Arbejdsinkludering

90 mm

ph.d. og docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Inge forsker og underviser inden for socialt arbejde, rehabilitering, SE, IPS og borgerinddragelse med særligt fokus på mennesker med psykiske lidelser eller funktionsnedsættelser.

Hun har siden 2013 stået i spidsen for instituttets forskning i IPS og er projektleder for hhv.

IPS’ implementeringsstudie og Reconnect.

Hun deltager i nationale og internationale netværk om implementering og udbredelse af SE- og IPS-tilgange og -metoder.

ph.d. og docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Hun forsker og underviser i arbejdsmarkedspolitik med særligt fokus på beskæftigelsesindsatser til udsatte ledige, unge og personer med funktionsnedsættelser samt tilgange som SE og IPS. Julia har siden 2019 arbejdet med Reconnect, som afprøver og evaluerer en integreret uddannelses-, beskæftigelses- og psykosocial indsats med afsæt i IPS til unge med tegn på angst og depression.

Bogen giver en generel introduktion til ARBEJDSINKLUDERING som faglig tilgang og metode i socialt arbejde. Der er særligt fokus på tilgangene SUPPORTED EMPLOYMENT (SE) og INDIVIDUELT PLANLAGT JOB MED STØTTE (IPS), som udgør et nyt fagligt felt inden for arbejdsinkludering i dansk sammenhæng.

SE og IPS bygger på rehabilitering og recovery og har som mål at give borgere i udsatte positioner adgang til job og arbejdsfællesskaber på det ordinære arbejdsmarked. SE og IPS er place-train-tilgange, hvor den professionelle hjælper borgeren med at finde et job på almindelig løn og arbejdsvilkår og derefter støtter og træner dem i jobbet.

Tilgangene er udviklet som alternativ til train-place-tilgange, hvor borgeren trænes i beskyttede miljøer til at blive klar til arbejdsmarkedet.

Fokus er på den professionelles vigtige rolle med at understøtte borgeren i at nå sine egne mål om job eller uddannelse. Der perspektiveres til virksomhedernes rolle i et arbejdsinkluderingsforløb og borgernes erfaringer. Bogen giver indsigt i udvalgte målgrupper for SE- og IPS-indsatser.

ARBEJDSINKLUDERING er skrevet af forskere, undervisere og praktikere med mange års indsigt og viden om SE og IPS i en international og dansk sammenhæng. Bogen retter sig mod studerende og professionelle, som arbejder i krydsfeltet mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

Arbejdsinkludering_PS_OMSLAG_1K.indd 1

ARBEJDSINKLUDERING

240 mm

Julia Salado-Rasmussen er cand.scient.adm.,

ARBEJDSINKLUDERING er en indføring i socialt arbejde med inkludering af borgere i udsatte positioner på arbejdsmarkedet.

23 mm

172 mm

INGE STORGAARD BONFILS & JULIA SALADO-RASMUSSEN (RED.)

Inge Storgaard Bonfils er cand.scient.pol.,

172 mm

90 mm

»Arbejdsinkludering af udsatte grupper er imidlertid ikke nogen enkel sag. Der ser ud til at være behov for inklusionskompetencer ikke kun i velfærdssystemet, men også på arbejdspladserne. Netop derfor hilser vi denne bog velkommen. En fagbog, som udforsker de mange nuancer og tilgange fra jobkonsulenters, borgeres og arbejdspladsers perspektiv, har potentiale til at stimulere faglig debat, refleksion og læring om, hvordan vores velfærdssamfund kan udvikle et mere inkluderende arbejdsliv.

Held og lykke med den faglige udvikling af SE i Danmark!«

INGE STORGAARD BONFILS & JULIA SALADO-RASMUSSEN (RED.)

ARBEJDSINKLUDERING Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte

– Heidi Enehaug, Kjetil Frøyland og Øystein Spjelkavik – Arbeidsforskningsinstituttet/ OsloMet

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

www.akademisk.dk/professionsserien

20/06/2024 12.07

ARBEJDSINKLUDERING

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 1

24/06/24 7:34 PM

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 2

24/06/24 7:34 PM

INGE STORGAARD BONFILS OG JULIA SALADO-­RASMUSSEN (RED.)

ARBEJDSINKLUDERING Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 3

24/06/24 7:34 PM

ARBEJDSINKLUDERING. VED BRUG AF SUPPORTED EMPLOYMENT OG INDIVIDUELT PLANLAGT JOB MED STØTTE Inge Storgaard Bonfils og Julia Salado-Rasmussen (red.) og bidragyderne © 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden og Frederikke Didia Carlsen Omslag: Henriette Mørk Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen Sats: Lumina Datamatics Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatttere

1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN: 978-87-500-6372-8 akademisk.dk

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 4

24/06/24 7:34 PM

Indhold

Forord

11

Indledning 13 Arbejdsinkludering via Supported Employment 13 Vidensgrundlag og evidens 16 SE i en dansk politisk kontekst 19 Sproglige begreber 20 Bogens opbygning 21 Litteratur 23

DEL 1

29

1 Det danske beskæftigelsessystem 31 Af Anders Bøggild Christensen og Julia Salado-Rasmussen Den danske arbejdsmarkedsmodel 31 Beskæftigelsessystemets formål 35 Beskæftigelsessystemets organisering og økonomi 37 Beskæftigelsespolitiske indsatser 43 Helhedsorienterede indsatser 47 Krydsfeltet mellem beskæftigelses- og socialområdet 47 Afrunding og refleksionsspørgsmål 50 Litteratur 51 2 Ledighed i et historisk og teoretisk ­perspektiv 53 Af Anders Bøggild Christensen og Julia Salado-Rasmussen Individuelle faktorer 56 Strukturelle faktorer 63

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 5

24/06/24 7:34 PM

Teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde En integreret arbejdsmarkedsforståelse 70 Afrunding og refleksionsspørgsmål 73 Litteratur 73

