Småbørnspædagogiske tænkere

“Det er i mødet med den andens omsorg, involvering og engagement i vores liv, at vi opdager, hvem vi er, og får mulighed for at forandre os, blive bedre og mere som os selv.”

Ditte Winther-Lindqvist, Omsorg i pædagogisk arbejde, 2023, side 27

Anne Suhr Esben Sørensen Møller Ester Holte Kofod 240 mm

Helga Schwede Henriette Jæger Lise Halkier Mikkel Snorre Wilms Boysen Ole Henrik Hansen Peter Mikkelsen Randi Bjørndal Jensen Rasmus Anker Bendtsen Sandra Dinny Rebild Stig Broström Thomas Gitz-Johansen Thorleif Frøkjær Ulla Liberg

Denne antologi præsenterer 15 centrale pædagogiske tænkere, hvis nøglebegreber og tænkning har noget særligt at bidrage med til det småbørnspædagogiske felt. De 15 tænkere er alle sat ind i en aktuel småbørnspædagogisk kontekst for at demonstrere deres tænknings værdi og gyldighed i dag og i fremtiden.

Antologien tilbyder et småbørnsfagligt udsigtspunkt og et ståsted, som har værdi i sig selv. Men som samtidig inspirerer til at vedligeholde og videreudvikle velfunderede praksisformer i vuggestue, dagpleje og børnehave. Ønsket med bogen er at give studerende og praktikere indenfor dagtilbudsfeltet et solidt kendskab til de teoretiske perspektiver, der former såvel det daglige institutionsliv som uddannelse, forskning og uddannelsespolitik.

Bogen er oplagt som grundbog på pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering og lignende uddannelser og kursusforløb. Den kan også bruges som opslagsbog, der har sin plads på hylden i personalestuen eller hos den uddannede pædagog.

ISBN 978-87-500-6398-8

9 788750

flap 90 mm lilla_småbørns_tænkere_m_flapper.indd 1

bagside 172 mm (bogblok 170 mm)

tæn ker e

063988

Småbørnspædagogiske tænkere

Anders Skriver Jensen

ANDERS SKRIVER JENSEN OG THORLEIF FRØKJÆR (RED.)

Bidragydere

ryg 21,5 mm

bagside 172 mm (bogblok 170 mm)

ryg 21,5 mm

forside 172 mm (bogblok 170 mm)

ANDERS SKRIVER JENSEN OG THORLEIF FRØKJÆR (RED.)

Småbørnspædagogiske tænkere

Bae ∙ Bowlby ∙ Broström ∙ Fröbel Gøssel ∙ Kampmann ∙ Montessori Pestalozzi ∙ Piaget ∙ Rousseau Sigsgaard ∙ Sommer ∙ Stern Vygotsky ∙ Winther-Lindqvist

forside 172 mm (bogblok 170 mm)

flap 90 mm

Tænkere

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) Johann Pestalozzi (1746-1827) Friedrich Fröbel (1782-1852) Maria Montessori (1870-1952) Astrid Gøssel (1891-1975)

240 mm

flap 90 mm

Lev Vygotsky (1896-1934) Jean Piaget (1896-1980) John Bowlby (1907-1990) Daniel Stern (1934-2012) Erik Sigsgaard (f. 1938) Berit Bae (f. 1944) Stig Broström (1945-2024) Dion Sommer (f. 1948) Jan Kampmann (f. 1954) Ditte Winther-Lindqvist (f. 1976)

www.akademisk.dk

flap 90 mm 02.10.2024 14.01

SMÅBØRNSPÆDAGOGISKE TÆNKERE

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 1

07.10.2024 12.46

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 2

07.10.2024 12.46

ANDERS SKRIVER JENSEN & THORLEIF FRØKJÆR (RED.)

SMÅBØRNSPÆDAGOGISKE TÆNKERE

AKADEMISK FORLAG

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 3

07.10.2024 12.46

SMÅBØRNSPÆDAGOGISKE TÆNKERE Anders Skriver Jensen, Thorleif Frøkjær (red.) og bidragyderne © 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Anne Dalsgaard Justesen Omslag: Ulla Korgaard – Designeriet Sats: Demuth Grafisk Figurer: Astrid Olesen | WAOdesign Bogen er sat med: ITC Charter og Katarine Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN: 978-87-500-6398-8 akademisk.dk Fotos: Side 26 (Rousseau): Maurice Quentin de La Tour, Public domain, via Wikimedia Commons Side 42 (Pestalozzi): Francisco Javier Ramos, Public domain, via Wikimedia Commons Side 58 (Fröbel): J.H. Sherwin, 1888. © Friedrich Fröbel Museum Side 74 (Montessori): Nationaal Archief 119-0489, Public domain, via Wikimedia Commons Side 90 (Gøssel): Privat foto Side 106 (Vygotsky): IanDagnall Computing/Alamy Stock Photo Side 124 (Piaget): IanDagnall Computing/Alamy Stock Photo Side 140 (Bowlby): © Lucinda Douglas-Menzies Side 156 (Stern): © Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix Side 174 (Sigsgaard): Ukendt fotograf Side 188 (Bae): © Mariell Tverrå Løkås, barnehage.no Side 204 (Broström): © Miriam Lykke Schultz Side 220 (Sommer): Privat foto Side 236 (Kampmann): © Jeppe Carlsen Side 252 (Winther-Lindqvist): © Anders Bach

AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 4

07.10.2024 12.46

Indhold

Indledning

15

KAPITEL 1 | Jean-Jacques Rousseau 25 Af Esben Sørensen Møller Rousseaus liv og samtid 27 Oplysning og oplysningskritik 27 Émile – eller Om opdragelsen og Samfundskontrakten 28 Rousseaus tænkning og nøglebegreber 29 Naturen og kulturen 29 Barndommen og pædagogikken i det moderne samfund 31 At navigere efter barnets erkendelse uden at (gen)kende den 32 Kunsten at tabe tiden 33 Negativ pædagogik og pædagogisk passivitet 34 Rousseau i småbørnspædagogikken 36 Synet på barnet og pædagogen i relation til barnet 37 Pædagogen som ’miljømanipulator’ og pædagogisk passivitet 37 Kritik og aktualitet 38 Fra tanke til handling 39 Udvalgte værker 39 Litteratur 40 KAPITEL 2 | Johann Pestalozzi 41 Af Stig Broström Pestalozzis liv og samtid 43 Pestalozzi som landmand, børnehjemsleder og teoretiker 44 Pestalozzis tænkning og nøglebegreber 46 De tre H’er: hoved, hjerte og hånd 46 Kærlighed 47

Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 5

| 5

07.10.2024 12.46

Elementundervisning – navn, form og antal 48 Anskuelsen 49 Pestalozzi, Makarenko og Korczak 50 Pestalozzi i småbørnspædagogikken 51 Pædagogen bruger sin egen personlighed 51 Omsorg og kærlighed 52 Anskuelse – det konkrete 53 Kritik og aktualitet 53 Fra tanke til handling 54 Udvalgte værker 55 Litteratur 55

KAPITEL 3 | Friedrich Fröbel 57 Af Helga Schwede Fröbels liv og samtid 59 Den politiske situation 59 Uddannelse 60 Studier på Jena Universitet, 1799-1800 60 Mødet med Pestalozzis tænkning 61 Studier på universitetet i Göttingen, 1811-1813 61 Oprettelsen af skolefællesskabet Keilhau 62 Børnehaven og den første kvindeuddannelse 62 Fröbels tænkning og nøglebegreber 63 At følge barnet 64 Sagen: Den fælles forpligtelse 64 Legegaverne 65 Fröbel i småbørnspædagogikken 66 Betydningen af æstetiske og diskontinuerlige processer 67 Jeg’et bliver til i mødet med et du 68 Kritik og aktualitet 69 Ånden fra Fröbel 69 Fra tanke til handling 70 Udvalgte værker 71 Litteratur 71

6 | Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 6

07.10.2024 12.46

KAPITEL 4 | Maria Montessori 73 Af Randi Bjørndal Jensen og Sandra Dinny Rebild Montessoris liv og samtid 75 Det første Casa dei Bambini 76 Det sociale og politiske engagement 77 Montessoris tænkning og nøglebegreber 77 Respekten for barnet 77 De sensitive perioder 78 De forberedte omgivelser 80 Børnene arbejder 82 Montessori i småbørnspædagogikken 83 Afgrænsede legeområder og inviterende indretning 83 Frihed og fordybelse 84 Læring i hverdagens rutiner 85 Kritik og aktualitet 85 Fra tanke til handling 87 Udvalgte værker 87 Litteratur 88 KAPITEL 5 | Astrid Gøssel 89 Af Mikkel Snorre Wilms Boysen Gøssels liv og samtid 91 Gøssels tænkning og nøglebegreber 93 Barnet som afsender 93 Barnet som modtager 95 Gøssel som pædagogisk entreprenør 96 Gøssel i småbørnspædagogikken 98 Kritik og aktualitet 101 Fra tanke til handling 102 Udvalgte værker 102 Litteratur 104

Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 7

| 7

07.10.2024 12.46

KAPITEL 6 | Lev Vygotsky 105 Af Lise Halkier Vygotskys liv og samtid 107 Vygotskys tænkning og nøglebegreber 109 Forholdet mellem sprog og tænkning 109 Barnets tænkning har baggrund i den sociale virkelighed 110 Læringens sociale natur 111 Zonen for nærmeste udvikling 113 Legens rolle i barnets psykiske udvikling 114 Vygotsky i småbørnspædagogikken 115 Valg af bøger, sange og andet kulturindhold 115 Leg og legemiljø ude og inde 116 Stilladsering 117 Det selvregulerende barn – med voksenstøtte 118 Rutiner kan stimulere zonen for nærmeste udvikling 119 Kontinuitet og opmærksomhed i samspillet med børnene 119 Kritik og aktualitet 120 Fra tanke til handling 121 Udvalgte værker 121 Litteratur 122 KAPITEL 7 | Jean Piaget 123 Af Rasmus Anker Bendtsen Piagets liv og samtid 125 Piagets teori 126 Piagets tænkning og nøglebegreber 127 Udviklingen af skemaer 127 Adaption via assimilation og akkommodation 128 Tænkningens udvikling 129 Piaget i småbørnspædagogikken 132 Kritik og aktualitet 134 Fra tanke til handling 136 Udvalgte værker 137 Litteratur 137

