INGE STORGAARD BONFILS &
JULIA SALADO-RASMUSSEN ( RED. )
ARBEJDSINKLUDERING
Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte
ARBEJDSINKLUDERING
INGE STORGAARD BONFILS OG
JULIA SALADO-RASMUSSEN
(RED.)
ARBEJDSINKLUDERING
Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte
PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
ARBEJDSINKLUDERING. VED BRUG AF SUPPORTED EMPLOYMENT OG INDIVIDUELT PLANLAGT JOB MED STØTTE
Inge Storgaard Bonfils og Julia Salado-Rasmussen (red.) og bidragyderne
© 2024 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Helene Deden og Frederikke Didia Carlsen
Omslag: Henriette Mørk
Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen
Sats: Lumina Datamatics
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatttere
1. udgave, 1. oplag, 2024
ISBN: 978-87-500-6372-8 akademisk.dk
Indhold
Forord 11
Indledning 13
Arbejdsinkludering via Supported Employment 13
Vidensgrundlag og evidens 16
SE i en dansk politisk kontekst 19
Sproglige begreber 20
Bogens opbygning 21
Litteratur 23
DEL 1 29
1 Det danske beskæftigelsessystem 31
Af Anders Bøggild Christensen og Julia Salado-Rasmussen
Den danske arbejdsmarkedsmodel 31
Beskæftigelsessystemets formål 35
Beskæftigelsessystemets organisering og økonomi 37
Beskæftigelsespolitiske indsatser 43
Helhedsor ienterede indsatser 47
Krydsfeltet mellem beskæftigelses- og socialområdet 47
Afrunding og refleksionsspørgsmål 50
Litteratur 51
2 Ledighed i et historisk og teoretisk perspektiv 53
Af Anders Bøggild Christensen og Julia Salado-Rasmussen
Individuelle faktorer 56
Strukturelle faktorer 63
Teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde 66
En integreret arbejdsmarkedsforståelse 70
Afr unding og refleksionsspørgsmål 73
Litteratur 73
DEL 2 79
3 Modeller for SE – IPS og EUSE 81
Af Bea Ebersbach og Inge Storgaard Bonfils
IPS og IPS’ otte principper 83
EUSE og EUSE’s femtrinsmodel 88
Customized Employment 91
Afrunding og refleksionsspørgsmål 92
Litteratur 93
4 Metoder og tilgange til arbejdsinkludering 95
Af Julia Salado-Rasmussen, Karoline Marie Kjer og Olga Shishkina
Metoder til arbejdsinkludering 97
Et metaperspektiv på tilgange og metoder 102
Afrunding og refleksionsspørgsmål 106
Litteratur 107
5 Samtaler med kandidaten 111
Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok
De grundlæggende præmisser for IPS-forløb 111
Det indledende samtaleforløb 113
Undervejs i samtaleforløbet 118
Når vanskeligheder opstår 122
Afrunding og refleksionsspørgsmål 124
Litteratur 126
6 Virksomhedssamarbejdet og jobmatch 129
Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok
Forberedelse til jobsøgning 129
Skræddersyet jobsøgning og virksomhedskontakt 132
Håndtering af rusmiddel, hygiejne og andre tematikker i forbindelse med jobsøgning 135
Jobdevelopment 136
Jobsøgninger som et relationsarbejde med arbejdsgivere 138
At blive klogere undervejs 139
Afrunding og refleksionsspørgsmål 140
Eksempler på jobsøgningsplan baseret på to cases 141
Litteratur 143
7 Konsulentens opfølgning og fastholdelse 145
Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok
Udarbejdelse af fastholdelsesstøtten 145
Forskellige former for støtte 149
Hvis jobbet mistes 155
Overgang til naturlige former for støtte 156
Afrunding og refleksionsspørgsmål 158
Eksempler på støtteplan baseret på to cases 158
Litteratur 161
DEL 3 163
8 Konsulentens perspektiv 165
Af Inge Storgaard Bonfils og Søren Salling Weber
SE og IPS i en dansk jobcenterkontekst 165
Relationen til kandidaten 167
Teamorganisering – med tiltro og kritisk-konstruktiv problemløsning 174
Afrunding og refleksionsøvelser 179
Litteratur 179
9 Kandidatens perspektiv 181
Af Julie Rahbæk Møller, Kamilla Bjørkøe Jensen og Inge Storgaard Bonfils
IPS-forskningen 181
En fælles læreproces 182
Forudsætninger for det gode IPS-samarbejde 184
Kandidaternes oplevelser med tidligere forløb 186
Når IPS-forløbet slutter 189
Afrunding og refleksionsspørgsmål 192
Litteratur 193
10 Arbejdsgiverens perspektiv 195
Af Julia Salado-Rasmussen og Olga Shishkina
Arbejdsgivernes perspektiver på arbejdsinkludering 195
Det gode match som afsæt for dialogen med arbejdsgiver 202
Arbejdsgiverens og konsulentens rolle i SE og IPS 204
Afrunding og refleksionsspørgsmål 208
Litteratur 209
DEL 4 213
11 Personer med psykiske lidelser eller rusmiddelbrug 215
Af Inge Storgaard Bonfils og Bea Ebersbach
Den biopsykosociale forståelsesramme 215
Det diagnostiske klassifikationssystem 216
Psykisk sygdom og mental sundhed 217
Udvalgte kvantitative indsigter 218
Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 221
IPS-indsatser 222
Afrunding og refleksionsspørgsmål 223
Litteratur 224
12 Personer med funktionsnedsættelser 227
Af Finn Amby
Den relationelle handicapforståelse 227
Historisk perspektiv på handicap og arbejde 229
Personer med funktionsnedsættelser 231
Beskæftigelse og støttemuligheder 233
Jobcentrene 237