DEL 2

66

79

3 Modeller for SE – IPS og EUSE 81 Af Bea Ebersbach og Inge Storgaard Bonfils IPS og IPS’ otte principper 83 EUSE og EUSE’s femtrinsmodel 88 Customized Employment 91 Afrunding og refleksionsspørgsmål 92 Litteratur 93 4 Metoder og tilgange til arbejdsinkludering 95 Af Julia Salado-Rasmussen, Karoline Marie Kjer og Olga Shishkina Metoder til arbejdsinkludering 97 Et metaperspektiv på tilgange og metoder 102 Afrunding og refleksionsspørgsmål 106 Litteratur 107 5 Samtaler med kandidaten 111 Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok De grundlæggende præmisser for IPS-forløb 111 Det indledende samtaleforløb 113 Undervejs i samtaleforløbet 118 Når vanskeligheder opstår 122 Afrunding og refleksionsspørgsmål 124 Litteratur 126 6 Virksomhedssamarbejdet og jobmatch 129 Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok Forberedelse til jobsøgning 129 Skræddersyet jobsøgning og virksomhedskontakt 132

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 6

24/06/24 7:34 PM

Håndtering af rusmiddel, hygiejne og andre tematikker i forbindelse med jobsøgning 135 Jobdevelopment 136 Jobsøgninger som et relationsarbejde med arbejdsgivere 138 At blive klogere undervejs 139 Afrunding og refleksionsspørgsmål 140 Eksempler på jobsøgningsplan baseret på to cases 141 Litteratur 143

7 Konsulentens opfølgning og fastholdelse 145 Af Olga Shishkina og Anders Thomsen Brok Udarbejdelse af fastholdelsesstøtten 145 Forskellige former for støtte 149 Hvis jobbet mistes 155 Overgang til naturlige former for støtte 156 Afrunding og refleksionsspørgsmål 158 Eksempler på støtteplan baseret på to cases 158 Litteratur 161

DEL 3

163

8 Konsulentens perspektiv 165 Af Inge Storgaard Bonfils og Søren Salling Weber SE og IPS i en dansk jobcenterkontekst 165 Relationen til kandidaten 167 Teamorganisering – med tiltro og kritisk-konstruktiv p ­ roblemløsning 174 Afrunding og refleksionsøvelser 179 Litteratur 179 9 Kandidatens perspektiv 181 Af Julie Rahbæk Møller, Kamilla Bjørkøe Jensen og Inge Storgaard Bonfils IPS-forskningen 181 En fælles læreproces 182

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 7

24/06/24 7:34 PM

Forudsætninger for det gode IPS-samarbejde 184 Kandidaternes oplevelser med tidligere forløb 186 Når IPS-forløbet slutter 189 Afrunding og refleksionsspørgsmål 192 Litteratur 193

10 Arbejdsgiverens perspektiv 195 Af Julia Salado-Rasmussen og Olga Shishkina Arbejdsgivernes perspektiver på arbejdsinkludering 195 Det gode match som afsæt for dialogen med arbejdsgiver 202 Arbejdsgiverens og konsulentens rolle i SE og IPS 204 Afrunding og refleksionsspørgsmål 208 Litteratur 209

DEL 4

213

11 Personer med psykiske lidelser eller r­ usmiddelbrug Af Inge Storgaard Bonfils og Bea Ebersbach Den biopsykosociale forståelsesramme 215 Det diagnostiske klassifikationssystem 216 Psykisk sygdom og mental sundhed 217 Udvalgte kvantitative indsigter 218 Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 221 IPS-indsatser 222 Afrunding og refleksionsspørgsmål 223 Litteratur 224

215

12 Personer med funktionsnedsættelser 227 Af Finn Amby Den relationelle handicapforståelse 227 Historisk perspektiv på handicap og arbejde 229 Personer med funktionsnedsættelser 231 Beskæftigelse og støttemuligheder 233

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 8

24/06/24 7:34 PM

Jobcentrene 237 Afrunding og refleksionsspørgsmål Litteratur 239

238

13 Unge i udsatte og sårbare positioner 243 Af Inge Storgaard Bonfils og Kamilla Bjørkøe Jensen Ungdom og udsathed 243 Udsatte NEET-unge 244 Udvalgte kvantitative indsigter 246 Udvalgte kvalitative indsigter 248 Afrunding og refleksionsspørgsmål 252 Litteratur 253 14 Personer med flygtningebaggrunde 255 Af Iben Bolvig Definition af flygtninge 255 Kort historisk perspektiv 256 Flygtninge i beskæftigelse 258 Årsager til svag arbejdsmarkedsposition 260 Beskæftigelsesrettet indsats 263 Afrunding og refleksionsspørgsmål 266 Litteratur 267 Opsamling og perspektiver på SE og IPS 271 Faglighed, nøglekompetencer og personlige faktorer 271 Rehabilitering og recovery 274 Potentialer og udfordringer ved SE og IPS 275 Universelt design-tænkning versus SE og IPS 278 Afsluttende perspektiver for SE og IPS 279 Litteratur 283 Bogens forfattere Stikord

287

291

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 9

24/06/24 7:34 PM

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 10

24/06/24 7:34 PM

Forord

Spørgsmålet om, hvordan mennesker, der har svært ved at finde og fastholde et job, kan inkluderes på arbejdsmarkedet og bidrage til værdiskabelse i samfundet, er stadig aktuelt og udfordrende. I de nordiske velfærdsstater er der stadig for mange borgere, som ønsker at arbejde, men står uden job. Supported Employment (SE) er en veldokumenteret tilgang, som bidrager til at forbedre arbejdsinklusion. I Norge har vi de seneste ti år haft en øget satsning på integrerede løsninger og brug af det ordinære arbejdsliv, ikke mindst som følge af perspektiver og tilgange inspireret af SE. Arbejdsinkludering af udsatte grupper er imidlertid ikke nogen enkel sag. Der ser ud til at være behov for inklusionskompetencer ikke kun i velfærdssystemet, men også på arbejdspladserne. Vi har brug for viden om, hvad der kan gøres på arbejdspladsen for at styrke jobfastholdelse og karriereudvikling af borgere, der er inkluderet på arbejdsmarkedet ved hjælp af SE. Vi har desuden observeret, at når SE implementeres i og underordnes ”arbejdslinjen” og retningslinjerne i den nordiske arbejdsmarkedspolitik, kan det gå ud over centrale kvaliteter ved SE, såsom at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, at tilbyde tidsubegrænset støtte og at give tilstrækkelig støtte på arbejdspladsen.

Selvom en stor del af forskningslitteraturen beskriver SE/IPS som ”bedste praksis”, der bidrager til hurtig arbejdsinkludering på arbejdsmarkedet, er SE/IPS ikke en simpel opskrift eller et ”quick fix”. Netop derfor hilser vi denne bog velkommen.

