En magtkritisk teori, der sætter mennesker fri

Selvbestemmelsesteorien bidrager til at sætte mennesker fri. Den har et stærkt magtkritisk potentiale, da den fortæller, hvilke samspil og strukturer vi mennesker har brug for at være i, hvis vi skal trives og udvikle os positivt – og modsat, hvad der hæmmer menneskers trivsel og udvikling. Når samfundsinstitutionerne skaber strukturer og fremmer samspil, der støtter menneskers psykologiske behov, kan hver enkelt lettere være i verden på måder, hvor man bruger sig selv fuldt ud.

Når jeg har deltaget i internationale SDT-konferencer og oplevet Ryan og Deci og deres forskerkolleger fra mere end 40 lande, har jeg hver gang haft en oplevelse af, at teorien kan blive verdensforandrende. Når beslutningstagere og en kritisk masse af borgere kender til de behov, de deler med alle andre på kloden, kan samfund indrettes på et vidensfundament, hvor borgernes basale psykologiske behov – og naturligvis også fysiologiske behov – dækkes. Og der kan insisteres på en bevægelse væk fra beslutninger på politisk niveau, der hæmmer de psykologiske behov.

På baggrund af empirisk forskning sætter selvbestemmelsesteorien menneskelig trivsel i centrum, uden at det er på bekostning af naturen. Det viser sig nemlig, at der er en vigtig forskel på behov og begær. Behov handler om den næring, vi mennesker behøver fra omgivelserne for at kunne trives. Men hvis behovene dækkes på bekostning af omgivelserne, viser empirien, at behovsdækningen ikke fungerer som næring. Samfund med behovsdækning vil med andre ord ikke lede til en verden, hvor hvert individ uhæmmet forbruger på bekostning af mennesker med færre midler og på bekostning af planeten med dens begrænsede ressourcer. Men det vil være en verden, hvor mennesker kan bruge sig selv fuldt ud og vil berige omgivelserne med deres skaberkraft og menneskelighed.

Selvbestemmelsesteorien er herhjemme primært blevet anvendt i psykologiske kredse som motivationsteori. Men heldigvis er dens potentiale de senere år blevet foldet mere ud – som en empirisk funderet viden om, hvad mennesker har brug for, med konkrete anvisninger til strukturer og samspil, der bidrager til, at mennesker kan leve lykkeligere og bringe sig selv i spil til gavn for omverdenen. Det gælder både derhjemme, på arbejdspladsen, i uddannelsesinstitutioner, fritidslivet og ved indretningen af samfundet.

Viden om de tre psykologiske behov har vist sig relevant inden for alle samfundsområder, som det også fremgår af Ib Ravns fremragende bog Selvbestemmelsesteorien. I denne bog zoomer vi alene ind på pædagogiske kontekster. Jeg håber, at bogens potentiale til at inspirere og kvalificere rammer og relationer til gavn for både børn, unge og voksne vil blive realiseret – som et hjælpsomt skridt på vejen hen imod så trivselsfremmende og udviklingsstøttende samfundsinstitutioner som muligt, hvor børn og unge tilbringer tusindvis af timer i løbet af deres opvækst.

Alle kapitler i bogen vidner om selvbestemmelsesteoriens stærke optagethed af børn og voksnes virkelighed og hverdag. Teorien er det modsatte af at være verdens ern.

Kapitel 1 og 2 giver en basisviden om selvbestemmelsesteorien, de tre psykologiske behov, motivationsformer og trivsel.

Kapitel 3 til 8 formidler praksisorienteret viden til pædagogen, læreren, gymnasielæreren og lederen. De giver indblik i, hvordan de tre psykologiske behov påvirker menneskers adfærd, og hvordan man som fagperson gennem samspil, didaktik og organisering kan støtte behovene hos de mennesker, hvis hverdag man bærer et stort ansvar for.

Bogens afrundende kapitel 9 handler om uddannelsessystemets faldgruber og muligheder. For første gang foreligger på dansk en særdeles grundig tekst af ophavsmændene til selvbestemmelsesteorien, Richard M. Ryan og Edward L. Deci (tak til Sophie Ellgaard Soneff for idéen om oversættelse).

