Sproggear 7.-8. klasse, Elevbog/Web

Page 1


Sprog gear

Tag på opdagelse i sprog og grammatik

Sproggear

Tag på opdagelse i sprog og grammatik

Elevbog, web, 7.-8. klasse

En titel i serien Sproggear

©Alinea 2023

Forfattere:Marie Elmegaard og Anette Vestergaard Søberg

Redaktion: Sarah Stjerne Tingleff og Maria Lukowski

Design: Malene Henssel

Trykt hos Livonia

1. udgave, 1. oplag 2023

ISBN 9788723555014

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certi cerede skove og andre ansvarlige kilder.

Webressourcer: sproggear.alinea.dk

Kopiering fra denne bog må kun nde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

alinea.dk

FORORD

KAPITEL 1 Skriv gode tekster

KAPITEL 2 Sammensatte ord

KAPITEL 3 Udsagnsord

KAPITEL 4 Aktive og passive udsagnsord

KAPITEL 5 Tillægsord

KAPITEL 6 Ejefald

KAPITEL 7 Fremmedord

KAPITEL 8 Billedsprog

KAPITEL 9 Citater og replikker

KAPITEL 10 Komma

FORORD

Velkommen til cykelture ud i sproget!

Kender du det, at du er sprunget på cyklen? Du er på vej ned ad en bakke. Du er klar til at skifte til et højere gear, så du kan få glæde af farten ned ad bakken og cykle videre.

Kender du så måske også det, at bakker kan være stejle, og hvis du ikke får skiftet ned i gear i tide, så kan du gå helt død, inden du når toppen?

Det kræver faktisk lidt af dig at bruge cyklens gear fornuftigt. Og sådan er det også, når du arbejder med sprog og grammatik i de tekster, du læser og skriver.

Du skal skifte gear på de rigtige tidspunkter, ligesom du skal bruge din viden om sprog og grammatik i de tekster, du skriver til en modtager. Det lærer du her i bogen.

Så hop på cyklen, og lær at arbejde med dine sproggear.

Mange hilsner

Marie og Anette

Sproggear består af en grundbog, en turbog og en webside.

I grundbogens første kapitel lærer du at skrive korrekturnoter, som hjælper dig med at huske det, du synes er svært ved grammatikken. Du bliver også præsenteret for Vejviser til litterære tekster og Vejviser til fagtekster, som er din hjælp til at skrive bedre tekster. Mens du arbejder med kapitlerne i Sproggear, skriver du løbende nye korrekturnoter, og du bruger de to vejvisere til at finpudse dine tekster.

I kapitel 2-10 finder du ni forløb, hvor du opdager, undersøger og bruger sproget og grammatikken i kendte sammenhænge. Samtidig skriver du noter om dine opdagelser. Når du har været igennem bogens ti kapitler, er du klædt godt på til at træffe gode sproglige valg i de tekster, du skriver.

Turbogen følger dig på turen hele vejen igennem Sproggear. Turbogen er nemlig en samlemappe med dine personlige noter om sprog og grammatik. Her skriver du dine opdagelser, eksempler og grammatiske forklaringer, mens du arbejder med kapitlerne. Turbogen er din bog, som du kan søge hjælp i hver gang, du skriver en tekst. På websiden finder du turbogsark til at skrive på. Aftal allerede nu med din lærer, om du skal gemme dem i en digital eller en fysisk turbog.

På Sproggears webside sproggear.alinea.dk finder du tekster, turbogsark, arbejdsark, videoer og lydfiler. Du finder også skriverammer til de tekster, du skriver i Sproggear. Du ved, at du skal på websiden, når du ser ikonet her:

Du finder rundt på websiden sådan:

KAPITEL 1 SKRIV GODE TEKSTER

Man kunne tro, at folk, der er gode til at skrive, bare skriver en tekst, og så er den fin og perfekt og færdig. Sådan er det langt fra. Gode skrivere finpudser deres tekster sprogligt rigtig mange gange.

I dette korte kapitel får du vigtige redskaber til at finjustere dine egne tekster. Redskaberne kan bruges, hver gang du skal skrive en tekst.

KORREKTURNOTER

Kender du det, at der er ord, der bliver ved med at drille, når du skal stave dem? Eller at du aldrig kan huske, hvornår du skal lave afsnit i en tekst? Så kan det være en god idé, at du laver personlige korrekturnoter. I noterne skriver du eksempler og regler, der kan hjælpe dig med at holde fokus på det, du har svært ved.

SE ET EKSEMPEL

KLASSE

På side 9 ser I to eksempler på korrekturnoter, der er skrevet af en elev.

•Læs eksemplerne, og tal om:

-Hvilke sproglige fokusområder har eleven valgt?

