Når livet kommer på arbejde

Når livet kommer på ­arbejde

Når livet kommer på arbejde.indd 1

04.10.2023 15.30

Når livet kommer på arbejde.indd 2

04.10.2023 15.30

Tine Toft Nørgaard

Når livet ­kommer på ­arbejde Kunsten at skabe balance i en grænseløs tid

AKADEMISK FORLAG

Når livet kommer på arbejde.indd 3

04.10.2023 15.30

Når livet kommer på arbejde Tine Toft Nørgaard © 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode. dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Sats: Demuth Grafisk Figurer: Jakob Brandt-Pedersen Bogen er sat med: Lava og Neue Haas Unica Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2023 ISBN: 978-87-500-5931-8 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Når livet kommer på arbejde.indd 4

04.10.2023 15.30

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning | Livet er ikke altid i vater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Arbejdet – en med- og modspiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 At genfinde arbejdsglæden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Ingen vandtætte skotter mellem arbejdsliv og privatliv. . . . . 17 At forstå sig selv, sit liv og sine drømme . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hensynet til egen trivsel – bevidst om sig selv . . . . . . . . . . 20 Fokus på forskellighed: One size doesn’t fit all. . . . . . . . . . . 22 Midt i et langt sejt træk mod ligestilling. . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Nye muligheder for at påvirke arbejdslivet. . . . . . . . . . . . . . 26 Enten giver du den gas på jobbet, eller også er du “fullblown” mor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Indre og ydre fortællinger om liv og arbejde . . . . . . . . . . . . . 29 Bogen skal inspirere til nye handlemuligheder . . . . . . . . . . 30 Kapitel 1 | Work-life balance – myter og nye veje at gå. . . . . 33 Et levn fra fortiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Arbejde for at leve eller leve for at arbejde?. . . . . . . . . . . . . . 36 Arbejdslivet bliver mere privat – og vice versa . . . . . . . . . . . 38 Den forgæves jagt på balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Perioder med mistrivsel er helt normalt. . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Svært at sætte ord på psykisk trivsel og mistrivsel . . . . . . . . 42 Metaforer er en hjælp til forståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Et flerdimensionelt syn på balance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

5

Når livet kommer på arbejde.indd 5

04.10.2023 15.30

Kapitel 2 | Balancebrættet – en cirkulær tilgang til trivsel. 53 Dit liv på et bræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 En model med plads til hverdagslivets facetter og samspil. . 57 Samspillet mellem livets facetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 De tre livsdomæner i balancebrættet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Personlige forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Karriere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Fællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Tag temperaturen på din livsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Målet er ikke balance, men trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Vejen til varig forandring er cirkulær: PAF-modellen . . . . . . 77 Kapitel 3 | Find og lev dine værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hvad er værdier?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Personlig værdiafklaring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Ja, du må gerne udvikle dine personlige værdier. . . . . . . . . . 97 Kapitel 4 | Når arbejdslivet gør ondt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Krav-ressource-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 At flygte fra de svære følelser ind i arbejdet. . . . . . . . . . . . . 106 Troen på egen mestring – et værn mod stress og mistrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Stress kalder på kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Arbejdslivet gør ondt som aldrig før. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Stress er også noget, du tænker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Kapitel 5 | Tid er en evig mangelvare . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Hjemmearbejde er langt fra lykken for alle . . . . . . . . . . . . . 119 Bevægelsen mod mindre splittethed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Uskrevne regler og flydende arbejdstid kan være en tikkende bombe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

6

Når livet kommer på arbejde.indd 6

04.10.2023 15.30

Tid, travlhed og manglende viljestyrke. . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Hamsterhjulet og beslutningens kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Forældede kønsroller og kønsstereotyper . . . . . . . . . . . . . . 129 Kapitel 6 | Find din vej ud af tågen: Metoder og fortællinger fra praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Psykologiske misforståelser farver forståelsen af trivsel. . . 140 Stress kan være nyttigt i mindre doser. . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Eksperimenter kræver også mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 At skabe en meningsfuld og harmonisk hverdag er en evig ­proces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Løbende mikrojusteringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Små pauser gør størst forskel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 “Grit” gør dig bedre rustet til modgang. . . . . . . . . . . . . . . . 157 Kapitel 7 | Familien kan vise vej til bedre jobtrivsel . . . . . . 161 Tilblivelsen af forældrenetværket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Et fortroligt rum at dele i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Flere former for støtte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Fortrolighed, sparring og samskabelse. . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Orlov og arbejde i samme cocktail. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Positive tilbagemeldinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Individuelle problemer (op)løses i fællesskab . . . . . . . . . . . 175 Treårig fik Peter til at tage sig selv alvorligt. . . . . . . . . . . . . 177 Refleksivitet og bevidst rolleomdefinering. . . . . . . . . . . . . . 183 Kapitel 8 | Al forandring begynder i dig selv . . . . . . . . . . . . 185 Det uendelige selvrealiseringsprojekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Farvel til forældede mentale modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Tre eksperimenter: Få indsigt, og skab bæredygtige ­forandringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

7

Når livet kommer på arbejde.indd 7

04.10.2023 15.30

Sunde grænser giver øget trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209

8

Når livet kommer på arbejde.indd 8

04.10.2023 15.30

Forord

Som erhvervspsykolog møder jeg i stigende grad mennesker, som har ondt i arbejdslivet. Mennesker i alle aldre, som føler sig udfordret på det, som i mange år er blevet kaldt “work-life balance”. De tumler med problemstillinger i relation til arbejdslivet, privatlivet og kombinationen af de to. Balance og ubalance i spændingsfeltet mellem liv og arbejde er nemlig ikke forbeholdt småbørnsforældre, hvilket man af og til kan få indtryk af. Snarere er det en tilstand, som langt de fleste erhvervsaktive kan genkende – uanset hvor i livet man måtte befinde sig.