8 | Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 8

07.10.2024 12.46

KAPITEL 8 | John Bowlby 139 Af Henriette Jæger Bowlbys liv og samtid 141 Barndom og opvækst 141 Uddannelse 142 Arbejdsliv og familieliv 142 Bowlbys tænkning og nøglebegreber 143 Tilknytningsteorien 143 Test af børns tilknytningsreaktioner 145 Tilknytningsmønstre 146 Udviklingsstier 147 Indre arbejdsmodeller 148 En sikker base 148 Bowlby i småbørnspædagogikken 149 Pædagogen som sikker base 150 Nye udviklingsstier hos barnet 151 Kritik og aktualitet 151 Fra tanke til handling 152 Udvalgte værker 153 Litteratur 154 KAPITEL 9 | Daniel Stern 155 Af Ole Henrik Hansen Sterns liv og samtid 157 Sterns tænkning og nøglebegreber 159 Affektiv afstemning 159 Forudsætninger for affektiv afstemning 162 Relationsdannelse via differentiering 163 Udvikling af kerneselv 165 Stern i småbørnspædagogikken 166 Selvoplevelser og relateringsdomæner 166 Kritik og aktualitet 168 Fra tanke til handling 169 Udvalgte værker 171 Litteratur 171

Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 9

| 9

07.10.2024 12.46

KAPITEL 10 | Erik Sigsgaard 173 Af Ulla Liberg Sigsgaards liv og samtid 175 Thomas, Jens og Erik Sigsgaard 176 Politisk aktiv 176 Rektor og forsker 176 Sigsgaards tænkning og nøglebegreber 177 Pædagogiske uenigheder 177 Institutionaliseringen i Danmark 178 Formidling rundt i landet 179 Sigsgaard i småbørnspædagogikken 180 Grænser 180 Skolestart 181 Skældud 182 Kritik og aktualitet 184 Fra tanke til handling 185 Udvalgte værker 186 Litteratur 186 KAPITEL 11 | Berit Bae 187 Af Peter Mikkelsen Berit Baes liv og samtid 189 Baes tænkning og nøglebegreber 190 Dialektisk relationsteori 191 Delproces-analyse 192 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 194 Anerkendelse 195 Medbestemmelse og medvirken 196 Bae i småbørnspædagogikken 197 Kritik og aktualitet 199 Fra tanke til handling 200 Udvalgte værker 200 Litteratur 201

10 | I n d h o l d

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 10

07.10.2024 12.46

KAPITEL 12 | Stig Broström 203 Af Anders Skriver Jensen Broströms liv og samtid 205 Broström som pædagog 206 Kritik af vækstpædagogikken 206 Broströms livsværk: mål- og indholdsrettet pædagogik 207 Broströms tænkning og nøglebegreber 209 En dynamisk og kontekstuel didaktik 209 Science – et element i kritisk demokratisk dannelse 210 Educare: omsorg, opdragelse og undervisning 211 Kontinuitet og sammenhæng 212 Broström i småbørnspædagogikken 213 Pædagoger og børn skaber tematiske legeuniverser 213 En tryg skolestart for alle børn 214 Kritik og aktualitet 215 Fra tanke til handling 215 Udvalgte værker 216 Litteratur 216 KAPITEL 13 | Dion Sommer 219 Af Thorleif Frøkjær Sommers liv og samtid 221 Vejen ind i udviklingspsykologien 222 Sommers tænkning og nøglebegreber 223 Et kritisk opgør 223 Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab 224 Udviklingsvidenskaben er på vej 224 En helhedsorienteret tilgang til leg og læring 225 Børneperspektiv vs. børns perspektiv 227 Resiliens vs. robusthed 228 Sommer i småbørnspædagogikken 229 Legende læring 229 Kritik og aktualitet 230 Fra tanke til handling 231 Udvalgte værker 232

Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 11

| 11

07.10.2024 12.46

Litteratur

233

KAPITEL 14 | Jan Kampmann 235 Af Thomas Gitz-Johansen Kampmanns liv og samtid 237 Kampmanns tænkning og nøglebegreber 238 Børneperspektivet 238 Børns egne erfaringer 239 Selvregulering og selvforvaltning 240 Børnekultur af børn 240 Barndommens rationalisering 241 Kampmann i småbørnspædagogikken 241 Børns egne optagetheder og hverdagsliv 242 Institutions- og styringskritik 242 Demokrati som mål og metode 243 Kritik og aktualitet 245 Fra tanke til handling 247 Udvalgte værker 248 Litteratur 248 KAPITEL 15 | Ditte Winther-Lindqvist 251 Af Anne Suhr og Ester Holte Kofod Winther-Lindqvists liv og samtid 253 Winther-Lindqvists tænkning og nøglebegreber 254 Virkelighedssfærer: fiktionssfæren, regisfæren og realsfæren 255 Roller og legepositioner i fantasilegegruppen 255 Udvikling af social identitet og etablering af fællesskaber 256 Omsorg i et eksistensperspektiv 258 Professionel omsorg må befris fra kærligheden 258 Omsorg og dannelse: responsiv og proaktiv omsorg 259 Omsorgens etiske ressourcer – betingelser for god, faglig omsorg 260 Winther-Lindqvist i småbørnspædagogikken 260 Ledelse af atmosfæren i børnegruppen 261 Omsorg for den enkelte og for fællesskabet 262 Verdensomsorg som fokus i småbørnspædagogikken 263

12 | I n d h o l d

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 12

07.10.2024 12.46

Kritik og aktualitet 263 Fra tanke til handling 264 Udvalgte værker 264 Litteratur 265