En fagbog, som udforsker de mange nuancer og tilgange fra jobkonsulenters, borgeres og arbejdspladsers perspektiv, har potentiale til at stimulere faglig debat, ­refleksion og læring om, hvordan vores velfærdssamfund kan udvikle et mere ­inkluderende arbejdsliv.

Held og lykke med den faglige udvikling af SE i Danmark!

Heidi Enehaug, Kjetil Frøyland og Øystein Spjelkavik – Arbeidsforskningsinstituttet/ OsloMet

© Akademisk Forlag

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 11

| 11

24/06/24 7:34 PM

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 12

24/06/24 7:34 PM

Indledning

Denne bog er en indføring i socialt arbejde med inkludering af borgere i udsatte positioner på arbejdsmarkedet. Bogen giver en generel introduktion til arbejdsinkludering som faglig tilgang og metode i socialt arbejde. Der er særligt fokus på tilgangene Supported Employment (SE) og Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), som udgør et relativt nyt fagligt felt inden for arbejdsinkludering i dansk sammenhæng. Der er derfor brug for en bog om SE og IPS skrevet på dansk – og med afsæt i danske forhold.

De seneste 15 år har der samfundsmæssigt været et stigende fokus på at inkludere personer i udsatte positioner på det ordinære arbejdsmarked. Politisk er der ­siden 2010’erne gennemført en række reformer af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge med henblik på, at flere borgere kommer i beskæfti­ gelse. Inden for socialområdet anses arbejdsmarkedet i stigende grad som en væsentlig inklusionsarena for, at personer i udsatte positioner opnår adgang til arbejdsfællesskaber, netværk og empowerment. I tråd hermed er der kommet øget fokus på ­faglige tilgange og metoder, som kan kvalificere de fagprofessionelle til ­arbejdsinkludering af udsatte grupper. SE tilbyder en tilgang og en række meto­ der, som ­imødekommer disse ønsker.

Arbejdsinkludering via Supported Employment Supported Employment (SE) blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i USA og Canada med det formål at støtte personer med udviklingshandicap i at komme i ordinær beskæftigelse (Wehman 2012). Mange personer med funktionsnedsættelse levede hele deres liv på store total­institutioner adskilt fra det øvrige samfund. I 1950’erne opstod nye socialpolitiske idéer om, at mennesker med funktionsnedsættelse skulle integreres i samfundet og have normaliseret deres livsvilkår og levestandard, så de kunne opnå og nyde samme rettigheder som andre (Frøyland 2019). Idéer og værdier i SE bygger på et opgør med tidligere tiders behandling af personer med funktionsnedsættelse (Wehman 2012). © Akademisk Forlag

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 13

| 13

24/06/24 7:34 PM

SE er baseret på værdier om, at mennesker med funktionsnedsættelser kan arbejde på ordinære arbejdspladser, hvis de får tilstrækkelig støtte, og at ordinært arbejde er en vej til ligeværd og inklusion i samfundet (Bonfils m.fl. 2020; ­Wehman 2012). SE er sidenhen udbredt til en lang række målgrupper, som befinder sig i en udsat position på arbejdsmarkedet, bl.a. personer med psykiske lidelser, hjerneskade eller autisme og senest også unge med psykisk mistrivsel og flygtninge (Bonfils m.fl. 2020).

SE er en samlebetegnelse, som dækker over forskellige modeller og programmer for ”arbejde med støtte” (se kapitel 3) (Bonfils m.fl. 2020; Drake m.fl. 2012). Der er ikke én metode eller stringent tilgang, hvorved SE kan udøves. I tråd med andre forfattere argumenterer vi for, at SE rettere skal udøves som et skift i den måde, som arbejdsinkludering foregår. Det afgørende skift er fra train-place til placetrain, dvs. et skift fra trinvis træning i fiktive miljøer eller praktikker til metoder, der understøtter personlig udvikling i konkrete arbejdsrelationer og gennem praksislæring på arbejdspladsen i ordinære job.

SE er udviklet som et alternativ til train-place-tilgange, hvor træning til ­arbejdsmarkedet kommer før jobsøgning (Drake m.fl. 2012). I modsætning ­hertil betyder place-train, at jobsøgning kommer før træning, og at træning og støtte gives i selve jobbet. SE bygger på, at der kan ske tilpasning af krav og ­forventninger i arbejdet til den enkelte deltagers ressourcer og behov i samarbejde med virksomhederne (Corrigan & McCracken 2005; Frøyland & Spjelkavik 2014).

Arbejdsopgaver kan f.eks. samles til nye jobfunktioner, som deltageren mestrer.

Dette er et skift i forhold til mange tidligere indsatser, som er tilrettelagt ud fra en trinvis train-place-tilgang (Corrigan & McCracken 2005; Drake m.fl. 2012).

I SE er støtten fra konsulenten tilrettelagt, så den involverer alle dele af arbejdsinkluderingsprocessen: fra jobsøgning til jobtilpasning og fastholdelse af jobbet.

Støtten er altid individuel og tilrettelagt efter den enkeltes præferencer, valg og arbejdsevne. I SE er det deltagerens eget ønske og håb om et job, som er afsættet for at starte med en SE-indsats. Konsulenten støtter deltageren i at fastholde motivationen og bevare håbet, også selvom det kan vise sig at være vanskeligt at finde det rette job, hvor personen trives.

Det er også et krav, at der skal være tale om ordinær beskæftigelse med ordinær løn og ordinære ansættelsesvilkår. Dette er vigtigt, fordi personer med sociale,

14 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 14

24/06/24 7:34 PM

f­ ysiske eller psykiske udfordringer skal ligestilles med andre på arbejdspladsen.

De skal behandles med samme værdighed, respekt og tro på, at de kan lykkes i jobbet, hvis blot de får den rette støtte til det.

I den internationale litteratur anvendes forskellige betegnelser for, om SE er en tilgang, model, program eller metode. I denne bog har vi valgt at se SE som en form for paraply, hvorunder der eksisterer forskellige SE-modeller såsom IPS, ­EUSE’s femtrinsmodel og Customized Employment (CE). I det følgende præsenteres disse modeller kort, hvorefter vi i kapitel 3 udfolder de tre modeller.

Figuren illustrerer denne forståelse:

Supported Employment

CE IPS EUSE

IPS er en evidensbaseret SE-tilgang udviklet i behandlingspsykiatrien og målrettet mennesker med svære psykiske lidelser. IPS bygger på otte principper, som sætter rammen for IPS-konsulenters og behandleres samarbejde med IPS-deltagere og virksomheder samt IPS-teamets organisering. IPS-tilgangen beskrives i en IPS-­manual samt en fidelitetsskala, hvilket har gjort det muligt at udbrede og implementere IPS på tværs af mange lande og velfærdssystemer, også i Danmark (Bonfils m.fl. 2020; Drake m.fl. 2012).