Min forhåbning er, at jeg med denne bog kan bidrage til at rokke ved den traditionelle forståelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv og vores higen efter at opnå ligevægt i livet. I stedet vil jeg gerne anspore til, at vi begynder at se på balance og tale om balance på en mere nutidig og realistisk måde. Min ambition er at give inspiration til, hvordan man skaber en mere meningsfuld hverdag, hvor man ikke konstant føler sig splittet mellem sit arbejdsliv og privatliv. En hverdag med mere overskud og glæde – og mindre selvbebrejdelse og stress.

Jeg har helt bevidst skrevet en anvendelsesorienteret bog med stærke rødder i praksis. Det betyder, at du løbende bliver præsenteret for personlige fortællinger fra erhvervspsykologisk praksis.

Fortællinger, som viser, hvordan det er lykkedes for andre at skabe et mere harmonisk liv med plads til alle livets facetter.

Bogen lægger op til, at du – mens du læser – gør dig dine egne refleksioner og forhåbentlig bliver nysgerrig på at afsøge nye veje 9

Når livet kommer på arbejde.indd 9

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

i dine bestræbelser på at skabe balance i dit liv. Formålet med bogen er at hjælpe dig til at skabe afklaring og samtidig guide dig til nye forståelser og handlemuligheder.

Bogen er skrevet til alle – og direkte til dig – som oplever ubalance i relation til arbejdslivet, privatlivet og kombinationen af de to. Den kan også læses af ledere, konsulenter og HR-professionelle, der ønsker viden om de dilemmaer, som viser sig i kombinationen af arbejde og privatliv, og søger inspiration til nye forståelser og handlemuligheder.

Jeg vil opfordre dig til at reflektere, mens du læser, og overveje, hvordan det står til med balancen i dit eget liv.

Rigtig god læselyst.

Tine Toft Nørgaard

10

Når livet kommer på arbejde.indd 10

04.10.2023 15.30

Indledning

Livet er ikke altid i vater Når jeg arbejder med mennesker, som føler sig udfordret i arbejdslivet, privatlivet eller i kombinationen af de to, kommer de enten til mig på eget initiativ, eller fordi en leder, en kollega, et familiemedlem, en ven, veninde eller livspartner har udtrykt bekymring og gjort dem opmærksom på, at de virker “ude af balance”. I de møder slår det mig, hvor godt fat idealet om en work-life balance i livet har om os.

Det er nemlig stadig udbredt at se generel trivsel som en balanceakt mellem to poler, hvor man harmonisk og ubesværet veksler mellem fuld tilstedeværelse i karriere og arbejdsliv på den ene side og resten af livet på den anden side uden nogensinde at miste balancen eller overblikket. En elegant linedans, hvor man kan være lykkelig i begge ender af linen. Et liv, hvor vi er “i vater”, kunne man fristes til at sige.

At være i en tilstand af balance og samspil mellem de to yderpoler – at have (god) work-life balance – idealiseres voldsomt.

Det kaster tårnhøje forventninger af sig til os selv og til hinanden om at være den perfekte og engagerede medarbejder, leder, kollega, kæreste, mand/kone, ven eller veninde.

Teologen Christian Hjortkjær, som jeg også senere i bogen trækker på, skriver i sin bog Utilstrækkelig: Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge (2020): Hvis der er noget, der kendetegner vor tid, så er det netop kravet om at være lidenskabeligt engageret i stort set alt. I vores studie,

11

Når livet kommer på arbejde.indd 11

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

vores arbejde, vores parforhold, vores børn, i nyhederne, i klimaet og i kampen mod uretfærdighed.

(Hjortkjær 2020: 13)

De høje og urealistiske idealer gør det vanskeligt at give plads til den udvikling i (arbejds)livet, der er helt nødvendig for at kunne sikre trivsel for den enkelte. Og når privatliv og arbejdsliv bliver betragtet som hinandens modsætninger, bliver magtesløshed, mistrivsel, stress – og i sidste ende sygemeldinger – den yderste konsekvens.

Arbejdet – en med- og modspiller Vores arbejdsliv er lidt som et tveægget sværd. På den ene side er der de mange positive aspekter af at have en aktiv karriere: Vi kan udvikle os fagligt og personligt, og det kan styrke vores selvværd og selvtillid at udføre et arbejde, vi er stolte af. Det kan øge vores kontakt til andre mennesker og føre til venskaber og professionelle netværk. Det giver økonomisk stabilitet osv.

På den anden side er der så de aspekter af arbejdslivet, som kan være nedbrydende og ligefrem sundhedsskadelige for os. I den offentlige debat er det typisk de negative aspekter af arbejdslivet, som kommer til orde i disse år. Nærmest dagligt hører man om konsekvenserne af stress og arbejdsrelateret udmattelse, om manglende work-life balance og urimelige vilkår for børnefamilier, om dårligt psykisk arbejdsmiljø, fysisk nedslidning og om diskrimination, mobning og ulighed på arbejdspladsen. Det massive fokus på de negative aspekter af arbejdslivet, som nyhedsmedierne dyrker, kan let give indtryk af, at arbejdet er synderen, og

12

Når livet kommer på arbejde.indd 12

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

hvis bare vi ikke behøvede at arbejde, ville alt være fryd og gammen. Netop det handler bogens første personlige beretning om.

Arbejdslivet opfylder vigtige behov I forbindelse med et forløb hos mig fortalte en mandlig leder i slutningen af 40’erne, hvordan et halvt års pause mellem to jobs havde gjort ham opmærksom på de behov, som han under normale omstændigheder fik tilfredsstillet i sit arbejdsliv. Og ikke mindst, hvor vigtig denne behovstilfredsstillelse var for hans generelle trivsel.