Om forfatterne

267

Indhold

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 13

| 13

07.10.2024 12.46

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 14

07.10.2024 12.46

Indledning Af Anders Skriver Jensen og Thorleif Frøkjær

Vi mener, at det har stor værdi, at studerende og praktikere i og omkring dagtilbudsfeltet har et solidt kendskab til de teoretiske perspektiver, som former såvel det daglige institutionsliv med børnene som uddannelse, forskning og uddannelsespolitik. Den antologi, du sidder med i hånden, tilbyder derfor et småbørnsfagligt udsigtspunkt og et ståsted, som har værdi i sig selv, men som også inspirerer til vedligeholdelse og videreudvikling af velfunderede praksisformer i vuggestue, dagpleje og børnehave. Bogen henvender sig således til pædagogstuderende, pædagoger, dagplejere, ledere, undervisere og andre, der arbejder praktisk og/eller teoretisk med småbørnspædagogik.

En småbørnspædagogisk grundbog Vores ambition med antologien er, at den kan fungere som grundbog på pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering og lignende uddannelser og kursusforløb.

Den kan også bruges som en opslagsbog, der har sin plads på hylden i personalestuen eller hos den uddannede pædagog. Her kan den fungere som afsæt for selvstændige studier af en udvalgt tænker eller et særligt interessant begreb med henblik på refleksion over og inspiration til praksis.

Det har været en vanskelig opgave at udvælge de rette tænkere til antologien her. Med Fröbel som måske det bedste eksempel er der selvfølgelig en kerne af personer, som har været så indflydelsesrige, at de er selvskrevne til en plads i bogen. Men fordi der er blevet tænkt relevante småbørnspædagogiske tanker i i hvert fald de seneste 300 år, er der selvfølgelig en del at vælge imellem og derfor også en del at vælge fra. I udvælgelsen har vi trukket på vores egne og kollegaers erfaringer som pædagogikundervisere på pædagoguddannelsen for at finde frem til den rette blanding af filosofiske, psykologiske, didaktiske og pædagogiske perspektiver. Samtidig har vi prioriteret at få en tidsmæssig og geografisk bredde i bogen.

Indledning

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 15

| 15

07.10.2024 12.46

De udvalgte tanker er derfor tænkt både i oplysningstidens Europa, under velfærdsstatens udvikling i Danmark og i Danmark i dag. Vi har lagt vægt på tænkere, der i væsentlig grad har bidraget til dansk småbørnspædagogik i teori og/eller praksis. Samlet set indeholder antologien relevante småbørnspædagogiske nedslag med hovedvægt på det almenpædagogiske tankegods.

Vi har udvalgt tænkning, som er relevant på pædagoguddannelsen (særligt dagtilbudsspecialiseringen) i dag. Bogens pointer skal kunne anvendes direkte af studerende til at analysere og diskutere problemstillinger, cases og praktikerfaringer og er således ikke en gennemgang af historiske personligheder. Det betyder blandt andet, at der er flere historisk betydningsfulde personer i Danmark (fx småbørns­ pionererne Hedevig og Sofus Bagger, Anna Wulff m.fl.), som ikke har fået selvstændige kapitler, men hvis tænkning i nogen grad er repræsenteret i kapitlet om Fröbel.

En ting er at vælge til og fra blandt mulige historiske personer og perspektiver.

Noget andet – og om muligt endnu sværere – er at vælge blandt de mange relevante tænkere i vores samtid. Vi har prioriteret udvalgte psykologiske, didaktiske og pædagogiske perspektiver og ser derved bort fra fx antropologiske, postmoderne og sociologiske vinkler, som på alle måder er lige så relevante som de bidrag, der endte i antologien.

Nærværende antologi er i sin opbygning og struktur sammenlignelig med antologien Fritidspædagogiske tænkere (redigeret af Ditte Tofteng, Lisbeth Madsen, Mikael Jørgensen og Maj Borggaard Hansen). Således består bogen af en række kronologisk ordnede kapitler efter tænkernes fødselsår, der præsenterer hver sin tænker, og som er skrevet af hver sin forfatter. Hvert kapitel starter med en præsentation af tænkeren og relevante biografiske nedslag i tænkerens liv og samtid.

Dette gøres for at sætte den historiske ramme og således give læseren forudsætninger for at forstå dels tænkerens personlige baggrund, dels hvordan tænkningen er formet af (og former) tendenser i det omkringliggende samfund. Pædagogiske tanker opstår ikke i et tomrum, men altid i dialog med eksisterende tænkning og problemstillinger i samfundet. At forstå tænkningens kontekst er derfor en vigtig nøgle til at uddrage de væsentlige elementer, som er relevante på tværs af historiske epoker.

Efter nedslag i tænkerens liv og samtid følger en redegørelse for udvalgte nøglebegreber, og her har de forskellige forfattere haft frie hænder til at løfte netop de dimensioner frem, som de hver især synes er vigtige. Hvert kapitel indeholder også

16 | I n d l e d n i n g

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 16

07.10.2024 12.46

– så vidt muligt – eksempler på, hvordan den udfoldede tænkning kan inspirere, udfordre og vejlede aktuel småbørnspædagogisk praksis. Alle kapitler rundes af med en bestræbelse på at rejse kritiske og diskuterende perspektiver på tænkningen. Herefter følger tre spørgsmål, som inviterer læseren til at reflektere over, hvordan tankerne kan omsættes til handling. Endelig er alle kapitler afslutningsvis udstyret med anbefalinger af udvalgte værker af eller om tænkeren, som det vil være særligt oplagt for pædagogstuderende og uddannede pædagoger at dykke ned i.

