Susan Hart
fra neuron til person
Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv
fra neuron til person
Susan Hart
fra neuron til person
Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv
Akademisk Forlag
Fra neuron til person. Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv
Susan Hart
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Mette Schilling
Omslag og sats: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design
Bogen er sat med: Montserrat og FreightTextPro
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6393-3
akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Hjernen – en kompleks og dynamisk struktur
Hjernen – et komplekst organ
Hjernens modning
Det kropssansende, synkroniserende og arousalregulerende niveau
Det følende og afstemmende jeg, du, vi-niveau
Det behovsstyrende, reflekterende og mentaliserende niveau
Højre og venstre hjernehalvdel
Kapitel 4
dopamin, noradrenalin, adrenalin, opioider og endorfiner
hormoner
Kapitel 5
Fra neuron til person
Neuroaffektiv udviklingspsykologisk analyse af de tre livsforløb
Hvad kan vi tage med os?
Afrunding
Ordliste
Litteratur
anbefalet Litteratur
Introduktion
Denne bog om vores fantastiske og „brugervenlige“ hjerne vil tage dig på en rejse med omdrejningspunkt i vores udvikling fra neuron til person om bl.a. disse spørgsmål:
• Hvordan hænger hjernens fysiologi og personlighedsudvikling sammen?
• Hvilke hjernestrukturer er vigtige for følelsesmæssig, personlighedsmæssig og social udvikling?
• Hvordan kan man forstå modningsprocesser i forhold til personlighedsudvikling ud fra en neurologisk forståelse?
• Hvilken betydning har neurokemi for den, vi er?
• Er der vigtige data fra neurovidenskab, der kan supplere vores teorier om os selv?
Hvorfor dykke ned i de neurologiske forudsætninger for, hvordan vi mennesker udvikler os følelses-, personlighedsmæssigt og socialt? Vi mennesker er ekstremt velbegavede, sociale flokpattedyr, og vi udvikler os gennem sociale tilhørsforhold og gennem samarbejdende relationer. Konkurrence kan være spændende, men sjovest, når det foregår i en social sammen-
Fra neuron til person hæng, hvor vi kan dele vores glæde, når vi får en oplevelse af at vinde, og sorg, når vi får en oplevelse af at tabe eller miste, uanset om det er os selv eller dem, der betyder mest for os. For at dette kan folde sig hensigtsmæssigt ud, kræver det, at vi har indlevelsesevne. Vi ved meget om både kognitiv og motorisk udvikling, men vores viden om følelsesmæssig udvikling, og hvordan den hænger sammen med neurale processer, er vi først begyndt at få en langt større viden om siden 1990’erne. Vi mennesker er komplekse og kan forstås ud fra mange niveauer, fx et biokemisk, neurofysiologisk, personorienteret, sociologisk og kulturelt niveau. Alle niveauer har deres gyldighed, og alle niveauer bærer på elementer, som forsøger at gøre mennesker til forståelige væsener. Alle teorier, uanset om de betragtes som objektive eller subjektive, er måder at indfange det enkelte menneske og forstå dets kompleksitet på. Neuroaffektiv udviklingspsykologi forsøger at indfange mennesket ud fra alle disse niveauer, dog med mest fokus på sammenhængen mellem det neurofysiologiske niveau, som illustrerer menneskets iboende potentialer og sårbarheder, og det personlighedsmæssige niveau, som udvikles gennem de sammenhænge, vi indgår i sammen med andre mennesker, der betyder noget for os. Således bliver vores kultur og historie indlejret i vores personlighed, som igen påvirker det neurofysiologiske og biokemiske niveau. Intet kan adskilles fra hinanden, og alligevel bliver vi nødt til at lave en slags kunstig adskillelse for at kunne begribe den komplekse sammenhæng.
Allerede i 1992 sagde den amerikanske psykiater Glen Gabbard de kloge ord, at når man beskæftiger sig med neuro-
videnskab, skal man være påpasselig med ikke at miste det psykodynamiske perspektiv i kompleksiteten og rigdommen af menneskelige funktioner i neurotransmitternes og den molekylære genetiks kviksand. Denne bog handler således om ikke at reducere sindet til biologiske processer, men integrere neurovidenskab og psykologi, når det giver mening, og når det kan lade sig gøre at forklare følelsesmæssig regulering og personlighedsdannelse ud fra dette perspektiv. Dette arbejde er vanskeligt, da psykologiske teorier ofte er skabt på et filosofisk grundlag og består af observationer, analyser og tolkninger, mens neurovidenskab ofte forsøger at knytte sig til objektiv viden, som skal være evidensbaseret gennem validitets- og pålidelighedsstudier. Den psykologiske viden er på grund af sit filosofiske præg ofte svær at objektivere og standardisere, mens naturvidenskaben ofte omvendt er svær at subjektivere, og her risikerer man at miste den visdom, der ligger i de filosofiske betragtninger. Integrationen er således en udfordring for begge retninger. Det er nødvendigt at forstå, hvordan hjernen langsomt modnes i det tætte samspil med omsorgspersonerne, for at forstå den fuldt modnede og udviklede hjerne. Det betyder, at jeg i bogen bevæger mig mellem tre forskellige niveauer samtidig, nemlig mellem det neurobiologiske, det psykiske og det relationelle.
