SANS

Page 1

Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv

Sans

Gitte Frost og Ida Skytte Jakobsen

SANS

Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv

Gitte Frost og Ida Skytte Jakobsen

SANS

Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv

···
Til Josefine, Rasmus, Liva, Gajenthiran og Adam.
···

SANS. Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv Gitte Frost og Ida Skytte Jakobsen

© 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: w ww.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup ogJohan Davidsen

Omslag: Ulla Korgaard

Sats og illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen

Bogen er sat med: Charter og Windlesham

Tryk: Livonia Print

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne b ogens forfattere.

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-5744-4

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold 7 Indhold Forord 11 Indledning 15 Baggrund for bogen 16 Sanserne udvikles i relationer 17 En tværfaglig tilgang 18 Det kan bogen hjælpe med 18 Hvem bogen (især) er skrevet til 18 Læsevejledning 19 Bogens opbygning 20 Kapitel 1: At sanse er at være i verden 23 Sansebearbejdning 25 Vidensfelter om sanser 28 Sansesystemerne og vores hjerne 28 Sansesystemerne og nervesystemet 31 En økologisk forståelse af udvikling 35 Nærhedsprocesser 40 Kapitel 2: Vi er født med vores sanser 43 Fra fem til otte 44 Sanserne kommer til stede 46 Følesansen 47 Labyrint- og ligevægtssansen 48 Muskel-led-sansen 50 Lugtesansen 52 Smagssansen 53 Høresansen 54 Synssansen 56 Sansen for indre organfornemmelser 57
8 SANS Kapitel 3: Vi udvikler vores sanser i relation til andre 59 Tilknytningssystemet og tilknytningsteorien 60 Sanseudvikling i samspil 62 Sansemodalitet – at mødes i sansninger 66 Windows of opportunity 68 Smerte er en oplevelse 68 Sanseprocesser og livskvalitet 70 Kapitel 4: Sanser og bevægelsesudvikling 73 Bevægelsesudvikling 74 Bevægelsesudvikling i fosterstadiet 74 Bevægelsesmønstre 75 Grovmotorik 77 Finmotorik 77 Modulering 78 Sansemotorik 80 Neuromotorisk udvikling 81 At få kontrol over blære og tarm 84 At rokke 85 At være sulten, når man er spæd 87 Børn, der handler forsinket 87 Om at regulere sanser via bevægelse 88 Kapitel 5: Sanser og det sociale nervesystem 91 Det centrale og det perifere nervesystem 92 Hjernenerver 92 Det sociale nervesystem og polyvagal teori 93 Vagusnerven 94 Vagusnervens to grene 95 Det sociale signal og respons 98 Neuroception 99 At føle sig tryg 100 At gå sansernes vej 101 Sanseudvikling og traumeforståelse 104
Indhold 9 Kapitel 6: Børn med sanseudfordringer 105 Resiliens 106 Børn, der er født for tidligt 109 Børn med sansehandicap 110 Børn med autisme 111 Børn af sensitive forældre 115 Børn med travle og uopmærksomme forældre 115 Børn, der har oplevet traumer 116 Børn, der oplever mange skift 119 Børn, der oplever omsorgssvigt 119 Børn, der har oplevet adoption 120 Kapitel 7: At være sammen med et sanseudfordret barn 123 Vigtigheden af mindre skridt 124 Sjælens muskel, vores stærkeste hoftebøjer 126 Mellemgulv 128 At motivere 129 Typiske sanseudfordringer hos børn 130 Kapitel 8: Vi kan styrke sanserne 133 Reguleringslege 134 Lege, der udvikler labyrint- og ligevægtssansen 136 Lege, der udvikler følesansen 137 Lege, der udvikler muskel-led-sansen 140 Aktiviteter, der udvikler sansen for indre organfornemmelser 142 Lege, der udvikler synssansen 143 Lege, der udvikler høresansen 144 Lege, der udvikler lugtesansen 146 Lege, der udvikler smagssansen 147 Kapitel 9: Den sansende fagperson 149 At anerkende andres sansninger 155 Styrkespotting 156 Sådan hjælper du dit eget nervesystem med at finde ro 157 Om at være tryg på sit arbejde 158
10 SANS Kapitel 10: At arbejde i kompleksitet 161 Cynefinmodellen 162 Det indlysende domæne 163 Det komplicerede domæne 164 Det komplekse domæne 165 Det kaotiske domæne 169 Kapitel 11: Overgange i et sanseperspektiv 171 Overgange i skole og dagtilbud 173 Mellemformer 174 Arbejdet med sanserum 176 Sansesamspil i grupper 177 Afsluttende tanker 181 Bilag 1: Wilbargers børsteprogram 185 Bilag 2: Sensory Profile 187 Tak 193 Litteratur 195 Stikord 198