Om bogens kapitler Antologien indledes med tre kapitler, som præsenterer de tre store småbørnspædagogiske tænkere, alle født i 1700-tallet: Rousseau, Pestalozzi og Fröbel.

Rousseau siges at have opfundet barndommen som en fase i livet, der har værdi i sig selv og ikke kun er rettet mod samfundslivet som voksen. Pestalozzis pædagogik er blevet kaldt kærlighedens pædagogik, hvor moderkærlighed er forbilledet som afsæt for kærligheden til børnene. Fröbel beskrev også vigtigheden af kærlighed til børnene, men vægtede samtidig betydningen af det pædagogiske indhold, og han grundlagde i forlængelse heraf småbørnsinstitutionen børnehaven.

Et tydeligt lærings- og udviklingstema træder frem på tværs af flere af bogens kapitler. Ikke så overraskende har mange småbørnspædagogiske tænkere beskæftiget sig med, hvordan børn udvikler sig. Montessori og Fröbel er på forskellig vis optaget af at støtte børnenes udvikling på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Psykologerne Piaget, Vygotsky og Stern har gennem tiden forfinet vores forståelser af forholdet mellem barnets alder, barnets tænkning, samspillet med omgivelserne og potentialet for udvikling. Men det er ikke tilstrækkeligt kun at interessere sig for, hvordan børn tænker – småbørnspædagogikken må også interessere sig for, hvad børn tænker, og derfor arbejder Sommer på at integrere blandt andet udviklingspsykologiske perspektiver med en grundlæggende betoning af barnets erfaringer, interesser og subjektivitet. Fra en pædagogisk/didaktisk vinkel integrerer Broström børnenes forudsætninger og interesser med refleksioner over pædagogikkens indhold og målsætninger om dannelse.

Med forskellige (men til dels overlappende) begreber arbejder flere af antologiens tænkere i direkte forlængelse af Rousseaus pointe om, at barnets liv og tanker har selvstændig værdi. Sommer bruger begrebet børns perspektiv, Kampmann ta-

Indledning

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 17

| 17

07.10.2024 12.46

ler om børneperspektivet, Bae og Sigsgaard anvender anerkendelsesbegrebet, og Gøssel interesserer sig for barnet som afsender (og derfor ikke kun som modtager af den voksnes instruktioner).

Som beskrevet i det ovenstående er det en vigtig del af det småbørnspædagogiske arvegods, at relationen mellem barn og voksen ikke reduceres til et snævert udviklings- og læringsfokus. Det er et etisk møde, menneske til menneske/subjekt til subjekt. Her bidrager Winther-Lindqvist med blandt andet perspektiver på omsorg, ligesom Bowlby har beskrevet vigtigheden af barnets trygge og sikre tilknytning.

I det følgende resumerer vi hovedpointerne fra hvert kapitel.

Kapitel 1 Jean-Jacques Rousseau Jean-Jacques Rousseau udviklede ikke anvendelsesorienteret pædagogik, men snarere et fundament for nogle grundlæggende antagelser om barndommen. Antagelser, som har formet især forståelsen for børns trivsel, udvikling og dannelse som afsæt for arbejdet som professionel pædagog. Han beskrev desuden et læringssyn, som vi i dag ville beskrive med afsæt i børneperspektivet, nemlig som betydningen af, at barnet selv skal finde sine svar og lade fornuften fremfor autoriteten lære barnet at tænke selv. Altså at værne om barndommens frirum, som Rousseau definerer som ”negativ pædagogik”, hvor negativitet skal forstås som bevidst tilbageholdenhed, hvor den voksne intervenerer indirekte via manipulation med miljøet – og hele tiden med naturen som den øverste vejleder.

Kapitel 2 Johann Pestalozzi Johann Pestalozzis pædagogik er kendt som kærlighedens pædagogik og er inspireret af Rousseaus idéer om at arbejde med naturen som rettesnor. Men han tillægger den voksne en anden og mere aktiv betydning for børns opvækst. Især med fokus på fattige og forsømte børns vilkår, som han ikke bare skrev om, men også rent praktisk tog hånd om, nemlig med etablering af en opdragelsesanstalt, hvor han i praksis arbejdede med at udvikle sine idéer. Pestalozzi er desuden kendt for den verdensberømte formel hoved, hjerte og hånd, hvor både det intellektuelle, det følelsesmæssige og de praktiske færdigheder indgår i et enhedsmæssigt forhold. Anskuelsesundervisning er et vigtigt bidrag til pædagogikken, hvor Pesta­ lozzi minder om, at børns sansning og sanseindtryk er grundlaget for ordene og sproget – det simple før det komplekse og det konkrete før det abstrakte. Og der-

18 | I n d l e d n i n g

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 18

07.10.2024 12.46

med en forudsætning for at fremme, at børnene involveres i en for dem meningsfuld og kærlig sammenhæng.

Kapitel 3 Friedrich Fröbel Friedrich Fröbels tanker om børn og børneopdragelse har dannet afsæt for hele idéen om børnehaven som en institutionel ramme om børns opvækst og udvikling.

