Trøst by Alinea

Bent Olsen

TRØST Bidrag til en jordnær, r kropsnær og r, omtænksom pædagogik

Akademisk Forlag

”Denne bog er en fænomenal indføring i pædagogisk og sociologisk tænkning. Jeg må også rose dens skrivemåde og stil, den var til stor inspiration! Bogen kan virkelig vække os studerende til at tænke selv.” Ailin, bachelorstuderende i pædagogik

TRÃ&#x2DC;ST

9788750057352_Trost.satsfil.indd 1

9/15/20 5:12 PM

9788750057352_Trost.satsfil.indd 2

9/15/20 5:12 PM

BENT OLSEN

TRØST Bidrag til en jordnær, kropsnær og omtænksom pædagogik

AKADEMISK FORLAG

9788750057352_Trost.satsfil.indd 3

9/15/20 5:12 PM

Trøst – bidrag til en jordnær, kropsnær og omtænksom pædagogik Af Bent Olsen © 2020 Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Omslag og illustrationer: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5735-2

www.akademisk.dk

9788750057352_Trost.satsfil.indd 4

9/15/20 5:13 PM

Indhold

Mit ærinde og bogens indhold DEL 1

TRØSTENS MANGE MANIFESTATIONER

Trøst er både en alvorlig sag og en avanceret praksis Fuld trøstegaranti 20 Sorg, frygt og angst 21 Hvordan trøster forældre deres børn? 22 Trøst i børnehaven 22 De virtuose trøstere 23

Trøstens tre gåder 25 Første gåde: Trøstens magiske effektivitet 25 Anden gåde: Hvordan mennesker lærer sig at trøste 26 Tredje gåde: Miskendelsen af trøstens og pædagogikkens kropslige karakter 27

Trøsten, dens oprindelse, anledning og mening

Smerten er trøstens mor 30 Trøst er en social praksis 30

Trøst er noget, vi giver hinanden

Er trøst ikke bare et særtilfælde af alt det andet?

Trøst begynder ikke i sproget 35 Trøst er en social uundgåelighed 35 Vi ved faktisk ikke helt, hvad vi laver, når vi trøster 36

9788750057352_Trost.satsfil.indd 5

32 33

9/15/20 5:13 PM

Mønstre og regelmæssigheder 38 Hvor svært kan det være? 38 Trøst er ikke for sjov 38 Trøstens tre faser – en falsk idé 39

Børn skal hærdes! 41 Hærdning og afkald 42 Trøst er den rene trolddomskunst

Et lavpraktisk highlight 44 Det ”rene” over det ”urene” 45 Forskningens sociale karakter 46 Trøst skal forstås i sammenhæng 48

Det kommer ikke fra naturens hånd 49 Status på DEL 1 – og vejen videre frem 50

DEL 2

TRØSTENS PÆDAGOGISKE OG SOCIOLOGISKE TEORI

10 Pædagogens praktiske og symbolske mesterskab 54 Hun ved ikke, hvad hun gør, og alligevel fungerer det 54 Hvordan bliver man en god trøster? 55 Hvornår blev du trøstet for første gang? 57 Trøst som praktisk mesterskab 58 Trøst som symbolsk mesterskab? 58 Optræk til krig 59 Trøstens byggeklodser – at have sin mor med på arbejde 60 Forrådt af sin egen mor 61 11 Kroppen tror på det, den gør 63 Sjælen over kroppen 63 Det symbolske mesterskabs blindgyde 65 Med Nete ud af blindgyden 66 12 Monsterpædagogikken

9788750057352_Trost.satsfil.indd 6

9/15/20 5:13 PM

13 Træghed er det nye sort 69 Trægheden er reproduktionens hemmelige våben 70 Formbarhedsmyten: Et studie i sociologisk svagsyn 70 14 I frit fald: To af pædagogikkens illusioner 72 Frit fald nr. 1: Innovation rimer på illusion 72 Frit fald nr. 2: Vildvejen fra model til virkelighed 74 Børnehavens multitaskere 77 15 Trøst er en praktisk sans 79 Plan og protention – pædagogisk praksis på den lange og den korte bane 79 At kunne uden at vide – og omvendt 80 At lære fra sig 81 Tango og trøst 83 Kan man tale sig til det? 84 Den praktiske sans er altid i live, altid parat 87 ”Det føles, som om kroppen kommer hjem til sig selv” 89 Trøst og kropsskemaer 90 Kairos 92 16 Med kroppen uden på tøjet 93 Forklaringspædagogikken 94 17 Pædagogikkens tre vidensformer 96 Kunsten at trøste 96 Aristoteles 98 Durkheim og opdragelsesvidenskaben 98 Praktiske teorier 100 Aristoteles og Durkheim i trøstens tjeneste 101 18 Viden skal vindes 104 Klogskab 104 Lærdom 105 Videnskab 108 Wanna be-eksperten 109

