Ensom ungdom
Ensom ungdom
Ensom ungdom
mAthiAs lAsgA Ard og hEidi krumhArdt mortEnsEn
Ensom ungdom
Mathias Lasgaard og Heidi Krumhardt Mortensen
© 2024 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Charter ITC Pro og Panton Rust
Tryk: ScandinavianBook
Ensom ungdom er udgivet i samarbejde med Mary Fonden
Mary Fonden har siden 2011 arbejdet fokuseret med forebyggelse og afhjælpning af ensomhed blandt unge, og fonden har spillet en central rolle i at generere ny viden og skærpe opmærksomheden om emnet i en dansk kontekst. Ensom ungdom bidrager til fondens grundlæggende ønske om at nedbryde tabuer og udbrede viden om unges ensomhed.
1. udgave, 1. oplag, 2024
ISBN: 978-87-500-6370-4
akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Forord
Hvorfor er der behov for en bog om ensomhed blandt unge?
På sin vis giver svaret nærmest sig selv, for det er velkendt, at alt for mange unge har det svært, og ensomhed er en del af problemet. Alligevel vil vi – tre unge – give vores bud på et svar og forhåbentlig skubbe på en vigtig dagsorden.
Vi ved, hvad det vil sige at være ung i en tid, hvor ensomhed fylder, og vi møder jævnligt nogle af de forvirringer og fordomme, der er om ensomhed. Mange tror fortsat, at ensomhed er det samme som at være alene, men som ung er ensomhed ofte en følelse, der opstår i selskab med andre unge. Derfor nytter det heller ikke altid noget at starte til en fritidsaktivitet eller at gå med til festen, for det kan være lige så ensomt at stå på dansegulvet som at sidde alene derhjemme. I vores øjne er der brug for en fælles forståelse af, hvad ensomhed er. Det gør det nemmere at tale om og handle på ensomhedsfølelsen.
Som ung kan ensomhed være forbundet med skyld, skam og en følelse af ikke at slå til. At mislykkes. Det skal vi ændre, og det kan vi alle være med til. For os er det vigtigt, at vi holder fast i, at det ikke er den enkelte ung, der føler sig ensom, der ikke lykkes, men derimod fællesskabet, der ikke lykkes. Når så mange unge føler sig ensomme, må vi aldrig vende os mod individet som forklaring. Vi skal se ensomhed som et signal til den enkelte og omgivelserne om, at der er noget galt i de fællesskaber, som den
unge er en del af. Det kan være familien, klassen eller det store fællesskab.
Selv om vi taler meget om trivsel i dag, kan man som ung let få oplevelsen af, at fokus er mere på det faglige end det sociale, når man f.eks. starter på en ungdomsuddannelse. Det kan virke, som om vi selv skal sørge for, at fællesskabet bliver godt. Men det lykkes langtfra altid. Vi har brug for, at undervisere, ledere, vejledere og forældre viser vejen og skaber rammer, hvor den enkelte ikke efterlades uden for eller i periferien af fællesskabet.
Vi har brug for, at alle unge tager ansvar for, at fællesskabet er rummeligt og giver plads til alle.
Vi møder af og til udsagn som ”ensomhed fandtes ikke, da jeg var ung”. Det gjorde den jo nok, man talte bare ikke så meget om den. I dag taler vi om ensomheden, og det er afgørende, hvis vi vil gøre noget ved den.
Denne bog kan være med til at give os et fælles sprog for ensomhed og bryde nogle af de tabuer, der stadig er om ensomhed blandt unge. Hvis vi taler om det samme og fjerner skammen, så tør flere unge måske tale åbent om ensomhed. Det er første skridt til at kunne række ud eller tage imod den hånd, der bliver rakt ud.
Vi har manglet en bog om ensomhed blandt unge. Derfor vil vi gerne sige tak til forfatterne for at skrive den – vi håber, at den vil blive læst vidt og bredt, og at så mange som muligt, efter de har læst den, forstår, at ensomhed er unges problem, men fællesskabets ansvar.
Axelander Sebastian Høj Gitz-Johansen, Noa Morris og Albert Nyholm Porse, medlemmer af Mary Fondens ungepanel
Indl E d ning
De fleste unge har det godt. De mødes med jævnaldrende i forskellige sammenhænge og nyder godt af de mange sociale tilbud, som udgør en naturlig del af ungdomslivet. Men for en voksende gruppe unge er det anderledes; de oplever at stå uden for fællesskaberne, på trods af at de for manges vedkommende formelt indgår i dem. De går måske i skole hver dag og sidder side om side med studiekammerater, men føler sig ikke set, forstået eller valgt til. De føler sig ensomme og isolerede i en social verden. Denne bog handler om dem.