Afr unding og refleksionsspørgsmål 238
Litteratur 239
13 Unge i udsatte og sårbare positioner 243
Af Inge Storgaard Bonfils og Kamilla Bjørkøe Jensen
Ungdom og udsathed 243
Udsatte NEET-unge 244
Udvalgte kvantitative indsigter 246
Udvalgte kvalitative indsigter 248
Afrunding og refleksionsspørgsmål 252
Litteratur 253
14
Personer med flygtningebaggrunde 255
Af Iben Bolvig
Definition af flygtninge 255
Kort historisk perspektiv 256
Flygtninge i beskæftigelse 258
Årsager til svag arbejdsmarkedsposition 260
Beskæftigelsesrettet indsats 263
Afr unding og refleksionsspørgsmål 266
Litteratur 267
Opsamling og perspektiver på SE og IPS 271
Faglighed, nøglekompetencer og personlige faktorer 271
Rehabilitering og recovery 274
Potentialer og udfordringer ved SE og IPS 275
Universelt design-tænkning versus SE og IPS 278
Afsluttende perspektiver for SE og IPS 279
Litteratur 283
Bogens forfattere 287
Stikord 291
Forord
Spørgsmålet om, hvordan mennesker, der har svært ved at finde og fastholde et job, kan inkluderes på arbejdsmarkedet og bidrage til værdiskabelse i samfundet, er stadig aktuelt og udfordrende. I de nordiske velfærdsstater er der stadig for mange borgere, som ønsker at arbejde, men står uden job. Supported Employment (SE) er en veldokumenteret tilgang, som bidrager til at forbedre arbejdsinklusion. I Norge har vi de seneste ti år haft en øget satsning på integrerede løsninger og brug af det ordinære arbejdsliv, ikke mindst som følge af perspektiver og tilgange inspireret af SE. Arbejdsinkludering af udsatte grupper er imidlertid ikke nogen enkel sag. Der ser ud til at være behov for inklusionskompetencer ikke kun i velfærdssystemet, men også på arbejdspladserne. Vi har brug for viden om, hvad der kan gøres på arbejdspladsen for at styrke jobfastholdelse og karriereudvikling af borgere, der er inkluderet på arbejdsmarkedet ved hjælp af SE. Vi har desuden observeret, at når SE implementeres i og underordnes ”arbejdslinjen” og retningslinjerne i den nordiske arbejdsmarkedspolitik, kan det gå ud over centrale kvaliteter ved SE, såsom at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, at tilbyde tidsubegrænset støtte og at give tilstrækkelig støtte på arbejdspladsen.
Selvom en stor del af forskningslitteraturen beskriver SE/IPS som ”bedste praksis”, der bidrager til hurtig arbejdsinkludering på arbejdsmarkedet, er SE/IPS ikke en simpel opskrift eller et ”quick fix”. Netop derfor hilser vi denne bog velkommen. En fagbog, som udforsker de mange nuancer og tilgange fra jobkonsulenters, borgeres og arbejdspladsers perspektiv, har potentiale til at stimulere faglig debat, refleksion og læring om, hvordan vores velfærdssamfund kan udvikle et mere inkluderende arbejdsliv.
Held og lykke med den faglige udvikling af SE i Danmark!
Heidi Enehaug, Kjetil Frøyland og Øystein Spjelkavik – Arbeidsforskningsinstituttet/ OsloMet
Indledning
Denne bog er en indføring i socialt arbejde med inkludering af borgere i udsatte positioner på arbejdsmarkedet. Bogen giver en generel introduktion til arbejdsinkludering som faglig tilgang og metode i socialt arbejde. Der er særligt fokus på tilgangene Supported Employment (SE) og Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), som udgør et relativt nyt fagligt felt inden for arbejdsinkludering i dansk sammenhæng. Der er derfor brug for en bog om SE og IPS skrevet på dansk – og med afsæt i danske forhold.
De seneste 15 år har der samfundsmæssigt været et stigende fokus på at inkludere personer i udsatte positioner på det ordinære arbejdsmarked. Politisk er der siden 2010’erne gennemført en række reformer af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge med henblik på, at flere borgere kommer i beskæftigelse. Inden for socialområdet anses arbejdsmarkedet i stigende grad som en væsentlig inklusionsarena for, at personer i udsatte positioner opnår adgang til arbejdsfællesskaber, netværk og empowerment. I tråd hermed er der kommet øget fokus på faglige tilgange og metoder, som kan kvalificere de fagprofessionelle til arbejdsinkluder ing af udsatte grupper. SE tilbyder en tilgang og en række metoder, som imødekommer disse ønsker.
Arbejdsinkludering via Supported Employment
Supported Employment (SE) blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i USA og Canada med det formål at støtte personer med udviklingshandicap i at komme i ordinær beskæftigelse (Wehman 2012). Mange personer med funktionsnedsættelse levede hele deres liv på store totalinstitutioner adskilt fra det øvrige samfund. I 1950’erne opstod nye socialpolitiske idéer om, at mennesker med funktionsnedsættelse skulle integreres i samfundet og have normaliseret deres livsvilkår og levestandard, så de kunne opnå og nyde samme rettigheder som andre (Frøyland 2019). Idéer og værdier i SE bygger på et opgør med tidligere tiders behandling af personer med funktionsnedsættelse (Wehman 2012).