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 15

| 15

24/06/24 7:34 PM

EUSE’s femtrinsmodel er en SE-tilgang målrettet en bred vifte af mennesker, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved at finde og fastholde en position på arbejdsmarkedet. Det være sig mennesker med funktionsnedsættelser, somatiske lidelser, unge, som står uden for uddannelse og arbejde, samt andre grupper.

EUSE’s femtrinsmodel er bygget op om fem faser, som rammesætter processen fra SE-konsulentens første kontakt med en person, som ønsker støtte til at komme i job, og til fastholdelsesstøtte på arbejdspladsen.

CE er også en fasemodel, som er specifikt rettet mod at etablere skræddersyede jobs til personer med mere omfattende funktionsnedsættelser, eller hvor personens ressourcer ligger på et specifikt område, som jobbet designes til.

Arbejdsinkludering med brug af SE fordrer, at de professionelle har viden om de værdier, principper og metoder, som ligger til grund for tilgangene. Det kræver kendskab til en vifte af metodiske tilgange, som skal hjælpe den professionelle med, hvordan vedkommende bedst samarbejder med den person, vedkommende er ansat til at hjælpe, personens pårørende og andre relevante parter, herunder andre professionelle, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. En stærk faglighed bygger på både viden, færdigheder og kompetencer. Den professionelle skal have viden om de SE-baserede, effektfulde indsatser og metoder, kunne begrunde de valg og handlinger, som foretages, og reflektere over, hvordan de bedst understøtter en succesfuld arbejdsinkludering.

Vidensgrundlag og evidens Det faglige fundament for at arbejde med SE bygger i høj grad på beskrivelser af den professionelle praksis. Erfarne SE-konsulenter har beskrevet, formidlet og delt viden om, hvordan de opnår succes med at støtte personer med funktionsnedsættelse eller sociale problemer i at komme i ordinær beskæftigelse. I en europæisk sammenhæng er disse erfaringer beskrevet i European Union of Supported Employment Toolkit (EUSE 2010). I 1990’erne begyndte professionelle i regi af den psykiatriske behandling i USA at inkludere SE-konsulenter i behandlingen af personer med svære psykiske lidelser. Tilgangen og programmet IPS blev udviklet, og der er siden gennemført en omfattende forskning i effekter, økonomiske analyser og i­ mplementering af IPS. IPS er blevet grundigt evalueret og har vist overbevisende beskæftigelseseffekter i en lang række internationale studier af personer med svære psykiske lidelser i

16 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 16

24/06/24 7:34 PM

forskellige lande og velfærdssystemer (Bejerholm m.fl. 2017; Gibbons & Dixon 2022; Gühne m.fl. 2022; Marshall m.fl. 2014; Michon m.fl. 2014; Modini m.fl.

2016; Mueser & McGurk 2014; Tsang 2011).

Der er også forsket i effekterne af IPS i Danmark (Christensen m.fl. 2018; 2019).

Det danske RCT-studie fra 2018 viser, at over en periode på 18 måneder kom 59,5 % af deltagerne i IPS-indsatserne i job eller uddannelse mod 46,5 % i kontrolgruppen (Christensen m.fl. 2018; 2019) (se kapitel 11).

Der er gennemført flere systematiske reviews og metaanalyser af IPS (Crowther m.fl. 2001; Dewa m.fl. 2018; Kinoshita m.fl. 2013; Kukla & Bond 2013; Marshall m.fl. 2014; Metcalfe m.fl. 2018; Suijkerbuijk m.fl. 2017). Studierne viser, at IPS er en mere effektiv tilgang til arbejdsrettet rehabilitering for mennesker med svære psykiske lidelser end mere traditionelle train-place-tilgange. I gennemsnit kommer 55 % af IPS-deltagerne i job sammenlignet med 25 % i kontrolgrupperne (Bond m.fl. 2020). Resultatet er konsistent på tværs af lande med meget forskellige handicappolitikker, beskæftigelseslovgivning og arbejdsmarkedsvilkår. Der er mindst 27 randomiserede forsøg, der bekræfter dette. Der argumenteres derfor i forskningslitteraturen for, at yderligere forsøg med IPS er unødvendigt, da tilgangens effektivitet på baggrund af det eksisterende vidensgrundlag kan generaliseres sikkert mellem lande og kontekster (Brinchmann m.fl. 2020).

I international sammenhæng ser vi derfor også IPS udbredt til andre målgrupper end personer med svære psykiske lidelser. Det være sig personer med mentale helbredsproblemer, rusmiddelbrug, veteraner med PTSD, personer med somatiske lidelser, rygmarvsskade og kroniske smerter samt unge, som står uden for uddannelse, arbejde eller anden form for træning (NEET) (Brinchmann m.fl. 2020; Bond m.fl. 2020; Probyn m.fl. 2021; Sveinsdottir m.fl. 2022).

I Danmark afprøves IPS også til unge i psykisk mistrivsel. Det sker i projektet Reconnect, hvor IPS tilpasses unge ledige med tegn på angst eller depression. Indsatsen er implementeret med succes i tre kommuner, og de foreløbige erfaringer viser gode beskæftigelseseffekter, høj tilfredshed med indsatsen og forbedringer i de unges trivsel.1

1 Projektet Reconnect gennemføres ved Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, KP og de deltagende kommuner: Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune.

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 17

| 17

24/06/24 7:34 PM

Økonomiske analyser har også vist, at SE og IPS er omkostningseffektive (Chris­ tensen m.fl. 2020; Park m.fl. 2022), hvilket har betydet en større interesse for at udbrede IPS i Danmark og Norden. I Norge er SE og IPS en central del af Arbeidsog Velferdsforvaltningen (NAV), og her findes der allerede en række lærebøger om emnet (se f.eks. Frøyland 2020; Frøyland & Spjelkavik 2014; Glemmestad & Kleppe 2019).