På familiefronten var han godt tilfreds, ægteskabet fungerede, børnene var blevet større, så det var primært karrieren, som optog hans tid. Han havde længe sukket efter mere fritid, så han kunne dyrke motion, læse flere bøger, rejse, vedligeholde sit netværk og måske endda videreuddanne sig.

Med pausen mellem de to jobs havde han endelig fået muligheden for at gøre alt det, men alligevel manglede der noget.

Han fremhævede følgende vigtige behov i sit liv, som han ikke rigtigt kunne få opfyldt andre steder end i arbejdslivet: • at være en del af noget større (som ikke er familien) • at udføre et meningsfuldt arbejde og skabe værdi for andre i en professionel sammenhæng • at deltage og medvirke i kollegialt samvær og sparring (voksenkontakt) • at udvikle sig professionelt (i modsætning til at “træde vande”) • at få et afbræk eller et frirum fra familien og hjemmet • at få anerkendelse i det hele taget (i modsætning til at blive taget for givet).

13

Når livet kommer på arbejde.indd 13

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Arbejdslivet kan være en kilde til tilfredshed og selvopfyldelse og have en positiv afsmitning på vores mentale velvære, når vi har fri. Arbejdet er derfor også en berigende faktor i vores liv. Det er blevet tid til at tænke nyt og anderledes om forholdet mellem arbejde og resten af livet, og det er den følgende historie et godt eksempel på.

At genfinde arbejdsglæden Sofia er 35 år og arbejder med økonomi. Hun fortæller, at hun er rigtig glad for sit job, sin arbejdsplads, sine kolleger og sin nærmeste leder, som hun synes, hun har et godt samarbejde med.

Hun føler sig kompetent og ser sig selv som effektiv. Men det er, som om der mangler noget. Det er årsagen til, at hun søger hjælp hos en erhvervspsykolog.

Sofia er gift og har to børn i skolealderen. På hjemmefronten er det primært hende, som styrer slagets gang: Vi har valgt en 80/20-fordeling derhjemme, hvor jeg klarer 80 procent af praktikken og logistikken omkring børn, hund og hjem, og min mand tager de sidste 20 procent. Det er et aktivt valg, vi har taget, som er afstemt med vores karriereønsker og -behov. Nu, hvor børnene er blevet lidt større, er jeg begyndt at få mere overskud. Overskud til at tænke mere på mig selv og på, hvad jeg egentlig brænder for.

Det sidste undersøger Sofia og jeg sammen, og det giver anledning til, at Sofia formulerer et spørgsmål, som hun gerne vil blive klogere på: Hvordan vækker jeg gnisten og arbejdsglæden igen?

I begyndelsen er Sofia optaget af, om og i givet fald hvordan 14

Når livet kommer på arbejde.indd 14

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

hun kan udvikle sig i sin nuværende professionelle rolle for at få mere arbejdsglæde. Vil hun have mere ansvar? Vil hun være leder?

Eller vil hun videreuddanne sig? Da vi undersøger, hvilke aktiviteter der giver hende energi til hele livet og ikke bare i arbejdslivet, bliver hun klar over, at en dyb interesse for at skrive historier og børneeventyr vækker glæde ud over det sædvanlige. Når hun skriver mister hun fornemmelsen for tid og sted. Når hun skriver, giver hun sig fuldt ud og kan være 100 procent sig selv. Det stimulerer hendes kreative sans – hendes indre barn.

Vi taler om, hvorvidt mere tid til skrivegerningen vil kunne skabe en gnist eller en glæde, som kan smitte af på hendes arbejdsliv. Og om, der er elementer eller strategier i skriveprocessen, som hun kan tage med sig ind i arbejdslivet. Vi drøfter også, om der på hendes arbejdsplads er skriveprocesser og tekstproduktion, hun kan få indblik i eller blive en del af. Det kunne være at assistere med at skrive tekster i virksomhedens marketingsafdeling, skrive udkast til en fælles aktivitet ved næste firmaarrangement eller bistå personaleafdelingen med skriverelaterede opgaver.

Under sit forløb hos mig bliver Sofia opmærksom på, at hun har brug for at arbejde mere terapeutisk med sider af sig selv. Hun går derfor i et metakognitivt terapiforløb hos en terapeut for at arbejde med blandt andet sygdomsangst. I denne periode sætter Sofia sit udviklingsforløb hos mig i bero, men deltager fortsat i den netværksgruppe, jeg faciliterer på hendes arbejdsplads. I dag har Sofia genoptaget det arbejde, vi tog hul på sammen, og hun fortæller, at strategien har virket. Hun oplever, at hun har fået mere gnist og arbejdsglæde ved at forfølge aktiviteter og samarbejdsmuligheder, som skaber god energi: “Jeg lægger mærke til, hvad der giver mig et sug i maven, hvad der tænder mig i mit arbejde, og hvordan jeg kan bygge videre på det”.

15

Når livet kommer på arbejde.indd 15

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Sofias udfordring er klassisk. Hun sad fast i sin forestilling om, hvad der var muligt i henholdsvis privatliv og arbejdsliv og i koblingen af de to. Hun havde en oplevelse af, at hun ikke kunne ændre på noget, medmindre hun foretog sig noget drastisk som at sige op. Med hendes egne ord praktiserede hun “silotænkning” og havde ikke overvejet, at hun ved at skrue lidt op for en fritidsaktivitet, som gjorde hende glad og ansporede hendes kreativitet, også ville blive en gladere medarbejder, kollega, mor og hustru.