SE er baseret på værdier om, at mennesker med funktionsnedsættelser kan arbejde på ordinære arbejdspladser, hvis de får tilstrækkelig støtte, og at ordinært arbejde er en vej til ligeværd og inklusion i samfundet (Bonfils m.fl. 2020; Wehman 2012). SE er sidenhen udbredt til en lang række målgrupper, som befinder sig i en udsat position på arbejdsmarkedet, bl.a. personer med psykiske lidelser, hjerneskade eller autisme og senest også unge med psykisk mistrivsel og flygtninge (Bonfils m.fl. 2020).
SE er en samlebetegnelse, som dækker over forskellige modeller og programmer for ”arbejde med støtte” (se kapitel 3) (Bonfils m.fl. 2020; Drake m.fl. 2012). Der er ikke én metode eller stringent tilgang, hvorved SE kan udøves. I tråd med andre forfattere argumenterer vi for, at SE rettere skal udøves som et skift i den måde, som arbejdsinkludering foregår. Det afgørende skift er fra train-place til placetrain, dvs. et skift fra trinvis træning i fiktive miljøer eller praktikker til metoder, der understøtter personlig udvikling i konkrete arbejdsrelationer og gennem praksislæring på arbejdspladsen i ordinære job.
SE er udviklet som et alternativ til train-place-tilgange, hvor træning til arbejdsmarkedet kommer før jobsøgning (Drake m.fl. 2012). I modsætning her til betyder place-train, at jobsøgning kommer før træning, og at træning og støtte gives i selve jobbet. SE bygger på, at der kan ske tilpasning af krav og forventninger i arbejdet til den enkelte deltagers ressourcer og behov i samarbejde med virksomhederne (Corrigan & McCracken 2005; Frøyland & Spjelkavik 2014). Arbejdsopgaver kan f.eks. samles til nye jobfunktioner, som deltageren mestrer. Dette er et skift i forhold til mange tidligere indsatser, som er tilrettelagt ud fra en trinvis train-place-tilgang (Corrigan & McCracken 2005; Drake m.fl. 2012).
I SE er støtten fra konsulenten tilrettelagt, så den involverer alle dele af arbejdsinkluderingsprocessen: fra jobsøgning til jobtilpasning og fastholdelse af jobbet. Støtten er altid individuel og tilrettelagt efter den enkeltes præferencer, valg og arbejdsevne. I SE er det deltagerens eget ønske og håb om et job, som er afsættet for at starte med en SE-indsats. Konsulenten støtter deltageren i at fastholde motivationen og bevare håbet, også selvom det kan vise sig at være vanskeligt at finde det rette job, hvor personen trives.
Det er også et krav, at der skal være tale om ordinær beskæftigelse med ordinær løn og ordinære ansættelsesvilkår. Dette er vigtigt, fordi personer med sociale,
fysiske eller psykiske udfordringer skal ligestilles med andre på arbejdspladsen. De skal behandles med samme værdighed, respekt og tro på, at de kan lykkes i jobbet, hvis blot de får den rette støtte til det.
I den internationale litteratur anvendes forskellige betegnelser for, om SE er en tilgang, model, program eller metode. I denne bog har vi valgt at se SE som en form for paraply, hvorunder der eksisterer forskellige SE-modeller såsom IPS, EUSE’s femtrinsmodel og Customized Employment (CE). I det følgende præsenteres disse modeller kort, hvorefter vi i kapitel 3 udfolder de tre modeller.
Figuren illustrerer denne forståelse:
IPS er en evidensbaseret SE-tilgang udviklet i behandlingspsykiatrien og målrettet mennesker med svære psykiske lidelser. IPS bygger på otte principper, som sætter rammen for IPS-konsulenters og behandleres samarbejde med IPS-deltagere og virksomheder samt IPS-teamets organisering. IPS-tilgangen beskrives i en IPS-manual samt en fidelitetsskala, hvilket har gjort det muligt at udbrede og implementere IPS på tværs af mange lande og velfærdssystemer, også i Danmark (Bonfils m.fl. 2020; Drake m.fl. 2012).
EUSE’s femtrinsmodel er en SE-tilgang målrettet en bred vifte af mennesker, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved at finde og fastholde en position på arbejdsmarkedet. Det være sig mennesker med funktionsnedsættelser, somatiske lidelser, unge, som står uden for uddannelse og arbejde, samt andre grupper. EUSE’s femtrinsmodel er bygget op om fem faser, som rammesætter processen fra SE-konsulentens første kontakt med en person, som ønsker støtte til at komme i job, og til fastholdelsesstøtte på arbejdspladsen.
CE er også en fasemodel, som er specifikt rettet mod at etablere skræddersyede jobs til personer med mere omfattende funktionsnedsættelser, eller hvor personens ressourcer ligger på et specifikt område, som jobbet designes til.
Arbejdsinkludering med brug af SE fordrer, at de professionelle har viden om de værdier, principper og metoder, som ligger til grund for tilgangene. Det kræver kendskab til en vifte af metodiske tilgange, som skal hjælpe den professionelle med, hvordan vedkommende bedst samarbejder med den person, vedkommende er ansat til at hjælpe, personens pårørende og andre relevante parter, herunder andre professionelle, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. En stærk faglighed bygger på både viden, færdigheder og kompetencer. Den professionelle skal have viden om de SE-baserede, effektfulde indsatser og metoder, kunne begrunde de valg og handlinger, som foretages, og reflektere over, hvordan de bedst understøtter en succesfuld arbejdsinkludering.