-Hvilke strategier har han brugt til at lave sine hjælpeeksempler?

-Hvilke muligheder ser I i at lave korrekturnoter?

SKRIV DINE

PERSONLIGE

KORREKTURNOTER

ALENE

•Find de sidste tre tekster, du har skrevet i skolen.

•Undersøg, hvad du har svært ved, når du skriver. Få inspiration til, hvad du kan kigge efter, på side 10.

•Vælg to personlige fokusområder, som du vil lave noter til.

•Gå på sproggear.alinea.dk, og hent turbogsarket. Skriv dine første korrekturnoter alene eller i samarbejde med din lærer. Husk dato.

• Gem korrekturnoterne i din turbog.

Dato: 16. oktober

Vær opmærksom på ...

Sammen med din lærer skal du forny dine korrekturnoter løbende. Det kan fx være hver anden måned, eller når du selv oplever, at du har styr på dine to personlige fokusområder og er klar til to nye.

INSPIRATION TIL SPROGLIGT FOKUS I DINE KORREKTURNOTER

Det er meget forskelligt, hvad man synes, der er svært, når man skriver tekster. Her er idéer til, hvad du kan have fokus på i dine personlige korrekturnoter.

SÆTNINGER OG TEKST

punktum komma replik- og citationstegn stort eller lille bogstav efter forskellige tegn afsnit sætningslængde ordvariation anførende sætninger

HYPPIGE FEJL

-ene/-ende nutids-r navneords-r dobbeltkonsonant et eller flere ord (sammensatte ord) for/får ligge/lægge sidde/sætte synes/syntes af/ad nogen/nogle indenfor/inden for udenfor/uden for fremmedord ejefald mig/jeg hans, hendes/sin

Vær opmærksom på ...

Du kan både bruge vejviserne, når du fnpudser dine egne tekster, og når du giver feedback på andres tekster.

VEJVISERE TIL BEDRE TEKSTER

Med små justeringer kan din tekst gå fra at være god til virkelig god. Lær at bruge to vejvisere til at gøre dine tekster skarpe.

BRUG DEN

FORRESTE FLAP

NÅR DU JUSTERER

FAG OG BRUGSTEKSTER

BRUG DEN

BAGERSTE FLAP

NÅR DU JUSTERER

LITTERÆRE TEKSTER

LÆS OM TEKSTVEJVISERNE

KLASSE

På flapperne i Sproggear finder I Vejviser til litterære tekster og Vejviser til fag- og brugstekster. Vejviserne guider jer igennem ti greb til at redigere og finpudse jeres tekster.

Litterære tekster består især af berettende og beskrivende fremstillingsformer. Det kan være noveller, kortprosa, lyrik, eventyr, fabler, dramatekster m.m.

Fag- og brugstekster består især af berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Det kan være avistekster, breve, taler, nettekster, essays, erindringer m.m.

•Læs i fællesskab punkterne i Vejviser til litterære tekster og Vejviser til fag- og brugstekster, og tal om, hvad I kan bruge dem til.

AFPRØV EN VEJVISER PAR

Første gang I afprøver de ti greb i de to vejvisere, er I i træningslejr sammen med en makker.

•Gå på sproggear.alinea.dk, og vælg en tekst, som I vil arbejde med og forbedre. I kan vælge mellem:

- en kortprosatekst skrevet af en ukendt elev i 7. kl.

- et læserbrev skrevet af en ukendt elev i 8. kl.

•Find den vejviser, der passer til teksten. Er det vejviseren til litterære tekster eller vejviseren til fag- og brugstekster?

•Ret teksten til ved at bruge punkt 1 til 10 i vejviseren.

Vær opmærksom på ...

Når du senere skal bruge vejviserne til at redigere dine egne tekster, skal du kun fokusere på udvalgte punkter i dem.

DEL JERES REDIGEREDE TEKST

MED ANDRE

GRUPPE

•Gå sammen med to andre par, der har arbejdet med samme tekst.

•Læs hinandens redigerede tekster. Udvælg den tekst, I synes er blevet bedst, og forbered jer på at forklare resten af klassen, hvad der gør teksten god.

SAMMENLIGN

MED KLASSEN

KLASSE

•Vis de bedste tekster på tavlen, og læs dem op.

•Tal om:

- Hvad gør teksterne gode?

- Hvordan var det for jer at bruge de ti punkter i vejviserne?

KAPITEL 2

SAMMENSATTE ORD

Har du tænkt over, hvordan sammensatte ord er stavet rundt omkring i byen? Som regel giver de mening. Men ikke altid. Se fx jobopslaget her, hvor de søger en medarbejder uden tøj på.

Skriver du sammensatte ord forkert, kan din tekst miste den rigtige betydning ligesom i jobopslaget.