IPS er i disse år ved at blive implementeret i Danmark for personer med psykiske lidelser, men det socialfaglige arbejde i det danske beskæftigelsessystem trækker stadig i høj grad på traditionelle beskæftigelsesmetoder (train-place) og generelle socialfaglige metoder og indsatser. I en dansk beskæftigelseskontekst har trænings- og socialiseringstilgangen domineret i mange år med brug af indsatser med vejledning og opkvalificering. De seneste fem til 10 år er der sket en stigning i brug af mere virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og løntilskud (Bredgaard & Rasmussen 2022; Christensen 2019). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har de seneste år igangsat en række projekter, som har afprøvet ordinære løntimer som redskab til at støtte personer i udsatte positioner på arbejdsmarkedet til at blive selvforsørgende, f.eks. i kombination med virksomhedspraktik (STAR 2018). Forskning viser, at ordinære løntimer forbedrer den ­efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning (Rosholm 2024).

På socialområdet har beskyttede beskæftigelsestilbud domineret indsatsen for personer med kognitive funktionsnedsættelser (på førtidspension) og de mest marginaliserede grupper såsom rusmiddelbrugere og hjemløse. Der ses i disse år en stigende interesse for også at inkludere samfundets mest marginaliserings­ truede grupper på ordinære arbejdspladser, f.eks. via den sociale frikortordning og arbejde i socialøkonomiske virksomheder (se kapitel 1). Omend selvforsørgelse ikke altid er et realistisk eller ønskværdigt mål for alle, er det afgørende, at beskæftigelsessystemet og de sociale indsatser på bedste vis kan understøtte dem, der gerne vil i arbejde, trods sociale, psykiske eller fysiske problemer, og her peger forskningen på SE og i særlig grad IPS som en effektiv vej til arbejds­ inklusion.

18 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 18

24/06/24 7:34 PM

SE i en dansk politisk kontekst I en dansk og skandinavisk sammenhæng diskuteres det, hvordan SE relaterer sig til den eksisterende beskæftigelses- og socialpolitik (se f.eks. Frøyland & Spjelkavik 2014; Glemmestad & Kleppe 2019). Værdierne i SE går bl.a. igen i socialpolitikkens aktuelle målsætninger om recovery og rehabilitering og handicappolitiske målsætninger om lige mulighed for at deltage i samfundslivet. SE’s værdier stemmer ligeledes overens med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheders artikel 23, som beskriver retten til arbejde. Retten til arbejde skal give alle mulighed for at forsørge sig selv og sine og muligheden for en værdig tilværelse ­(Glemmestad & Kleppe 2019). I dette perspektiv er arbejde en rettighed og ikke en pligt (Frøyland m.fl. 2018).

Målsætninger om at bistå personer med begrænsninger i arbejdsevnen i at finde beskæftigelse kan også genfindes inden for arbejdsmarkedspolitikken (jf. formålsparagraffen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats [LAB]). Men det overordnede sigte i arbejdsmarkedspolitikken er langt bredere og handler om at skabe et velfungerende arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav ledighed, tilstrækkelig arbejdskraft, gode arbejdsvilkår, forsørgelsesordninger til ledige og samtidig incitament til at arbejde. Et væsentligt element er at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet (Bredgaard & Rasmussen 2022).

I Norden og flere europæiske lande ses en tendens til øget fokus på aktiv deltagelse i beskæftigelsesindsatser som modkrav for forsørgelse. Flere og mere marginaliserede ledige inkluderes som målgruppe for den aktive arbejdsmarkedspolitik (Berkel m.fl. 2018; Frøyland m.fl. 2018; Frøyland & Spjelkavik 2014). Denne tendens beskrives som et skift fra welfare til workfare. I den danske lovgivning er det beskrevet som ret og pligt til indsatser og betyder i praksis, at den sociale ydelse er betinget af, at den ledige deltager i beskæftigelsesindsatser.

I det lys er det vigtigt, at SE implementeres i det eksisterende beskæftigelsessystem med afsæt i de bagvedliggende værdier om arbejde som en rettighed. SE har fokus på personer, som ønsker at komme i beskæftigelse, men har brug for støtte til at få opfyldt dette ønske. Det er derfor centralt fremadrettet at diskutere, hvordan arbejdsinkludering via SE’s tilgange og metoder kan implementeres i en dansk kontekst med brug af de muligheder, der ligger i beskæftigelses- og sociallovgivningen. Her viser danske studier, at det er muligt, og internationale studier peger på, at potentialet er stort for flere målgrupper. Det er derfor afgørende, at der

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 19

| 19

24/06/24 7:34 PM

fremadrettet bygges videre på den eksisterende danske forskning og erfaringer med at implementere SE-baserede indsatser i Danmark og udbrede kendskabet her.

Bonfils og kollegaer (2020) opsummerer forskelle og ligheder mellem SE og den danske beskæftigelsesindsats, jf. figur 0.1 nedenfor (se også kapitel 3 og bogens opsamling).

Tema

SE

Dansk beskæftigelsesindsats

Policyafsæt

Handicap- og rehabiliteringspolitik

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Organisering af ydelser/indsats

Afsæt i funktionsnedsættelse/sygdom (diagnose)

Afsæt i lovgivning og administrative kategorier

Jobfunktioner

SE-konsulent

Skelner mellem myndighedssagsbehandler, virksomhedskonsulent, mentor mv.

jobsøgning/kontakt til arbejdsgiver, støtte i jobbet

ring, virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats

Indsatsens form

Fleksibel, individuelt tilrettelagt, tidsubegrænset

Kombination af standardiseret, individuelt tilpasset, tidsafgrænset

Logik for udvikling af arbejdsevne

Place-train

Train-place/Place-train

Jobsøgningstilgang

Afsæt i personens præferencer og valg

Afsæt i både virksomheds og arbejdstagers behov

Indsatsens indhold

Figur 0.1. Forskelle og ligheder mellem SE og den danske beskæftigelsesindsats. Kilde: Bonfils m.fl. (2020: 31).

Sproglige begreber Den internationale litteratur om arbejdsinkludering via SE og IPS, som ligger til grund for denne bogs kapitler, er domineret af engelske tekster, og dertil har vi også fundet inspiration i to norske lærebøger. Vi har derfor skullet finde frem til begreber, som kan anvendes på dansk, og som også vinder genklang i de faglige

20 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 20

24/06/24 7:34 PM

miljøer, som arbejder med SE og IPS i Danmark. Personer, som er involveret i en arbejdsinkluderingsproces, kaldes ikke det samme på tværs af sektorer, forvaltnings- og fagområder. I meget af litteraturen vil vi finde betegnelser som borger, bruger eller klient. I IPS-sammenhæng har vi set, at betegnelsen IPS-kandidat anvendes om de personer, som deltager i en IPS-indsats. I denne bog anvendes betegnelsen kandidat for de personer, som deltager i en arbejdsinkluderingsproces med brug af SE eller IPS. De professionelle, som støtter personen i hans eller hendes arbejdsinkluderingsproces, kan også have forskellige titler og betegnelser. I den engelsksprogede litteratur anvendes betegnelser som job specialist, employment specialist og job coach.

