Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

Else Skibsted og Merete Munkholm (red.)

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

ELSE SKIBSTED OG MERETE MUNKHOLM (RED.)

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

tæt på levet skoleliv

Akademisk Forlag

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv – tæt på levet skoleliv

Else Skibsted, Merete Munkholm (red.) og bidragyderne

© 2024 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk

Omslag: Henriette Mørk

Omslagsillustration: Lise Réol

Sats: Lumina Datamatics

Bogen er sat med: Minion og ITC Legacy Sans

Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag 2024

ISBN: 978-87-500-6480-0

akademisk.dk

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.

FA GFÆLLEBEDØMT

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

Forord 11

Antologiens kapitler 12

Målgruppe og tak 16

TEMA 1: INKLUDERENDE SPECIALPÆDAGAGOGIK

1. Differentiering som specialpædagogikkens historiske betingelse og aktuelle bevægelser 19

Af Lotte Hedegaard-Sørensen og Bjørn F. Hamre

En historisk analyse 20

Fire forståelser af specialpædagogikkens historie 21

Den sociologisk-kritiske analyse 22

Hvornår opstod specialpædagogik? 22

Spor i den teoretiske diskussion om specialpædagogik og inklusion 25

Det første spor: En individrettet problemforståelse 26

Det andet spor: Fokus på læring og adgang til skoler 28

Det tredje spor: Undervisning og elevernes forskellige deltagelse 31

Hvis eksklusion er problemet, er inkluderende specialpædagogik så løsningen? 33

Diskussion: Inkluderende specialpædagogik i den differentierende skole 34

Læs mere 37

Litteratur 37

2. Inklusion som ideologi 40

Af Louise Bøttcher

Individorienteret fokus: Børn med særlige læringsbehov 41

Kontekstorienteret fokus: At fjerne barrierer for deltagelse 42

Et dialektisk fokus på handicap og inklusion 44

Zonen for nærmeste udvikling og særlige læringsforudsætninger 45

Inkluderende specialpædagogik 50

Inkluderende specialpædagogik på et dialektisk grundlag 53

Afrunding 54

Læs mere 55

Litteratur 55

TEMA 2: SÆRLIGE DELTAGELSES- OG LÆRINGSFORUDSÆTNINGER

3. Med antropologien ind i specialpædagogikken 59

Af Søren Hertz

Den antropologiske tilgang 60

Mind is Social 61

Invitation til forandring 62

Biologien er foranderlig – det åbner for uanede muligheder 63

Diagnoser og de indbyggede invitationer 66

Nysgerrighed, langsomhed og et udvidet genstandsfelt 68

Mentalisering – en evne, der tillægges den enkelte 70

Uærbødighed over for begreber og konstruktioner 71

Etik i skrift og netværksmøder 72

Visitation til erfaringer, der ikke er gjort endnu 73

Læs mere 74

Litteratur 74

4. Situeret specialpædagogik: Om at arbejde med børns ulige

deltagelsesmuligheder 76

Af Maja Røn-Larsen og Charlotte Højholt

Børns liv sammen og på tværs – en grundforståelse og nogle centrale begreber 78

Begrundelser for begreber om situeret ulighed 85

Fra løsrevet forklaring til situeret analyse af en konflikt – et praksiseksempel 86

Situeret specialpædagogisk faglighed: udforskning, fleksibilitet og samarbejde 88