Indtil for relativt nyligt var ensomhed ikke noget, vi i stor stil forbandt med unge. Tværtimod anså vi typisk ensomhed som en konsekvens af det aldrende liv, hvor det sociale svinder ind, og jævnaldrende går bort. Derfor var det også for mange en overraskelse, da forekomsten af ensomhed tilbage i 2013 viste sig at være højest blandt 16-29-årige unge og de ældste over 85 år (Lasgaard & Friis, 2015). Forståelsen af ensomhed ændrede sig til at være et emne, som fagpersoner, der har med unge at gøre, skulle kende til. Nogenlunde samtidig blev det også underbygget og bredt anerkendt, at vedvarende ensomhed kan være skadelig – ikke bare for vores trivsel og livskvalitet, men for vores udvikling, helbred og levetid.
Vi blev som samfund opmærksomme på, at ensomhed er et overraskende stort og alvorligt problem blandt unge. Noget måt-
te gøres, men hvad? Og hvem var de rette til at gøre det? Og hvorfor var de unge ensomme?
Spørgsmålene stod i kø, og vi er stadig i gang med at besvare dem.
Men der er sket meget de forgangne 10 år, både når det gælder opmærksomhed på ensomhed og mobilisering af initiativer, og når det gælder forskning og praksiserfaringer. Vi ved i dag langt mere om, hvorfor ensomhed opstår, hvad der fastholder ensomheden, og hvad der mest effektivt afhjælper den. Den viden skal vi udbrede og bruge i mødet med unge, der er i risiko for at blive alvorligt ensomme eller allerede er det. I skolerne, på uddannelserne og i fritidstilbuddene kan vi blive bedre til at forstå, få øje på og reagere på ensomhed, og i de mere specialiserede tilbud, der adresserer ensomheden direkte, kan vi finde inspiration til og viden om, hvad der virker i praksis.
Samtidig skal vi gøre op med nogle af de misforståelser, som hænger ved, når det handler om at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Sociale aktiviteter er en del af, men langtfra hele løsningen, og vi risikerer at svigte unge, hvis vi læner os tilbage og forventer, at de melder sig ind i det lokale fritidstilbud og automatisk får bugt med ensomheden ved at være omgivet af andre unge. Tærsklen til de mange tilbud om sociale aktiviteter kan opleves som høj af gruppen af ensomme unge, og selv hvis de overskrider den, skal der ofte særlige tiltag og hensyn til for at holde på dem. Dertil kommer, at unge, der føler sig ensomme, er forskellige, og det samme virker ikke for alle. På den måde er ensomhed ikke anderledes end så meget andet.
Ensomhed er et fagområde, som den kedelige udvikling har gjort mere relevant end nogensinde i arbejdet med unge. Med denne bog ønsker vi at slå et slag for, at alle fagpersoner, der er i kontakt med unge, får indsigt i ensomhed på niveau med emner som mobning, angst og depression. Ensomhed har sin egen lo -
gik, og hvis vi vil hjælpe de unge, skal vi kende den. Vi kan gøre mere ved ungdomsensomhed, end vi gør i dag. Et første skridt er at udbrede den viden, som allerede findes. Der er ikke noget simpelt ved unges ensomhed, og derfor skal hjælpen og støtten til de unge også baseres på en høj grad af indsigt, hvis den skal virke. På ryggen af den ambition giver vi i første del af bogen et indgående indblik i ensomhedens væsen, ophav og udtryk, og i anden del går vi tættere på praksis og dykker ned i, hvad der virker, og hvad vi anbefaler mere af i fremtiden. I kombination kan det forhåbentlig anspore fagpersoner, der er i kontakt med unge, til at tale om, få øje på og gøre noget ved et af vor tids store ungdomsproblemer.
