DET GODE FORSKNINGSPROJEKT
Som led i lektorkvalificering på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Jan Johansson og Jesper Balslev
Det gode forskningsprojekt
Det gode forskningsprojekt
Som led i lektorkvalificering på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Jan Johansson og Jesper Balslev
Akademisk Forlag
Det gode forskningsprojekt. Som led i lektorkvalificering på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Jan Johansson og Jesper Balslev
© 2024 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
Forlagsredaktion: Pia Barnholdt Kristoffersen
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Lumina Datamatics
Bogen er sat med: Charter ITC Pro, Myriad Pro og Windlesham Pro Tryk: ScandinavianBook
1. udgave, 1. oplag, 2024
ISBN: 978-87-500-6595-1
akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
5.4
Kapitel
6.1
6.2
6.3
6.4
Forord
Intentionen med bogen er at give en praksisnær indføring til videnskabsteori og metodekendskab for adjunkter og lektorer på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Målet er, at bogen giver indblik i anvendelse til forskningsprojekter med relevans for erhvervet.
Bogen har til sigte at give dig en grundlæggende viden og forståelse for videnskabsteori og metodekendskab i relation til erhvervet. Derudover søger bogen at formidle viden om videnskabsteoretiske principper og metoder i forhold til professionens praksis. Der er en målsætning om, at bogen kan understøtte det at anvende og mestre metoder og redskaber til indsamling, analyse og bearbejdning af data.
Bogen skal give dig viden om almene videnskabelige metoder og færdigheder til at udføre fagrelevant samt videnskabelige undersøgelser på baggrund af teoretiske og metodiske overvejelser.
Det gode forskningsprojekt skal desuden give dig konkrete kompetencer og færdigheder til at kunne gennemføre et forskningsprojekt, enten som led i din adjunktudannelse og lektoranmodning eller som lektor.
Du vil møde en gennemgang af videnskabelige metoder, herunder kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, videnskabshistorie med gennemgang af hovedlinjer. Du kommer til at stifte bekendtskab med begreber som positivisme, fænomenologi, paradigmeskift, logik og hermeneutik.
Bogen runder af med analyse og modeller, herunder analysemetoder og praktisk brug af analysemodeller samt kvalitetskriterier i videnskabelige undersøgelser.
Vi vil gerne benytte muligheden for at rette en stor tak til en række fagfæller, der har bidraget til bogen med deres bemærkninger og kritiske blik.
Hvordan bruger du bogen?
Bogen er en lærebog, du skal bruge, når du skal udarbejde et forskningsprojekt med en faglig problemformulering.
Bogen indeholder dels beskrivelse af videnskabsteorier og metoder, så du nemmere kan få inspiration til at udføre din egen videnskabelige undersøgelse til brug i din lektoranmodning eller i forbindelse med forskningsopgaver som lektor.
Undervejs i bogen er der endvidere små forklarende faktabokse samt løbende forslag til refleksionsspørgsmål, når du skal gennemføre din egen videnskabelige undersøgelse. Derudover er der indsat øvelser undervejs, hvor du kan prøve dig selv af som videnskabelig undersøger.
I kapitel 1 introduceres, hvorfor et forskningsprojekt, enten som adjunkt eller lektor, har relevans for dig. I kapitel 2 får du indblik i, hvad et forskningsprojekt typisk skal indeholde, og hvordan du kan gennemføre din egen videnskabelige undersøgelse for at kunne have et forskningsbidrag til din lektoranmodning, eller når du forsker som adjunkt og som lektor.
I kapitel 3 gennemgås de overordnede videnskabsteoretiske retninger, men kapitlet giver også et blik på, hvor du placerer dig i det teoretiske landskab.
Kapitel 4 gennemgår nogle af de mest almindelige metoder til brug for, når du selv skal indhente din egen data. Det vil være en god ide, at du vælger en metode først, hvorefter du i oversigten kan se, hvilken teori du derefter med fordel kan vælge som tilgang til dit metodevalg.
Kapitel 5 giver dig en indføring i, hvordan du analyserer dine data. Endelig afrunder bogens kapitel 6 med generelle kvalitetskriterier, når du skal gennemføre din videnskabelige undersøgelse.