Kindergarten, som Fröbel døber den småbørnsskole, han opretter, er ligeledes blevet en officiel betegnelse i det engelske sprog. Fröbel blev meget optaget af Pestalozzis tænkning og praksis, men hvor Pestalozzi vægtede metoder som anskuelse, elementmetoden og pædagogens egen personlighed, var Fröbel mere optaget af barnets egen aktive handlen, og legen bliver derfor central som inspiration til og afsæt for at arbejde med egne hypoteser og valg af materialer. Fröbels idéer om småbørnsopdragelse blev omsat til institutionsformen børnehaven. Desuden udvikler Fröbel de såkaldte ”legegaver”. Det er materialer, som børnene tilegner sig viden igennem, fortrinsvis i leg og i en dialog med den voksne.

Kapitel 4 Maria Montessori Den grundlæggende tro på og tillid til barnet er et tema, der løber som en rød tråd fra Rousseau og frem gennem småbørnspædagogikkens historie. I begyndelsen af det 20. århundrede gribes og videreføres tråden af den italienske læge Maria Montessori, som internationalt regnes for en af pædagogikkens første kvindelige pionerer. Montessori betoner respekten for barnets behov og interesser og peger på, at al unødvendig indgriben fra pædagogens side er en hindring for barnets udvikling.

Som pædagog må man være opmærksom på barnets sensitive perioder; i løbet af sin barndom gennemløber barnet en række kronologisk ordnede, men overlappende perioder, hvor det har en særlig følsomhed og målrettethed mod udvikling af sprog, sanser, sociale relationer osv. Montessori stiller krav til pædagogerne om at være på forkant med indretningen af de fysiske rammer, så de understøtter barnets behov for omsorg og muligheder for læring.

Kapitel 5 Astrid Gøssel Hos den danske reformpædagog Astrid Gøssel er det ikke barnets sproglige læring, men kreativitet og kropslige udfoldelse, der er i fokus. I 1920-30’ernes København er danse- og musikundervisning for børn præget af terperi og disciplin, men her starter musiklæreren Gøssel en mindre revolution. Hun vender simpelthen under-

Indledning

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 19

| 19

07.10.2024 12.46

visningen på hovedet: I stedet for at det er børnene, der skal trænes til at følge lærerens planlagte trin og toner, er det læreren, der skal øve sig i at følge børnenes spontane musikalitet og udtryk. Med tiden udvikler Gøssel denne tanke til et helt repertoire af sange og musikpædagogiske metoder, som bliver bredt udbredt blandt pædagoger op gennem sidste halvdel af det 20. århundrede, og som stadig anvendes af mange pædagoger den dag i dag.

Kapitel 6 Lev Vygotsky Den russiske psykolog Lev Vygotsky fremhæver læringens sociale og dialektiske natur. Med sit berømte begreb zonen for nærmeste udvikling viser Vygotsky, hvordan barnets udviklingspotentiale afhænger af mulighederne for samspil med en voksen eller et mere kompetent barn. Ifølge ham sker læring ikke i særlige faser eller perioder bundet til barnets alder og/eller biologiske udvikling – det forholder sig lige omvendt: Det er læringen, der kommer først og så at sige trækker udviklingen med sig! Vygotsky ser barnet som en aktiv deltager, som både formes af og selv former sine samfundsmæssige, kulturelle og historiske omgivelser og betingelser.

Kapitel 7 Jean Piaget Jean Piaget var en schweizisk udviklingspsykolog, zoolog og filosof, som igennem 60 år forskede i børns kognitive udvikling. Siden 1960’erne har Piaget været fast pensum på pædagog-, lærer- og psykologiuddannelserne. Kendt af mange er desuden kontroversen med Lev Vygotsky, hvor Piaget er optaget af, hvordan barnets tænkning udvikles i generelle stadier, hvorimod Vygotsky tillægger konkrete historiske og samfundsmæssige påvirkninger stor betydning. Desuden opfatter Piaget det lille barn som egocentrisk for sidenhen at udvikle sociale kompetencer, mens Vygotsky opfatter rækkefølgen lige omvendt. Fra social kompetence til individualitet. Hvor Johann Pestalozzi beskriver børns intellektuelle udvikling som en bevægelse fra en sansemæssig virksomhed frem mod begrebsdannelse, beskriver Piaget udviklingen som en bevægelse fra det sansemotoriske, til det præoperationelle, over det konkret operationelle og frem til den formelt operationelle periode. Kapitlet afsluttes med et rids af kritikken af Piaget, fremført af neo-Piaget-teoretikere.

20 | I n d l e d n i n g

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 20

07.10.2024 12.46

Kapitel 8 John Bowlby Den britiske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby grundlagde det, vi i dag kender som tilknytningsteorien. Han startede sit arbejde som psykiater i 1936, og helt frem til sin død i 1990 var han optaget af at undersøge betydningen af forældrenes (særligt morens) betydning for barnets udvikling. Bowlby beskriver, hvordan det lille barn har en særlig tilknytningsadfærd, hvor det med øjenkontakt, gråd og krop forsøger at etablere og vedligeholde kontakten med og tilknytningen til moren. Hvor flere af de foregående tænkere på forskellig vis har været optaget af den voksnes relativt proaktive og/eller stilladserende rolle i forhold til barnets udvikling, betoner Bowlby betydningen af den voksnes mere tilbagetrukne funktion som en sikker base. Her er det vigtigste den følelsesmæssige tilknytning mellem voksen og barn; hvis en tryg tilknytning er etableret, kan et enkelt nik eller et smil fra den voksne være rigeligt til, at barnet har mod til at fortsætte med at udforske og erobre verden på egen hånd.

