Musikken i pædagogikken by Alinea

MUSIKKEN I PÆDAGOGIKKEN THOMAS THORSEN (red.)

Pædagogens grundbog i arbejdet med musik

MUSIKKEN I PÆDAGOGIKKEN

PÆDAGOGENS GRUNDBOG I ARBEJDET MED MUSIK THOMAS THORSEN (red.)

Musikken i pædagogikken. Pædagogens grundbog i arbejdet med musik

Thomas Thorsen og bidragyderne

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til u ndervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Anne Dalsgaard Justesen

Omslag: Rasmus Funder

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Charter Pro og Prater Sans

Illustrationer: Astrid Olesen | WAOdesign

Tryk: ScandinavianBook

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretten. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2024

ISBN: 978-87-500-6435-0 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Kapitel

Musik, trivsel og sundhed

Af Thomas Thorsen, Dorte Bergholt Hviid, Frederik Kjær Zeuthen og Louise Christine Højlund

FORORD

Af Merete Cornét Sørensen

Det er en lidt grå tirsdag aften i december. Det er hundekoldt, og regnen siler ned udenfor, men jeg sidder indenfor i varmen i Operaen og er tilskuer til en musicalversion af filmen Som i Himlen. Der er et helt symfoniorkester, en billedskøn scenografi, et stort operakor og en række velsyngende solister, som formidler fortællingen om et lille landsbykor, der i samspil med en tilflyttet mesterdirigent vokser sig helt ind i himlen. Jeg bliver forført. I en dramatisk afslutningsscene erklærer mesterdirigenten sin elskede sin kærlighed, hvorefter han dør i hendes arme. Det er en storslået oplevelse, lyset veksler i røde farver, musikken spiller, solister og kor synger og spiller teater, så alle os i salen bliver berørte. Det er ikke, fordi vi tror, at mesterdirigenten virkelig er døende – det er åbenlyst for enhver, at det foregår på en scene og er skuespil. Men musikken og sangen er så gribende og formidler følelser af sorg og kærlighed til os i publikum på en måde, så vi ikke alene kan genkende følelserne i os selv, men yderligere kan dele dem med de mange hundrede andre, der er til stede i salen denne aften. Musikken, skuespillet og sangen bevæger, begejstrer og berører os på en måde, så vi for en stund oplever fællesskab, samhørighed og en fælles forståelse menneske og menneske imellem.

Filosoffen Susanne Langer beskriver, hvordan musik som et særligt sprog kan kommunikere følelser os mennesker imellem, idet musikken rummer et udsagn, som vækker en følelsesrespons hos såvel den, der spiller, som den, der lytter til musikken. Musikken kan således via sit formsprog kommunikere om, fra og til følelser. Det samme gør sig ifølge en række forskere gældende for al æstetisk virksomhed, idet de forskellige kunstneriske formsprogs særlige sanselige karakter giver os mulighed for at fortolke og udtrykke både det, vi kan tale om i vores hverdagssprog,

og alt det, vi ikke har ord for; vores følelser, fornemmelser, sansninger og værdisættelser.

Det er imidlertid ikke kun den professionelle kunst, som kan bevæge, berøre og begejstre. I flere af mine egne forskningsprojekter har jeg set eksempler på børn og unge, der med stort engagement indgår i skabende processer med musik og andre æstetiske formsprog og oplever den værdi, som disse udtryksformer kan rumme for både tilhørere og aktører. Følgende eksempel er hentet fra et musikteaterprojekt i en børnehave, hvor en gruppe kunstnere, pædagoger og børn i fællesskab skabte en forestilling, som handlede om at være gode venner og lege sammen store og små. I den endelige forestilling indgik flere fællessange, hvor hele børnegruppen –også de, der fra starten havde været mest usikre – med åbenlys glæde stod frem på scenen og sang. Det var en stor oplevelse for alle – både for dem, der deltog, og for os, der så på. Som et barn fortalte efterfølgende, havde hans mor haft ”glade tårer” i øjnene. Sangene fæstnede sig ikke alene i os voksne, men også i børnenes bevidsthed, og under vores efterfølgende forskningsinterviews begyndte de spontant at synge sangen om venskaber fra stykket. Det magiske var, at børnene i stedet for at fortælle om deres oplevelser af teaterprojektet svarede med en sang, hvor de helt af sig selv tunede ind på fælles toneart, rytme, melodi og tekst. Med denne sang fortalte børnene os noget helt centralt om, hvad der havde været værdifuldt for dem i dette projekt.