Læs mere 91

Litteratur 91

5. Eksekutive funktioner hos børn og unge 94

Af Käte From og Anne Vibeke Fleischer

Eksekutive funktioner i bred forstand 95

Grundlæggende eksekutive funktioner 97

De eksekutive funktioners fire domæner 99

Analyse og afdækning af et barns eksekutive funktioner 102

Udvikling af eksekutive funktioner 102

Eksekutive vanskeligheder og læring 105

Lærerens arbejde med eksekutive funktioner 106

Høj intelligens 109

Motorik og fysisk aktivitet 110

Afrunding 111

Læs mere 112

Litteratur 112

TEMA 3: INKLUDERENDE FAGLIGE OG SOCIALE FÆLLESSKABER

6. Værdige positioner til alle i skolens faglige fællesskaber 117

Af Merete Munkholm

At forstå vanskeligheder i kontekst – en dialektisk grundforståelse 118

Positioneringstrekanten 121

At undersøge skolelivets praksis 123

Når diagnosenarrativer begrænser adgangen til værdige positioner 126

Mod værdige positioner til alle – et handleperspektiv 130

Læs mere 132

Litteratur 132

7. Observationer fra elevernes perspektiver 135

Af Christina Holm Poulsen

Elevperspektiver 136

At observere med et deltagelsesbegreb 137

Observationer af vanskelige undervisningssituationer 138

Elevperspektiver på udskillelsesprocesser 140

Undersøgelse af deltagelsesbetingelser 142

Udvikling af de almene deltagelsesbetingelser 143

Observationer i frikvarteret 145

Tid til observationer 146

Læs mere 147

Litteratur 147

8. Fra skolefravær til skoletilhør – med fællesskabende praksis som løftestang 149

Af Tine Basse Fisker

”Særlige behov” – en udbredt og upræcis betegnelse 150

Socialpsykologiske perspektiver på skolefravær 152

Typer af skolefravær 153

Primære, sekundære og tertiære faktorer i skolefravær 155

Fællesskabende praksis 159

Fællesskabende praksis på tværs af special- og almenpædagogik og didaktik 164

Læs mere 165

Litteratur 166

TEMA 4: DELTAGELSESMULIGHEDER GENNEM MANGFOLDIGE DIDAKTISKE TILGANGE

9. Deltagelse via æstetiske og kropslige dramaprocesser 171

Af Henriette Blomgren

Erfaring og erkendelse gennem krop, fantasi og leg 172

Det æstetisk-kropslige deltagelsesarbejde – at skabe tableauer og visninger 175

Ustyrlige processer i styrede rammer 180

Læs mere 182

Litteratur 183

10. Teknologi som adgang til deltagelse og læring for elever med og i skriftsprogsvanskeligheder 185

Af Helle Bundgaard Svendsen

Elever med ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder 185

LST-værktøjer og -strategier 187

Didaktiske tiltag, der fremmer deltagelse 189

Flere medier, tydelige skrivefaser og it-caféer 190

Samarbejde om inkluderende læringsfællesskaber 192

Læs mere 196

Litteratur 196

11. Afstemt pædagogik 199

Af Bo Hejlskov Elvén

Berrys inklusionsmodel 199

Argumenter for eksklusion i form af segregering til specialpædagogiske tilbud 200

De to inklusionsområder 202

Hvad er afstemt pædagogik? 203

Metode: håndtering, evaluering, forandring 205

Håndtering 206

Evaluering 210

Forandring 213

Afrunding 214

Læs mere 215

Litteratur 216

TEMA 5: SAMARBEJDE OM INKLUDERENDE INDSATSER

12. Samarbejde om specialpædagogiske indsatser 221

Af Mette Molbæk og Anne Søndberg

Forskellige niveauer af indsatser 222

Indsatstrapper 222

Multi-tiered System of Supports (MTSS) 224

Muligheder og barrierer i samarbejdet 226

Det virkningsfulde samarbejde 230

To konkrete veje at gå i samarbejdet 231

Afrunding 235

Læs mere 236

Litteratur 236

13. Professionel vejledning og co-teaching – en kerneopgave for interne ressourcepersoner i skolen 239

Af Else Skibsted og Ole Løw

Professionel pædagogisk vejledning 241

Co-teaching: professionel vejledning og samarbejde 247

Afrunding 254

Læs mere 255

Litteratur 256

14. Samarbejde som fælles læring 258

Af Jørn Nielsen

Samarbejde som og om bevægelse og udvikling 259

Et barns arenaer udgør en kompleks helhed 260

Vores mindset styrer vores forståelser og handlinger 262

Samarbejde med afsæt i barnets helhed 263

Betydningsfulde aktører 264

Blik for forskellige kontekster og deres indbyrdes forbindelser 264

Børn og unge skal forstås, ikke blot beskrives 266

Kontekstudvidende lederskab 266

Møder for fælles udvikling 267

Fælles læring gennem varme data 268

Opmærksomhed på afmagt og fastlåste relationer 269

Samskabelse, der rækker ud over eksisterende viden og handlemuligheder 270

Læs mere 273

Litteratur 273

15. Pædagogisk-didaktiske handleplaner i et dialektisk perspektiv 275

Af Bente Kjeldbjerg Bro og Merete Munkholm

Tre syn på specialpædagogiske problemstillinger og indsatser 276

Et dialektisk perspektiv på en relationel problemforståelse 277

Vanskeligheder med at slippe individualiserende forståelser 278

Fra elevforudsætninger til deltagelsesforudsætninger 279

Skolevanskeligheder og skoletilgængeligheder – et komplementært analytisk begrebspar 279