I dag bruger Sofia aktivt sin glæde ved at skrive på jobbet, og hun oplever, at hun er blevet mere modig og ærlig omkring, hvad hun gerne vil. Den vigtigste forandring for hende har været at lære at se mere langsigtet på sit arbejdsliv. At se det som en foranderlig proces og acceptere, at det er o.k., at hun ikke ved, hvor hun ender: Jeg har indset, at det er o.k., at jeg ikke har alle svarene. At jeg ikke har planen. At jeg prøver mig frem. Jeg er blevet mere modig og ærlig omkring, hvad jeg gerne vil. Jeg tør sige til og fra. Og jeg er begyndt at se mit arbejdsliv som noget, jeg selv kan skulpturere.

Sofia fortæller afslutningsvist, at hun har fået smag for ledelse.

Efter at have arbejdet så meget med sig selv har hun fået lyst til at arbejde mere med mennesker (og mindre med tal). Hun har derfor indledt en dialog med sin leder om, hvilke muligheder der kunne være for hende i den retning.

Fortællingen om lederen, som savnede alt det, arbejdslivet kan levere på en god dag, og Sofia, som fik øjnene op for den positive forbindelse mellem sit arbejde og en elsket fritidsbeskæftigelse, viser, hvordan arbejdslivet kan spille os bedre og indvirke positivt 16

Når livet kommer på arbejde.indd 16

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

på andre områder af livet. Men som vi nu skal se, kan det modsatte også vise sig.

Ingen vandtætte skotter mellem arbejdsliv og privatliv På et tidspunkt faciliterede jeg en proces med et nyt toplederteam i en international virksomhed. Gennemsnitsalderen i teamet var 50+ med en overvægt af højtuddannede mænd med forskellige kulturelle baggrunde. Under en af seancerne i processen blev teamet opfordret til at fortælle om nogle af de “bump”, de var stødt på gennem deres karriere. Det kunne være forhindringer, dilemmaer, kriser eller lignende, som havde bibragt dem læring og indsigt på den ene eller anden måde. Opgaven var forholdsvis fri, dog relateret til deres arbejdsliv.

Selvom det var et nyt team, som ikke kendte hinanden særlig godt, delte de meget ærlige og sårbare historier fra deres arbejdsliv. Noget af det, som gik igen i deres fortællinger, var oplevelser og udfordringer med:

• at få henholdsvis krænket eller opfyldt sine personlige ­ ærdier v • at balancere arbejde og privatliv • at brænde ud, lide nederlag og opleve uretfærdighed i ­arbejdslivet • at ofre sig (til fordel for arbejdet eller familien) • at sætte familien først • at stå forhindringer og kriser igennem og komme styrket ud af det • at eje og bære ansvaret for sin egen udvikling.

17

Når livet kommer på arbejde.indd 17

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Modgang og udsving i (arbejds)livet er et fællestræk ved disse oplevelser og udfordringer, og de meget personlige fortællinger vidner om svære følelser, mørke kræfter og store beslutninger, som på hver sin måde har beriget dem med læring og fornyet indsigt og ført dem et bedre sted hen i deres liv efterfølgende.

En af toplederne fortalte, at han på et tidspunkt sagde sit drømmejob op alene af den grund, at hans familieliv var i fare.

Hans job krævede, at familien flyttede til udlandet, men hans kone og børn faldt aldrig til det nye sted. De var dybt ulykkelige.

Og det gjorde det svært for ham at være 100 procent i sin professionelle rolle. Belært af en tidligere skilsmisse, hvor han havde prioriteret jobbet over familien (og var blevet skilt), valgte han at opsige sin stilling og flytte med familien hjem. Han ærgrede sig over at måtte vinke farvel til et fantastisk job, men omvendt var han lykkelig over, at hans familiesituation var intakt, og at han denne gang havde prioriteret sin familie over sit arbejde.

Fortællingen om toplederen, der vælger familien fremfor karrieren, er et glimrende eksempel på, at der ikke er vandtætte skotter mellem arbejdslivet og livet i øvrigt. Når vi bliver følelsesmæssigt udfordret og presset i ét område af livet, vil det – uanset om vi vil stå ved det eller ej – påvirke os på andre områder. Uoverensstemmelser i privatlivet, som toplederen oplevede, vil tære på energien, påvirke humøret, skabe negative følelser, som uundgåeligt vil smitte af på, hvem vi er, og hvad vi kan levere, når vi er på arbejde. Det positive i fortællingen om toplederen er, at han spottede, at arbejdslivet igen var ved at koste ham det dyrebareste, han havde – nemlig familien – og denne gang fik han bremset op i tide. Det var med en vis portion ærgrelse, for det kunne være blevet så godt med det job, fortalte han, men omvendt var han 18

Når livet kommer på arbejde.indd 18

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

ikke i tvivl om, at han havde truffet den rigtige beslutning. Han var lykkedes med at sætte familien først (som i øvrigt var en af hans personlige værdier).

At forstå sig selv, sit liv og sine drømme Når man ved, hvad man vil, kan meget lade sig gøre. Men der skal mod til at bryde med indgroede tankemønstre og gamle vaner.

Stadig flere mennesker føler sig splittet mellem deres arbejde og det liv, de lever ved siden af, og drømmer derfor om et anderledes liv.

Det kan være godt at drømme, hvis man selv tror på projektet og kan se det for sig. Men kan man ikke, kan man hurtigt komme til at føle sig magtesløs, rodløs eller splittet. Og det kan føre til mistrivsel og stress. Derfor er det vigtigt at forstå sig selv, sit liv og sine drømme. Se det som en helhed. Rumme såvel det private som det professionelle på godt og ondt. Og ja, der er skrevet populære bøger om faren ved at mærke for meget efter og forfalde til navlepilleri (Brinkmann 2014) og om, at det hele ikke handler om dig (Overgaard 2020). Men følelsen af ubalance og oplevelsen af splittelse og mistrivsel handler ikke desto mindre om den, der føler. Derfor begynder processen med at forme en mere bæredygtig hverdag hos dig selv. Det betyder ikke, at det ikke også handler om de sammenhænge, du indgår i, og den kultur, der måtte være på din arbejdsplads eller strukturer i samfundet, men når det kommer til følelsen af at være i ubalance, så handler det om dig.