Her i kapitlet undersøger du, hvornår og hvordan du skal skrive ord sammensat, og hvordan du kan bruge sammensatte ord som et sprogligt virkemiddel i en tekst.

OPDAG EN SPROGLIG DETALJE

Det er faktisk helt vildt! Over halvdelen af alle danske ord er skabt af flere ord. Man siger, at ordene er sammensatte eller afledte. Nu skal du undersøge de sammensatte ord.

UNDERSØG

SAMMENSATTE ORD

PAR

• Gå på sproggear.alinea.dk, og find arbejdsarket med sammensatte ord. Nogle af ordene er også her på siden.

• Print arbejdsarket, og klip ordene ud.

•Sig ordene højt for hinanden, og læg mærke til, hvordan de er sat sammen.

•Sortér ordene i tre bunker. Bunkerne skal vise de forskellige måder at sætte ordene sammen på.

Jeres lærer giver jer nu én af to opgaver:

•Sig de sammensatte ord højt for hinanden. Lyt efter trykket.

- Hvor ville trykket være, hvis ordene ikke var sammensatte?

- Hvad fortæller det jer om sammensatte ord?

•Åbn et tekstbehandlingsprogram, og skriv sætninger med mindst seks forskellige sammensatte ord. Prøv så at dele de sammensatte ord op.

- Fanger programmet det som en fejl, når I ikke skriver de sammensatte ord samlet?

BESKRIV JERES VIDEN

OM SAMMENSATTE ORD

KLASSE

•Sammenlign jeres resultater fra opgave 1.

•Beskriv:

- Hvilke bindebogstaver bruger man, når man danner sammensatte ord på dansk?

- Hvad ved I nu om tryk i sammensatte ord?

- Hvad ved I nu om tekstbehandlingsprogrammer og sammensatte ord?

SKRIV NOTER OM SAMMENSATTE ORD

ALENE

•Gå på Sproggears webside, og find turbogsarket.

•Skriv noter om sammensatte ord. Brug klassens svar i opgave 2, og skriv også med dine egne ord. Så husker du bedst.

•Giv eksempler på sætninger med sammensatte ord. Du kan bruge ord fra side 14.

•Gem dine noter i turbogen.

FIND FLERE SAMMENSATTE ORD

VÆLG OPGAVE

DET SKAL VI

LIGE ØVE LIDT MERE

PAR

• Find en tilfældig bog, fx en, I læser i klassen lige nu.

•Vælg en side i bogen, og find alle de sammensatte ord. Skriv de sammensatte ord på et stykke papir.

•Undersøg:

- Passer jeres noter om sammensatte ord? Eller har I opdaget noget nyt?

•Tal med andre i klassen og med jeres lærer om de opdagelser, I har gjort.

GIV OS NOGET, DER ER LIDT SVÆRERE

PAR

•Find en tilfældig bog, fx en, I læser i klassen lige nu.

•Vælg en side i bogen, og find alle de sammensatte ord. Skriv de sammensatte ord på et stykke papir.

•Tal om:

- Hvilke ordklasser tilhører de sammensatte ord?

- Hvilke ordklasser er ordene sammensat af?

- Hvilke sammenhænge ser I mellem de sammensatte ord og ordene, de er sammensat af?

•Forklar resten af klassen, hvad I har opdaget om sammensatte ord og ordklasser.

DIT EGET SPROG

Hvad med dig? Hvornår bruger du sammensatte ord i dine tekster?

UNDERSØG SAMMENSATTE ORD I DINE EGNE TEKSTER

ALENE

•Find den sidste længere tekst, du har skrevet i dansk, og undersøg teksten:

- Er der steder, hvor du er i tvivl om, om ord skal skrives sammensat? Hvis ja, så kan du finde hjælp i din turbog.

- Er der steder, hvor du kan bruge sammensatte ord til at gøre din tekst kortere og dit budskab klarere?

LEG MED SAMMENSATTE ORD

GRUPPE

•Brug din undersøgelse til at vurdere, om der er noget, du vil ændre i din tekst, og rediger den så.

Hvis du kan lide sjove ord, er sammensatte ord en kreativ legeplads. Du kan opfinde dine egne sammensatte ord, som godt kan give mening for andre. Fx sugerørsrenser og iPhoneopladergemmested.

Vidste du, at Danmarks længste ord ifølge Guinness Rekordbog fra 1993 er det sammensatte ord speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode?

• Tal om:

- Hvad gør det ved en kommunikationssituation at bruge lange sammensatte ord?

Kan I slå rekorden på 51 bogstaver og stadig lave et sammensat ord, der giver mening?

• Lav det længste sammensatte ord, I kan komme på.