Lærerens refleksionsspørgsmål 280

Lokale handleplaner på en specialskole – et konkret nedslag 281

Fællesskaber og passende deltagelse 286

Mulighedsrummet for indsatser udvides og bliver praksisudviklende 287

Afrunding 288

Læs mere 288

Litteratur 289

Om forfatterne 291

Stikord 297

Forord

Denne bogs titel, ”Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv – tæt på levet skoleliv”, er valgt med stor omhu, fordi vi har et særligt sigte med bogen, som titlen slår an.

”Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv” er valgt, fordi antologien grundlæggende anlægger et inkluderende perspektiv på den pædagogik, der med afsæt i skolens fællesskaber har elever med behov for særlig støtte på sinde. Antologiens kapitler deler den ambition, at en inkluderende specialpædagogik både er optaget af muligheder og begrænsninger knyttet til kontekstuelle betingelser og af de enkelte elevers forskellige forudsætninger for at deltage og lære i skolelivets fællesskaber. Når perspektivet er inkluderende, anlægges altså et bestemt specialpædagogisk fagsyn, der trækker på en relationel forståelse af vanskeligheder i skolen. En relationel forståelse indebærer, at vanskeligheder i skolen opfattes som noget, der opstår i samspillet mellem individ og omverden, og ikke alene som noget, eleven bringer med sig. Hvorimod en individorienteret forståelse af vanskeligheder i sig selv kan være en barriere for at sætte ind med inkluderende tiltag i skolen, da den ikke åbner for at forstå og handle på de mange kontekstuelle betingelser og sociale dynamikker, der kan spille ind.

”Tæt på levet skoleliv” er inddraget i titlen, fordi der i antologien gøres en dyd ud af at skabe forbindelser mellem specialpædagogik som et teoretisk felt og et praksisfelt. I alle kapitlerne bringes forskning og teoretiske forståelsesrammer tæt på det levede skoleliv. Med levet skoleliv vil vi gerne understrege, at det, specialpædagogik i sidste ende handler om, er de mennesker, børn som voksne, der bruger en del af deres liv i den skole, hvor specialpædagogik praktiseres, leves og gøres.

Antologiens kapitler vil på forskellig vis ruste læseren til at forholde sig undersøgende og handlingsrettet til specialpædagogiske opgaver i skolen. Antologien præsenterer begreber og viden, man kan anvende i en undersøgende tilgang til feltet, og tilbyder ligeledes forskellige handlingsrettede perspektiver, man kan lade sig inspirere af i sit specialpædagogiske arbejde i skolen.

En direkte anledning til udgivelsen af antologien er også, at specialpædagogik med reformen af læreruddannelsen i 2023 nu optræder som et selvstændigt fag, der kan vælges af de lærerstuderende på lige fod med undervisningsfagene. Faget specialpædagogik bygger videre på mål og indholdsområder fra det obligatoriske grundfag pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik, men er mere omfattende og forudsætter undervisning og studier af et andet omfang. I specialpædagogik skal de studerende arbejde integreret med faget i skolens almenundervisning, men også i skole- og praktikforløb, hvor de har mulighed for at prøve kræfter med andre skoleog undervisningsformer, fx i specialklasser, på specialskoler og andre former for specialiserede tilbud. Den integrerede praktik i faget vil oftest finde sted som længere sammenhængende perioder, hvor de studerende indgår i skolens praksis og både gennemfører undervisning og andre læreropgaver, som de løbende modtager vejledning i.

