Regenerativ business

Page 1


LOUISE SPARF

REGENERATIV BUSINESS

SMÅ SKRIDT MOD SUND VÆKST OG

VIRKSOMHEDER I TRIVSEL

REGENERATIV BUSINESS

LOUISE SPARF

REGENERATIV BUSINESS

SMÅ SKRIDT MOD SUND VÆKST OG VIRKSOMHEDER I TRIVSEL

AKADEMISK FORLAG

Regenerativ business. Små skridt mod sund vækst og virksomheder i trivsel

Louise Sparf

© 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Omslag: Simon Lilholt | Imperiet

Sats: Demuth Grafisk

Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign

Bogen er sat med: Garamond og Neutra Text

Tryk: ScandinavianBook

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2024

ISBN: 978-87-500-6640-8

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Til nuværende udfordrere af det konventionelle.

Til fremtidige forandringsagenter.

Til min datter, Liv, og min søn, Storm.

FORORD: EN DEPECHE

Du skal til at læse Louise Sparfs bog Regenerativ business, og samtidig sidder du med en depeche i hånden.

I bogen ser Louise på de strømninger i vores tid, som peger på, at den måde, vi har levet på og anskuet værdi de sidste cirka 150 år, ikke kan sikre trivsel for de kommende generationer på Jorden. Strømninger, som peger på, at et afgørende paradigmeskifte er på vej.

Det nuværende paradigme, som du og jeg er vokset op med at se verden igennem, og som stort set alle virksomheder opererer under i dag, er et vækstparadigme. Det er bl.a. kendetegnet ved, at det isolerer virksomheden og dens succes fra alt andet. Som et sløret filter ser man ikke det fulde billede og alle dets detaljer.

Det nye paradigme, som vi meget langsomt er ved at skifte til – som et dyr skifter sin ham – ser alt som forbundet og i netværk, og alt foregår i cyklusser, indåndinger og udåndinger. Her er synet mere klart, og man kan pludselig se forbindelser, man ikke så før. Det kaldes det regenerative paradigme. At genskabe fremfor blot at forbruge. At give mindst lige så meget, som man tager. At tænke i sammenhænge.

Og det kan være skræmmende. Selvom vi dybt inde ved, at vi er uadskillelige fra alt omkring os, taler det imod det, vi er vokset op med, det, vi har lært i erhvervslivet og på vores uddannelser. Vores sprog afspejler det med ord som must-win-battles, at skærme konkurrenterne af, exitstrategi og growth hacking. Og det afspejles i måden, vi ser vækst på – op, op, op, aldrig ned – illusioner og luftkasteller uden sidestykke i den virkelige ver-

den. Og selvom vi kan se, at det er vejen at gå, og vi allerede har taget de første skridt, så falder vi så nemt tilbage i det gamle.

Vi er i de meget tidlige stadier af vores hamskifte. Vi er ved at lære. Ved at forstå, hvad det er, vi kan mærke. Og opdage, hvordan vi omsætter det og udfolder det i praksis.

I denne bog udforsker Louise det regenerative; hun strækker, bøjer og undersøger, hvordan vi kan folde det ud i konkrete handlinger, der skaber adfærd, som betyder, at vi bevæger os i en mere genopbyggende og regenererende retning. Louise arbejder videre fra Lederskabet i Balance (2022): Hun bevæger sig fra det, den enkelte leder kan arbejde med i sig selv, til, hvordan effekten kan udbredes, ved at vi breder arbejdet ud til hele virksomheden og alle dens økosystemer.

Virkeligheden er ikke delt op i privatliv og arbejds-/forretningsliv – der er ét liv. De handlinger, vi udfører som en del af en organisation, har konsekvenser, ofte større end dem, vi udfører som privatpersoner. Vi kan ikke længere undslippe ansvaret ved at pege på afkast til aktionærerne eller et andet ubestemt tredje, som undskylder beslutninger, der træffes med profitmaksimering som primært formål. Vi må stå inde for vores handlinger og deres påvirkning af vores økosystemer.

Du inspireres i denne bog til at gøre noget selv. At eksperimentere. At tage små skridt. I din virksomhed, i dit team, i din egen hverdag. Bogen er også en kortlægning af områder, vi kan tage fat i og arbejde på. Louise giver sit bud på, hvor vi kan tage hen, og hvad der skal til, og har samlet historier fra virksomheder, der er begyndt at tage de første skridt.

Spørgsmålet om “hvordan” ligger stadig åbent. En endelig opskrift findes ikke. Det er os, der skal bidrage til at gøre det konkret. Depechen er nu vores. Det bliver ikke nemt – for der er i sagens natur tale om en gennemgribende omstilling – en

FORORD: EN DEPECHE

omkalfatring af vores måde at leve på og vores anskuelse af værdi og forretning.

Det starter med dig.