• Skriv jeres ord på tavlen. Hvem skriver det længste?

BRUG SPROGET

Forfatteren Anders Johansen bruger sammensatte ord som et sprogligt virkemiddel. Det skal du også selv prøve i en kortprosatekst.

Nedfaldsstjerner

Anders Johansen, 2020

Her, hvor vi bor, kan man se stjerner. Vores nattehimmel er nemlig ikke sådan noget blegfset caffelattepjask, som de holder sig visse andre steder, men sort som jordemorkaffe. Oppe i mulmet hænger stjernerne i usynlige stilke så tynde som edderkoppetråde og blinker sølvblåt ned til os. Pludselig slipper en af dem stilken og er styrtet til jorden, inden man når at ønske, og lidt efter en til. Ganske mange kan det blive til, inden natten er omme, og i det spæde daggry ligger de og lyser i det dugvåde græs som små hvide blomster, en hel mælkevej af dem. Så passer vi på, hvor vi sætter fødderne, for træder man på sådan en nedfaldsstjerne, splintres den med et skarpt krystalskrig, der skærer i hjertet, og forvandler sig til et sort hul, som man i løbet af nul komma fem er suget ned i.

UNDERSØG SAMMENSATTE

ORD I TEKSTEN

KLASSE

• Lyt til jeres lærers oplæsning af kortprosateksten Nedfaldsstjerner. Teksten er skrevet af Anders Johansen. Læg mærke til de sammensatte ord i teksten.

• Tal om:

- Hvad handler kortprosateksten om?

- Hvorfor hedder den Nedfaldsstjerner?

- Hvilke sammensatte ord kan I finde i teksten?

- Hvilke af de sammensatte ord skaber stærke billeder i hovedet på jer?

SKRIV EN KORTPROSATEKST MED SAMMENSATTE ORD

ALENE ELLER PAR

•Gør som Anders Johansen, og skriv selv en kortprosatekst med sammensatte ord, der skaber stærke billeder.

Din tekst skal begynde med sætningen: Her, hvor vi bor, kan man ...

GØR JERES TEKSTER

BEDRE MED FEEDBACK

GRUPPE

•Gå sammen i grupper, og læs hver især jeres kortprosatekster op for gruppen.

•Lad gruppen give feedback på hver tekst. Hav fokus på:

- Hvilke sammensatte ord er valgt i teksten?

-Hvordan virker de sammensatte ord på modtageren?

•Tag hver især noter til den feedback, I får, og brug så feedbacken til at redigere og finpudse jeres tekster.

Du skal bruge sammensatte ord mindst fem steder i teksten.

Du skal skrive cirka 300 ord.

•Brainstorm først over, hvad din tekst skal handle om, og skriv derefter.

•Læs dit første udkast igennem, og ret det til. Brug punkt 1, 4 og 7 i Vejviser til litterære tekster og dine korrekturnoter.

OPBREMSNING

Hvornår og hvordan vil du bruge sammensatte ord fremover?

Nu skal du samle trådene fra kapitlet og færdiggøre dine personlige noter til turbogen.

BLIV INSPIRERET AF ANDRE TURBØGER

GRUPPE

•Læs jeres egne og hinandens noter om sammensatte ord i turbøgerne.

•Find et par gode pointer, som I vil fremhæve på klassen.

DET VIL JEG HUSKE

OM SAMMENSATTE ORD

ALENE

•Hent turbogsarket på Sproggears webside. Skriv det vigtigste, du vil huske om sammensatte ord. Brug idéer fra din egen og andres turbøger og fra klassesamtalen.

•Gem dine noter i turbogen.

DEL JERES

VIDEN OM

SAMMENSATTE ORD

KLASSE

•Forklar hinanden, og skriv på tavlen, hvad I ved om sammensatte ord:

-Hvordan afgør I, om et ord skal være sammensat?

-Hvilke bogstaver er bindebogstaver?

-Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I skriver sammensatte ord på computeren?

- Hvordan kan sammensatte ord være et sprogligt virkemiddel i en tekst?

KAPITEL 3 UDSAGNSORD

Nogle mennesker er fantastiske til at fortælle en historie, så man føler, man selv var der. De bruger flere sproglige virkemidler. Ét af dem er udsagnsordenes bøjning.

Uden udsagnsord (verber) i en sætning sker der ikke rigtigt noget. Udsagnsordene fortæller nemlig om noget, der sker (fx at løbe), eller noget, der er på en bestemt måde (fx at være).

I det her kapitel undersøger du, hvordan du kan bruge bøjninger af udsagnsord, fx nutid og datid, til at kommunikere levende og klart. Du laver også spil med nogle af de udsagnsord, der kan være drilske at sige og at stave.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.