Antologiens kapitler

Antologien retter sig specifikt mod det nye fag specialpædagogik i læreruddannelsen med formidling af ny og aktuel forskning og viden på området. Fælles for bogens bidrag er, at de alle er skrevet af forfattere, som er fagligt engagerede inden for feltet gennem forskning, undervisning og andre former for professionelt arbejde, og som har en forskningsinformeret og erfaringsbaseret tilgang til studier af specialpædagogiske problemstillinger. Vi har inviteret en række forfattere, der fra forskellige faglige perspektiver byder ind på antologiens grundlæggende fagsyn. Deres faglige afsæt er forskellige, og derfor er der kapitler, der især retter opmærksomheden mod de kontekstuelle betingelser, andre kapitler, der i højere grad belyser individuelle forskelle i elevers forudsætninger, mens atter andre kapitler eksplicit sætter fokus på samspillet herimellem. Samlet set bidrager kapitlerne til en nuanceret belysning af det specialpædagogiske arbejde i skolen.

Bogen er bygget op i fem hovedtemaer, som bredt adresserer fagbeskrivelsens formål, mål og indholdsområder, og som hver især udgør en sammenhængende ramme for antologiens kapitler.

Tema 1: Inkluderende specialpædagogik

Et væsentligt aspekt i udvikling af en specialpædagogisk faglighed er at have en grundlæggende og nuanceret forståelse af inkluderende specialpædagogik som teori- og praksisfelt. Antologiens første tema kredser derfor i et historisk og nutidigt perspektiv om de fagforståelser, der er og har været i spil. Her peges på

specialpædagogiske dilemmaer i forhold til normalitet, afvigelse og etiske problemstillinger.

I kapitel 1, ’Differentiering som specialpædagogikkens historiske betingelse og aktuelle bevægelser’, forholder Lotte Hedegaard-Sørensen og Bjørn F. Hamre sig til specialpædagogikken som et historisk og aktuelt begreb og praksisområde. De illustrerer med kapitlet, hvordan man med en Foucault-inspireret tilgang kan nytænke specialpædagogikkens historie og aktualitet, og udfolder, hvordan specialpædagogikkens opkomst medvirker til, at noget problematiseres frem for andet, og hvordan problematiseringen ændrer sig gennem tiden.

I kapitel 2, ’Inklusion som ideologi’, beskriver Louise Bøttcher nogle aspekter af forholdet mellem specialpædagogik og almenpædagogik. Med inddragelse af Vygotskys pædagogisk-psykologiske teori præsenterer hun en dialektisk forståelse af forholdet mellem individ og omverden og udfolder begrebet inkluderende specialpædagogik, som er gennemgående i bogen her.

Tema 2: Særlige deltagelses- og læringsforudsætninger

At have kendskab til børn og unges forskellige deltagelses- og læringsforudsætninger er en grundlæggende forudsætning for at kunne tilrettelægge, udvikle og vejlede om inkluderende undervisning og fællesskaber i skolen. Antologiens andet tema giver nogle bud på, hvordan vi kan forstå ’det særlige’ i elevers deltagelses- og læringsforudsætninger.

I kapitel 3, ’Med antropologien ind i specialpædagogikken’, forfølger Søren Hertz diskussionen om forholdet mellem specialpædagogik og almenpædagogik fra antologiens tema 1. Han argumenterer for en udvidet forståelse af specialpædagogik som faglig disciplin og præsenterer en alternativ antropologisk tilgang, som bygger oven på et helhedsorienteret bio-psyko-socialt perspektiv, og som udfordrer de fagprofessionelles vante måder at forstå og samarbejde på.

I kapitel 4, ’Situeret specialpædagogik: Om at arbejde med børns ulige deltagelsesmuligheder’, bidrager Maja Røn-Larsen og Charlotte Højholt eksplicit til diskussioner om specialpædagogisk faglighed. De viser, hvordan særlige kategorier for vanskeligheder kan komme til at dominere, så voksne ikke får øje på, hvad børn selv er rettet mod, og på deres til tider vanskelige og ulige betingelser for at deltage og bidrage til de læringsfællesskaber, de lærer og udvikler sig igennem.

I kapitel 5, ’Eksekutive funktioner hos børn og unge’, beskriver og definerer Käte From og Anne Vibeke Fleischer de eksekutive funktioner. Undervejs trækker de tråde til det specialpædagogiske arbejde, og de giver lærere værktøjer til at opstille hypoteser og lave analyser, når de møder elever med særlige behov. Formålet er at sætte

læreren i stand til at anvende sin viden om eksekutive funktioner, når en elev med særlige behov har brug for en skræddersyet indsats.

Tema 3: Inkluderende faglige og sociale fællesskaber

En grundlæggende præmis i en inkluderende specialpædagogik er at kunne tilrettelægge og bidrage til skabelsen af faglige og sociale fællesskaber med deltagelses- og læringsmuligheder for alle elever uanset deres forskellige forudsætninger. I dette tredje tema får vi nogle centrale perspektiver på, hvad der skal til, for at skolen møder alle elever på en inkluderende måde.

I kapitel 6, ’Værdige positioner til alle i skolens faglige fællesskaber’, analyserer Merete Munkholm elevers muligheder for at deltage fra værdige positioner i skolens faglige fællesskaber. Hun sætter særligt fokus på skolevanskeligheder blandt elever med diagnoser. Hun viser, hvordan dominerende narrativer kan få betydning for de positioner, der bliver til rådighed i faglige fællesskaber for en elev med en autismediagnose.

I kapitel 7, ’Observationer fra elevernes perspektiver’, tager Christina Holm Poulsen afsæt i, at der er meget i det levede skoleliv, som lærere ikke ser og derfor ikke har kendskab til. Det kan fx være små skred i en klasses sociale dynamikker, som med tiden betyder, at elever udskilles fra skolens fællesskaber. Det er en pointe, at læreren ved hjælp af et elevperspektiv kan gøre det muligt at få øje på sådanne udskillelsesprocesser og på den baggrund forebygge og håndtere svære situationer i skolen.

I kapitel 8, ’Fra skolefravær til skoletilhør – med fællesskabende praksis som løftestang’, tager Tine Basse Fisker afsæt i skolefravær som en konkret skoleudfordring. Hun argumenterer for, at vores forståelser og handletiltag i forhold til skolefravær må medtænke skolens fællesskaber, og peger på de fagprofessionelles opgave med at udvikle og arbejde med en fællesskabende didaktik, der har fokus på at skabe skoletilhør.

Tema 4: Deltagelsesmuligheder gennem mangfoldige didaktiske tilgange

Som lærer med specialpædagogiske kompetencer er det en central opgave at kunne begrunde, gennemføre og udvikle varierede og differentierede didaktiske tiltag, der fremmer elevernes sociale og faglige deltagelsesmuligheder i undervisningen. Det giver kapitlerne i dette tema nogle konkrete bud på.

I kapitel 9, ’Deltagelse via æstetiske og kropslige dramaprocesser’, undersøger og beskriver Henriette Blomgren nogle af de muligheder, som inddragelse af æstetiske og kropslige tilgange kan bringe med sig i forhold til lærerens arbejde med at udvikle inkluderende undervisning i skolen.

I kapitel 10, ’Teknologi som adgang til deltagelse og læring for elever med og i skriftsprogsvanskeligheder’, belyser Helle Bundgaard Svendsen, hvordan inddragelse af teknologi kan styrke deltagelsesmulighederne i undervisningen for elever med og i skriftsprogsvanskeligheder. Med eksempler på konkrete inkluderende tiltag viser hun betydningen af de fagprofessionelles samarbejde.

I kapitel 11, ’Afstemt pædagogik’, spørger Bo Hejlskov Elvén til, hvordan en afstemt pædagogik kan bidrage til en inkluderende specialpædagogik. Han tager afsæt i pointen om, at forudsætningen for inklusion er, at vi forstår elevers deltagelsesforudsætninger og på den baggrund tilpasser de krav, skolehverdagen stiller. Kapitlet præsenterer den afstemte pædagogik, hvor man agerer nedtrappende i konfliktsituationer, evaluerer elevens deltagelsesforudsætninger og stiller dem i relation til skolens forventninger.

Tema 5: Samarbejde om inkluderende indsatser

Inklusion i skolen er en opgave, der involverer mange aktører. Som lærer skal man kunne indgå i forskellige former for samarbejde, i professionelle og reflekterende samtaler tilpasset en given målgruppe samt i udarbejdelsen af handleplaner.

I kapitel 12, ’Samarbejde om specialpædagogiske indsatser’, tager Mette Molbæk og Anne Søndberg afsæt i, at samarbejdet mellem centrale aktører i et barns skolegang kan forstås og organiseres på forskellige måder og på forskellige niveauer. De zoomer ind på samarbejdet som en central del af udviklingen af inkluderende og specialpædagogiske indsatser og læringsmiljøer og afslutter med to konkrete bud på nye veje at gå i dette samarbejde.

I kapitel 13, ’Professionel vejledning og co-teaching – en kerneopgave for interne ressourcepersoner i skolen’, adresserer Else Skibsted og Ole Løw skolens brug af interne ressourcepersoner og deres vigtige samarbejdsopgaver. De viser, hvordan coteaching i skolen kan kvalificeres gennem faglig viden om professionel vejledning.

I kapitel 14, ’Samarbejde som fælles læring’, belyser Jørn Nielsen vigtigheden af et tværprofessionelt samarbejde og fremhæver, at samarbejde må forstås som en kollaborativ og samskabende proces, der har som mål at skabe udvikling og trivsel for alle børn og unge.

I kapitel 15, ’Pædagogisk-didaktiske handleplaner i et dialektisk perspektiv’, har Bente Kjeldbjerg Bro og Merete Munkholm fokus på, hvordan lærere sammen med skolens øvrige professionelle kan arbejde med pædagogisk-didaktiske handleplaner på måder, der tilvejebringer værdige og håbefulde tilblivelsesmuligheder for alle elever. De viser, hvordan et dialektisk perspektiv på elever i skolevanskeligheder kan bidrage til en kvalificering af handleplanerne.

Målgruppe og tak

Antologiens målgruppe er lærerstuderende, lærere, pædagoger og interne og eksterne ressourcepersoner med interesse for det specialpædagogiske felt i skolens praksis. Vi håber, at bogen kan bidrage til at kvalificere undervisningen i faget specialpædagogik og til den løbende faglige debat om det specialpædagogiske felt.

Antologien er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem redaktørerne, antologiens bidragsydere og Akademisk Forlag. Tak til alle for berigende faglige drøftelser undervejs i processen.

Aarhus, maj 2024

Else Skibsted & Merete Munkholm

SPECIALPÆDAGOGIK I ET INKLUDERENDE

PERSPEKTIV – TÆT PÅ LEVET SKOLELIV

er en grundbog, der bidrager med alsidig faglig viden og forskning inden for det specialpædagogiske fagområde. Bogens formål er at understøtte og udvikle de lærerfaglige forudsætninger for at tilrettelægge, udvikle og vejlede om inkluderende fællesskaber, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever.

Forfatterne gør en dyd ud af at skabe forbindelser mellem specialpædagogik som et teoretisk felt og et praksisfelt. I hvert kapitel bringes forskning og teoretiske forståelsesrammer tæt på levet skoleliv, så de lærerstuderende både støttes i at forholde sig analytisk undersøgende og konstruktivt handlingsrettet til specialpædagogiske opgaver i skolen.

Bogen er bygget, så den direkte adresserer formål, mål og indholdsområder i fagbeskrivelsen for faget specialpædagogik i læreruddannelsen, og er struktureret i fem hovedtemaer:

i: Inkluderende specialpædagogik

ii: Særlige deltagelses- og læringsforudsætninger

iii: Inkluderende faglige og sociale fællesskaber

iv: Deltagelsesmuligheder gennem mangfoldige didaktiske tilgange

v: Samarbejde om inkluderende indsatser

Fælles for bogens bidrag er, at de alle er skrevet af forfattere, som er fagligt engagerede inden for det specialpædagogiske felt gennem forskning, undervisning og andre former for professionelt arbejde:

Henriette Blomgren, Bente Kjeldbjerg Bro, Louise Bøttcher, Bo Hejlskov Elvén, Tine Basse Fisker, Anne Vibeke Fleischer, Käte From, Lotte Hedegaard-Sørensen, Bjørn F. Hamre, Søren Hertz, Charlotte Højholt, Ole Løw, Mette Molbæk, Merete Munkholm, Jørn Nielsen, Christina Holm Poulsen, Maja Røn-Larsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen og Anne Søndberg.

SPECIALPÆDAGOGIK I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV – TÆT PÅ LEVET SKOLELIV henvender sig til lærerstuderende, lærere, pædagoger og interne og eksterne ressourcepersoner samt andre med interesse for det specialpædagogiske felt i skolens praksis.