Ligesom børnene med sangen kan vi alle udtrykke vores oplevelser og opfattelser gennem æstetisk formsprog og hermed dele vores fortolkninger af både det smukke, det grimme, det glædelige, det sørgelige, det, der skræmmer os mest, og det, vi håber på. Alt det, der er væsentligst for os i vores liv. Hermed rummer det at opleve kunst og selv at fortolke og dele vores livsoplevelser gennem æstetiske praksisser enestående pædagogiske potentialer, idet det giver os mulighed for at spejle os i de kunstneriske udtryk, opleve os som en del af en større helhed og udvikle forståelser af os selv, hinanden og hele den omverden, vi er en del af.

Som kapitlerne i denne bog udfolder, er musikkens potentiale i pædagogisk praksis kæmpestort. Musik er et sprog, der berører og bevæger og giver os mulighed for at kommunikere, bearbejde og begribe vores livsoplevelser. Musisk praksis kan danne rum for kreative fællesskaber og skabe mening og sammenhængskraft. Musikken kan understøtte sprog, moto -

Musikken i pædagogikken

rik, dannelse og meget andet. Endelig – som det måske allervigtigste – giver oplevelsen af musik os mulighed for både som publikum og som aktører at få forunderlige, foruroligende og fortryllende oplevelser, der giver livet farve og værdi.

Rørvig, juni 2024

Merete Cornét Sørensen, lektor i pædagogik, drama og æstetik ved Professionshøjskolen Absalon og ph.d. i leg, drama og æstetiske processer

INDLEDNING

Formålet med denne antologi er at sætte fokus på, hvad musik kan betyde for det enkelte menneske og for fællesskaber i pædagogiske sammenhænge. Ambitionen har været at lave en grundbog, der kommer bredt rundt om musikkens pædagogiske potentialer og udfolder, hvorfor og hvordan musik kan skabe sammenhængskraft, mening og glæde i den pædagogiske hverdag. Bogen kommer således med nedslag og eksempler fra forskellige pædagogiske arenaer med forskellige alders- og målgrupper.

I de enkelte kapitler sættes musik i samspil med konkrete begreber fra pædagogisk praksis og teori. Nogle kapitler tager fat i aktuelle pædagogiske strømninger, mens andre udfolder traditionelle musikpædagogiske tematikker. Målet er at præsentere forskelligartede og mangfoldige indgange til det musikpædagogiske felt og give inspiration og idéer til pædagogisk arbejde med musik som et væsentligt og værdifuldt ”fælles tredje”.

Håbet er samtidig, at bogen kan være med til at puste fornyet liv i de musikpædagogiske miljøer på pædagoguddannelsen og i praksis, så musikken igen kan få lov at spille en central rolle i pædagogikken. Musik har nemlig noget ganske særligt at bidrage med, hvilket du ikke er i tvivl om, når du har læst denne bog.

Bogen er primært rettet mod pædagogstuderende og pædagoger, der beskæftiger sig med musik på pædagoguddannelsen eller i praksis, men den vil også være relevant for alle andre, der interesserer sig for musik i en pædagogisk kontekst. Antologiens forfattere har alle stor erfaring inden for det musikpædagogiske felt. De fleste underviser og/eller forsker i musik på pædagoguddannelserne rundtom i landet, mens andre kommer fra praksis eller universiteterne og har en specialviden om musik i en bestemt kontekst.