Så grib den depeche, som Louise her giver dig, og tag dine første skridt i stafetløbet mod en mere regenerativ fremtid.

FORFATTERENS FORORD: SYSTEMER ÆNDRES UNDER PRES

Denne bog har grobund i de store, markante skred, der er sket på verdensplan, med såkaldte polykriser i form af pandemi, tørke, oversvømmelser, megastorme, skovbrande, masseudryddelse af dyrearter, forsyningskriser, krige i Europa og Mellemøsten og demokratisk ustabilitet. Listen er lang og udvides løbende med elendighed og anormalitet.

Vi tilpasser os. For det er en del af vores natur at være i forandring – det siger evolutions- og adfærdsforskningen. Systemer af alle slags ændrer sig ved pres. Og det pres er i den grad i gang i en tid, hvor verden bliver stadig mere usikker og ustabil.

Det kan synes, som om vi tester menneskehedens evne til at skabe fred, danne demokrati og gentænke systemer og narrativer. Modtageren af Nobels fredspris i 2021, forfatter Maria Ressa, har udtalt til The Economist: ”Vi vil (snart) vide, om demokratiet lever eller dør” (Beddoes 2024).

De vestlige samfund er ved at bevæge sig væk fra en kultur præget af fremskridtstænkning og hen imod en kultur, hvor forsigtighed, bekymring og risikoaversion er stigende. Det siger en omfattende undersøgelse af sprogbrugen og terminologien i millioner af bøger (Burn-Murdoch 2024). Forskere har analyseret indholdet af 173.031 bøger trykt i England mellem 1500 og 1900 og sporede en markant stigning i brugen af udtryk relateret til fremskridt og innovation fra begyndelsen af det 17. århundrede. Det understøtter idéen om, at ”en kulturel udvik-

ling i holdningen til videnskabens potentiale til en vis grad er årsag til den britiske industrielle revolution og dens økonomiske start.”

Siden 1960’erne er hyppigheden af termer relateret til fremskridt, forbedring og fremtid faldet med omkring 25 procent, mens termer relateret til trusler, risici og bekymringer er blevet flere gange mere almindelige (Burn-Murdoch 2024). Selvom det hverken er godt eller glædeligt at bevæge sig mod bekymring og begrænsning, understreger udviklingen, at det 21. århundrede ikke kan gentage den opskrift på succes fra det 20. århundrede, som har bragt os derhen, hvor vi er i dag, og som lyder: mere, flere, hurtigere og billigere.

For at kunne handle anderledes skal vi ændre begrebsverden og forståelsesramme. Det gør vi ikke ved at bruge skræmmescenarier og dyrke angst og bekymring, men ved at bruge ord, som kalder på en større tilbageholdenhed og eftertænksomhed i forhold til forretning – ord, som advokerer for små skridt i stedet for vild vækst, og som tilskynder til håb, tillid og mod på en ny vej.

Luft under vingerne

Bevægelsen mod en ny begrebsverden og forståelsesramme synes at tage til i omfang. Vi er ved at vågne op, og det kalder på en øget bevidsthed og et ønske om større indsigt i, hvordan vi skaber trivsel og balance i vores organisationer og virksomheder, for Jorden og for fremtiden.

Flere og flere virksomheder og ledere betræder stien mod en mere etisk måde at bedrive forretning på og stræber aktivt mod at blive bæredygtige; det regenerative paradigme har fået luft under vingerne. De regenerative tanker og perspektiver har bevæget sig fra at være alternative græsrodstanker og små lom-

FORFATTERENS FORORD: SYSTEMER ÆNDRES UNDER PRES

mer inden i organisationerne til at blive det måske vigtigste ledelsesmæssige tema i bestyrelser, ledergrupper, organisationer. Og stille og roligt følger medier og det politiske landskab med. Vi ser det fx hos erhvervsmedierne, som har en tiltagende mængde af artikler, events og masterclasses om de nye ledelsesog styringsfilosofier, og i den stigende mængde af regenerative ledelsesuddannelser.

Denne bog beskriver konturerne af det paradigmeskifte, vi står midt i. I bogen peger jeg på nødvendige ændringer og initiativer i vores arbejdsliv og organisationer, og gennem en række cases undersøger og fremhæver jeg tiltag, som man som leder og organisation kan sætte i spil i hverdagen. Samtidig flettes indsigter fra casene sammen med mine egne betragtninger på og erfaringer med virksomhedsledelse – fra investor-, bestyrelsesog direktørniveau.

En organisation er ikke et isoleret kredsløb. En organisation er en levende organisme, som er lige så afhængig og påvirkelig af sine indre strukturer, processer og mennesker som af den omkringliggende verden. Alt skal forstås og defineres ud fra et helhedsperspektiv. Bogens teorier og budskaber skal derfor også læses med holistiske briller og forstås i spændingsfeltet mellem økonomi, samfund, organisationsstrukturer og ledelsesmodeller, kvantefysik, neurologi, psykologi mm.