Vi vil anbefale, at du tager bogen til dig. Skriv noter i den, gør den til din egen. Du kan nemt springe i kapitlerne, alt afhængigt af hvor du er i dit forskningsprojekt.
Du støder løbende på nye begreber undervejs i bogen. Disse er efter bedste evne forsøgt forklaret, og bogen har en fyldig stikordsfortegnelse, så du nemt kan finde begreber beskrevet flere steder.
Brug endelig bogens forenklede oversigter af metoder/teorier og deres relation til verdensopfattelse/videnssyn til brug for, hvor dit forskningsprojekt placerer sig i dette ”landskab”.
Bagest i bogen er der en samlet oversigt over de videnskabsfolk, der nævnes undervejs i bogen. Afslutningsvis har vi skrevet nogle refleksioner over, hvorhen forskning for adjunkter og lektorer bevæger sig i fremtiden. Vi håber, bogen kan give dig inspiration til at finde en problemstilling, der bør undersøges.
Tak til familie og venner for støtte og tålmodighed. Tak til alle vores gode adjunkt- og lektorkollegaer igennem årene. Tak til filosoffer og videnskabsteoretikere fra alle tider.
1 Indledning
Som nyansat på en af sektorens institutioner er forskning et krav, man bliver mødt med. Bliver man ansat som adjunkt på et erhvervsakademi, en professionshøjskole, på DMJX eller på visse maritime uddannelser, træder man ind i et ansættelsesforhold, hvor man har ca. fire år til at skrive en lektoranmodning. Der er mange krav til indhold og form af sådan en anmodning, og fokus i denne bog er de såkaldte “B”- og “C”-krav i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2020). Vi kalder kriterie B for B4-kravet, fordi det består af fire krav, som også fremgår af nedenstående citat fra bekendtgørelsen om lektorbedømmelse:
Kriterie B:
Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens 1: udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, 2: efter- og videreuddannelse, 3: erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt 4: forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Kriterie C:
… adjunkten/ansøgeren er i stand til at inddrage relevant international forskning.
Hvis man ingen tidligere forskererfaring har, kunne man godt kalde de to krav, som de står i bekendtgørelsen, en anelse udefinerede. Hvad betyder det “at arbejde med” forsknings- og udviklingsaktiviteter? Og hvori ligger forskellen? Og hvad vil det sige at “inddrage” forskning? Det bruger vi – og har vi brugt – meget tid på at forklare, formalisere og didaktisere i vores virke som docenter. Og nu vi er i gang: Hvad er en docent? I samme bekendtgørelse formuleres krav til, hvad en docent skal have af kvalifikationer og kompetencer. Vi vil ikke nævne dem i detaljer, men kort sagt betyder det, at man har en ph.d.-grad, at man er i stand til at planlægge forskningsaktiviteter, og at man har anvendelsesorienteret viden og undervisningserfaring.
Grunden til, at det er vigtigt at forstå forskningskravene ordentligt, er, at man risikerer at miste sin stilling som adjunkt, hvis ikke man formår at overgå til en lektorstilling indenfor den førnævnte fireårige tidsramme. Man skal derfor på en fyldestgørende måde have redegjort for, at man har beskæftiget sig med et forskningsprojekt i sin lektoranmodning. Det kan opfattes som et pres for nogen. Vi synes, du skal se det som en god mulighed for at opbygge spændende kvalifikationer, du kan få glæde af resten af dit arbejdsliv.
Vi håber, at bogen vil styrke din evne til at indfri forskningskravet, og at du vil føle dig styrket til at kunne forstå og handle på krav om at arbejde med og inddrage forskning. Vores håb er også, at bogen vil tænde en lille gnist i dig og give dig lyst til at undersøge forhold, der undrer, på en systematisk og metodisk måde.
1.1 Forskningen
Forskning i vores sektor (erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt visse maritime uddannelser)
er anderledes end på universiteterne. Finansieringsmodellerne er f.eks. anderledes. Vores sektor er også mindre afhængig af eksterne bevillinger og er som regel finansieret af Frascati-rammebevillinger.