19

Når livet kommer på arbejde.indd 19

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Hensynet til egen trivsel – bevidst om sig selv Historien om Sofia, om lederen mellem to jobs og om toplederen, der måtte opgive karrierejobbet i udlandet for at redde sit familieliv, er blot eksempler på de tendenser, jeg ser i min praksis. Tendenser, der handler om, at det i dag er blevet mere legitimt for medarbejdere og ledere at tage hensyn til sig selv og egen trivsel – og at det er nødvendigt. Og her er der nogle mærkbare forskelle generationerne imellem.

Hvor de såkaldte boomere (født mellem 1946 og 1964) og den efterfølgende generation X (født mellem 1965 og 1979) typisk har svært ved at gøre sig fri af idealet om, at det er en dyd at arbejde (for) meget, og at andre områder i livet må vige til fordel for arbejdet, har de yngre generationer ofte et ønske om og høje forventninger til, at livet skal bestå af andet end arbejde. Der skal være plads til venner og familie, til fritidsaktiviteter, alenetid og til rejser og spontane handlinger.

Jeg blev inviteret til at holde et foredrag for top- og mellemledelsen i en stor kaffebarkæde om work-life balance. Kort forinden havde kæden gennemført en medarbejderundersøgelse, hvor særligt et spørgsmål om medarbejdernes work-life balance slog negativt ud.

Ifølge undersøgelsen oplevede knap halvdelen af de adspurgte, at balancen mellem arbejde og privatliv var problematisk. Særligt arbejdstiden var en afgørende faktor. Topledelsen fortalte, at et af de største problemer, de havde på personalesiden, var at få vagtplanerne til at gå op. De unge baristaer, der arbejdede i kaffekæden, var typisk kun ansat i en kortere periode efter endt gymnasial uddannelse for at tjene penge til deres videre færd i livet. Ofte mødte baristaerne ikke op til de aftalte vagter og gjorde sig heller ikke den ulejlighed at melde afbud, når de udeblev. Når de blev 20

Når livet kommer på arbejde.indd 20

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

spurgt, hvorfor de ikke var mødt op til deres vagt, svarede de typisk, at de var trætte, havde været i byen dagen forinden, havde glemt det eller alligevel ikke lige følte for at skulle på arbejde den dag.

At forskellige generationer har forskellige tilgange til arbejdet, er tydeligt for de fleste, der er på arbejdsmarkedet. Alligevel skal man passe på med at generalisere om de enkelte generationer, men bruge det anderledes eller uvante, man iagttager, som anledning til at blive klogere på hinanden. Måske er der behov for at præcisere det, vi kommer til at tage for givet, og måske skal vi være tydeligere om vores forventninger til hinanden?

Min ældste datter havde et fritidsjob, samtidig med at hun gik i gymnasiet. Hun var ekstremt pligtopfyldende i forhold til skolen og sit arbejde, men hun var samtidig meget opmærksom på at skrue ned for arbejdet, når der var ekstra pres på i skolen, og op igen, når hun havde brug for pengene. Hun tøvede heller ikke med at aflyse eller bytte en vagt, hvis der kom en fest eller en weekendtur med veninderne på tværs. Og endnu vigtigere – hun var og er fortsat ikke bange for at sige fra over for arbejdet, når der er andet, som trækker i hende. Heller ikke nu i sit sabbatår, hvor hun arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave. Formålet med det arbejde er nemlig at spare sammen til en længere rejse med nogle veninder.

Selv havde jeg ikke samme mod, da jeg var i hendes alder. Jeg havde taget den vagt, jeg havde forpligtet mig til, og læst til eksamen til langt ud på natten, hvis det var det, der skulle til. Også selvom konsekvensen blev, at jeg var træt og uoplagt den næste dag. Min datter derimod giver udtryk for, at hun godt kan mærke på sig selv, når hun er nødt til at foretage nogle justeringer og prioritere sin tid for at kunne være fuldt ud til stede i det, der er 21

Når livet kommer på arbejde.indd 21

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

vigtigt for hende. Det kan også betyde at sige fra over for vennerne, når hun har brug for alenetid. Alt i alt har hun en helt anden bevidsthed om sine egne behov, end jeg og mine jævnaldrende havde, da vi var unge.

En lovende tendens set fra psykologens synsvinkel. At være bevidst om sig selv, sine værdier og behov er helt afgørende for menneskers følelsesmæssige balance og trivsel. Bevidsthed er roden til alt godt. Den er et effektivt værn imod den magtesløshed og selvrevselse, der kan føre til stress og sygemeldinger. De ældre generationer kunne godt lære lidt af de unge her.

Fokus på forskellighed: One size doesn’t fit all En ting er, at det er blevet legitimt at tage hensyn til sig selv og sin egen trivsel, men der er også en gryende bevidsthed om, at mennesker er forskellige og derfor ikke skal behandles ens. Det, der er et privilegie for den ene, kan være en stressfaktor for den anden.