Ensomhed er en varm kartoffel, fordi vi som samfund hverken kan være bekendt eller har råd til, at mange unge liv går i stå og i stykker på grund af sociale afsavn. Samtidig er ensomhed en tilstand, som går på tværs af mange andre udfordringer, som fylder i unges liv. Vi nærer derfor et ydmygt håb om, at en målrettet indsats mod ensomhed også ruster de unge bedre i mødet med andre væsentlige ungdomsproblematikker. Ethvert problem føles lettere, når vi ikke skal bære det alene. Samtidig ser vi det øgede fokus på ensomhed som en kærkommen påmindelse om vores gensidighed som mennesker. Forskningen taler sit tydelige sprog: Vores nære relationer har stor indflydelse på vores livst ilfredshed, lykke og levetid.
tAk
Vi skylder alle, der har gjort bogen mulig, stor tak. Det gælder ikke mindst de unge, der har bidraget med egne oplevelser med ensomhed eller holdninger til ensomhed. Axelander, Noa og Albert har skrevet det tankevækkende forord og er en del af Mary Fondens vigtige ungepanel. Alle bogens kapitler lægger ud med at give ordet til dem, det handler om: unge, der har haft ensom-
hed inde på livet. Citaterne er selvsagt kun glimt af en ensom ungdom, men de er væsentlige påmindelser om ensomhedens alvor, kompleksitet og konsekvenser. Citaterne stammer fra vandreudstillingen ”Som jeg ser det”, der er en del af lokalsamfundsprojektet Flere i Fællesskaber. Tak for tilladelse til at bruge citaterne til seniorforsker Berit Kjærside Nielsen og projektleder Lise Arnth Nielsen, DEFACTUM, der står bag udstillingen, og tak til de mange unge, der har bidraget ved at invitere os ind i deres liv (Nielsen et al., 2024).
I bogen har vi desuden medtaget Andreas’ og Sofies fortælling om et ungdomsliv præget af ensomhed. Deres villighed og evne til at sætte ord på ensomheden er en gave for vores forståelse af emnet, og vi skylder dem stor tak for at medvirke.
Undervejs i bogen anvender vi typisk formuleringer som ”unge, der har oplevet ensomhed”. Enkelte steder bruger vi ”ensomme unge” til at betegne gruppen af unge, der har haft ensomhed inde på livet. Dette skal ikke ses som et udtryk for, at vi identificerer unge med deres udfordring, men udelukkende som et forsøg på at forenkle og lette sproget. Vi er helt klar over, at der er stor variation i årsager til og oplevelser af ensomhed, hvilket Andreas og Sofie udgør det fineste bevis for.
Vi skylder en stor tak til Mathias’ kolleger for deres væsentlige bidrag til flere af de undersøgelser, som udgør fundamentet for denne bog. Vi vil også gerne takke Mary Fonden for at støtte bogens udgivelse og i det hele taget arbejde for at udbrede kendskabet til ensomhed blandt unge. Og endelig vil vi takke forlagschef Vibeke Nørgaard, der har fulgt bogen til dørs på Akademisk Forlag.
rEFErEncEr
Lasgaard, M. & K. Friis (2015). Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser. Hvordan har du det? Temaanalyse, 3. CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Nielsen, B.K., L.A. Nielsen & M. Lasgaard (2024). Loneliness in emerging adulthood: A qualitative study using cultural probes and interviews. Current Research in Behavioral Sciences, 7, 100154.
De fleste unge har det godt. De mødes jævnligt med andre unge og tager del i de mange tilbud, som ungdomslivet er fuldt af. Men for en voksende gruppe unge er det anderledes.
De oplever at stå uden for fællesskaberne, selv om de formelt indgår i dem. De går måske i skole hver dag og er omgivet af studiekammerater, men de føler sig ikke set, forstået eller valgt til. De føler sig ensomme og isolerede i en social verden. Ensom ungdom handler om dem.
Ensomhed er ikke noget, man traditionelt har forbundet med ungdomslivet, men de senere år har forekomsten af ensomhed vist sig at være højere hos de unge end hos de øvrige aldersgrupper. Samtidig er det blevet underbygget og anerkendt, at vedvarende ensomhed kan være skadelig for vores livskvalitet, udvikling og helbred – ikke mindst i de dannende ungdomsår.
Ensomhed er et fagområde, som den kedelige udvikling har gjort mere relevant end nogensinde i arbejdet med unge. Bogen henvender sig derfor også til alle fagpersoner, der arbejder med unge. Håbet er at anspore voksne, der er i kontakt med unge, til at tale om, få øje på og gøre noget ved et af vor tids store ungdomsproblemer.