Det er midler der går til at finansiere:
• Forskningsarbejde i forhold til at udvikle ny viden
• Forskningsarbejde i forhold til omsætning af ny viden til aftagervirksomhederne
• Forskningsarbejde i forhold til videnindsamling, partnerskaber og samarbejder
• Den strategiske ledelse af forskningsaktiviteter
• Udvikling af forskningskompetencer hos adjunkter og Lektorer (Danske Erhvervsakademier 2018)
Samlet set er vores sektors forskningsmidler ret små sammenlignet med universiteternes, da de på universiteterne kan udgøre op til 50 % af budgetterne. For eksempel får professionshøjskolerne kun ca. 3 % af de samlede forskningsbevillinger. Det kan tage mange år at formulere visioner for ekstern finansiering af et forskningsprojekt, og det er sjældent, at forskningsledere afsætter den tid til adjunkter (eller lektorer) i vores sektor.
Det betyder, at du ikke kan regne med, at den forskning, du skal bedrive, kan gøres på nyanskaffet og bekosteligt laboratorieudstyr, og at forskningen ofte arbejder med en væsentlig kortere tidsramme end f.eks. medicinsk forskning (hvor det kan tage årtier fra den første ide, til et patenterbart produkt). Men det betyder også, at vi kan forske væsentligt hurtigere, da tiden fra en ide til handling er kortere, når man ikke skal bruge meget tid på at skrive forskningsansøgninger.
1.2 Anvendt forskning
Uddannelses- og Forskningsministeriet definerer anvendt forskning sådan her:
Anvendt forskning er original undersøgelse foretaget med henblik på opnåelsen af ny viden. Den er dog primært rettet direkte mod et bestemt praktisk mål. (Uddannelses- og Forskningsministeriet u.å.)
Definitionen på anvendt forskning har man fra OECD’s Frascatimanual fra 2015. Den definerer også grundforskning (som altså tilhører en anden kategori, end den vi er sat i verden for at bedrive) som: “eksperimenterende eller teoretisk arbejde foretaget med det primære formål at opnå ny viden om fænomeners underliggende fundament og observerbare kendsgerninger uden nogen bestemt anvendelse i sigte.”
På de danske erhvervsakademiers fælles vidensportal (eaviden. dk) defineres forskning som:
… originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden […] primært rettet mod bestemte praktiske mål. (Danske Erhvervsakademier 2024)
De danske professionshøjskoler beskriver det som:
Vi skaber ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de professioner, vi uddanner til. I professionsfagene bliver viden hver eneste dag omsat til praksis. Forskning og udvikling i undervisning og praksis er det fundament, der løbende kvalificerer og skaber handlerum for professionerne. Vi har fokus på, at forskning bliver omsat i undervisningen og på at dele vores viden bredt, hvor den har relevans. (Københavns Professionshøjskole u.å.)
For DMJX er:
målet […] at opnå et fortløbende flow af viden og erfaringer mellem forskning, uddannelse og erhverv, som har gensidig interesse og værdi for alle parter. Det er et mål, at både medieverden og sam -
fund oplever DMJX som en institution, der ønsker og evner at løfte opgaver på en måde, så denne sammenhæng kommer tydeligt frem. (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole u.å.)
De maritime uddannelsesinstitutioner:
udøver praksisnær og anvendelsesorienteret forskning- og udvikling (FoU). Ofte foregår det i tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitution, virksomhed og studerende. Ud af dette kommer ny viden, der omsættes til gavn for ikke bare virksomheden og studerende, men for hele branchen, både i det landbaserede og det maritime praksisfelt. (Blue Future 2024)
På de maritime uddannelsers forskningsportal sorterer man forskning under kategorier som energieffektivitet, automatisering, cybersecurity, smartgrid, risikovurdering og navigation m.fl. Hvad de projekter dækker over, opfordrer vi til, at du selv undersøger.
Som det forhåbentlig fremgår, er det, der binder de forskellige definitioner og visioner sammen, et fokus på praksis og på at skabe forandring i erhvervene. Derfor går den forskning, vi arbejder med, tit under navnet ”praksisrettet forskning”.
Men hvad er udvikling så? Ifølge Frascati-manualen er det at “producere nye produkter, processer eller at forbedre eksisterende produkter eller processer” (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2020).
Der skelnes altså mellem ny viden og nye produkter. Fokus i denne bog går på produktion af ny viden og i mindre grad på processer, der involverer afprøvning af nye produkter.