Lektor Ib Ravn er en førende formidler af selvbestemmelsesteorien, og han præsenterer i kapitlet en på samme tid dyb og enkel indføring i behovspsykologien. Der gives både et historisk baggrundstæppe for behovsteorien og praktiske anvisninger til fagpersonen og lederen i forhold til at støtte de tre behov hos de mennesker, man har ansvar for. Hvis du som læser kun har tid til at læse ét kapitel, ud over det kapitel, der omhandler din kontekst, så vælg Ibs kapitel.

Kapitel 2: Nationale trivselsmålinger og selvbestemmelse

Mange ved ikke, at også de nationale trivselsmålinger for skoleelever til dels undersøger, hvor godt elevernes behov for kompetence, samhørighed og autonomi imødekommes i undervisningen. Lektor

Hans Henrik Knoop har sammen med kolleger gennemført tre store analyser af kedsomhed, fællesskab og optimisme blandt næsten 300.000 elever fra erde til niende klasse. Bliv klogere på sammenhængen mellem de tre behov og elevernes trivsel i dette kapitel.

Kapitel 3: Autonomi, kompetence og samhørighed hos børn i vuggestuer og børnehaver

Tina Brandt har med mere end 30 års erfaring i daginstitutionsverdenen, både som pædagog og som leder, skrevet et kapitel, der viser, hvorfor og hvordan hverdagen i vuggestue og børnehave skal tilgodese børns tre psykologiske behov – samtidig med at der i kapitlet er blik for de psykologiske behov også hos den voksne.

Kapitel 4: Behovsstøttende didaktik i skolen

Lærer og cand.pæd. Line Rønn Shakoors skatkiste af didaktiske idéer og refleksioner muliggør undervisning præget af engagement, glæde, undren og fordybelse. Lærere og skolepædagoger får inspiration til at skabe læringsrum, hvor børnenes forskellighed bliver en styrke, og hvor de hver og en får støttet deres grundlæggende behov.

Lærer og skolekonsulent Mette Thor Jørgensens mangeårige erfaring med i skolen at møde børns konflikter og frustrationer konfliktnedtrappende og uden skældud handler i høj grad om at støtte børnenes tre psykologiske behov. Kapitlet giver læreren og pædagogen viden om, hvordan man håndterer konflikter faciliterende, så børnene rustes til ude i skolegården og ude i livet at møde andre mennesker behovsstøttende.

Trine Trentemøller har som lærer og læringskonsulent systematisk indsamlet tegninger og citater fra børn, som er i forskellige former for læringsvanskeligheder – særligt fra børn med dysleksi. I kapitlet får du som lærer og pædagog viden om små ændringer i din praksis, baseret på børnenes oplevelser, der kan støtte børnenes tre psykologiske behov i højere grad og gøre en stor forskel for de børn, der har det særligt svært i skolen.

Rudi Lauridsen har som gymnasielærer udviklet arbejdsformer og redskaber, der tilgodeser de unges grundlæggende psykologiske behov. Rudis afsæt er, at elever, der siger og laver noget, de lærer noget. Men elever, der bliver set, hørt og indgår i et godt relationelt fagligt læringsfællesskab, de trives og lærer oftest bedre.

Lektor Sarah Grams Davy og jeg har begge forsket i sammenhængen mellem den pædagogiske fagpersons arbejdsliv og kvaliteten af relationen til børnene. Kapitlet er både til fagpersonen og ledelsen, fordi det formidler viden om, hvordan arbejdslivets rammer og struktur tilgodeser fagpersonens behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed – som er helt afgørende for et menneskes arbejdsglæde.

I bogens sidste kapitel beskrives uddannelsessystemets mange facetter i forhold til, om børns og unges grundlæggende behov tilgodeses eller ej, og hvad det har af konsekvenser for trivsel og læring. Selvbestemmelsesteoriens ophavsmænd, Richard M. Ryan og Edward L. Deci, kommer både ind på lærerens kommunikation og didaktik, forældres betydning, karakterer og eksamener, børn med særlige udfordringer og forudsætninger samt rammerne for læreres arbejde.

God læselyst.

Louise Klinge, foråret 2023