Vidensgrundlag og evidens
Det faglige fundament for at arbejde med SE bygger i høj grad på beskrivelser af den professionelle praksis. Erfarne SE-konsulenter har beskrevet, formidlet og delt viden om, hvordan de opnår succes med at støtte personer med funktionsnedsættelse eller sociale problemer i at komme i ordinær beskæftigelse. I en europæisk sammenhæng er disse erfaringer beskrevet i European Union of Supported Employment Toolkit (EUSE 2010). I 1990’erne begyndte professionelle i regi af den psykiatriske behandling i USA at inkludere SE-konsulenter i behandlingen af personer med svære psykiske lidelser. Tilgangen og programmet IPS blev udviklet, og der er siden gennemført en omfattende forskning i effekter, økonomiske analyser og implementering af IPS. IPS er blevet grundigt evalueret og har vist overbevisende beskæftigelseseffekter i en lang række internationale studier af personer med svære psykiske lidelser i
forskellige lande og velfærdssystemer (Bejerholm m.fl. 2017; Gibbons & Dixon 2022; Gühne m.fl. 2022; Marshall m.fl. 2014; Michon m.fl. 2014; Modini m.fl. 2016; Mueser & McGurk 2014; Tsang 2011).
Der er også forsket i effekterne af IPS i Danmark (Christensen m.fl. 2018; 2019). Det danske RCT-studie fra 2018 viser, at over en periode på 18 måneder kom 59,5 % af deltagerne i IPS-indsatserne i job eller uddannelse mod 46,5 % i kontrolgruppen (Christensen m.fl. 2018; 2019) (se kapitel 11).
Der er gennemført flere systematiske reviews og metaanalyser af IPS (Crowther m.fl. 2001; Dewa m.fl. 2018; Kinoshita m.fl. 2013; Kukla & Bond 2013; Marshall m.fl. 2014; Metcalfe m.fl. 2018; Suijkerbuijk m.fl. 2017). Studierne viser, at IPS er en mere effektiv tilgang til arbejdsrettet rehabilitering for mennesker med svære psykiske lidelser end mere traditionelle train-place-tilgange. I gennemsnit kommer 55 % af IPS-deltagerne i job sammenlignet med 25 % i kontrolgrupperne (Bond m.fl. 2020). Resultatet er konsistent på tværs af lande med meget forskellige handicappolitikker, beskæftigelseslovgivning og arbejdsmarkedsvilkår. Der er mindst 27 randomiserede forsøg, der bekræfter dette. Der argumenteres derfor i forskningslitteraturen for, at yderligere forsøg med IPS er unødvendigt, da tilgangens effektivitet på baggrund af det eksisterende vidensgrundlag kan generaliseres sikkert mellem lande og kontekster (Brinchmann m.fl. 2020).
I international sammenhæng ser vi derfor også IPS udbredt til andre målgrupper end personer med svære psykiske lidelser. Det være sig personer med mentale helbredsproblemer, rusmiddelbrug, veteraner med PTSD, personer med somatiske lidelser, rygmarvsskade og kroniske smerter samt unge, som står uden for uddannelse, arbejde eller anden form for træning (NEET) (Brinchmann m.fl. 2020; Bond m.fl. 2020; Probyn m.fl. 2021; Sveinsdottir m.fl. 2022).
I Danmark afprøves IPS også til unge i psykisk mistrivsel. Det sker i projektet Reconnect, hvor IPS tilpasses unge ledige med tegn på angst eller depression. Indsatsen er implementeret med succes i tre kommuner, og de foreløbige erfaringer viser gode beskæftigelseseffekter, høj tilfredshed med indsatsen og forbedringer i de unges trivsel.1
1 Projektet Reconnect gennemføres ved Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, KP og de deltagende kommuner: Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune.
Økonomiske analyser har også vist, at SE og IPS er omkostningseffektive (Christensen m.fl. 2020; Park m.fl. 2022), hvilket har betydet en større interesse for at udbrede IPS i Danmark og Norden. I Norge er SE og IPS en central del af Arbeidsog Velferdsforvaltningen (NAV), og her findes der allerede en række lærebøger om emnet (se f.eks. Frøyland 2020; Frøyland & Spjelkavik 2014; Glemmestad & Kleppe 2019).
IPS er i disse år ved at blive implementeret i Danmark for personer med psykiske lidelser, men det socialfaglige arbejde i det danske beskæftigelsessystem trækker stadig i høj grad på traditionelle beskæftigelsesmetoder (train-place) og generelle socialfaglige metoder og indsatser. I en dansk beskæftigelseskontekst har trænings- og socialiseringstilgangen domineret i mange år med brug af indsatser med vejledning og opkvalificering. De seneste fem til 10 år er der sket en stigning i brug af mere virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og løntilskud (Bredgaard & Rasmussen 2022; Christensen 2019). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har de seneste år igangsat en række projekter, som har afprøvet ordinære løntimer som redskab til at støtte personer i udsatte positioner på arbejdsmarkedet til at blive selvforsørgende, f.eks. i kombination med virksomhedspraktik (STAR 2018). Forskning viser, at ordinære løntimer forbedrer den ef terfølgende arbejdsmarkedstilknytning (Rosholm 2024).