Bogen tilbyder ikke en femtrinsprocesmodel, en tjekliste eller en modenhedsskala, der tjener som adgangsbillet til et regenerativt nirvana. Der er nemlig ikke én endegyldig sandhed, ikke en fin opskriftsbog eller tjekliste, man kan følge slavisk. Der er til gengæld inspiration til adfærdsændringer, til nye måder at udøve ledelse, til nye måder at forstå virksomhedsøkonomi og til at definere succes i en organisatorisk kontekst.

Der findes ingen one size fits all-løsninger, når det handler om at drive forretning efter regenerative principper, og derfor

indeholder bogen cases fra forskellige typer af virksomheder og forskellige beslutningsniveauer. Men vi kan inspireres af andre – bl.a. til at se, at det regenerative også findes i de små ting i hverdagen. Bogen præsenterer en række forskellige værktøjer, som giver en praktisk forståelse af, hvordan det regenerative kan oversættes og implementeres. Du møder en investeringsfond, en bestyrelse, et internationalt multiselskab, en mellemstor virksomhed, en rådgivende virksomhed, en medlemsforening og en startup, som har trådt små, men væsentlige regenerative skridt. De er ikke perfekte! De er ikke fuldt ud regenerative i alle led af deres forretningsmodel og virke. Men de er organisationer, der går forrest, og som er banebrydende, modige og nysgerrige på at arbejde med nye ledelsesprincipper, med ny økonomisk tænkning og med nye forretningsmodeller. Og ens for dem er, at de sætter Jordens velstand og den menneskelige trivsel øverst på deres strategiske agenda.

Sund vækst og virksomhedsledelse

Bogen bygger videre på min første bog, Lederskabet i balance (2022), som handler om at skabe et lederskab i balance, hvor organisationer og individer tager et aktivt valg om at medvirke til at ændre og udvikle samfundet. Det gøres bl.a. ved at eksperimentere og arbejde med arbejdslivsstrukturer, så travlhed, møder og kontrol bliver erstattet af pauser, nærvær og hjerte. Denne bogs formål er at kaste lys over debatten om fremtidens sunde organisationer og succesfulde forretninger. At endevende nogle af de tænkemåder, der ikke blot spænder ben for vores potentiale, men som dræner os i vores arbejdsliv og udpiner vores verden. De arbejdslivsstrukturer, vi lever under, er nemlig lavet og udtænkt af mennesker i fortiden. Men kun mennesker i nutiden kan skabe de nødvendige forandringer. Min ambition

med bogen er således at bidrage til en ny forståelse af, hvad sund vækst og virksomhedsledelse er, og give ledere, bestyrelser, strateger, embedsmænd og politikere konkrete bud på, hvordan de kan navigere og lede mere regenerativt.

I bogen analyserer og dokumenterer jeg, hvorfor virksomheder skal omlægge deres økonomiske modeller og tankesæt, udvide deres bundlinjeforståelse og dyrke det modsatte af det, der har bragt verden i knæ. Jeg giver inspiration til nye tænkeog handlemåder, nye organisations- og ledelsesformer, ligesom jeg giver bud på, hvilke nye værktøjer og små, men bydende nødvendige skridt virksomheder kan tage mod en regenerativ forretning og økonomi.

Bogen er således mere end en appel til opvågning – den er et konkret bidrag til at få sat billeder, greb, metoder og strategier på det regenerative.

Rigtig god læselyst

Louise Sparf

„Den regenerative forretning anerkender og forstår, at det handler om at skabe de rette betingelser for sunde liv og sund profit.“

CITAT FRA BOGEN

Mange virksomheder leder efter en mere etisk og bæredygtig måde at drive forretning på, men mangler konkrete veje at gå.

I Regenerativ business sætter forfatter Louise Sparf greb, metoder og strategier på den regenerative ledelsestænkning.

Hun afdækker, hvorfor virksomheder bør omlægge deres økonomiske modeller, bundlinjer og tænkning, og hvordan de med fordel kan dyrke nye organisationsformer og forretningsmodeller efter regenerative principper.

Regenerativ business indeholder:

• Værktøjer til at implementere regenerative principper

• Bud på regenerative forretningsmodeller og bundlinjer

• Drejebog med 10 forslag til, hvor man som virksomhed kan starte

• Inspiration til aktivisme fra toppen

• Cases fra virksomheder, der træder de første skridt mod en regenerativ forretning.

Regenerativ business bidrager til en ny forståelse af, hvad sund vækst og virksomhedsledelse er, og giver ledere, bestyrelser, strateger, embedsmænd og politikere konkrete bud på, hvordan de kan navigere og lede mere regenerativt.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.