Kapitel 9 Daniel Stern Daniel Stern var en amerikansk psykolog, hvis forskning er af stor betydning for den måde, vi aktuelt forstår (spæd)børns udvikling på. Ligesom Bowlbys tilknytningsteori er Sterns tænkning funderet i relationen mellem barn og omsorgsperson. Stern bruger begreberne intersubjektivitet og affektiv afstemning til at indfange, hvordan fx mor og barn bruger mimik, krop, stemmeføring m.m. til ordløst at kommunikere indre følelsestilstande med hinanden. For Stern er det afstemte samspil helt afgørende for barnets udvikling; her spejler og medierer omsorgspersonen barnets følelser og adfærd og giver således barnet en grundlæggende bekræftelse af, at det eksisterer, og at dets handlinger og følelser har betydning. Det er især gennem det afstemte samspil, at barnet udvikler en spirende fornemmelse af et selv.

Kapitel 10 Erik Sigsgaard Erik Sigsgaard har altid haft et historisk perspektiv på børn og pædagogik. Han er optaget af at forstå børns tanker, og hvordan de oplever deres omverden. Han har gjort op med en kultur omkring at sætte grænser for børn og forsvaret deres ret til frihed og selvbestemmelse. I forlængelse heraf tager han afstand fra opfattelsen af børn som grænsesøgende; ikke i betydningen at voksne aldrig må sige nej til børnene, men derimod som en støtte til, at børn selv lærer at sige fra. Hermed formu-

Indledning

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 21

| 21

07.10.2024 12.46

lerer han en modvægt til at underlægge sig ”lydighedskulturen”. Sigsgaard har haft særligt fokus på at undersøge skældud i den pædagogiske praksis, og han er kommet med alternativer til forældre, daginstitutioner og skoler. Han definerer skældud som det modsatte af anerkendelse af barnet.

Kapitel 11 Berit Bae For nogle år siden udtalte Berit Bae, at hun har undervurderet en tendens til, ikke kun i Danmark, at tekster, hun har skrevet, hurtigt bliver forsøgt omsat til praktisk pædagogik, eller i hvert fald forsøgt omformuleret til handleregler for praksis. For eksempel er det stik imod hendes intention, at hendes tanker om anerkendelse er blevet omsat til ”anerkendende pædagogik”, som omtales i en del pædagogiske læreplaner i Danmark. Anerkendelse er et centralt begreb i dialektisk relationsteori, og i kapitlet tydeliggøres det, at anerkendelse netop ikke kan reduceres til et pædagogisk koncept eller en pædagogisk metode og dermed blive praktiseret instrumentelt og overfladisk. Derfor taler Bae også om trange mønstre i kommunikationen blandt medarbejderne over for rummelige mønstre, som tværtimod afspejler en tilstræbt indlevelse, åbenhed og tolerance over for hinandens forskellighed.

Kapitel 12 Stig Broström Stig Broström blev ofte for år tilbage bragt sammen med Jan Kampmann, når medier og fagblade havde brug for at markere forskellige syn på læreplaner. Kampmann som fortaler for selvbestemmelse og selvforvaltning, uden læreplaner, og Broström som fortaler for en didaktisk planlagt praksis, hvor børn og voksne er sammen om noget, og derfor taler han for pædagogiske læreplaner. Generelt er Broström optaget af den didaktiske teoriudvikling, især inspireret af de to didaktikprofessorer Wolfgang Klafki og Karsten Schnack. Desuden er hans tænkning inspireret af den kulturhistoriske skole med Lev Vygotsky som hovedpersonen. Han betoner, at dannelsens indhold må begrundes i det, Klafki kalder epoketypiske nøgleproblemer, og derfor også med et fokus på klimakrisen og bæredygtighed. Et fokus, som fører videre til forskellige udkast til en science-pædagogisk praksis, hvor naturvidenskabelig dannelse kommer i spil.

Kapitel 13 Dion Sommer Arven fra blandt andre Piaget, Vygotsky, Bowlby og Stern bliver i Danmark ført videre af Dion Sommer. I sine bestræbelser på at fremme udviklingsvidenskaben – et

22 | I n d l e d n i n g

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 22

07.10.2024 12.46

tværvidenskabeligt fag om menneskets livsforløb fra foster til alderdom og død – gør han dog op med blandt andet udviklingspsykologiens traditionelle interesse for at beskrive børns udvikling som på hinanden følgende lag, stadier eller faser.

Derudover peger Sommer på barnets evne til flerpersonel tilknytning, hvilket betyder, at mor-barn-samspillet i høj grad sideordnes med barnets samspil med øvrige omsorgspersoner (fx faren, pædagogen). Sommer argumenterer for en pædagogisk tilgang med vægt på børns perspektiv, forstået som børnenes egne oplevelser, forståelser og erfaringer. I forlængelse heraf peger Sommer på vigtigheden af en helhedsorienteret, legende-lærende småbørnspraksis med moderat involverede voksne. Sådan en praksis har værdi i sig selv og giver også den bedste læring på lang sigt.

Kapitel 14 Jan Kampmann Jan Kampmann er forankret i en kritisk pædagogisk barndomssociologi og arbejder således med forbindelserne mellem børnenes hverdagsliv, institution og samfund. Kampmann har et særligt blik for, hvornår og hvordan ”systemet” går imod børns interesser og behov. Han er optaget af børns egne oplevelser, forståelser og erfaringer og bruger begrebet børneperspektivet som afsæt for en bestræbelse på at se verden fra børnenes synspunkt. For Kampmann er børneperspektivet knyttet til modstand mod samfundsmæssige former for regulering og styring af børns liv.