På socialområdet har beskyttede beskæftigelsestilbud domineret indsatsen for personer med kognitive funktionsnedsættelser (på førtidspension) og de mest marginaliserede grupper såsom rusmiddelbrugere og hjemløse. Der ses i disse år en stigende interesse for også at inkludere samfundets mest marginaliseringstr uede grupper på ordinære arbejdspladser, f.eks. via den sociale frikortordning og arbejde i socialøkonomiske virksomheder (se kapitel 1). Omend selvforsørgelse ikke altid er et realistisk eller ønskværdigt mål for alle, er det afgørende, at beskæftigelsessystemet og de sociale indsatser på bedste vis kan understøtte dem, der gerne vil i arbejde, trods sociale, psykiske eller fysiske problemer, og her peger forskningen på SE og i særlig grad IPS som en effektiv vej til arbejdsinklusion.
SE i en dansk politisk kontekst
I en dansk og skandinavisk sammenhæng diskuteres det, hvordan SE relaterer sig til den eksisterende beskæftigelses- og socialpolitik (se f.eks. Frøyland & Spjelkavik 2014; Glemmestad & Kleppe 2019). Værdierne i SE går bl.a. igen i socialpolitikkens aktuelle målsætninger om recovery og rehabilitering og handicappolitiske målsætninger om lige mulighed for at deltage i samfundslivet. SE’s værdier stemmer ligeledes overens med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheders artikel 23, som beskriver retten til arbejde. Retten til arbejde skal give alle mulighed for at forsørge sig selv og sine og muligheden for en værdig tilværelse (Glemmestad & Kleppe 2019). I dette perspektiv er arbejde en rettighed og ikke en pligt (Frøyland m.fl. 2018).
Målsætninger om at bistå personer med begrænsninger i arbejdsevnen i at finde beskæftigelse kan også genfindes inden for arbejdsmarkedspolitikken (jf. formålsparagraffen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats [LAB]). Men det overordnede sigte i arbejdsmarkedspolitikken er langt bredere og handler om at skabe et velfungerende arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav ledighed, tilstrækkelig arbejdskraft, gode arbejdsvilkår, forsørgelsesordninger til ledige og samtidig incitament til at arbejde. Et væsentligt element er at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet (Bredgaard & Rasmussen 2022).
I Norden og flere europæiske lande ses en tendens til øget fokus på aktiv deltagelse i beskæftigelsesindsatser som modkrav for forsørgelse. Flere og mere marginaliserede ledige inkluderes som målgruppe for den aktive arbejdsmarkedspolitik (Berkel m.fl. 2018; Frøyland m.fl. 2018; Frøyland & Spjelkavik 2014). Denne tendens beskrives som et skift fra welfare til workfare. I den danske lovgivning er det beskrevet som ret og pligt til indsatser og betyder i praksis, at den sociale ydelse er betinget af, at den ledige deltager i beskæftigelsesindsatser.
I det lys er det vigtigt, at SE implementeres i det eksisterende beskæftigelsessystem med afsæt i de bagvedliggende værdier om arbejde som en rettighed. SE har fokus på personer, som ønsker at komme i beskæftigelse, men har brug for støtte til at få opfyldt dette ønske. Det er derfor centralt fremadrettet at diskutere, hvordan arbejdsinkludering via SE’s tilgange og metoder kan implementeres i en dansk kontekst med brug af de muligheder, der ligger i beskæftigelses- og sociallovgivningen. Her viser danske studier, at det er muligt, og internationale studier peger på, at potentialet er stort for flere målgrupper. Det er derfor afgørende, at der
fremadrettet bygges videre på den eksisterende danske forskning og erfaringer med at implementere SE-baserede indsatser i Danmark og udbrede kendskabet her.
Bonfils og kollegaer (2020) opsummerer forskelle og ligheder mellem SE og den danske beskæftigelsesindsats, jf. figur 0.1 nedenfor (se også kapitel 3 og bogens opsamling).
Policyafsæt
Handicap- og rehabiliteringspolitikAktiv arbejdsmarkedspolitik
Organisering af ydelser/indsatsAfsæt i funktionsnedsættelse/sygdom (diagnose)
Jobfunktioner
Indsatsens indhold
Indsatsens form
Logik for udvikling af arbejdsevne
Jobsøgningstilgang
SE-konsulent
Afsæt i lovgivning og administrative kategorier
Skelner mellem myndighedssagsbehandler, virksomhedskonsulent, mentor mv.
jobsøgning/kontakt til arbejdsgiver, støtte i jobbetring, virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats
Fleksibel, individuelt tilrettelagt, tidsubegrænset
Place-train
Afsæt i personens præferencer og valg
Kombination af standardiseret, individuelt tilpasset, tidsafgrænset
Train-place/Place-train
Afsæt i både virksomheds og arbejdstagers behov
Figur 0.1. Forskelle og ligheder mellem SE og den danske beskæftigelsesindsats. Kilde: Bonfils m.fl. (2020: 31).
Sproglige begreber
Den internationale litteratur om arbejdsinkludering via SE og IPS, som ligger til grund for denne bogs kapitler, er domineret af engelske tekster, og dertil har vi også fundet inspiration i to norske lærebøger. Vi har derfor skullet finde frem til begreber, som kan anvendes på dansk, og som også vinder genklang i de faglige
Indledning
Tema SE Dansk beskæftigelsesindsats
miljøer, som arbejder med SE og IPS i Danmark. Personer, som er involveret i en arbejdsinkluderingsproces, kaldes ikke det samme på tværs af sektorer, forvaltnings- og fagområder. I meget af litteraturen vil vi finde betegnelser som borger, bruger eller klient. I IPS-sammenhæng har vi set, at betegnelsen IPS-kandidat anvendes om de personer, som deltager i en IPS-indsats. I denne bog anvendes betegnelsen kandidat for de personer, som deltager i en arbejdsinkluderingsproces med brug af SE eller IPS.