Det siges, at hvis mennesker skal have gunstigeforudsætninger for at blive klogere eller dygtigere, blive hele og udvikle sig, er det nødvendigt at føle sig relativt tryg i processen. Ofte bliver vi åbne for forandring, hvis den atmosfære, vi befinder os i, er venlig, empatisk og ikkedømmende. Hvis vi har lov til at være dem, vi er, både i mørket og i lyset. Det mærkes, at SANS helt tydeligt er opstået, tænkt og skrevet i en sådan atmosfære. Forfatterne formidler deres viden nænsomt og i afstemt kontakt med deres læser. Fleksibiliteten i deres fremstilling vidner ikke kun om en overbevisendefaglig indsigt, men også om, at denne viden er forbundet til deres praktiske erfaringer som mennesker, partnere, forældre og behandlere.

Vi har været så heldige, at vi, i en længere årrække efterhånden, har haft et fagligt og med tiden venskabeligt følgeskab med Gitte og Ida. Fagligt set udsprang vores kontakt af et fælles arbejdsmæssigt ståsted, hvor vi alle har været optaget af, hvordan kroppen og vores helt grundlæggende almenmenneskelige biologi spiller en fundamental rolle i forståelsen af følelsesmæssige og mentale processer. Gitte og Ida har nu med denne bog taget hul på at formidle deres brede og velfunderede viden på flere overlappende fagområder.

Uanset hvor forankrede vi er i vores biologi, vores krop og sanser, er vi altid allerede relationelle væsner. Med den forståelse tilbyder Gitte og Ida, hele bogen igennem, et brugbart og meningsfuldt alternativ til den traditionelle sygdomsmodel, hvor faren kan være, at hovedfokus bliver på isolerede enkeltdele snarere end helhed og samspil. De beskriver sanseudviklingen hos barnet, den unge og andre individer nuanceret og dynamisk med fokus på det trivselsfremmende, som i dette perspektiv bæres af relationer, her udmøntet i god, tryg

Forord 11
Forord

kontakt mellem barnet og dets omsorgspersoner. Menneskelig udvikling foregår simpelthen bedst i velafstemt kontakt; når vi mødes, bliver set, bliver spejlet og guidet i overensstemmelse med øjeblikkets zone for nærmeste udvikling, har vi de bedste muligheder for at udfolde vores potentiale.

Læseren får, ved hjælp af forfatternes brede erfaring og eklektiske tilgang til området, lov at mærke, at det enkelte barn, det enkelte menneske, ikke kan reduceres til eller forklares alene ud fra sine enkeltdele. Ingen sans eller del af kroppen opererer isoleret og uafhængigt af andre dele af sanseapparatet og resten af kroppen. Ligeledes skal barnet altid forstås i verden. Ingen adfærd, synlig eller usynlig, finder sted isoleret; adfærd foregår altid i en kontinuerlig dynamisk udveksling og i samspil med andre mennesker og den fysiske verden. Forfatterne fanger således kompleksiteten i ethvert menneskes liv, men drukner ikke i denne kompleksitet. Bogen tilbyder overskuelige modeller, der indfanger det levede liv og anviser handlemuligheder. Læseren bliver venligt støttet af hverdagsnære eksempler, der gør, at man hele tiden bringes ind i det konkrete, ind i oplevelserne. Vi kommer med ind i den lille families dagligdag i hjemmet eller med barnet og dets pædagog i institutionen.

Gitte og Idas fine indlevelsesevne mærkes muligvis tydeligst i deres daglige virke, men som læser opleves deres venlige og milde formidling som en kontaktfuld støtte, der løber gennem denne bog som en form for usynlig rød tråd. Den mærkes nok snarere, end den findes i identificerbare sætninger, og understreger dermed bogens hovedbudskab, nemlig at det dyrebareste sker mellem mennesker i sårbare og komplekse – og på en måde usynlige – processer. Det afstemte og sanselige, alt det, øjet ikke kan se, beskrives bogen igennem uden på noget tidspunkt at blive ”mystisk” eller uforståeligt.