Kapitel 15 Ditte Winther-Lindqvist Den professionelle omsorg skal anerkendes som en fagligt kompleks opgave. Men den er undertematiseret i omsorgsfagene og derfor i fare for at blive usynlig og underkendt, påpeger Ditte Winther-Lindqvist. Derfor er der brug for, at der udvikles et mere nuanceret sprog for den professionelle omsorg, hvor WintherLindqvist skelner mellem responsiv omsorg og proaktiv omsorg. Den proaktive omsorg rækker ud over her og nu-situationen med et fokus rettet mod den andens udvikling og dannelse i et fremtidsperspektiv. Et perspektiv, som har fællesskabet som ramme, og hvor også verdensomsorg tilføres som begreb for et pædagogisk arbejde med bæredygtighed i børnehøjde, således at børnene kan møde de aktuelle kriser med håb og handlekraft. Inspireret af legeforskeren Ivy Schousboes forskning om børns fantasileg har Winther-Lindqvist et særligt fokus på organisering af legen på virkelighedens præmisser, hvor hun udforsker børns fantasileg som en gruppeaktivitet med fokus på fællesskabet. Legen er i Winther-Lindqvists

Indledning

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 23

| 23

07.10.2024 12.46

perspektiv både et livs- og dannelsesrum, hvor legen er eksistentiel for børn, både for at forstå verden omkring sig og for at kunne udvikle identitet og relationer til andre. Og så stiller hun spørgsmålet: Hvorfor er omsorg ikke det samme som kærlighed?

24 | I n d l e d n i n g

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 24

07.10.2024 12.46

Småbørnspædagogiske tænkere.indd 272

07.10.2024 12.46

“Det er i mødet med den andens omsorg, involvering og engagement i vores liv, at vi opdager, hvem vi er, og får mulighed for at forandre os, blive bedre og mere som os selv.”

Ditte Winther-Lindqvist, Omsorg i pædagogisk arbejde, 2023, side 27

Anne Suhr Esben Sørensen Møller Ester Holte Kofod 240 mm

Helga Schwede Henriette Jæger Lise Halkier Mikkel Snorre Wilms Boysen Ole Henrik Hansen Peter Mikkelsen Randi Bjørndal Jensen Rasmus Anker Bendtsen Sandra Dinny Rebild Stig Broström Thomas Gitz-Johansen Thorleif Frøkjær Ulla Liberg

Denne antologi præsenterer 15 centrale pædagogiske tænkere, hvis nøglebegreber og tænkning har noget særligt at bidrage med til det småbørnspædagogiske felt. De 15 tænkere er alle sat ind i en aktuel småbørnspædagogisk kontekst for at demonstrere deres tænknings værdi og gyldighed i dag og i fremtiden.

Antologien tilbyder et småbørnsfagligt udsigtspunkt og et ståsted, som har værdi i sig selv. Men som samtidig inspirerer til at vedligeholde og videreudvikle velfunderede praksisformer i vuggestue, dagpleje og børnehave. Ønsket med bogen er at give studerende og praktikere indenfor dagtilbudsfeltet et solidt kendskab til de teoretiske perspektiver, der former såvel det daglige institutionsliv som uddannelse, forskning og uddannelsespolitik.

Bogen er oplagt som grundbog på pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering og lignende uddannelser og kursusforløb. Den kan også bruges som opslagsbog, der har sin plads på hylden i personalestuen eller hos den uddannede pædagog.

ISBN 978-87-500-6398-8

9 788750

flap 90 mm

lilla_småbørns_tænkere_m_flapper.indd 1

bagside 172 mm (bogblok 170 mm)

tæn ker e

063988

Småbørnspædagogiske tænkere

Anders Skriver Jensen

ANDERS SKRIVER JENSEN OG THORLEIF FRØKJÆR (RED.)

Bidragydere

ryg 21,5 mm

bagside 172 mm (bogblok 170 mm)

ryg 21,5 mm

forside 172 mm (bogblok 170 mm)

ANDERS SKRIVER JENSEN OG THORLEIF FRØKJÆR (RED.)

Småbørnspædagogiske tænkere

Bae ∙ Bowlby ∙ Broström ∙ Fröbel Gøssel ∙ Kampmann ∙ Montessori Pestalozzi ∙ Piaget ∙ Rousseau Sigsgaard ∙ Sommer ∙ Stern Vygotsky ∙ Winther-Lindqvist

forside 172 mm (bogblok 170 mm)

flap 90 mm

Tænkere

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) Johann Pestalozzi (1746-1827) Friedrich Fröbel (1782-1852) Maria Montessori (1870-1952) Astrid Gøssel (1891-1975)

240 mm

flap 90 mm

Lev Vygotsky (1896-1934) Jean Piaget (1896-1980) John Bowlby (1907-1990) Daniel Stern (1934-2012) Erik Sigsgaard (f. 1938) Berit Bae (f. 1944) Stig Broström (1945-2024) Dion Sommer (f. 1948) Jan Kampmann (f. 1954) Ditte Winther-Lindqvist (f. 1976)

www.akademisk.dk

flap 90 mm

02.10.2024 14.01