Læsevejledning

Bogen er komponeret og sammensat, så den i sin helhed giver læseren et overblik over og forskellige veje ind i det musikpædagogiske landskab. Nogle kapitler har en almen musikpædagogisk tilgang, mens andre taler ind i en mere specifik pædagogisk kontekst. Samlet set præsenterer bogen et bredt udsnit af musikpædagogiske praksisser, og pointer fra de forskellige arenaer lader sig oftest omplante til andre musikpædagogiske kontekster.

Alle bogens kapitler starter i musikkens ånd med en intro, der i form af en praksisfortælling eller et konkret eksempel slår tonen an og introducerer kapitlets tema. Kapitlernes hovedpointer opsummeres i en outro, og der angives forslag til videre læsning inden for den konkrete tematik. På bogens side på akademisk.dk findes desuden ekstramateriale, som eksemplificerer kapitlernes indhold.

Bogens første kapitel, Musik og fællesskaber af Thomas Thorsen , undersøger musikaktiviteters fællesskabende potentialer og muligheden for i musik at afstemme følelser og synkronisere det emotionelle niveau i en gruppe. Kapitlet argumenterer for, at tillidsfulde miljøer med forskellige deltagelsesmuligheder er fundamentet for frugtbare musikpædagogiske praksisser.

Det andet kapitel, Musik og sang af Louise Christine Højlund, ser nærmere på sang med børn og tager afsæt i, at sang er noget, man i pædagogisk praksis gør sammen. Kapitlet kredser om, hvad man skal være opmærksom på, når man synger med børn, og der sættes fokus på, hvordan pædagoger kan lede flow-fyldte sangaktiviteter, som understøtter børns medfødte sangglæde.

Bogens tredje kapitel, Musik, leg og bevægelse af Kirstin Lundblad og Lonnie Kristiansen, udfolder en musikpædagogisk tilgang med fokus på børns leg og fantasi. I denne musik-metodik sætter pædagogerne rammen, mens børnene skaber indholdet i en fælles legende musikalsk praksis, hvor alt er muligt, og hvor fantasien får frit spil. Kapitlet beskriver, hvordan pædagogen træder ind i rollen som gamemaster og understøtter børnenes idéer og bevægelser i de fælles legende musikalske aktiviteter med sang og trommerytmer.

I det fjerde kapitel, Musik og socialpædagogik af Tove Stenderup, stilles der skarpt på musik som en del af det socialpædagogiske arbejde med

Musikken i pædagogikken

voksne. Med eksempler fra indsatsen med mennesker med erhvervet hjerneskade undersøges betydningen af musikalsk samvær. En pointe er, at musik på socialpædagogiske områder ikke så meget handler om at lære musik som om at lære at være sammen om musik.

Bogens femte kapitel, Musik som dannelsespraksis af Thomas Thorsen og Andreas Nielsen, undersøger, hvilke dannelsesmæssige potentialer der kan ligge i at beskæftige sig med musik. Kapitlet tager afsæt i eksempler med børn og unge, der i musikaktiviteter afprøver og opdager nye sider af sig selv, musikken og fællesskabet, hvorved de justerer deres måde at forholde sig til omverdenen, hinanden og sig selv på.

I bogens sjette kapitel, Musik og neuropsykologi af Tea Thyrre Sørensen, gives inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af musikkens virkemidler kan støtte børns neuropsykologiske udvikling og herigennem skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også for de børn, der befinder sig på kanten af børnefællesskaberne.

Det syvende kapitel, Musik og sprog af Ditte Boeg Thomsen og Laila Kjærbæk, giver et overblik over sammenhænge mellem musik og sprog, og der ses nærmere på, hvordan og hvorfor sang og musik kan påvirke børns sprogtilegnelse. Kapitlet giver en række idéer til, hvordan pædagoger kan støtte børn i deres sprogudvikling via sang og musik i dagtilbuddets, SFO’ens eller børnehaveklassens hverdag.