9788750057352_Trost.satsfil.indd 7

9/15/20 5:13 PM

Trøstens effektivitet skal findes i den praktiske klogskab, ikke i lærdommen 110

19 En videnskab foreslår ikke forbedringer

111

20 Pædagogikkens kæntrede vision 112 Oppe på broen – ned ad floden 112 Erving Goffman 120 Småbørnspædagogikkens blodige alvor 129 Trøstens hemmeligheder 132 Opsummering: Hvor bragte kanosejladsen os hen? 133 21 Disposition, habitus og kapital 135 Bourdieus handlingsteori 135 Habitus 136 Vi vælger ikke selv principperne for vores valg 139 Dispositioner 141 En dårlig vane 143 Habitus og trøst 143 Fem måder at anskue trøstepraksisser på 145 Sammenhængen mellem opdragernes sociale arv og deres opdragelsespraksisser 146 Habitus og kapital 146 Hvad er kapital? 147 Kapitalens former 147 Økonomisk kapital 148 Kulturel kapital 148 Kapital sætter skel 152 Magt og symbolsk kapital 153 Social kapital 153 22 Social klasse og pædagogisk smag Kapital og smag 156 Smag er kropslig 157 Bourdieus brud med Kant 157

9788750057352_Trost.satsfil.indd 8

156

9/15/20 5:13 PM

Også smagen er hierarkiseret 159 Bourdieus kort over smagen 159 Forbindelsen mellem smag og kapital 161 Det handler om afstande 162 Smag og afsmag 163 Social dominans 164 Et kort over smag 166 Smagsdommen er relationel 168 Klasse og identitet i en dansk sammenhæng 168 Marx’ klassebegreb 169 Bourdieus klassebegreb 170 Pædagogikkens kundskabshierarki 171 Har pædagogers livsbane indflydelse på de pædagogiske værdier? 172 Hvem kysser med hvem? 175 Tre fraktioner af småborgerskabet 177 Det gamle og det nye småborgerskabs pædagogiske smag 179 Social klasse og forældreskab 181 Børnehaven er problemet, ikke løsningen 186 Det pædagogiske personales livsbaner 189 Trøstens klassekarakter 192 Kapital, habitus og pædagogik 194

23 Feltteorien 196 Stridigheder på grænsen 197 Sådan kom ”kreativitet” ind i børnehavepædagogikken 197 Habitus og felt 198 Habitus og karrierevalg 199 Det er sådan, du finder din plads i samfundets arbejdsdeling 200 Er der overhovedet tale om et valg? 200 Feltets fire poler 202 Spille, vinde og tabe 206 Det børnehavepædagogiske felt 207 Magten over doxa 207 Er ”plejer” død? 208 Kroppen i det børnehavepædagogiske felt 208

9788750057352_Trost.satsfil.indd 9

9/18/20 4:29 PM

24 En uddannelses objektive funktion og symbolske effekt 213 Hvad er den dybere mening med en uddannelse? 213 Uddannelsers tre funktioner 214 Ad. 1. Den objektive funktion: Selektion 216 Ad. 2. Den symbolske funktion: Miskendelse af de sociale selektioner 217 Ad. 3. En uddannelses kvalificerende funktion: Dens generelle og symbolske indhold 220 25 Staten som helligdom 223 Myndighedshierarkiet 223 Kundskabshierarkiet 225 Konflikterne i og mellem hierarkierne 225 Styring? 226 Hvor har trøsten plads i de to hierarkier? 227 26 Endnu en fortælling om symbolsk vold 229 Børnehavepersonalet svarer da forkert! 231 Retten til scepteret, retten til magten 232 27 Trøst, magt og køn 234 Hvem er de bedste trøstere: Mænd eller kvinder? 234 Kønnenes krop og trøstens praksis 234 Det vilde overtrumfer det milde 236 Klasse, krop og køn 236 ‘Kvindens natur’ 237 Også staten er kønsopdelt 238 Er trøsten feminin? 240 DEL 3

TRØSTENS MANIFESTATIONER I BØRNEHAVENS OG BØRNENES LIV

28 Så er det Trines tur

243

244

29 Trøstens rytme i barnekroppen 251 Trøstens effekt på barnet er alligevel ikke så uforklarlig 251 Ambivalens 251

9788750057352_Trost.satsfil.indd 10

9/15/20 5:13 PM

Regression og progression 252 Skolesystemet ødelægger dialektikken mellem regression og progression 254 Lystkomponenterne går tabt 256 Tilbage til trøst 258

30 De tre gåder i tilbageblik 259 Opsummerende tanker 261 Har du betragtninger, du gerne vil dele med mig? 267 Litteratur 268 Kilder, kritik og egne noter