Forfatternes mod og evne til at skrive en bog, som i den grad undgår at gøre fænomener, adfærd og behandling op i ”rigtigt eller forkert”, gør det langt mere ufarligt for læsere at genkende sig selv og deres nærmeste i adfærdsbeskrivelserne. Bogen efterlader læseren indlevet i sine egne erfaringer og tilføjer en stemning af ro og håb. Der er nemlig altid noget at gøre. Selvom vi har forpasset det mest optimale tidspunkt at stimulere en specifik udvikling hos barnet, er der mulighed for at skabe forandring, som kan lette, lindre, bevæge og med tiden udvikle. Uanset hvem man er – forælder, pædagog, lærer eller behandler – har indsatsen betydning, og man vil ved læsning af SANS kunne se handlemuligheder, der kan oversættes til den virkelighed og hverdag, man nu engang måtte have.

12 SANS

Mange tak til Gitte og Ida for at invitere os indenfor i deres praksisrum, for at inspirere os med det relationelle perspektiv på sanseudvikling, for at minde os om, at al udvikling foregår i kontakt, og for at efterlade os opløftede og berigede.

Psykolog Anna Wejdemann og psykolog Lone Skrubbeltrang

Lone Skrubbeltrang er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. Lone er privatpraktiserende psykolog i Hjortshøj, hvor hun arbejder med børn, unge, voksne og familier. Lone er efteruddannet inden for psykodynamisk psykoterapi og biologisk relationel traumeterapi. Lone er særligt specialiseret i rådgivning og terapi til familier, der har adopteret.

Anna Wejdemann er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1998, autoriseret af Psykolognævnet og godkendt specialist i psykoterapi. Anna er privatpraktiserende psykolog i Aarhus, hvor hun arbejder med unge og familier. Anna har videreuddannet sig inden for somatisk psykologi og biologisk relationel traumeterapi. Anna har i mange år arbejdet med kurser for forældre, der gerne vil adoptere, og har ligeledes herigennem arbejdet med adoptionsrådgivning.

Forord 13
14 SANS

Indledning

Forestil dig, at du går en tur med tætsnørede vandrestøvler på. Det har taget tid at sørge for, at dine strømper sidder rigtigt, og du har gjort dig umage med at snøre dine støvler tilpas stramt. Efter kort tid mærker du en lille sten i skoen. Du går videre og forsøger at ignorere den ubehagelige følelse, der opstår under foden, når du træder på stenen. Hver gang det sker, halter du en smule.

Forestil dig nu, at din gåtur med vandrestøvler på er langs stranden, og at du har en god ven ved din side. Din ven kigger på dig og siger, at det ser ud til, at du halter. Hun tilbyder, at du kan støtte dig til hende, indtil I nder et sted, hvor du kan sidde og få støvlen af og tømt den. I går videre, og ubehaget fra stenen er mindre.

Forestil dig så, at din gåtur med vandrestøvler på er langs stranden, og at du har et barn ved hånden. Barnet snubler, og selvom du har godt fat, bliver bukserne gennemblødte, og barnets støvler fyldt med vand. Da det er en kold og frisk vinterdag, vurderer du, at barnet hurtigt bliver koldt, og pakker det derfor ind i dit halstørklæde, som du har taget af. I skynder jer tilbage til bilen, så I kan køre hjem og få noget tørt tøj på. Først da I er vel hjemme, opdager du, at stenen i din egen støvle har skåret et lille hul under din fod.

I alle tre tilfælde er stenen i støvlen den samme, men de tre forskellige scenarier demonstrerer, at relationen og sammenhængen har stor indflydelse på, hvordan stenen opleves, og hvordan du reagerer på stenen.

Det samme gælder i arbejdet med sanseudfordrede børn og unge.

Denne bog handler om vores sanser og om at forstå sanseudvikling i et relationelt perspektiv. Bogen er en indføring i kroppens sanser sat i sammenhæng

Indledning 15

med psykologisk teori om udvikling. Med bogen ønsker vi at klæde professionelle og forældre på til at styrke børn og unges sanseintegration og sanseudvikling.

Baggrund for bogen

Vi (Gitte og Ida) har oprindelig mødt hinanden i arbejdet med børn, som har oplevet adoption. Livet på et børnehjem med mange børn og få voksne har for flere af børnene betydet, at de har været ganske alene i den meningsskabende proces mellem sanseindtryk og bearbejdning. Mange af de børn, vi har mødt, har altså fået meget lidt støtte i deres sanseudviklingsprocesser og har været nødt til at klare sig og udvikle sig med kun få ressourcer til rådighed.

Nogle af de børn, vi har mødt, har tidligt i livet oplevet mange store skift, fx skift fra biologisk mor til plejefamilie og igen fra plejefamilie til adoptivfamilie. Vi kan se, at mange tidlige skift har stor betydning for børnenes sanseudvikling, og at det er et praksisområde, som kræver, at flere vidensfelter bliver bragt i spil. Der er brug for viden om, hvordan de enkelte sanser udvikler sig, viden om sanseintegration, viden om udviklingspsykologi og viden om traumer.

For børn, der har oplevet adoption og skiftet omsorgspersoner, er det oplagt at forestille sig, at deres sanseudviklingsproces er påvirket. Men gruppen af børn, hvis sanseudvikling giver dem særlige udfordringer i deres liv, er meget større, og vi har i de seneste mange år arbejdet med en langt bredere målgruppe af børn og unge med forskellige sanseudfordringer.

I daginstitution og skole har vi mødt lærere og pædagoger, der beskriver udfordringer med urolige børn, der forstyrrer og ikke kan sidde stille, ligesom de kan have svært ved at holde koncentrationen. Børn, som synes, det at skulle sidde i ”rundkredsen” er det sværeste, og børn, som ikke kan være i den frie leg på legepladsen eller i skolegården. Børn, der reagerer voldsomt på selv de mindste smerteoplevelser. Og børn, der har svært ved at falde til ro eller falde i søvn osv.

Vi har mødt forældre, der fortæller om udfordringer med børn, som ikke vil have tøj på, fordi det føles ubehageligt på kroppen, og som fortæller, at deres børn ikke kan være i skolen, når den faste lærer ikke kommer, og som oplever, at deres børns skoletilbud bliver udfordret af lokaleskift, lejrture og fødselsdage med hurraråb.

Blandt pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, PPR-psykologer, plejeforældre, adoptivforældre, biologiske forældre m.fl. oplever vi en stadigt stigende efterspørgsel på viden om sanser, sanseudvikling og sanseintegration i et relationelt perspektiv.

16 SANS

Der bliver efterlyst viden, som kan hjælpe med at belyse og besvare spørgsmål som disse:

• Hvorfor kan børnene ikke bare sidde stille?

• Hvorfor er der nogle børn, som ikke kan deltage i morgensamlingen?

• Hvorfor tåler nogle børn støj, mens andre ikke gør?

• Hvorfor kan nogle børn sidde stille ved en computer og iPad, når de ikke kan sidde stille ved tavleundervisning?

• Hvorfor er der nogle børn, som ikke kan lide at være ude?

• Hvorfor bliver nogle børn så hurtigt udmattede?

Fra vores praksis har vi bred erfaring med forskellige tilgange, der kan bidrage til både at forstå og afhjælpe børnenes forskellige problematikker.

Viden om sanseudvikling i et relationelt perspektiv kan øge forståelsen for børn og unges handlinger og adfærd og give forældre og professionelle nye veje at gå, når et barn eller en ung mistrives.

Sanserne udvikles i relationer

Sanserne udvikles fra fostertilstanden og hele livet igennem. Vores sansesystemer er relativt robuste systemer, men der er alligevel en lang række belastninger og vilkår, som har betydning for udviklingen af vores sanser og de sansemæssige udfordringer, som vi måtte have.

Vi har gennem årene mødt familier med for tidligt fødte børn, børn af forældre, der er syge, børn, som har været igennem et udredningsforløb og har fået diagnoser som ADHD eller autisme, og vi har mødt børn, som blot har sanser, der er mere sensible eller sårbare end andres. Der er børn, som kan have svært ved at klare en hel dag i daginstitution, og der er børn, som umiddelbart klarer det hele, men som ikke kan finde ro og falde i søvn om aftenen.

Vores erfaring er, at uanset hvilket udgangspunkt vi møder hos et barn, vil sanserne udvikle sig med den rette intervention. Det kræver dog, at de voksne rundt om barnet har den relevante viden og ressourcerne og overskuddet til at tage ansvar for interventionen, uden at relationen og kontakten til barnet tabes af syne. Kunsten er at skabe et rum og en relation, hvor udvikling og vækst bliver mulig.