De professionelle, som støtter personen i hans eller hendes arbejdsinkluderingsproces, kan også have forskellige titler og betegnelser. I den engelsksprogede litteratur anvendes betegnelser som job specialist, employment specialist og job coach. I Danmark er betegnelsen IPS-konsulent anvendt om de professionelle, som er ansat i jobcenteret til at arbejde med IPS, typisk med det formål at støtte personer med svære psykiske lidelser i at komme i job.
I jobcenterregi kan der eksistere andre titler såsom jobformidler eller jobkonsulent, som kan have sammenlignelige funktioner som en IPS-konsulent, men hvor man arbejder med bredere målgrupper og tilgange. I denne bog anvender vi betegnelsen SE- og IPS-konsulent eller blot konsulent om de professionelle, som arbejder ud fra SE- og IPS-tilgange.
Det engelske ord Supported Employment er i nordisk regi oversat til arbejde med støtte, hvilket betoner, at personen opnår og fastholdes i arbejde med støtte (Frøyland & Spjelkavik 2014). Denne betegnelse er dog ikke kendt eller udbredt i Danmark, og vi har valgt at anvende den engelske betegnelse Supported Employment. Vi bruger den danske betegnelse Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), da den er forholdsvis udbredt, i stedet for den engelske betegnelse Individual Placement and Support.
Bogens opbygning
I denne bog lægger vi særligt vægt på SE-tilgangen IPS, idet den har vist solide ef fekter for flere målgrupper, og idet deltagerne i IPS generelt er meget tilfredse med den støtte, de modtager via IPS-indsatsen (Moen m.fl. 2020). Den internationale interesse for at udbrede IPS til andre grupper gør det relevant at introducere og diskutere, hvordan IPS kan tilpasses hertil, uden at der gås på kompromis med de principper, tilgange og metoder, som har vist sig at virke, og som deltagerne tilkendegiver høj tilfredshed med.
Denne bog har derfor også til formål at skabe opmærksomhed og lægge op til diskussion om de potentialer, der er for at anvende SE og IPS til forskellige målgrupper såsom udsatte unge eller personer med mentale helbredsproblemer, rusmiddelbrug, funktionsnedsættelse/handicap eller flygtningebaggrund og komplekse udfordringer.
Bogen består af fire dele.
Første del giver et bredt indblik i dansk beskæftigelses- og socialpolitik set i forhold til arbejdsinkludering af personer i udsatte positioner. Den belyser indsatser og ydelsesgrupper, den danske model og flexicurity, styring og organisering af beskæftigelsesindsatsen samt krydsfeltet mellem beskæftigelsespolitik og socialpolitik i forhold til udvalgte gruppers position på arbejdsmarkedet (kapitel 1). Derudover gives en overordnet introduktion til arbejdsmarkedsteori og centrale begreber som udbud, efterspørgsel og konjunkturer samt teoretiske forklaringer på ledighed set i forhold til udsathed (kapitel 2).
Anden del af bogen fokuserer på faglige tilgange og metoder i arbejdsinkludering ved brug af SE og IPS. I kapitel 3 præsenteres og gennemgås tre vigtige SE-modeller, hvorefter vi i kapitel 4 går i dybden med de metodiske greb og værktøjer, som kan anvendes i en SE-tilgang. Kapitel 5-7 har udspring i det evidensbaserede grundlag for IPS. Her præsenteres den ”metodiske værktøjskasse”, herunder karriereprofilen og støtteplaner, og der gives eksempler på, hvordan de kan anvendes i praksis.
Tredje del af bogen præsenterer indsigter fra dansk forskning i IPS med vægt på konsulenternes arbejdsliv og IPS-deltagernes erfaringer med den støtte, de modtager via deres IPS-konsulent (kapitel 8 og 9). I kapitel 10 giver vi indblik i arbejdsgivernes perspektiv på arbejdsinkludering af personer i udsatte positioner.
Fjerde del fokuserer på centrale målgrupper og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder personer med psykiske lidelser eller rusmiddelbrug (kapitel 11), personer med funktionsnedsættelser (kapitel 12), unge i udsatte positioner (kapitel 13) og personer med flygtningebaggrund (kapitel 14).
Bogens afsluttende kapitel 15 opsamler og perspektiverer potentialer og udfordringer ved SE og IPS og diskuterer fremtidige perspektiver for arbejdsinkludering.
Vores baggrund for at skrive denne bog bygger på forskning i og praktisk kendskab til SE og IPS i en dansk sammenhæng. Som docenter ved Institut for Socialrådgiveruddannelse ved Københavns Professionshøjskole har vi siden 2013 været involveret i forskning om IPS og SE i Danmark, og i bogen anvendes viden, citater
og cases fra danske forskningsprojekter om SE og IPS. Den nysgerrige læser kan finde mere information og relevante publikationer på projekternes hjemmeside: ipskp.wpengine.com og reconnect-kp.dk.
Hovedparten af bidragyderne til bogens kapitler har været involveret i forskning om IPS og SE, enten i regi af de ovennævnte forskningsprojekter eller i anden sammenhæng. Bogens metodekapitler om IPS (kapitel 5, 6 og 7) er skrevet af professionelle, som har flere års erfaring som IPS-konsulenter og har oplært og undervist i IPS, og som dermed har en omfattende viden om og indsigt i, hvordan værdier, tilgange og metoder omsættes i praktiske handlinger i hverdagen. Bogens kapitler om udvalgte målgrupper (kapitel 11, 12, 13 og 14) er skrevet af forskere og eksperter med særlig viden om disse målgrupper.