Den hollandske professor i psykologi Marinus Van Ijzendoorn (1995) har benyttet udtrykket „transmissionskløft“ for at beskrive vanskeligheden ved at forklare overføringen mellem neurale strukturer og personlighedsdannelse. De psykologiske tilknytnings- og udviklingspsykologiske teorier har
langt hen ad vejen hjulpet til at få en forståelse af denne transmissionsoverførsel. Den engelske psykolog og psykiater John Bowlby påpegede allerede i 1960’erne, at børns følelsesmæssige og personlighedsmæssige udvikling foregår gennem et dynamisk samspil mellem genetiske anlæg og barnets miljø, der helt tilbage fra undfangelsen gensidigt former hinanden.
Bowlby søgte at forstå menneskets følelsesmæssige udvikling som en del af en relation i stedet for at se udvikling som upåvirket af det relationelle miljø. Mennesker fødes med så stort potentiale, at ikke alt kan realiseres. Det er den kultur og det nære miljø, vi vokser op i, der afgør, hvad vi realiserer. Der er en lang række medfødte forudsætninger, som gør vores samspil med omgivelserne mulig, og vores hjernestrukturer og den neurokemi, som er vigtig for relationsdannelse, personlighedsudvikling og vores følelsesmæssige liv, er forudsætningen for udvikling af vores selvreguleringskompetencer.
Vi er alle et produkt af den tid, den historie og det samfund, vi lever i. Vi er alle født ind i verden med forskellige medfødte forudsætninger og udvikler os således forskelligt.
Vi har alle haft en forskellig barndom, ungdom og voksenalder og er blevet udfordret herigennem. Igennem en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelse vil vi i denne bog begribe lidt af denne kompleksitet gennem tre meget forskellige levede liv. Fra neuron til person fokuserer således på, hvordan vi mennesker er sociale, og hvordan vores psykiske udvikling afhænger af de interaktioner, vi har med vores sociale miljø.
I bogen har jeg så vidt muligt forsøgt at undgå den såkaldt „mereologiske fejltagelse“ – det håber jeg er lykkedes. Denne
fejltagelse handler om at tillægge hjernen personlighed, fx ved at beskrive hjernen som opmærksom eller som en, der sanser eller opfatter noget. Psykiske begreber som at være opmærksom, opfatte eller sanse noget kan kun anvendes om levende væsener, men hjernen er ikke et „væsen“, den er et organ. Uden hjerneprocesser kan vi ikke tænke, føle eller handle.
Men vores psykiske funktioner er ikke i hjernen, og vores følelser og tanker er ikke inde i hovedet. Det er ikke hjernen, der tænker, føler og handler, hjernen udfører processer, der gør det muligt at tænke føle og handle (Brinkmann 2009).
Med denne bog vil jeg give en forståelse af, hvordan vores unikke nervesystem er i stand til at udvikle den form for indlevelse, empati og refleksion, der bl.a. giver os mulighed for at gøre os tanker om fortid og fremtid og at leve os ind i alt fra mellemmenneskelige relationer til etik, kunst og æstetik. Hvert enkelt kapitel forsøger således at indkredse den nødvendige viden for at få en forståelse af menneskets iboende neurale forudsætning for at indgå i et samspil med andre mennesker.
I kapitel 1 skildres tre meget forskellige livsforløb – tre cases, som igennem bogen bliver en ledetråd til at forstå neuroaffektiv udviklingspsykologi. For at forstå grundlaget for vores følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale udvikling vil jeg i kapitel 2 beskrive, hvordan hjernen er dynamisk, men det er det miljø, som hjernen skal interagere med også. I dette kapitel vil fokus være på hjernens plasticitet i forhold til det miljø, som vi skal udvikle os igennem, og som vi er afhængige af i forhold til vores udvikling. Her fokuseres
der også på sammenhængen mellem arv og miljø, og hvordan vores hjerne tilpasser sig miljøet gennem processer, som ikke nødvendigvis forandrer vores DNA, men som alligevel kan påvirke vores hjerne i mange generationer frem, hvilket betegnes som den epigenetiske forståelse. Hjernen udvikler sig, ligesom kroppen vokser, i løbet af barndommen. Der findes tre vigtige lærings- eller udviklingsdomæner, nemlig det sansemotoriske, det følelsesmæssige og kognitive. Selvom bogen fokuserer på den følelsesmæssige udvikling, vil jeg i kapitlet se på sammenhængen mellem de tre udviklingsområder, og hvordan vores hjerne er såkaldt „brugervenlig“ og skal spille sammen med den kultur, vi er født ind i. Kapitel 3 fokuserer på hjernens kompleksitet og dens modning på tre hierarkiske niveauer og på hjernens lateralisering i en højre og venstre hjernehalvdel. I kapitel 4 vil jeg helt overordnet beskrive hjernens neurokemi, som er en ganske kompliceret affære, da neurokemi ofte ligger langt fra noget, vi tænker over i hverdagen, og alligevel har den så stor betydning for vores trivsel og udvikling. I kapitel 5 samler jeg op på cases og teori, og vi fordyber os i en forståelse af de tre livshistorier ud fra en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelse. Mit håb er således, at jeg med denne bog kan formidle en flig af menneskets kompleksitet og sammenhængen mellem neuron, person og kultur.
Hvordan former hjernen, neurokemi og miljø vores liv?
I Fra neuron til person udforsker Susan Hart de biologiske, psykologiske og sociale mekanismer, der påvirker vores personlighed og evne til empati – og tilbyder dermed læseren en dybere forståelse af, hvordan arv og miljø interagerer. Med udgangspunkt i tre livshistorier får man indblik i, hvordan hjernen spiller en vigtig rolle i menneskets personlige, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Fra neuron til person indgår i en serie af bøger, der i kort form beskriver emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og -psykoterapi.