Bogens ottende kapitel, Musikken som et æstetisk pædagogisk sprog af Nils Falk Hansen, beskriver, hvordan musik som æstetisk udtryksform tilbyder et helt særligt pædagogisk sprog, der kan tilføje en værdifuld dimension til det pædagogiske arbejde fra dagtilbud med de mindste til socialpædagogiske indsatser for unge og voksne.

I det niende kapitel, Digital lytning og produktion i pædagogisk praksis af Thorbjørn Nyander Poulsen, introduceres begreberne æstetisk definitionsmagt og lyttemod. Kapitlet har eksempler fra både socialpædagogisk praksis med voksne og skolepædagogiske sammenhænge, og det undersøger i bred forstand problematikker og potentialer forbundet med digital musiklytning og produktion i pædagogiske sammenhænge.

Bogens tiende kapitel, Musik og musikledelse af Jakob ’Jax’ Bjerre, præsenterer konkrete musikalske begreber, elementer og virkemidler, der har relevans for alle, der beskæftiger sig med musik og musikpædagogik. Der

præsenteres desuden en model for, hvordan ”den gode musikaktivitet” kan iscenesættes med afsæt i musikpædagogisk viden, villen og kunnen.

Det ellevte kapitel, Musikpædagogisk entreprenørskab af Mikkel Snorre Wilms Boysen, udfolder via eksempler og en historisk indflyvning til entreprenørbegrebet forskellige former og principper for musikpædagogisk entreprenørskab. Der gives efterfølgende en række bud på, hvordan pædagoger kan komme i gang med at arbejde entreprenant med musik.

I tolvte kapitel, Den filosofiske samtale om musik og pædagogik af Mats Uddholm, præsenteres musikpædagogisk filosofi, ligesom der gives en introduktion til det mangfoldige teoretiske landskab, som musikpædagogikken skriver sig ind i. Kapitlets ærinde er at nuancere og kvalificere vores overvejelser og samtaler om arbejdet med musik og pædagogik.

Bogens trettende og sidste kapitel, Musik, trivsel og sundhed af Thomas Thorsen, Dorte Bergholt Hviid, Frederik Kjær Zeuthen og Louise Christine Højlund, giver med eksempler fra både pædagoguddannelsen, dagtilbud, SFO og ældreplejen forskellige bud på sammenhænge, hvor musikalske praksisser kan være en vigtig del af arbejdet med trivsel og sundhedsfremme. Kapitlet undersøger, hvordan både spontane og planlagte musikaktiviteter kan skabe overskud, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre.

Rigtig god læselyst!

København, april 2024

Thomas Thorsen

Ekstramateriale

Ved at scanne QR-koden finder du forskelligt ekstramateriale til bogen. Der er blandt andet videoer, hvor nogle af de sange og trommerytmer, som omtales i bogen, bliver demonstreret. Ligeledes er der videoer, der viser, hvordan man kan facilitere fællessang, rytmik og sangsamlinger. Desuden finder du alle bogens figurer.

Musikken i pædagogikken

Denne grundbog kommer bredt rundt om musikkens pædagogiske potentialer og udfolder, hvorfor og hvordan musik kan skabe sammenhængskraft, mening og glæde i den pædagogiske hverdag.

et overblik over forskellige veje ind i det mangfoldige

Bogen er komponeret, så den i sin helhed giver dig et overblik over forskellige veje ind i det mangfoldige musikpædagogiske landskab. I de enkelte kapitler sættes musik i samspil med konkrete begreber fra pædagogisk praksis og teori. Nogle kapitler tager fat i aktuelle pædagogiske strømninger, mens andre udfolder traditionelle musikpædagogiske tematikker. Målet er at give inspiration og idéer til pædagogisk arbejde med musik som et væsentligt og værdifuldt ”fælles tredje”.

mens

nemlig noget ganske særligt at

Samtidig er håbet at puste fornyet liv i de musikpædagogiske miljøer på pædagoguddannelsen og i praksis, så musikken igen kan få lov at spille en central rolle i pædagogikken. Musik har nemlig noget ganske særligt at bidrage med.