Individuelt planlagt job med støtte (IPS) –implementering, organisering, erfaring
Projektet undersøger implementering af IPS-modellen, perspektiver: et implementeringsperspektiv, et arbejdslivsperspektiv og et brugerperspektiv.
Projektet er gennemført i perioden 2016-2019 og afrapporteret i rapporter, videnskabelige publikationer hjemmeside.
Projektet er gennemført af forskere fra Københavns Professionshøjskole og Roskilde Universitet, og er for mennesker med psykiske lidelser: Sundheds- og Ældreministeriet og Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi.
Projektet afprøver og evaluerer en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge ledige (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-modellen og tilpasset til målgruppen og en dansk kontekst.
ser, indsatsens implementering i kommunerne samt medarbejdere og de unges erfaringer og oplevelser med deltagelse i Reconnect.
Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE, Roskilde Universitet, Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektetsieret af Novo Nordisk Fonden, Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole.
Litteratur
Bejerholm, U., M.E. Larsson & S. Johanson (2017). Supported employment adapted for people with affective disorders – a Randomized Controlled Trial. Journal of Affective Disorders, 207, 212-220.
Reconnect
Berkel, R.V., F. Larsen & D. Caswell (2018). Introduction: Frontline delivery of welfare-to-work in different European contexts. International Social Security Review, 71(4), 3-11.
Bond, G.R., R.E. Drake & D.R. Becker (2020). An Update on Individual Placement and Support. World Psychiatry, 19, 390-391.
Bonfils, I.S., S.M. Sieling-Monas, H. Kaya m.fl. (2020). Supported Employment – en ny beskæftigelsesindsats i en dansk kontekst. Uden for Nummer, 41, 24-33.
Bredgaard, T. & S. Rasmussen (2022). Dansk arbejdsmarkedspolitik (3. udgave). Djøf Forlag.
Brinchmann, B., T. Widding-Havneraas, M. Modini m.fl. (2020). A meta-regression of the impact of policy on the efficacy of individual placement and support. Acta Psychiatrica Scandinavica, 141(3), 206-220. https://doi.org/10.1111/acps.13129
Christensen, A.B. (2019). Beskæftigelsesindsatsen – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.
Christensen, T.N. & L.F. Eplov (2018). Resultater fra IPS-projektet. Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) og træning i sociale og kognitive færdigheder til personer med en alvorlig sindslidelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. https://star.dk/media/9153/ ips-rapport.pdf (lokaliseret den 09.05.24).
Christensen, T.N., L.F. Eplov, L. Hellström m.fl. (2020). Sundhedsøkonomisk analyse af interventionerne i Inklusionsprojektet -IPS/IPSE og IPS-MA-indsatserne. Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE & DaCHE - Danish Centre for Health Economics. https://star.dk/ media/17269/sundhedsoekonomisk-analyse-ips-og-ips-ma.pdf (lokaliseret 08.05.2024).
Christensen, T.N., I.G. Wallstrøm, E. Stenager m.fl. (2019). Effects of Individual Placement and Support Supplemented with Cognitive Remediation and Work-Focused Social Skills Training for People with Severe Mental Illness – a Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry, 76(12), 1232-1240.
Corrigan, P.W. & S.G. McCracken (2005). Place first, then train: An alternative to the medical model of psychiatric rehabilitation. Social Work, 50(1), 31–39. https://doi.org/10.1093/ sw/50.1.31
Crowther, R., M. Marshall, G.R. Bond m.fl. (2001). Vocational rehabilitation for people with severe mental illness. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/ 10.1002/14651858.CD003080
Dewa, C.S., D. Loong, L. Trojanowski m.fl. (2018). The effectiveness of augmented versus standard individual placement and support programs in terms of employment: a systematic literature review. Journal of Mental Health, 27(2), 174-183. https://doi.org/10.1080/ 09638237.2017.1322180
Drake, R.E., G.R. Bond & D.R. Becker (2012). Individual Placement and Support: An EvidenceBased Approach to Supported Employment. Oxford University Press.
EUSE (2010). European Union of Supported Employment Toolkit. European Union of Supported Employment.
Frøyland, K. (2019). Arbeidsinkluderingskompetanse baseret på Supported Employment. I: Glemmestad, H. & L.C. Kleppe (red.). Arbeidsinkludering i sosialt arbeid. Fagbokforlaget.
Frøyland, K. (2020). Arbeidsinkludering av utsett ungdom – i lys av Supported Employment og kapabilitetstilnærminga. Fagbokforlaget.
Frøyland, K., T.A. Andreassen & S. Innvær (2018). Contrasting Supply-side, Demand-side and Combined Approaches to Labour Market Integration. Journal of Social Policy, 48(2), 311-328.
Frøyland, K. & Ø. Spjelkavik (2014). Inkluderingskompetanse: ordinært arbeid som mål og middel. Gyldendal Akademisk.
Gibbons, B.J. & L.B. Dixon (2022). Supported Employment for Individuals With Mental Disorders. Psychiatric Services, 73 (11), 1315-1316. https://doi.org/10.1176/appi. ps.22073015
Glemmestad, H. & L.C. Kleppe (red.) (2019). Arbeidskludering i sosialt arbeid. Fagbokforlaget.