9788750057352_Trost.satsfil.indd 11

275

9/15/20 5:13 PM

9788750057352_Trost.satsfil.indd 12

9/15/20 5:13 PM

Mit ærinde og bogens indhold

Trøst er et helt afgørende element i det pædagogiske arbejde med børn. Hver dag er pædagoger sammen med børn, de både skal holde hånden under og holde om, altså trøste. Alligevel er trøst et underbelyst emne både i forskningen og måske også på de pædagogiske uddannelser. Trøst er lavpraktisk, kropslig og helt konkret. Men samtidig rejser undersøgelsen af trøst nogle helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan vores opvækst- og levemiljøer tager bolig i os – hvordan vi lærer, og hvordan vi udvikler os om mennesker. Dette er en bog, der vil ned og dreje på håndtagene i pædagogikkens maskinrum. Fra undersøgelsen af, hvad trøst er for noget, sniger jeg mig ind på et af pædagogikkens tunge grundspørgsmål: Hvad betyder menneskets opvækst og levevis for måden at gå til det omsorgsgivende og pædagogiske arbejde på? Kundskab er både at kunne og at vide. Sådan er det for os alle. Men det er ikke så nemt at hitte rede i de mange måder, som kunnen og viden finder sammen på – heller ikke i det virke med børn, som forældre, pædagoger og mange andre har hver eneste dag. Ved at give mig hen i trøstens mange mysterier håber jeg at kunne nå frem til en bred samling af indsigter i, hvad pædagogens kundskaber egentlig består af og beror på. Det er en kamp at komme til klarhed om det; den har mange udkæmpet før mig – og dig. Kroppen er pædagogens vigtigste læringsarena! Denne bastante erklæring skyder en egentlig kropssociologisk og kundskabssociologisk undersøgelse af trøst i gang. Vendingen mod de kropslige læremåder kan være det missing link, som samler pædagogikkens mange løsdele til nye helheder. På den måde kommer jeg i løbet af bogen til at vende bunden i vejret på en del af de grundopfattelser, der har etableret sig inden for både pædagogisk arbejde, forskningen og på de pædagogiske uddannelser. Trøsteren og den trøstede er sammen i deres egen helt uforlignelige verden af kropslige og sproglige samspil. Det stopper imidlertid ikke her. For måske er trøsterens trøst bare et særtilfælde af det helt brede pædagogiske handlerepertoire, der udspiller sig i børnehaven? Også det skal jeg prøve at finde ud af.

MIT ÆRINDE OG BOGENS INDHOLD

9788750057352_Trost.satsfil.indd 13

| 13

9/15/20 5:13 PM

Der er rigtig megen pædagogisk forskning, jeg ikke har refereret til. Bogens ambition på pædagogikkens vegne kunne tilsige en litteraturliste mange, mange gange længere end tekstens sidetal. Men den går jo ikke. Når jeg en sjælden gang bygger oven på præmisser, der ikke er fuldt og helt oplyste, så er det ikke for at narre dig. Det er bare et blandt flere udtryk for, at bogen også er grænsesøgende. Det vidner de mange små svinkeærinder fra hovedteksten om. Disse indskydelser er rastepladser, hvor du kan slappe af og blive tanket op, mens jeg tager livtag med en serie af pædagogikkens klassiske og aktuelle dogmer. Indskydelserne er i øvrigt skrevet i denne skrifttype.

Fremstillingen driver læsningen fremad helt af sig selv. Med den indbyggede uforudsigelighed kan du aldrig helt vide, hvad den næste side byder på, eller hvor næste afstikker fører hen. Nok er gangen i fremstillingen uforudsigelig, men alligevel logisk sammenhængende. Jeg synes ikke, at bogen er svær at forstå. Det er vi selvfølgelig flere om at bestemme, men prøv med slow reading på alle 30 etaper – bare hæng på og hæng i. Du kan udmærket læse løs uden at ty til noterne. Noterne finder du omme bag i bogen, hvor de informerer om de brugte kilder. Jeg bruger også noterne til at gå bag om hovedteksten for at underbygge, udbygge og oplyse sagen yderligere. Bogen er virkelig praktisk. Den er en metodebog – ikke en ”kogebog” med opskrifter på pædagogiske retter eller på, hvordan man laver ditten og datten, samler data og tolker dem, osv. Den er derimod en lang demonstration af, hvad der kan ske, når en samfundsvidenskabelig kropsbevidst pædagogik trækker i arbejdstøjet. Jeg lægger ret hurtigt ud med at præsentere trøstens tre store gåder. Det er dem, jeg vil knække. I del 1 – Trøstens mange manifestationer – indkredser jeg, som titlen antyder, trøstens mange manifestationer. Herfra går det løs for alvor. I del 2 – Trøstens pædagogiske og sociologiske teori – rekonstruerer jeg trøsten, trøsteren og den trøstende relation. Jeg kommer også frem til svaret på, hvordan opdragere og pædagoger egentlig lærer at trøste. De bærende bidrag kommer fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2002). Hans teoretiske rammeværk skal bibringe den grundlæggende handlingsteoretiske indsigt i, hvad den pædagogiske praksis skylder kroppen og opvæksten for sine succeser. Der skal vise sig at være endnu mange flere døre, der kan låses op med netop dette rammeværk. Fremstillingen i del 2 følger en sammenhængende bane, hvor jeg tager fat i kataloget af hovedbegreber og sætter dem til at arbejde med trøst:

14 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 14

9/15/20 5:13 PM

Det praktiske og det symbolske mesterskab Kroppen og den praktiske sans Disposition, habitus og kapital Det sociale rum: sammenhængen mellem social klasse og pædagogiske værdier Feltteorien Staten, trøsten og det pædagogiske felt Magt og køn.

I del 3 – Trøstens manifestationer i børnehavens og børnenes liv – vender jeg tilbage til trøstens manifestationer i børnehaven. Her er børnenes bidrag til trøstens samspil med til at vise, hvad trøstens effektivitet beror på. Det er altid godt at være beredt. Når forskning skal formidles videre til læserkredsen, sker det gerne i en aura af ”objektivitet” og ”neutralitet”. Det minder os om, at samfundsvidenskabelig viden både er en kraftfuld indsigtsgivende ressource og en magtfuld af slagsen. Farlig, med andre ord. Det er derfor forståeligt, hvis du spekulerer på, om det går an at studere trøstens mangfoldighed ad sociologisk vej uden at skele til psykologisk teori og forskning. Dette spørgsmål står det læseren frit for at holde i live bogen ud. Det gælder også den kønnede indsigelse. Kan det tænkes, at udredningen af trøstens karakter ville have fået en anden drejning med en kvindelig forsker ved tasterne? Er børnehaven en arbejdsverden af righoldige kvindelige iscenesættelser, bliver det bare endnu vigtigere at have øje for en forskers kønnede blik. Forskerpositioner er netop ikke neutrale, al den stund de har indtaget pladsen øverst i det større pædagogiske hierarki. Hvilken effekt det har på tekstens indhold og på dig, er bestemt også værd at følge med i. Fagtekster følger ofte en konservativ standardopskrift for, hvordan en såkaldt akademisk tekst bør se ud. Sådanne skrifter, som måtte være selvhøjtidelige i ånden, alvorstunge og formalistiske i formen, kan man beskylde for meget, men ikke for at være overdrevent humørfyldte. Det har jeg faktisk sat mig for at rette op på! Jeg håber, at vi finder sammen og følges ad uden at blive trætte af hinanden undervejs. Med bogen vil jeg gerne nå alle inden for hele den pædagogiske dagtilbudssektor og på omsorgsinstitutionerne. Det inkluderer selvfølgelig også de mange studerende, der forbereder sig til et arbejdsliv med mennesker. Egentlig henvender jeg

MIT ÆRINDE OG BOGENS INDHOLD

9788750057352_Trost.satsfil.indd 15

| 15

9/15/20 5:13 PM

mig til alle, der gerne vil have et indblik i trøstens, menneskekroppens og læringens finurlige magi. Dermed kan også discipliner som sociologi, antropologi, psykologi, filosofi og teologi læse med. Undervejs i arbejdet med bogen har cand.pæd.soc. Marie Ørnberg Andersen bistået mig i mange afgørelser om formidlingen af bogens pointer og i det hele taget været en god sparringspartner. Bogen i sin helhed står jeg selvfølgelig selv på mål for. Jeg er også taknemmelig for den publiceringsstøtte, som Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger har ydet, og for de midler, som min arbejdsplads gennem mange år, Institut for pædagogik og livslang læring på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, har stillet til rådighed. Der er som sagt mange bøger, film, skuespil, fortællinger, teoretiske rammeværker, forsknings- og fagartikler, som jeg ikke har fundet plads til i denne omgang. Hvis du har idéer og kommentarer, så send mig en e-mail. Mange studerende og fagkolleger har læst i manuskriptet undervejs og hjulpet mig med at justere på det hele. Tusind tak til jer og for jeres tålmodighed. Det var forordet, så går det løs.

16 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 16

9/15/20 5:13 PM

9788750057352_Trost.satsfil.indd 17

9/15/20 5:13 PM

9788750057352_Trost.satsfil.indd 18

9/15/20 5:13 PM

DEL 1 TrĂ¸stens mange manifestationer

9788750057352_Trost.satsfil.indd 19

9/15/20 7:04 PM

K A P I T EL 1

Trøst er både en alvorlig sag og en avanceret praksis Milliarder af mennesker – forældre, alle, der arbejder i en børnehave1, og de fleste voksne i det hele taget – er godt kendte med at trøste børn, må vi tro. Ja, alle fra de mindste til de ældste har på hver deres måde en fornemmelse af, hvad trøst drejer sig om. Faktisk vil alle klodens 7,6 milliarder mennesker på en eller anden måde have trøsten inde på livet hele livet. I princippet i hvert fald. Mon ikke også nogle børn selv kan synes, at de indimellem kommer i underskud med den opmærksomhed, trøsten indebærer? Og blandt de milliarder af trøstere er der sikkert nogle, der har et større repertoire at trække på end andre. Er man blevet forælder til flere børn, kan det også være, at børnene hver især mødes med forskellige trøstemønstre. Det kan også godt være, at drenge trøstes på en anden måde end piger – det er ikke godt at vide. Om mænd har andre trøstemønstre end kvinder, er også et delikat spørgsmål. Endelig vokser de 7,6 milliarder jo op i mange forskellige samfundsdannelser og kulturer med dertilhørende variationer i opdragelsesmønstrene, også når det kommer til trøst.

Fuld trøstegaranti Børn fødes med 100 procent trøstegaranti. Det mener de da i hvert fald selv, at de gør. Forældrene har derfor bare at være til rådighed og tilgængelige 24/7. Garantiordningen administrerer de voksne sikkert meget forskelligt rundtom på kloden afhængigt af kultur, og hvor man fødes ind i de enkelte samfunds kaste, klan, dynasti eller sociale gruppe. Børnenes forlangende er fuldt forståeligt, for som små er de helt afhængige af, at de voksne er der og er noget for dem. Bindingen til mor og far aftager selvfølgelig med årene – efterhånden som man kommer ud og står på egne ben, bliver behovet for trøst mindre og mindre og antager nye former. Den 19-årige kan have nytte af en forstående kommentar, men ikke behov for at sidde på mors skød, hvilket imidlertid kan være rigtig godt for den treårige. For nogle få børn i hver årgang er det en bytter – de fik nemlig nogle forældre, der viste sig ikke

20 |

9788750057352_Trost.satsfil.indd 20

9/15/20 5:13 PM

at kunne finde ud af eller magte forældreopgaven, heller ikke trøsten. For andre forældre går det sikkert på bedste beskub. Der skal nok være en del, som kan synes, at de er blevet svigtet en enkelt gang eller flere, men ellers trøstes der på livet løs i de mange millioner af hjem på måder, de trøstede finder tilfredsstillende og måske mere end det. Med muligheden for, at klodens godt et par milliarder blandt de yngste slår sig sammen under parolen Trøst-trøst: fra kyst til kyst!, er det en nok så voldsom politisk og moralsk kraft, som er mobiliseret her. Nu er denne massive småbørnsflok selvfølgelig ikke en velorganiseret kollektiv politisk bevægelse, den kunne ellers blive nok så slagkraftig. Det er derimod de voksne, som står for indfrielsen af trøstekravet i form af FN’s mange børneorganisationer, børneinitiativer og børnekonventioner. Sammen med et utal af private hjælpeorganisationer har de børns ve og vel på agendaen og altså også børnenes ret til at kunne blive trøstet. Omkring 70 millioner mennesker verden over lever på flugt, og ifølge UNICEF er halvdelen af dem børn. Her er trøsten under et dobbelt pres: Behovet for trøst er mangedoblet, mens den forældreressource, som skal yde den, er blevet mere og mere sparsom. Der, hvor behovet for trøst altså er størst – under masseflugt fra kriseområder fx – er den nødvendige forældreressource samtidig den hårdest pressede. Børns mangel på konstant tilgængelige trøsteparate voksne kan sandsynligvis give alvorlige indvirkninger på deres livsførelse senere hen i livet.2

Sorg, frygt og angst Der kan være mange hændelser, hvor der ikke er brug for trøst, men blot et par beroligende ord eller en blid berøring. Der er selvsagt også tildragelser i livet, hvor trøst ikke slår til, og hvor trøsten ikke kan imødekomme alle de ønsker og behov, som den nødstedte måtte have. Sådan kan det være for psykisk syge børn, eller for børn i sorg over tabet af en nær slægtning eller ven. Sjælesorg kan være så meget: Sjælesorgen ved dødslejet, hvad enten den gives af en hellig person eller en verdslig, har momenter af trøst i sig, men også så meget mere end det. Sjælesorgens trøst kan bestå i at hjælpe den døende til at forlige sig med det fine og store i det liv, der er ved at slutte. Sjælesorgen kan også stå de pårørende bi, så de kan finde og få bekræftet deres betydende plads i det døende menneskes livsløb. Frygten og dennes mulige forlængelse ind i angsten rammer børn på samme måde som voksne. Men mennesker kan have helt forskellige måder at møde fryg-

TRØST ER BÅDE EN ALVORLIG SAG OG EN AVANCERET PRAKSIS

9788750057352_Trost.satsfil.indd 21

| 21

9/15/20 5:13 PM

ten, angsten og dens kilde. Tænk bare på, hvilke spor det just nedkæmpede angreb fra coronavirusset har og har haft på alle menneskers følelsesliv, deres forhold til sig selv og hinanden. Frygten og angsten har hver deres smerteprofil og åbner derfor for forskellige trøsteforlangender og -muligheder.

Hvordan trøster forældre deres børn? Det ved vi faktisk ikke noget særligt om. Men vi kan sagtens forestille os, hvordan millioner af danske forældre tager del i den daglige trøstedont. Det, de udretter, er ret så vigtigt. Nu vil de trøstetrængende børn måske protestere over, at trøst bare omtales som ”ret så vigtigt”. De kan stå ganske så hjælpeløse og modløse, overmandet af smerte af den ene eller den anden art, fortabte, slet og ret. I løbet af deres opvækst kan de tillige møde mere sammensatte følelser som skuffelse, sorg, vrede og jalousi, som også kan kalde på en trøstende opmærksomhed. De kan have oplevelsen af at være prisgivet situationen, hvor de voksne så for alvor skal vise, hvad de kan – og især at de er til at stole på.

Trøst i børnehaven Inde i børnehaven støder man på flere forskellige måder, personalet går ind i det pædagogiske arbejde på. De basale værdipædagogiske forskelle kommer af, at de voksne i personalegruppen igennem hele livet har investeret meget forskelligt i en række kulturelle og sociale ressourcer. Grundlæggende er alle de voksne i børnehaven enige om det meste. Den overensstemmelse gælder for både pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere og går også på tværs af personalets køn, alder og antal år i det pædagogiske erhverv. 3 Trøst i børnehaven er en alvorlig sag, fordi børnehaven som institution har et særligt mandat over for børn og forældre på vegne af øvrigheden, altså staten. Det er naturligvis ikke institutionen børnehave, der skal forvalte dette mandat, men derimod de mennesker, der arbejder der. Ude i yderste geled står pædagogmedhjælperne og pædagogerne, som på daglig basis møder børn og forældre ansigt til ansigt. Pædagogerne skal forvalte den personlige og faglige autoritet, som deres arbejdsgiver har uddelegeret til dem. På papiret er det ikke nemt, fordi der er så mange forskelligartede behov, som man skal komme i møde, fordi børnene selvfølgelig er meget forskellige indbyrdes, som også voksne er det. Ud over ar-

22 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 22

9/15/20 5:13 PM

bejdshverdagens praktiske forløb skal personalet afstemme alt med alt og alle i en moralsk smeltedigel af grin, gråd, nye læreplaner og alt det andet. Personalet skal på samme tid administrere blikket på det fælles og det individuelle, distance og nærvær – og risiko versus sikkerhed nede ved den nytilfrosne sø med dens halvgale svane spankulerende rundt. Temposkift afstemt med uforudsigelighed, bekymringer, der kommer og går, og er der nu også nok børn efter sommerferien, så lukningstruslen ikke længere skal hænge over os? Det pædagogiske arbejde byder på mange bydende skal-opgaver, gerne udført snarrådigt og med den kreative virtuositets lethed. En af børnehavens allerstørste skal-opgaver er trøst. Pædagogens tilløb til trøst er sikkert også forskelligt, afhængigt af om det angår hendes eget barn, søsterens, naboens eller de børn, hun tager vare på i børnehaven.

De virtuose trøstere I vores kulturkreds skal de voksne stille op og møde barnet i den momentant opståede krisesituation og så ellers trøste løs. Ingen kan imidlertid vide, hvornår man skal i aktion. Trøsteren står helt uforberedt på den måde, at hun aldrig kan forudse, hvornår det er nu. ”Uforberedt” skal tages med et gran salt. Jeg vil nemlig vise, at de trøstende praksisser ikke alene er særdeles sammensatte – de udgør også en specialiseret og sofistikeret virtuos kunnen, som må være tilegnet over tid. Det kan ikke være anderledes, da hverken mor, far eller pædagogen har læst sig til sin trøstekunnen. Det er vel heller ikke derfor, man har fået børn eller er blevet pædagog – altså for at have nogen at trøste. Trøst, trætte børn og en forsvunden støvle følger bare med ligesom en hel masse andet. Det kommer altid ubelejligt, når et barn pludselig og insisterende gør krav på trøsterens fulde opmærksomhed, som derfor må smide alt, hvad hun har i hænderne. Kommer trøstekravet ovenikøbet susende mod slutningen af en lang arbejdsdag – suk! – ville hun sikkert gerne have været hændelsen foruden. Trøstens anledning vil typisk være en smerte, der rammer barnet fysisk eller psykisk. Den voksne kan registrere dette på mange måder. Nogle er endda så drevne, at de kan se trøstebehovet, allerede inden det udløses hos barnet – og det gør det typisk ved snøft og gråd, eller når ansigtet vrides hårdt rundt i et omvendt U.

TRØST ER BÅDE EN ALVORLIG SAG OG EN AVANCERET PRAKSIS

9788750057352_Trost.satsfil.indd 23

| 23

9/15/20 5:13 PM

De fleste voksne kan helt sikkert finde ud af at trøste, men så afgjort ikke alle. Andre igen kan virtuost spille et uendeligt register af trøstetoner og -melodier. Det kan man i hvert fald forestille sig. I den forstand er trøst en social kunnen, der kan opøves, udvikles og raffineres. Det er også, sådan man bliver dygtigere på fodboldbanen og på livets mange andre baner. Så er den ikke længere. Eller er den? Bag de trøstende praksissers konventionelle, hverdagslige og trivielle ydre gemmer der sig nemlig nok så store dramaer, både menneskelige og pædagogiske.4 Fulgte vi ti pædagoger over en måneds tid i børnehaven, ville der være mange samspil mellem børn og voksne, som kunne kaldes for trøst. Det ville blive til en minutiøs beskrivelse af alle pædagogens mange handlemåder opregnet i mimik, bevægelse i arme og overkrop, suppleret med spørgsmålet: ”Er det bedre nu?” og andre såkaldt trøstende ord. Næste skridt ville så blive at se på, om der kunne tænkes at være individuelle, fælles og institutionelle mønstre i de ti pædagogers trøstedeltagelse – og derpå undersøge mønstre og variationer i deres arbejde mere generelt. Alene beskrivelserne af al trøsteaktiviteten ville helt sikkert ramme en tekstvolumen af leksikonstørrelse, hvis man skulle have det hele med! Pointen akkurat her er at anskue den trøstendes praksis og hele trøstemenageriet som en ekstraordinær indholdsrig virksomhed i form af sensitive perceptioner, kropslig og auditiv feedback, mimik, bevægelser, initiativer og ophør, tøven og proaktivitet. Den trøstende pædagog skal nemlig mestre både krop, tid og tempo, dvs. hvornår hun skal stå til rådighed, gå i aktion, tempo og temposkift undervejs – og hvornår og ikke mindst hvordan trøsteprocessen flader ud – fader ud – og afsluttes. Måske er det netop i mestringen af hele denne krops- og tidslogik, at man skal finde de trøstende og alle andre pædagogiske praksissers effektivitet? Trøst er altså en verdensomspændende praksis, ultimativt vigtig, og også enormt avanceret, når man stykker trøsten op i dens mange enkeltdele for derpå at sætte dem sammen igen. Ikke alene har trøst et globalt omfang og vital betydning for børnene. Ved at studere dens praksis får man samtidig adgang til flere af de delikate mysterier, som ethvert samfund gemmer under sin overflade.

24 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 24

9/15/20 5:13 PM

K A P I T EL 2

Trøstens tre gåder

Vi kommer til at forstå meget mere i denne verden, hvis vi lader det indlysende genopstå som mysterier. Den slags mysterier, jeg tænker på her, falder ikke ned fra himlen, men er drevet frem af indsigtsfulde forforståelser. Vi er ellers blevet vant til at se en modsætning mellem mystik og rationel indsigt, mellem overtro og anden hokuspokus og så de håndfaste efterprøvede kendsgerninger. Den modsætning er helt reel og dukker op i flere forklædninger, hver gang en indsigtsfuld sagkundskab tromles af politiske og administrative beslutninger. Min interesse i trøstens mysterier består i systematisk at skrotte alt, hvad der hører til det pædagogiske områdes egne selvindlysende doktriner, ved at skære igennem hverdagens selvfølgeligheder og knæsatte sandheder med forundring og årvågen skepsis. Tvivlen er et aktivt brud med alle mulige forenklinger à la: ”Trøst? Det er da noget, de fleste voksne kan sådan helt naturligt.” Eller: ”Trøst? Er det ikke bare en form for … omsorg … eller noget i den stil?” Min tvivl er drevet frem af teoretiske forforståelser. At tvivle er at konfrontere en sag med oplyste spørgsmål. Det er i denne løfterige alliance mellem forundringens mystik og en teoretisk informeret fornuft, at de tre gåder er blevet til. Kunststykket består altså i at plante en forundring i den allerede kendte hverdagsforeteelse – trøst af børn – og få den til spire frem som en gåde.5

Første gåde: Trøstens magiske effektivitet Trøstens første gåde gemmer sig i den magi, der får trøstescenariet til at fremstå som en fuldendt og lykkelig forløsning, hvor barnet ved den voksnes mellemkomst sagte, men sikkert, vender tilbage i den komfortable tilstand af balance, færdigtrøstet. Bjørn på fem år er nemlig faldet af gyngen. Det er sådan noget, der sker, når man som ham opsøger grænserne og prøver at gynge højere, end kroppen kan kontrollere. Faldunderlaget, som det hedder, tog det værste, men ikke det hele. Så nu svier det i håndfladerne som bare pokker, og det smerter virkelig fra det skrub-

9788750057352_Trost.satsfil.indd 25

| 25

9/15/20 5:13 PM

sår på venstre knæ, hvor blodet nu også er begyndt at pible frem. Efter de to sekunder i forskrækkelse, hvor alting står stille, bryder Bjørn ud i en heftig og højlydt gråd. Brøler, gør han. I løbet af bare otte minutter lykkes det Trine – hun er en af pædagogerne på legepladsen – at trylle al smerte og ulykke ud af Bjørns krop og sind. Set udefra opviser hun en magisk styrke og effektivitet, som kunne minde om en vellykket djævleuddrivelse. Bjørn kommer med dagens sidste snøft, spjætter ned fra skødet og humper lidt forsigtigt tilbage til de andre på legepladsen. Gyngen får dog lov til at forblive gynge for i dag. Trine for hendes del kan nu, lettet og tilfreds, konstatere: ”Nu er han vist færdigtrøstet.”

Anden gåde: Hvordan mennesker lærer sig at trøste Trøstens anden gåde ligger gemt i trøsteren og skal alligevel knækkes uden for denne med brug af historie, kultur og dermed alt det mellemmenneskelige: For hvordan lærer mor, far og pædagogen denne magiske trøstekunst, eller hvad man nu skal kalde det? Og er det meningsfuldt at tænke i baner af ”læring” akkurat her? Selv om den vellykkede trøster kan ligne både en djævleuddriver, en shamanist og den barmhjertige samaritan i én og samme skikkelse, så render det religiøse spor meget hurtig koldt, når man ønsker at forstå drivkræfterne i de trøstende praksisser. Man kommer hurtigt på afveje med troen på, at den virtuose trøsters kunnen beror på en indre psykisk kapacitet isoleret til individniveauet, dvs. som en slags ”evne” ”gemt inde i” trøsteren. Ud over at evnepsykologien døde for mere ned 100 år siden, falder det hele også fra hinanden – for ingen ved, hvem der har puttet den kapacitet ”ind i” trøsteren. Det stemmer også dårligt, at sprog, bevidsthed og udtænkt intention skulle være de første, som indfinder sig på åstedet for den trøstende praksis. Den trøstende praksis er nemlig i høj grad kropslig. Endelig kunne det måske friste at finde mening i uldne begreber som ”ømhed” eller ”empati” eller andre lignende konstruktioner, hvor hverdagssproget forvandler sig til den fluffy fagsnak af en gøgeunge, der ruges ud i det genuine fagsprogs rede. Trøstekapaciteten, dens ophav og dens effektivitet har en nok så delikat egenskab i selve interaktionen. Trøsten foregår i et socialt samspil, i en interaktion. For man skal netop også lære at blive trøstet. Ligesom boldspilleren skal gøre sig spilbar, skal den trøstetrængende også samarbejde i trøsten og gøre sig ”trøstbar”. Både trøsteren og den trøstede bliver nødt til at finde sammen om hinanden, før det kan gå op i en højere enhed. 26 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 26

9/15/20 5:13 PM

Tredje gåde: Miskendelsen af trøstens og pædagogikkens kropslige karakter Trøstens tredje gåde skal findes og knækkes inden for det pædagogiske fagområde med de sociale investeringer, alle gør, som giver sig af med pædagogisk uddannelse og forskning. Det foregår rundtomkring på professionshøjskoler og universiteter, og hvor man ellers bedriver den slags. Følg med: Kan du forestille dig en mor eller en far, som slet ikke kan vække de følelser, som skal til for at trøste et barn? Og hvad med den pædagog i børnehaven, som ikke kan finde ud af at trøste et barn? Hun vil helt sikkert blive bedt om at tømme sin garderobe allerede inden frokostpausen. Nu er det så nok sådan, at enhver person, for hvem det falder vanskeligt at trøste børn, aldrig ville finde på at søge ind til et pædagogisk erhverv. Trøst er altså hverken en triviel eller en ubetydelig ydelse, den er skelsættende ved at minde om risikotilstande af smerte, ensomhed og dyb ulykkelighed for det barn, som søger, men ikke kan få trøst. Dette gælder vel sådan set også voksne. Trøsten er skelsættende ved at minde om eksistensen af umenneskelig brutalitet og ondskab som en antitese til dette trøstescenarie. Men hvis trøst er en massiv og betydningsfuld menneskelig kunnen, som børn er så vitalt afhængige af at have fuld adgang til, hver gang den behøves, så må der vel være forsket enormt meget på det og i det hele taget skrevet mange bøger og artikler om trøstens mange facetter? På lignende vis vil vi naturligvis kunne finde systematiske indsigter i trøst på en central plads på de pædagogiske uddannelsers pensumhylder?6 Her kan man vel ikke undgå at blive forbløffet over, at der næsten ikke er forsket eller forskes på trøst.7 Der er heller ikke noget, der tyder på, at en sådan basal kapacitet som trøst har nogen særlig plads på pædagoguddannelsen. Jeg for min del har i hvert fald aldrig hørt om, at trøst er et emne på pædagoguddannelsen, men det kan da godt være. Hvad beror denne larmende tavshed, når det kommer til trøst, på? Også det skal jeg prøve at finde ud af. Når jeg senere i bogen tager fat på denne tredje gåde, bliver det ved at løfte trøsten op i det større register, nemlig kroppen, dens historie og kapaciteter. Det var den sidste af de i alt tre gåder, jeg skal forsøge at knække. Vi får se, om det lykkes. Fidusen med gåderne er, at de fortryller – de bringer bud om en sammenhæng, der ikke umiddelbart lader sig forklare. Vejen videre frem i bogen fører ned i de tre gåders dunkle verden for derpå at hæve hver af de tre fortryllelser. Den opgave skal det teoretisk vejledte undersøgelsesarbejde løfte.

TRØSTENS TRE GÅDER

9788750057352_Trost.satsfil.indd 27

| 27

9/15/20 5:13 PM

De tre gåder omhandler altså opsummerende: 1. Trøstens magiske effektivitet 2. Hvordan mennesker lærer sig at trøste 3. Miskendelsen af trøstens praksis og af pædagogikkens kropslige karakter.

28 |

TRØST – BIDRAG TIL EN JORDNÆR, KROPSNÆR OG OMTÆNKSOM PÆDAGOGIK

9788750057352_Trost.satsfil.indd 28

9/15/20 5:13 PM

Hver dag er pædagoger sammen med børn, de både skal holde hånden under og holde om, altså trøste. Det lykkes kun, hvis den voksne kan vække de følelser i krop og sind, situationen kræver. Trøst er de samspil mellem mennesker, hvor alt er i spil: krop, følelser, sprog og den trøstendes praktiske sans. Men hvordan lærer vi egentlig at trøste? Svarene kan findes i de måder, hvorpå historie og livserfaring tager bolig i vores liv. Bogen er en pædagogiknær indføring i den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier. Med dem stilles skarpt på trøstens mange mysterier. Perspektivet tilfører samtidig bogen en bred vifte af indsigter i, hvad pædagogiske kundskaber består af og beror på. Bogen er skrevet til alle indenfor de pædagogiske arbejdsområder og til alle andre, som arbejder med mennesker. Med dens mange pædagogiske grundtemaer er det også en bog til studerende og undervisere på de pædagogiske uddannelser.

www.akademisk.dk

TRØST