Indledning 17

En tværfaglig tilgang

Med denne bog vil vi gerne bidrage med kundskab, som kombinerer viden om sanseudvikling og sanseintegration med udviklingspsykologien. Bogen har således et bredt ståsted og giver viden om sanseudvikling og sanseintegration. Vi vil i bogen gennemgå flere teorier, som vi har erfaret, kan noget særligt, når de sættes sammen. At teorier bliver mere anvendelige, når de ses i sammenhæng, er netop den erkendelse, som vi med bogen ønsker at udbrede til en række faggrupper, der på forskellige måder arbejder med børn og unge med en bred vifte af problematikker.

Nogle modeller og teorier vil være indlysende og banale for nogle faggrupper. Psykologer vil måske føle sig hjemme i udviklingspsykologien, mens fysioterapeuter vil finde gennemgangen af vores forskellige sansesystemer velkendt.

I denne bog har vi valgt at arbejde ud fra en ottesansmodel, da denne model rummer en nødvendig grad af kompleksitet og samtidig opretholder relativt klare grænser mellem de forskellige sanser.

De fleste vil derfor nok møde kendt stof blandet med ukendte teorier. Det nye er, at vi bringer de forskellige discipliner sammen og introducerer og oversætter de komplekse teorier til letanvendelige metoder.

Det kan bogen hjælpe med Fokus igennem hele bogen er at forstå børns adfærd og handlinger ud fra et sanseperspektiv, samtidig med at vi løbende inddrager viden fra andre fagområder og andre perspektiver, som er nødvendige for, at vores handlekompetencer i praksis bliver tilstrækkeligt brede og tværprofessionelle.

Hvem bogen (især) er skrevet til I bogen vil der være eksempler fra børn og unges hverdagsliv med hovedfokus på 0-7-årsalderen. Der vil være eksempler på de urolige børn, de stille børn, de forsigtige børn og de uforsigtige børn. Og der vil være eksempler fra dagtilbuddet, fra skolen og fra hjemmet.

Målgruppen for bogen er pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og forældre med sanseudfordrede børn, herunder adoptivforældre og plejeforældre. Det er alle grupper, der møder børn

18 SANS

med adfærd, der kan opfattes som uhensigtsmæssig, og som derfor kan udfordre de fællesskaber, børnene skal være en del af.

Bogen egner sig også til at blive brugt i uddannelsessammenhænge, fx på pædagog- og læreruddannelsen samt fysio- og ergoterapeutuddannelsen.

Sanseintegrationsproblematikker er et særligt arbejdsfelt inden for fysio- og ergoterapiområdet. Ergoterapeuten har i sit arbejde fokus på aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende, og fysioterapeuter arbejder med menneskets bevægeapparat med henblik på at støtte det bedst mulige funktionsniveau. Et samarbejde med en fysio- eller ergoterapeut kan ofte bidrage med viden og give et vigtigt og betydningsfuldt perspektiv i forhold til et barn eller en ung, der er sanseudfordret. Men børn og unge lever deres liv i mange forskellige miljøer og sammenhænge, og med bogen ønsker vi at udbrede kendskabet til betydningen af vores sanser hos en større gruppe af professionelle og forældre.

SANS. Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv kan give de mange professioner, der samarbejder om børn med sanseproblematikker, en forståelsesramme, der kan bruges som afsæt for interventioner, både inden for en lang række af ergo- og fysioterapeutiske fagområder og inden for pædagogisk og psykologisk arbejde.

Læsevejledning

Bogens kapitler er bygget op om en række cases, der bringer læseren ind i forskellige familier og institutioner, der alle kæmper med forskellige (sanse)udfordringer. Casene danner afsæt for vores præsentation af bogens teorier og modeller, så deres relevans og anvendelighed står tydeligt frem hele vejen igennem bogen.

Casene kan samtidig betragtes som brikker i et større puslespil, der tilsammen giver en fornemmelse af børn og unges livsverden på tværs af arenaer –både den hverdag, der udspiller sig i daginstitution og skole, og hverdagen, som den opleves i hjemmet. Hvis man som læser træder et skridt tilbage og betragter helheden, vil det blive tydeligt, at løsningen på udfordringer i familien nogle gange skal findes i dagtilbuddet eller skolen, og vice versa. For barnets livsverdener påvirker hinanden, og det er derfor vigtigt, at de ikke forstås og tilgås isoleret. En hård dag i skolen kan betyde nedsmeltninger, ændringer i appetit, søvnbesvær og uro hjemme. Omvendt kan udfordringer i hjemmet påvirke barnets overskud og reaktioner i daginstitution og skole og komme til udtryk i form af uro, kortluntethed, indlærings- og koncentrationsbesvær mv.

Indledning 19

Bogen tilstræber i sin præsentation af sanseudvikling at vise kompleksiteten på området. Bogen er en præsentation af, hvordan viden om sanseudvikling bliver meningsfuld, når den beskrives i sammenhæng med pædagogisk praksis og psykologiske teorier.

Alle bogens figurer kan frit downloades fra bogens side på akademisk.dk.

Bogens opbygning

Bogen er opbygget med følgende kapitler.

• Kapitel 1: At sanse er at være i verden giver en indføring i sanserne og de forskellige vidensfelter på området.

• Kapitel 2: Vi er født med vores sanser gennemgår ottesansmodellen og beskriver hver enkelt sans for sig – hvornår den udvikles, hvordan det opleves, når der er udfordringer med sansen, og hvilke strategier voksne typisk benytter sig af, når sansen driller.

• Kapitel 3: Vi udvikler vores sanser i relation til andre præsenterer tilknytningsteori med det sigte at skabe overblik over, hvordan tilknytning og andre relationer har betydning for udvikling af sanserne.

• Kapitel 4: Sanser og bevægelsesudvikling giver indsigt i forbindelsen mellem kroppens motoriske udvikling og vores sansesystemer.

• Kapitel 5: Sanser og det sociale nervesystem retter fokus mod vores sociale nervesystem og betydningen af gode sociale relationer, når vi skal udvikle os, og hvordan traumer vil påvirke vores sanser og sanseudvikling.

• Kapitel 6: Børn med sanseudfordringer beskriver, hvordan sanseudfordringer kommer til udtryk i børns hverdagsliv, og hvordan de kan have vidtrækkende konsekvenser for børns udfoldelsesmuligheder og livskvalitet.

• Kapitel 7: At være sammen med et sanseudfordret barn giver inspiration til, hvordan man selv kan få et optimalt ståsted, inden man går i gang med at hjælpe andres sanseudvikling på vej. I slutningen af kapitlet får man en oversigt over typiske sansevanskeligheder og idéer til, hvordan man kan handle og være med barnet.

• Kapitel 8: Vi kan styrke sanserne gennemgår en række legeaktiviteter, der er særligt velegnede, når man vil arbejde med bestemte sanseudfordringer, og

20 SANS

giver et overblik over, hvilke fritidsaktiviteter der er særligt velegnede til at hjælpe udvikling af bestemte sanser på vej.

• Kapitel 9: Den sansende fagperson sætter spot på medarbejderens eget nervesystem og dets indvirkning på barnet. I dette kapitel kan man også finde idéer til, hvordan man kan forstå sig selv, sit team og sin arbejdsplads.

• Kapitel 10: At arbejde i kompleksitet introducerer Cynefinmodellen, som er et godt redskab til at skabe overblik over barnets sanseproblematik og de forskellige handlemuligheder og samtidig støtte samarbejdet mellem forældre og de forskellige grupper af professionelle.

• Kapitel 11: Overgange i et sanseperspektiv beskriver, hvordan man kan arbejde med børns mange sansemæssige overgange. Blandt andet fremhæves mulighederne ved mellemformer og sanserum. Kapitlet afsluttes med et eksempel på de mange overgange, som opstår, når vi er i gruppesammenhænge.

• Bogen er forsynet med et stikordsregister.

Indledning 21

Vi sanser, når vi er alene, og vi sanser især, når vi er sammen med andre. At sanse er en livslang og social proces, der begynder allerede i fosterstadiet. Lige så naturlige sansninger kan forekomme, lige så indviklede og frustrerende er de, når de ikke spiller ordentligt sammen med vores sociale liv.

Med mange års erfaring som henholdsvis psykolog og fysio- og psykoterapeut giver forfatterne en grundig indføring i sansernes samspil, og hvilke problemer det kan medføre, når sanserne er udfordrede. Ved hjælp af deres forskellige baggrunde udfolder forfatterne sansernes enorme relationelle betydning.

Bogen består af teori, cases og praktiske vejledninger til, hvordan man kan hjælpe både børn og unge til en bedre hverdag, når sanserne driller.

SANS henvender sig især til professionelle, som i deres daglige arbejde har kontakt med sanseudfordrede børn og unge. Men bogen har også relevans for forældre til børn med sanseudfordringer.

978-87-500-5744-4 9788750057444
ISBN
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.