1.3 Et særligt tematisk fokus
På professionshøjskolerne er de dominerende forskningstemaer:
• Forskning i uddannelsesforhold (36 %)
• Forskning i sygdomsbekæmpelse og forebyggelse (21 %)
• Forskning i sociale forhold (14 %).
(Danske Professionshøjskoler 2023)
På DMJX fordeler temaer sig i fem centre, og det er:
• Journalistik og demokrati
• Medier og innovation
• Kommunikation og ledelse
• Design og visuel formidling
• Uddannelsesudvikling og kvalitet.
(Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2024)
På erhvervsakademierne er der en høj mangfoldighed af temaer og tilgange. På eaviden.dk kan man få formidlet projekter, der er tematisk kategoriseret under: bæredygtighed, business, byg, design, entreprenørskab, fødevarer, innovation, IT, kommunikation, landbrug, miljø, økonomi, sundhed, teknik, teknologi, turisme og undervisning (Danske Erhvervsakademier 2024).
1.4 En pragmatisk forskningstradition
Megen forskning i vores sektor kommer fra en pragmatisk forskningstradition. I den pragmatiske skole er grundantagelsen, at man ikke kan have viden om verden, medmindre man selv er aktør i den. Det er gennem handlinger, at mennesker tilegner sig viden.
Pragmatisk teori argumenterer desuden for, at erkendelse (viden) ikke er særlig brugbar, alene som en objektiv afspejling af virkeligheden (selvom den selvfølgelig kan være et nyttigt redskab i praksis). Den pragmatiske skoles udgangspunkt er, at viden opstår i vekselvirkning med praksis og via fysisk tilstedeværelse – det er ikke nok at se den fra afstand gennem teoretiske briller.
En pragmatisk opfordring til en adjunkt eller lektor i et begyndende forsknings- eller undersøgelsesprojekt kunne f.eks. se sådan her ud:
gode
• Bliv forundret over praksis og formulér en problemstilling.
• Forestil dig løsninger – umiddelbare overvejelser over, hvad der kan gøres – og hvilke handlemuligheder, der er.
• Klargør problemet begrebsmæssigt – inddragelse af teori og empiri.
• Opstil hypoteser – omfatter en mere grundlæggende opfattelse af, hvad der er galt, eller hvad der er godt og en mere præcis forestilling om, hvad der kan gøres.
• Gennemfør eksperimenter – dvs. en afprøvning i praksis.
• Evaluér.
(Løgstrup 2020)
Ifølge forskeren Karen Borgnakke (2019) er der også elementer af pragmatisme i aktionsforskning: I aktionsforskningen er grundtesen, at man udvikler viden om genstandsfeltet, samtidig med at genstandsfeltet forandres. Et andet princip for aktionsforskningen er, at deltagerne er demokratiske og refleksive og involverede medkonstruktører af den forandringsproces, som forskningen er udtryk for. Forskerens rolle er ikke reduceret til enten at beskrive, forstå eller forklare faktorer i genstandsfeltet, men tager derimod aktiv del i det forandrende genstandsfelt.
1.5 Forholdet til nye teknologier
En abstrakt forståelse af teknologi har ingen interesse for os – kun i det omfang at den giver anledning til undersøgelse af praksis bag de abstrakte udsagn. Teknologier skal forstås i kontekst. Abstrakte udsagn findes i rigt mål i filosofiske værker, i konsulenters fremtidsscenarier og i politiske og kommercielle strategi- og visionspapirer. Lad os tage et eksempel: Der formuleres en politisk strategi om, at investeringer eller interventioner af en særlig type kan øge cybersikkerheden i små- og mellemstore virksomheder, og at dette vil øge deres økonomiske produktivitet (og dermed også samfundets). Vores rolle i eksemplet er at kigge på praksis: Hvilken effekt har interventionen i praksis? Opstår der uventede
konsekvenser? Er der blinde vinkler i de politiske strategier i forhold til aktørnes opfattelse af andre, bedre og billigere løsninger? Hvilken ny form for viden opstår, som man ikke havde taget højde for? Hvordan kan denne viden udvide teorien?
I vores sektor forstår vi også teknologi som relationer mellem mennesker og verden. De teknologier, professionerne bruger, kan have indflydelse på løsninger man mener er mulige og på professionelle vaner. Teknologier kan både afdække nye hjørner af virkeligheden og skabe blinde vinkler.