I Danmark er betegnelsen IPS-konsulent anvendt om de professionelle, som er ­ansat i jobcenteret til at arbejde med IPS, typisk med det formål at støtte personer med svære psykiske lidelser i at komme i job.

I jobcenterregi kan der eksistere andre titler såsom jobformidler eller jobkonsulent, som kan have sammenlignelige funktioner som en IPS-konsulent, men hvor man arbejder med bredere målgrupper og tilgange. I denne bog anvender vi betegnelsen SE- og IPS-konsulent eller blot konsulent om de professionelle, som ­arbejder ud fra SE- og IPS-tilgange.

Det engelske ord Supported Employment er i nordisk regi oversat til arbejde med støtte, hvilket betoner, at personen opnår og fastholdes i arbejde med støtte (Frøyland & Spjelkavik 2014). Denne betegnelse er dog ikke kendt eller udbredt i Danmark, og vi har valgt at anvende den engelske betegnelse Supported Employment. Vi bruger den danske betegnelse Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), da den er forholdsvis udbredt, i stedet for den engelske betegnelse Individual Placement and Support.

Bogens opbygning I denne bog lægger vi særligt vægt på SE-tilgangen IPS, idet den har vist solide ­effekter for flere målgrupper, og idet deltagerne i IPS generelt er meget tilfredse med den støtte, de modtager via IPS-indsatsen (Moen m.fl. 2020). Den internationale interesse for at udbrede IPS til andre grupper gør det relevant at introducere og diskutere, hvordan IPS kan tilpasses hertil, uden at der gås på kompromis med de principper, tilgange og metoder, som har vist sig at virke, og som deltagerne tilkendegiver høj tilfredshed med.

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 21

| 21

24/06/24 7:34 PM

Denne bog har derfor også til formål at skabe opmærksomhed og lægge op til diskussion om de potentialer, der er for at anvende SE og IPS til forskellige målgrupper såsom udsatte unge eller personer med mentale helbredsproblemer, rusmiddelbrug, funktionsnedsættelse/handicap eller flygtningebaggrund og komplekse udfordringer.

Bogen består af fire dele.

Første del giver et bredt indblik i dansk beskæftigelses- og socialpolitik set i forhold til arbejdsinkludering af personer i udsatte positioner. Den belyser indsatser og ydelsesgrupper, den danske model og flexicurity, styring og organisering af beskæftigelsesindsatsen samt krydsfeltet mellem beskæftigelsespolitik og socialpolitik i forhold til udvalgte gruppers position på arbejdsmarkedet (kapitel 1). Derudover gives en overordnet introduktion til arbejdsmarkedsteori og centrale begreber som udbud, efterspørgsel og konjunkturer samt teoretiske forklaringer på ledighed set i forhold til udsathed (kapitel 2).

Anden del af bogen fokuserer på faglige tilgange og metoder i arbejdsinkludering ved brug af SE og IPS. I kapitel 3 præsenteres og gennemgås tre vigtige SE-modeller, hvorefter vi i kapitel 4 går i dybden med de metodiske greb og værktøjer, som kan anvendes i en SE-tilgang. Kapitel 5-7 har udspring i det evidensbaserede grundlag for IPS. Her præsenteres den ”metodiske værktøjskasse”, herunder karriereprofilen og støtteplaner, og der gives eksempler på, hvordan de kan anvendes i praksis.

Tredje del af bogen præsenterer indsigter fra dansk forskning i IPS med vægt på konsulenternes arbejdsliv og IPS-deltagernes erfaringer med den støtte, de modtager via deres IPS-konsulent (kapitel 8 og 9). I kapitel 10 giver vi indblik i arbejdsgivernes perspektiv på arbejdsinkludering af personer i udsatte positioner.

Fjerde del fokuserer på centrale målgrupper og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder personer med psykiske lidelser eller rusmiddelbrug (kapitel 11), personer med funktionsnedsættelser (kapitel 12), unge i udsatte positioner (kapitel 13) og personer med flygtningebaggrund (kapitel 14).

Bogens afsluttende kapitel 15 opsamler og perspektiverer potentialer og udfordringer ved SE og IPS og diskuterer fremtidige perspektiver for arbejdsinkludering.

Vores baggrund for at skrive denne bog bygger på forskning i og praktisk kendskab til SE og IPS i en dansk sammenhæng. Som docenter ved Institut for Socialrådgiveruddannelse ved Københavns Professionshøjskole har vi siden 2013 været involveret i forskning om IPS og SE i Danmark, og i bogen anvendes viden, citater

22 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 22

24/06/24 7:34 PM

og cases fra danske forskningsprojekter om SE og IPS. Den nysgerrige læser kan finde mere information og relevante publikationer på projekternes hjemmeside: ipskp.wpengine.com og reconnect-kp.dk.

Hovedparten af bidragyderne til bogens kapitler har været involveret i forskning om IPS og SE, enten i regi af de ovennævnte forskningsprojekter eller i anden sammenhæng. Bogens metodekapitler om IPS (kapitel 5, 6 og 7) er skrevet af professionelle, som har flere års erfaring som IPS-konsulenter og har oplært og undervist i IPS, og som dermed har en omfattende viden om og indsigt i, hvordan værdier, tilgange og metoder omsættes i praktiske handlinger i hverdagen. Bogens kapitler om udvalgte målgrupper (kapitel 11, 12, 13 og 14) er skrevet af forskere og eksperter med særlig viden om disse målgrupper.

Individuelt planlagt job med støtte (IPS) – implementering, organisering, erfaring

Reconnect

Projektet undersøger implementering af IPS-modellen,

Projektet afprøver og evaluerer en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge ledige (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-modellen og tilpasset til målgruppen og en dansk kontekst.

perspektiver: et implementeringsperspektiv, et arbejdslivsperspektiv og et brugerperspektiv.

Projektet er gennemført i perioden 2016-2019 og afrapporteret i rapporter, videnskabelige publikationer hjemmeside.

Projektet er gennemført af forskere fra Københavns Professionshøjskole og Roskilde Universitet, og er for mennesker med psykiske lidelser: Sundheds- og Ældreministeriet og Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi.

ser, indsatsens implementering i kommunerne samt medarbejdere og de unges erfaringer og oplevelser med deltagelse i Reconnect.

-

Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE, Roskilde Universitet, Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet sieret af Novo Nordisk Fonden, Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole.

Litteratur Bejerholm, U., M.E. Larsson & S. Johanson (2017). Supported employment adapted for people with affective disorders – a Randomized Controlled Trial. Journal of Affective Disorders, 207, 212-220.

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 23

| 23

24/06/24 7:34 PM

Berkel, R.V., F. Larsen & D. Caswell (2018). Introduction: Frontline delivery of welfare-to-work in different European contexts. International Social Security Review, 71(4), 3-11.

Bond, G.R., R.E. Drake & D.R. Becker (2020). An Update on Individual Placement and Support. World Psychiatry, 19, 390-391.

Bonfils, I.S., S.M. Sieling-Monas, H. Kaya m.fl. (2020). Supported Employment – en ny beskæftigelsesindsats i en dansk kontekst. Uden for Nummer, 41, 24-33.

Bredgaard, T. & S. Rasmussen (2022). Dansk arbejdsmarkedspolitik (3. udgave). Djøf Forlag.

Brinchmann, B., T. Widding-Havneraas, M. Modini m.fl. (2020). A meta-regression of the impact of policy on the efficacy of individual placement and support. Acta Psychiatrica Scandinavica, 141(3), 206-220. https://doi.org/10.1111/acps.13129 Christensen, A.B. (2019). Beskæftigelsesindsatsen – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Christensen, T.N. & L.F. Eplov (2018). Resultater fra IPS-projektet. Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) og træning i sociale og kognitive færdigheder til personer med en alvorlig sindslidelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. https://star.dk/media/9153/ ips-rapport.pdf (lokaliseret den 09.05.24).

Christensen, T.N., L.F. Eplov, L. Hellström m.fl. (2020). Sundhedsøkonomisk analyse af interventionerne i Inklusionsprojektet -IPS/IPSE og IPS-MA-indsatserne. Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE & DaCHE - Danish Centre for Health Economics. https://star.dk/ media/17269/sundhedsoekonomisk-analyse-ips-og-ips-ma.pdf (lokaliseret 08.05.2024).

Christensen, T.N., I.G. Wallstrøm, E. Stenager m.fl. (2019). Effects of Individual Placement and Support Supplemented with Cognitive Remediation and Work-Focused Social Skills Training for People with Severe Mental Illness – a Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry, 76(12), 1232-1240.

Corrigan, P.W. & S.G. McCracken (2005). Place first, then train: An alternative to the ­medical model of psychiatric rehabilitation. Social Work, 50(1), 31–39. https://doi.org/10.1093/ sw/50.1.31 Crowther, R., M. Marshall, G.R. Bond m.fl. (2001). Vocational rehabilitation for people with severe mental illness. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/ 10.1002/14651858.CD003080 Dewa, C.S., D. Loong, L. Trojanowski m.fl. (2018). The effectiveness of augmented versus standard individual placement and support programs in terms of employment: a systematic literature review. Journal of Mental Health, 27(2), 174-183. https://doi.org/10.1080/ 09638237.2017.1322180

24 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 24

24/06/24 7:34 PM

Drake, R.E., G.R. Bond & D.R. Becker (2012). Individual Placement and Support: An EvidenceBased Approach to Supported Employment. Oxford University Press.

EUSE (2010). European Union of Supported Employment Toolkit. European Union of Supported Employment.

Frøyland, K. (2019). Arbeidsinkluderingskompetanse baseret på Supported Employment.

I: Glemmestad, H. & L.C. Kleppe (red.). Arbeidsinkludering i sosialt arbeid. Fagbokforlaget.

Frøyland, K. (2020). Arbeidsinkludering av utsett ungdom – i lys av Supported Employment og kapabilitetstilnærminga. Fagbokforlaget.

Frøyland, K., T.A. Andreassen & S. Innvær (2018). Contrasting Supply-side, Demand-side and Combined Approaches to Labour Market Integration. Journal of Social Policy, 48(2), 311-328.

Frøyland, K. & Ø. Spjelkavik (2014). Inkluderingskompetanse: ordinært arbeid som mål og middel. Gyldendal Akademisk.

Gibbons, B.J. & L.B. Dixon (2022). Supported Employment for Individuals With Mental ­Disorders. Psychiatric Services, 73(11), 1315-1316. https://doi.org/10.1176/appi. ps.22073015 Glemmestad, H. & L.C. Kleppe (red.) (2019). Arbeidskludering i sosialt arbeid. Fagbokforlaget.

Gühne, U., A. Pabst, M. Kösters m.fl. (2022). Predictors of competitive employment in individuals with severe mental illness: results from an observational, cross-sectional study in Germany. Journal of Occupational Medicine and Toxicology, 17(1), 3. https://doi.org/ 10.1186/s12995-022-00345-3 Kinoshita, Y., T.A. Furukawa, K. Kinoshita m.fl. (2013). Supported employment for adults with severe mental illness. Cochrane Database of Systematic Reviews, 9.

Kukla, M & G.R. Bond (2013). A randomized controlled trial of evidence-based supported employment: Nonvocational outcomes. Journal of Vocational Rehabilitation, 38(2), 91-98. https://doi.org/10.3233/JVR-130623 Marshall, T., R.W. Goldberg, L. Braude m.fl. (2014). Supported Employment: Assessing the Evidence. Psychiatric Services, 65(1), 16-23. https://doi.org/10.1176/appi.ps.201300262 Metcalfe, J.D., R.E. Drake & G.R. Bond (2018). Economic, Labor, and Regulatory Moderators of the Effect of Individual Placement and Support Among People with Severe Mental ­Illness: A Systematic Review and Meta-analysis. Schizophrenia Bulletin, 44(1), 22-31. h ­ ttps://doi.org/10.1093/schbul/sbx132

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 25

| 25

24/06/24 7:34 PM

Michon, H., J.T. van Busschbach, A.D. Stant m.fl. (2014). Effectiveness of individual placement and support for people with severe mental illness in the Netherlands: A 30-month randomized controlled trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, 37(2), 129-136. https:// doi.org/10.1037/prj0000061 Modini, M., L. Tan, B. Brinchmann m.fl. (2016). Supported employment for people with severe mental illness: systematic review and meta-analysis of the international evidence.

British Journal of Psychiatry, 209(1), 14-22.

Moen, E., L.T. Walseth & I.B. Larsen (2020). Experiences of participating in individual placement and support: a meta-ethnographic review and synthesis of qualitative studies. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 35(2), 343-352.

Mueser, K.T. & S.R. McGurk (2014). Supported employment for persons with serious ­mental illness: Current status and future directions. L’Encéphale, 40, S45-S56. https://doi. org/10.1016/j.encep.2014.04.008 Park, A.-L., M. Rinaldi, B. Brinchmann m.fl. (2022). Economic analyses of supported employment programmes for people with mental health conditions: A systematic review. European Psychiatry, 65(1), e51.

Probyn, K., M. Engedahl, D. Rajendran m.fl. (2021). The effects of supported employment interventions in populations of people with conditions other than severe mental health: a systematic review. Primary Health Care Research & Development, 22, e79.

Rosholm, M. (2024). Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? Beskrivelse, klyngeanalyse og forløbsanalyse af ordinære løntimer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Væksthusets Forskningscenter. https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2024/03/ Loenner-det-sig-at-faa-loentimer-paa-vejen-mod-job.pdf (lokaliseret den 09.05.24).

STAR (2018). Ordinære løntimer for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp – hvad det kan betyde for borgerens økonomi. Flere skal med. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ordinære løntimer for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp (star.dk) (lokaliseret den 09.05.24).

Suijkerbuijk, Y.B., F.G Schaafsma, J.C. van Mechelen m.fl. (2017). Interventions for obtaining and maintaining employment in adults with severe mental illness, a network metaanalysis. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2017(9). https://doi.org/10.1002/ 14651858.CD011867.pub2 Sveinsdottir, V., H. Jacobsen, T. Ljosaa m.fl. (2022). The Individual Placement and Support (IPS) in pain trial: A randomized controlled trial of IPS for patients with chronic pain conditions. Pain Medicine, 23(10).

26 | I n d l e d n i n g

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 26

24/06/24 7:34 PM

Tsang, H.W. (2011). Supported employment versus traditional vocational rehabilitation for individuals with severe mental illness: a three-year study. Hong Kong Medical Journal, 17(2), 13-20.

Wehman, P. (2012). Supported Employment: What is it? Journal of Vocational Rehabilitation, 37(3), 139-142.

Indledning

9788750063728_Arbejdsinkludering.indd 27

| 27

24/06/24 7:34 PM

90 mm

ph.d. og docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Inge forsker og underviser inden for socialt arbejde, rehabilitering, SE, IPS og borgerinddragelse med særligt fokus på mennesker med psykiske lidelser eller funktionsnedsættelser.

Hun har siden 2013 stået i spidsen for instituttets forskning i IPS og er projektleder for hhv.

IPS’ implementeringsstudie og Reconnect.

Hun deltager i nationale og internationale netværk om implementering og udbredelse af SE- og IPS-tilgange og -metoder.

ph.d. og docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Hun forsker og underviser i arbejdsmarkedspolitik med særligt fokus på beskæftigelsesindsatser til udsatte ledige, unge og personer med funktionsnedsættelser samt tilgange som SE og IPS. Julia har siden 2019 arbejdet med Reconnect, som afprøver og evaluerer en integreret uddannelses-, beskæftigelses- og psykosocial indsats med afsæt i IPS til unge med tegn på angst og depression.

Bogen giver en generel introduktion til ARBEJDSINKLUDERING som faglig tilgang og metode i socialt arbejde. Der er særligt fokus på tilgangene SUPPORTED EMPLOYMENT (SE) og INDIVIDUELT PLANLAGT JOB MED STØTTE (IPS), som udgør et nyt fagligt felt inden for arbejdsinkludering i dansk sammenhæng.

SE og IPS bygger på rehabilitering og recovery og har som mål at give borgere i udsatte positioner adgang til job og arbejdsfællesskaber på det ordinære arbejdsmarked. SE og IPS er place-train-tilgange, hvor den professionelle hjælper borgeren med at finde et job på almindelig løn og arbejdsvilkår og derefter støtter og træner dem i jobbet.

Tilgangene er udviklet som alternativ til train-place-tilgange, hvor borgeren trænes i beskyttede miljøer til at blive klar til arbejdsmarkedet.

Fokus er på den professionelles vigtige rolle med at understøtte borgeren i at nå sine egne mål om job eller uddannelse. Der perspektiveres til virksomhedernes rolle i et arbejdsinkluderingsforløb og borgernes erfaringer. Bogen giver indsigt i udvalgte målgrupper for SE- og IPS-indsatser.

ARBEJDSINKLUDERING er skrevet af forskere, undervisere og praktikere med mange års indsigt og viden om SE og IPS i en international og dansk sammenhæng. Bogen retter sig mod studerende og professionelle, som arbejder i krydsfeltet mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

Arbejdsinkludering_PS_OMSLAG_1K.indd 1

ARBEJDSINKLUDERING

240 mm

Julia Salado-Rasmussen er cand.scient.adm.,

ARBEJDSINKLUDERING er en indføring i socialt arbejde med inkludering af borgere i udsatte positioner på arbejdsmarkedet.

23 mm

172 mm

INGE STORGAARD BONFILS & JULIA SALADO-RASMUSSEN (RED.)

Inge Storgaard Bonfils er cand.scient.pol.,

172 mm

90 mm

»Arbejdsinkludering af udsatte grupper er imidlertid ikke nogen enkel sag. Der ser ud til at være behov for inklusionskompetencer ikke kun i velfærdssystemet, men også på arbejdspladserne. Netop derfor hilser vi denne bog velkommen. En fagbog, som udforsker de mange nuancer og tilgange fra jobkonsulenters, borgeres og arbejdspladsers perspektiv, har potentiale til at stimulere faglig debat, refleksion og læring om, hvordan vores velfærdssamfund kan udvikle et mere inkluderende arbejdsliv.

Held og lykke med den faglige udvikling af SE i Danmark!«

INGE STORGAARD BONFILS & JULIA SALADO-RASMUSSEN (RED.)

ARBEJDSINKLUDERING Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte

– Heidi Enehaug, Kjetil Frøyland og Øystein Spjelkavik – Arbeidsforskningsinstituttet/ OsloMet

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

www.akademisk.dk/professionsserien

20/06/2024 12.07