Et eksempel er hjemmearbejdspladsen, der tager udgangspunkt i, at det er en fordel og i det hele taget muligt for arbejds­ tagerne at arbejde hjemmefra. Et andet eksempel er firedagesarbejdsuge, som typisk fremhæves som noget positivt og utvivlsomt også vil være det for nogle. Realiteten er imidlertid, at ikke alle trives med og har lyst til at arbejde hjemmefra, for ikke at glemme de professioner, hvor hjemmearbejde simpelthen ikke er en mulighed (for eksempel sundhedssektoren, politi, brandvæsen mv.). På samme måde er der mennesker, for hvem en firedagesarbejdsuge vil være rædselsfuldt. For nogle gør samtidigheden af arbejdsliv og privatliv det sværere at koble af og lade op. Andre finder de flydende grænser helt naturlige og nødvendige for at kunne nå det, der skal nås.

22

Når livet kommer på arbejde.indd 22

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

Hjemmearbejde eller ej så handler det helt grundlæggende om at kunne yde arbejdsmæssigt tilfredsstillende og samtidig bevare en vis styring i eget liv. Og pointen er, ikke overraskende, at one size doesn’t fit all.

Modet til at tage sig selv alvorligt (og handle på det) En nyuddannet kvinde i slutningen af 20’erne fortalte mig, hvordan beslutningen om, at alle i hendes afdeling fremover skulle arbejde hjemmefra mindst to dage om ugen, havde slået hende fuldstændig ud. Hun kunne ikke forestille sig noget værre end at være tvunget til at sidde hjemme og arbejde. Hun var stadig ny i rollen på sin arbejdsplads og afhængig af oplæring og sparring, og hun elskede det kollegiale samvær og den gode energi, der var i afdelingen. Samtidig var hun ikke særlig god til at motivere sig selv, når hun arbejdede hjemme. Hun oplevede, at det gjorde hende sløv og træt, i modsætning til når hun var fysisk til stede på arbejdet.

Et kompliceret brud med kæresten, som hun boede sammen med, gjorde det desuden praktisk besværligt at arbejde hjemme, og hun følte sig udfordret både personligt og professionelt.

Hun tog mod til sig og delte med sin leder, hvordan hun havde det. Lederen anbefalede hende at tale med en psykolog, og hun kom til mig.

Kvinden var ulykkelig og oplevede, at de livsomstændigheder, hun befandt sig i, var begyndt at gå ud over hendes arbejdsindsats. Hun følte sig samtidig magtesløs og fastlåst og brugte meget mental energi på at bebrejde sig selv. Hun var optaget af alt det, hun ikke ville, og af, hvordan hun ikke havde lyst til at være eller blive opfattet af sine omgivelser.

23

Når livet kommer på arbejde.indd 23

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Nogle vilkår i hendes privatliv stod ikke til at ændre lige med det samme, så derfor begyndte vi sammen at undersøge, hvad hun ellers kunne skrue på for at ændre på situationen lige her og nu. En af de muligheder, vi afsøgte, var, om hun kunne få en aftale med sin leder om, at hun ikke behøvede at arbejde hjemme to dage om ugen, men at hun kunne møde ind på kontoret hver dag hendes situation taget i betragtning.

Hun var skeptisk til at begynde med og usikker på, om hun kunne tillade sig at bede om det, når hun ikke havde været længere i jobbet. Alligevel spurgte hun, og hun fik lov.

Dernæst talte vi om arbejdsbelastning og kompleksiteten af de opgaver, hun blev involveret i, for måske kunne mere mentoring være en hjælp for hende. Det viste sig rent faktisk også at være muligt. Vi talte om, hvad der gav hende energi og overskud, og hvad der gjorde hende glad. I den forbindelse blev hendes foretrukne holdsport nævnt flere gange på grund af selve sporten, men også samværet med hendes holdkammerater. Hun besluttede sig for at begynde at prioritere sin sport igen, fordi det havde positiv afsmitning på hendes velbefindende – privat og arbejdsmæssigt.

Historien er et eksempel på, at normer og tendenser i arbejdslivet kan få den enkelte til at føle sig forkert, selvom alle umiddelbart er enige om, at mennesker er forskellige. Det kan være særlig svært at stå i en livskrise, når man samtidig har følelsen af at være anderledes. De to vilkår kan forstærke hinanden negativt. Men historien er også et eksempel på, at selv små justeringer ofte kan ændre på, hvad der på overfladen synes at være en uoverskuelig situation.

Den unge kvinde fik mobiliseret mod og energi til at stå det 24

Når livet kommer på arbejde.indd 24

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

vanskelige brud med kæresten igennem (som var hendes primære problem), og samtidig fik hun ændret på nogle strukturer i sit arbejdsliv, som virkede selvforstærkende og gjorde hende gladere, dygtigere og mere produktiv.

Midt i et langt sejt træk mod ligestilling På ligestillingsområdet sker der meget i disse år. “I Danmark er der formelt ligestilling mellem kønnene,” kan man læse på borger.dk.

At mænd og kvinder er ligeværdige og skal have samme rettigheder og muligheder er en smuk tanke, og i Danmark er vi nået meget langt, men i mål er vi ikke. Både på arbejdsmarkedet og i familierne hersker stadig køns- og magtstrukturer, der trænger til at komme frem i lyset og blive reformeret. En af dem handler om det ulønnede arbejde, der er forbundet med at have et hjem og en familie. Langt de fleste danske kvinder har en karriere, samtidig med at de får børn. Når begge parter i et parforhold ønsker og prioriterer en fuldtidskarriere, kalder det på en jævnbyrdig deling af puljen med ulønnet arbejde. Og ikke alene skal det ulønnet arbejde passes, der skal også afsættes tid til at planlægge, koordinere og arrangere, hvordan der bliver taget hånd om det ulønnede arbejde. Og det presser mange.

Et andet nybrud i ligestillingen er presset for at få far og mor ligestillet i forhold til barsel og forældreorlov. Jeg vil senere komme nærmere ind på, hvorfor ligestilling mellem kønnene er så svært, og hvorfor tilfredsheden og anerkendelsen ved at opføre sig prosocialt og dermed overholde etablerede rollekrav foretrækkes fremfor frygten for og ubehaget ved de konsekvenser, der vil være forbundet med at afvise samfundsskabte roller (Carli 2015; Eagly & Carli 2015; Eagly & Wood 2012).

25

Når livet kommer på arbejde.indd 25

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

Nye muligheder for at påvirke arbejdslivet Flere tendenser viser sig altså på samme tid. Det skaber nye muligheder for at påvirke arbejdslivet, men får også modspil fra stærke konservative kræfter – hvoraf nogle er i os selv og vores forståelser af de roller, vi indtager i privatlivet såvel som i arbejdslivet.

Som jeg løbende beskriver i bogen, møder jeg jævnligt erhvervsaktive voksne – med og uden hjemmeboende børn – som lever i forestillingen om, at arbejdsliv og privatliv helst skal adskilles. Konsekvensen er, at de typisk går glip af nogle af de gevinster, som kan høstes ved netop at udfordre forestillinger som den om de vandtætte skotter mellem arbejde og privatliv.

Det samme gælder forestillingen om, at det primært er småbørnsforældre, der oplever ubalance og mistrivsel i spændingsfeltet mellem arbejde og privatliv. Lad mig slå fast, at det er en tilstand, de fleste erhvervsaktive voksne kan genkende, for det rammer alle i kortere og længere perioder, uanset hvor i livet man måtte befinde sig.

Enten giver du den gas på jobbet, eller også er du “full-blown” mor I samarbejdet med klienter trækker jeg indimellem på erfaringer og oplevelser fra mit eget liv. Det gør jeg både for at vise, at jeg som psykolog også kender til balanceproblematikker, men også fordi jeg oplever, at det skaber mere ligeværdige relationer, når vi har modet til at give noget af os selv. At blotlægge personlige erfaringer i en psykologfaglig bog vil nogle måske stille sig kritiske over for, da det står i modsætning til forskningens ideal om at distancere sig fra sit undersøgelsesobjekt. I hvert fald i faglitteraturen. I klientrelationer har jeg imidlertid erfaret, at det skaber en 26

Når livet kommer på arbejde.indd 26

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

nærhed og en fælles forståelse for det, som er sårbart. Alene det, at vi i psykolog-klient-relationen kan være sammen om at forstå og undersøge det, som skaber problemer for klienten, kan være det kærlige, lille skub, der skal til, for at man tør kaste sig ud i at afsøge nye forståelser og handlemuligheder.

Jeg vil derfor i det følgende fortælle en lille smule om mig selv.

Jeg er gift med Frank, og sammen har vi tre dejlige børn i alderen syv til 19 år. Vi er begge karrieremennesker, hvilket betyder, at vi er engagerede og passionerede omkring vores arbejde, men vi værdsætter og ønsker også at prioritere vores fritid, alenetid, kærestetid og tid sammen med vores børn og øvrige familie. Det kan godt skabe nogle indre og ydre konflikter indimellem.

I begyndelsen af 00’erne, hvor vi skulle være forældre for første gang, blev min egen balanceforestilling sat på en prøve. Jeg var i slutningen af 20’erne og havde mit første lederjob i en fremadstormende modevirksomhed. Her var lange arbejdsdage, aftenog weekendarbejde og 24/7-tilgængelighed reglen snarere end undtagelsen. Det var sjovt, der var god energi, og jeg holdt meget af mit arbejde. Jeg havde masser af ansvar, jeg rejste rundt i verden og udviklede mig både fagligt og som menneske.

Efter små to års ansættelse blev jeg gravid. Jeg var den eneste leder i virksomheden, der ventede sig, ud over ejeren, som var gravid med sit andet barn. Hun lagde ikke skjul på, at hun ønskede at vende tilbage til arbejdet igen så hurtigt efter fødslen som muligt. Det havde hun gode erfaringer med fra sit første barn, og sådan er livet, når man er forretningskvinde, lod hun mig vide.

Hun fravalgte amning og lod andre passe sin baby, så hun til gengæld kunne passe sin virksomhed.

Med en tryg og kærlig opvækst i en jysk kernefamilie, hvor 27

Når livet kommer på arbejde.indd 27

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

min mor var pædagog på deltid, og min far direktør på fuldtid, blev to traditionelle og stereotype kønsroller forankret i min bevidsthed. Det blev en slags yderpoler, som jeg sidenhen har forsøgt at balancere min egen karriere- og forældrerolle mellem. En slags enten-eller, som blev forstærket, da jeg selv skulle være mor og kun havde en ekstrem rollemodel at spejle mig i på min daværende arbejdsplads (den førnævnte kvinde): Ville jeg være forretningskvinde og prioritere karrieren, eller ville jeg gå “all in” på forældrerollen og give mig selv lov til at nyde den barselsorlov, jeg trods alt var berettiget til (uden løn naturligvis)?

Sidstnævnte betød dengang, at jeg ikke kunne forvente at vende tilbage til det samme job og ansvarsområde, som jeg forlod.

Det lå i luften, at hvis jeg valgte at prioritere mit barn, ville det medføre en degradering efterfølgende. I mine indre dialoger fortalte jeg mig selv: Du kan ikke bestride et krævende lederjob i en hastigt ­voksende virksomhed og samtidig være (høne)mor. Enten giver du den gas på jobbet (og ansætter en au pair), eller også er du “full-blown” mor.

Det siger lidt om, hvordan jeg opfattede virkeligheden, men også noget om, hvad det var for en arbejdskultur, jeg var en del af.

Efter knap et års selvbetalt barsel valgte jeg at sige mit job op.

Frank måtte nøjes med to ugers barsel i forlængelse af fødslen, og sådan har det været med alle vores børn. For syv år siden, da vores yngste kom til verden, var flere virksomheder begyndt at tilbyde mænd længere barselsorlov. På min mands daværende arbejdsplads var barsel imidlertid noget, der var forbeholdt kvinderne.

Det rimede i hvert fald ikke på ledelsesansvar i en fashionabel 28

Når livet kommer på arbejde.indd 28

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

virksomhed i vækst. Hverken Frank eller jeg udfordrede denne stereotype holdning. Mellem linjerne hed det sig, at hvis man ønsker et job på det niveau, kan barsel ikke komme på tale.

Selvom det ikke er så forfærdelig mange år siden, vidner det om, at der sker store forandringer med barsel og ligestilling i skrivende stund. De indre og ydre begrænsninger, jeg oplevede i mine egne balancebestræbelser, vil efter al sandsynlighed være fjernet for dem, som sætter børn i verden nu og i fremtiden.

Indre og ydre fortællinger om liv og arbejde Stereotype holdninger til og ditto regler for, hvad der er muligt for fædre og mødre i relation til arbejdslivet i kombination med forældreskabet, er fortsat fastlåst mange steder. Det gælder også for dem, der ikke har børn, men som oplever at være låst i en ydre og indre fortælling og forventning om, hvordan de bør indrette deres arbejdsliv og liv i øvrigt.

Som ung og nyuddannet kan man møde forventninger eller ligefrem krav om at stå til rådighed uden for “normal arbejdstid”, fordi man ikke har børn, man skal hente, eller en familie, man skal hjem til. Det samme kan gælde for dem, som har været på arbejdsmarkedet i mange år, men ikke har (hjemmeboende) børn, en livs­partner eller andre familiære forpligtelser. Den slags usagte antagelser, krav eller ligefrem regler for, hvordan vi bør indrette vores (arbejds)liv, og det pres, som disse ydre og indre stemmer pålægger den enkelte, er ofte i modstrid med de ønsker og drømme, den enkelte måtte have.

Typisk er det i denne splittethed mellem pligt og ønsker, at utilfredsheden, ubehaget og mistrivslen viser sig. Det puster til

29

Når livet kommer på arbejde.indd 29

04.10.2023 15.30

N Å R L I V E T KO M M E R PÅ A R B E J D E

følelser af frygt, skam og skyld – følelser, vi alle desperat forsøger at undgå.

Bogen skal inspirere til nye handlemuligheder Med udgangspunkt i de erfaringer, vi alle sammen har gjort os om samtidighed af arbejde og privatliv i de seneste år, vil jeg med denne bog gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at tale om work-life balance i det 21. århundrede – i hvert fald i begrebets traditionelle betydning. Jeg trækker på min psykologfaglighed og de erfaringer og cases, jeg har kendskab til fra erhvervspsykologisk praksis, og jeg vil inddrage relevant psykologisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning til at forklare nogle af de tendenser, vi ser i arbejdslivet i disse år.

Mit håb og ønske er, at bogen på den ene side inspirerer dig til refleksivitet og på den anden side guider dig til nye handlemuligheder. Den indeholder derfor konkrete værktøjer, der gør det muligt for dig at justere eller opdatere dit eget mentale balancekompas.

Selvom bogen rummer elementer af kritik af overordnede samfundsmæssige strukturer og tendenser, der vildleder os i jagten på at skabe og opretholde balance, er bogens anvisninger og redskaber rettet mod den enkelte. Årsagen er, at jeg ønsker at vise og inspirere til en vej ud af den magtesløshed og handlingslammelse, som så let indfanger os, når vi mistrives. Så fremfor at have fokus på, hvordan vi tilgår problemet med ubalance mellem arbejdsliv og privatliv udefra og ind – altså på samfunds- og organisationsniveau – vælger jeg på baggrund af mine erfaringer fra erhvervspsykologisk praksis at optegne handlemuligheder indefra og ud.

30

Når livet kommer på arbejde.indd 30

04.10.2023 15.30

L ivet er ikke altid i vater

Jeg underkender ikke, at der også er behov for strukturændringer på makroniveau. Men da de fleste kun er på arbejdsmarkedet en begrænset del af deres liv og ikke kan vente i årtier på, at ændringerne indfinder sig, retter jeg i min bog fokus mod, hvad den enkelte kan gøre. Det er dog vigtigt for mig at fremhæve, at organisationer og ledelser sagtens kan trække på og anvende de processer og værktøjer, som præsenteres i bogen.

I kapitel 7 gennemgås et forældrenetværkskoncept, som jeg har udviklet i samarbejde med en større rådgivningsvirksomhed.

Forældrenetværket er et eksempel på et udefra og ind-initiativ, som støtter den enkelte medarbejder i arbejdet med at skabe et mere meningsfuldt arbejdsliv, og som samtidig indebærer nogle åbenlyse fordele for virksomheden. Erfaringerne fra netværkskonceptet viser også, at nogle individuelle balanceproblemer bedst løses i fællesskab. Øvelser og værktøjer

I bogen bliver du præsenteret for en balancemodel, som jeg har udarbejdet på baggrund af mit psykologiske arbejde. Modellen bygger på et “nyt” balancebillede og en udvidet forståelse af balance, som rummer flere dimensioner end den klassiske enten-­ eller-forståelse, som jeg undervejs i bogen argumenterer imod.

I en række af kapitlerne indgår refleksionsspørgsmål og øvelser, som jeg vil anbefale dig at dvæle ved, mens du læser bogen.

Det kan være en fordel at nøjes med at læse et par kapitler ad gangen, hvorefter du lægger bogen væk og giver dig selv lov til at summe over det, du har læst, og tænke over, hvordan det forholder sig i dit liv.

31

Når livet kommer på arbejde.indd 31

04.10.2023 15.30