På et tidspunkt forsøgte vi os med en lille tjekliste for det gode forskningsprojekt:
• Undersøgelser af faglig praksis i lyset af nye teknologier, nye materialer eller samfundsmæssige diskurser og/eller politiske løsningsforslag
• Forskning, der sætter kød på abstrakte forestillinger
• Forskning, der tager brydetag med såkaldte ”epokale” problemstillinger (de store temaer der dominerer vores tid), og hvor man kan se det i praksis
• Forskning, der er forberedt og udført inden for en relativ kort tidsramme
• Forskning for eller sammen med virksomheder der ikke nødvendigvis selv har forskningsressourcer eller kompetencer
• Forskning, der formår at bruge den variation og kombination af tilgange, der kendetegner vores forskellige fagområder (får nogle gange navnet ”mixed methods”)
• Forskning, der ændrer og fornyr praksis i erhvervene
• Forskning hvis resultater er synlige for vores partnere (det er ikke nok at formidle det akademisk).
Men hvad får andre institutioner ud af at arbejde sammen med os? Nogle af fordelene ved at samarbejde med vores sektor som forskningsinstitution er:
gode
• adgang til empiri om erhvervene
• specialiseret teoretisk viden om praksis
• specialiserede metodekompetencer til afdækning af viden i erhvervene
• særlig følsomhed over for praksisviden, ”embodied” viden og transaktionel ekspertise
• særlig erfaring med prototyping og lab-didaktik.
Alt dette er jo bare vores udlægning, formuleret på baggrund af vores erfaringer med erhvervsakademisk forskning (undertiden i samarbejde med andre forskningsinstitutioner).
Der er selvfølgelig mange andre bud på, hvad forskning i vores sektor er og bør være, og hvor den skal bevæge sig hen. Der er selvfølgelig også politiske diskussioner om rammevilkårene for forskning, ligesom der er debatter om, hvorvidt forskning prioriteres højt nok på de forskellige uddannelser og mange andre interessante spørgsmål.
Vi håber, at vi har fået tegnet et retvisende billede af forskningslandskabet, vores forskellige institutioners tilgange og af de særlige emner, vi mener, der optager os som sektor.
Sidst håber vi også, at vi har formidlet det brede spektrum af interessante temaer, forhåbentlig med den effekt, at du kan se dig selv og dine interesser i forskningskravet. Vi kommer selv fra forskningsmiljøer, der har haft fokus på henholdsvis byggeri og teknologifilosofi, og mener at sektoren beskæftiger sig med problematikker og temaer, der har utrolig høj relevans i det samlede forskningslandskab.
Frygter du at få afvist din lektoranmodning?
Har du svært ved at forstå, hvorfor du overhovedet skal forske? Er du i tvivl om, hvordan du skal forklare din metode?
Det gode forskningsprojekt hjælper den praksisrettede forsker til at forstå forskningskravene i en lektoranmodning. Bogen vejleder med teorier og metoder, der kan understøtte adjunkter fra professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medieog Journalisthøjskole samt visse maritime uddannelser. Den forklarer baggrunden og den teoretiske kontekst for den forskning, praktikere forventes at kunne levere.
Det gode forskningsprojekt hjælper den kommende lektor med at forholde sig systematisk og metodisk til forskning i de praksisrettede videregående uddannelser og gennemgår de myter og strategier, som er forbundet med at skabe ny viden til professioner og erhverv. •
Jan Johansson er ph.d. og arkitekt. Han er docent ved Københavns Erhvervsakademi, hvor han gennem en årrække har undervist i videnskabsteori og har været forskningsleder på en lang række projekter. Jan er derudover mangeårig adjunktvejleder, lektorbedømmer og lektorbedømmerformand. Han er forfatter til bl.a. Videnskabsteori og opgaveskrivning for bygningskonstruktører.
Jesper Balslev har en baggrund som IT-iværksætter. Han er ph.d., lektor og docent ved Københavns Erhvervsakademi. Han har mange års erfaring med undervisning i videnskabsteori og arbejder med praksisrettet forskning. Jesper har i mange forskellige sammenhænge undervist på DMJX og Københavns Professionshøjskole. Han er forfatter til bl.a. Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse.