, der udarbejdes efter loven, skal altså ligge inden for disse overordnede formål, ligesom den skal opfylde de nærmere dokumentationskrav, der gælder i den konkrete situation. Dokumentationskravene i en børnesag er reguleret af mere specifikke regler om screening, vurdering, afdækning, børnefaglig undersøgelse, planer, opfølgning, tilsyn mv. Dem behandler vi ikke i denne bog. De er beskrevet i Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Social- og Boligministeriet 2024), Håndbog om barnets lov (Social- og Boligstyrelsen 2023) og Socialret – børn og unge (Schultz m.fl. 2024). Reglerne er udtryk for det grundlæggende krav i disse – ofte indgribende – sager om, at myndighederne skal oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Det vil sige indhente relevante oplysninger fra barnet, forældrene, fagpersoner, myndigheder eller andre, inden der træffes afgørelse. Dette kaldes ”undersøgelsesprincippet” og følger også af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. At det kun er relevante oplysninger i tilstrækkeligt omfang, der skal indhentes, følger også af grundlæggende principper om saglighed og proportionalitet efter lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s databeskyttelsesregler. Myndighederne har pligt til at notere oplysninger og journalisere dokumenter efter offentlighedslovens §§ 13 og 15, almindelige principper og god forvaltningsskik. Når en kommune mundtligt modtager oplysninger om faktiske forhold af betydning for afgørelsen i sagen, skal de snarest muligt noteres

ned – medmindre de fremgår af sagen allerede. Også eksterne faglige vurderinger og væsentlige ekspeditionsskridt skal noteres ned. Væsentlige og indgribende oplysninger skal også noteres ned, selv om der ikke træffes afgørelse. Notatpligten skal både sikre, at der er orden i sagerne, og at borgere og kontrolinstanser har mulighed for indsigt. Notater skal ligesom andre dokumenter og oplysninger, som myndigheden modtager eller afsender, journaliseres på sagen. Læs mere i Myndighedsguiden (www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når myndigheder og personale på børne- og ungehjem, i plejefamilier mv. skriver og dokumenterer som led i arbejdet, er det persondatabehandling, som skal overholde databeskyttelsesreglernes krav om, at der skal være et grundlag for behandlingen, som skal være saglig, nødvendig og begrænset mv. Der gælder særlige krav, når oplysningerne er følsomme, fx om helbredsmæssige, seksuelle eller religiøse forhold. Reglerne, som følger af EU’s databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov, er beskrevet nærmere på Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk).

Skriver du respektfuldt nok om børn og unges udfordringer? Får du inddraget dem i din dokumentation? Står afsender og formål tydeligt frem, skriver du kort og neutralt, og er dine tekster forståelige for barnet og familien?

Med barnets lov fra 1. januar 2024 er der sendt et klart signal til kommunerne om, at børn og unge med behov for særlig støtte har ret til inddragelse og ind ydelse på forhold, som vedrører dem.

I denne bog har vi udviklet og samlet 9 enkle skriftlighedsprincipper, som understøtter en ny og mere børnevenlig skriftlighedspraksis. Bogen er tænkt som et inspirationsmateriale og er til dig, som arbejder professionelt med børn og unge, eller til dig, som er studerende på socialrådgiver-, pædagog- eller læreruddannelsen.