Gühne, U., A. Pabst, M. Kösters m.fl. (2022). Predictors of competitive employment in individuals with severe mental illness: results from an observational, cross-sectional study in Germany. Journal of Occupational Medicine and Toxicology, 17(1), 3. https://doi.org/ 10.1186/s12995-022-00345-3
Kinoshita, Y., T.A. Furukawa, K. Kinoshita m.fl. (2013). Supported employment for adults with severe mental illness. Cochrane Database of Systematic Reviews, 9.
Kukla, M & G.R. Bond (2013). A randomized controlled trial of evidence-based supported employment: Nonvocational outcomes. Journal of Vocational Rehabilitation, 38(2), 91-98. https://doi.org/10.3233/JVR-130623
Marshall, T., R.W. Goldberg, L. Braude m.fl. (2014). Supported Employment: Assessing the Evidence. Psychiatric Services, 65(1), 16-23. https://doi.org/10.1176/appi.ps.201300262
Metcalfe, J.D., R.E. Drake & G.R. Bond (2018). Economic, Labor, and Regulatory Moderators of the Effect of Individual Placement and Support Among People with Severe Mental Illness: A Systematic Review and Meta-analysis. Schizophrenia Bulletin, 44 (1), 22-31. https://doi.org/10.1093/schbul/sbx132
Michon, H., J.T. van Busschbach, A.D. Stant m.fl. (2014). Effectiveness of individual placement and support for people with severe mental illness in the Netherlands: A 30-month randomized controlled trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, 37(2), 129-136. https:// doi.org/10.1037/prj0000061
Modini, M., L. Tan, B. Brinchmann m.fl. (2016). Supported employment for people with severe mental illness: systematic review and meta-analysis of the international evidence. British Journal of Psychiatry, 209(1), 14-22.
Moen, E., L.T. Walseth & I.B. Larsen (2020). Experiences of participating in individual placement and support: a meta-ethnographic review and synthesis of qualitative studies. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 35(2), 343-352.
Mueser, K.T. & S.R. McGurk (2014). Supported employment for persons with serious mental illness: Current status and future directions. L’Encéphale, 40, S45-S56. https://doi. org/10.1016/j.encep.2014.04.008
Park, A.-L., M. Rinaldi, B. Brinchmann m.fl. (2022). Economic analyses of supported employment programmes for people with mental health conditions: A systematic review. European Psychiatry, 65(1), e51.
Probyn, K., M. Engedahl, D. Rajendran m.fl. (2021). The effects of supported employment interventions in populations of people with conditions other than severe mental health: a systematic review. Primary Health Care Research & Development, 22, e79.
Rosholm, M. (2024). Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? Beskrivelse, klyngeanalyse og forløbsanalyse af ordinære løntimer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Væksthusets Forskningscenter. https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2024/03/ Loenner-det-sig-at-faa-loentimer-paa-vejen-mod-job.pdf (lokaliseret den 09.05.24).
STAR (2018). Ordinære løntimer for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp – hvad det kan betyde for borgerens økonomi. Flere skal med. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ordinære løntimer for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp (star.dk) (lokaliseret den 09.05.24).
Suijkerbuijk, Y.B., F.G Schaafsma, J.C. van Mechelen m.fl. (2017). Interventions for obtaining and maintaining employment in adults with severe mental illness, a network metaanalysis. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2017(9). https://doi.org/10.1002/ 14651858.CD011867.pub2
Sveinsdottir, V., H. Jacobsen, T. Ljosaa m.fl. (2022). The Individual Placement and Support (IPS) in pain trial: A randomized controlled trial of IPS for patients with chronic pain conditions. Pain Medicine, 23(10).
Tsang, H.W. (2011). Supported employment versus traditional vocational rehabilitation for individuals with severe mental illness: a three-year study. Hong Kong Medical Journal, 17(2), 13-20.
Wehman, P. (2012). Supported Employment: What is it? Journal of Vocational Rehabilitation, 37(3), 139-142.
ARBEJDSINKLUDERING er en indføring i socialt arbejde med inkludering af borgere i udsatte positioner på arbejdsmarkedet.
Bogen giver en generel introduktion til ARBEJDSINKLUDERING som faglig tilgang og metode i socialt arbejde. Der er særligt fokus på tilgangene SUPPORTED EMPLOYMENT (SE) og INDIVIDUELT PLANLAGT JOB MED STØTTE (IPS), som udgør et nyt fagligt felt inden for arbejdsinkludering i dansk sammenhæng.
SE og IPS bygger på rehabilitering og recovery og har som mål at give borgere i udsatte positioner adgang til job og arbejdsfællesskaber på det ordinære arbejdsmarked. SE og IPS er place-train-tilgange, hvor den professionelle hjælper borgeren med at finde et job på almindelig løn og arbejdsvilkår og derefter støtter og træner dem i jobbet. Tilgangene er udviklet som alternativ til train-place-tilgange, hvor borgeren trænes i beskyttede miljøer til at blive klar til arbejdsmarkedet.
Fokus er på den professionelles vigtige rolle med at understøtte borgeren i at nå sine egne mål om job eller uddannelse. Der perspektiveres til virksomhedernes rolle i et arbejdsinkluderingsforløb og borgernes erfaringer. Bogen giver indsigt i udvalgte målgrupper for SE- og IPS-indsatser.
ARBEJDSINKLUDERING er skrevet af forskere, undervisere og praktikere med mange års indsigt og viden om SE og IPS i en international og dansk sammenhæng. Bogen retter sig mod studerende og professionelle, som arbejder i krydsfeltet mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet.