Dynamo, dansk i 6., Elevbog/Web

Cecilie Høyrup, Tanja Katrine Levy, Mike Taagehøj & Dorte Østergren-Olsen

Dansk · 6. klasse · Elevbog · Web

Cecilie Høyrup, Tanja Katrine Levy, Mike Taagehøj & Dorte Østergren-Olsen

Dynamo

Dansk i 6. Grundbog Elevbog, web

En titel i grundsystemet Dynamo

© Alinea 2024

Forfattere: Cecilie Høyrup, Tanja Katrine Levy, Mike Taagehøj & Dorte Østergren-Olsen

Redaktion: Maria Lukowski og Kenneth Jakobsen Bøye

Design og grafik: Niklas Antonson - NOTATION

Trykt hos: Livonia

1. udgave, 1. oplag 2024

ISBN: 9788723550903

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Webressourcer: dynamo.alinea.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

alinea.dk

1. Naturen er for vild

3. Børn og deres forældre

4. Smart foran skærmen

forord

Tænd Dynamoen i 6. klasse

Ved du, hvad en dynamo er?

Dynamo er et godt og særligt ord. Det er sjovt at sige højt, og det kan få fantasien til at flyve. Men ved du, at en dynamo også er et lille apparat, som kan få en cykellygte til at lyse? Dynamoen får kun lygten til at lyse, hvis man træder i pedalerne. Sådan er det også med din nye danskbog: Det er dig og dine klassekammerater, der sammen skal træde i pedalerne, så I kan få gang i dansktimerne. I skal bruge jeres hoved, krop, sanser, stemme, fantasi og kreativitet. Mens I gør det, lærer I en masse.

Fakta, fiktion og produktion

I Dynamo skal du læse og lytte til tekster, der er spændende og tankevækkende. Teksterne skal gøre dig nysgerrig og klogere på verden, dig selv og andre mennesker.

I hvert kapitel skal du undersøge både faktatekster og fiktionstekster, og alle kapitler slutter med, at du skal bruge det, du har lært, i en produktionsopgave.

Vi håber, at du sammen med dine klassekammerater vil træde hårdt i pedalerne, så jeres dansktimer bliver fyldt med god energi og glæde.

Rigtig god fornøjelse.

Cecilie, Dorte, Mike og Tanja

Find vej i Dynamo

Dynamo består af en grundbog, et arbejdshæfte og en webside.

Grundbogen er den bog, du sidder med nu. Det er her, du finder Dynamos fem forløb, og det er her, du altid skal starte.

Arbejdshæftet skal du bl.a. bruge, når du skal finde på idéer, holde fast i dine tanker, læse, undersøge og forstå tekster. Du skal også tænke over og skrive, hvad du har lært, i arbejdshæftet.

På Dynamos webside dynamo.alinea.dk kan du bl.a. finde skriverammer, links til digitale værktøjer, film og arbejdsark. Du finder rundt på websiden sådan:

dynamo.alinea.dk

Dynamo 6. klasse

Vælg kapitel

Vælg den opgave, du skal bruge

For at gøre det nemt for dig at vide, hvornår du skal bruge arbejdshæftet og websiden, har vi indsat to ikoner:

Arbejdshæfte Dynamos webside

strategi

Du vil også møde det her ikon i Dynamo. Strategi-ikonet fortæller dig, når du møder eller skal bruge en strategi. En strategi er en bestemt måde, du kan gøre eller lære noget på. Fx kan du lære, hvordan du opdager skjulte reklamer på nettet, og hvordan du bliver bedre til at lytte. Strategierne findes også som film på Dynamos webside dynamo.alinea.dk

OM AT PASSE PÅ VORES JORD

Sådan skal I arbejde i kapitlet

TÆND

1. Mærk naturen

2. Sæt ord på jeres oplevelser i naturen

FAKTA

Et virvar af liv

3. Få overblik over fagteksten Vi skal have meget mere vild natur

4. Lyt til fagteksten

5. Find fakta i teksten om biodiversitet

6. Læs og lær mere om rødlisten

FIKTION

Tag med til Norge

7. Gæt norske ord

8. Lyt til det norske digt Stemmeseddel

9. Del jeres oplevelser af digtet

Sådan forstår du norsk

10. Brug trafiklysmetoden, og oversæt digtet

11. Undersøg digtet

12. Gør digtet til jeres eget, og få jeres budskab ud

13. Skriv et digt, der hylder naturen

PRODUKTION

14. Vælg en opgave, og brug det, du har lært

Natur er alt det fantastiske omkring os, som ikke er skabt af mennesker. Det er dyr, planter, bjerge, floder, luft, jord og endda stjerner. I naturen sker der forunderlige ting. Planter vokser, dyr lever deres liv, og solen skinner på himlen.

Selvom naturen ikke er skabt af mennesker, påvirker vi den på godt og ondt.

Hvordan bruger du naturen? Og hvordan passer du på den?

1. Mærk naturen

I Danmark er der ikke langt til naturen, uanset hvor man bor. Men har I nogensinde lagt mærke til, hvordan naturen lyder, lugter og føles? Det skal I nu, for I skal på tur i naturen sammen med klassen.

MAKKER

• Gå stille omkring i naturen. Læg mærke til, og tal om:

- Hvilke lyde kan I høre?

- Hvad kan I lugte?

- Hvad kan I se?

- Hvad kan I mærke, når I rører ved noget i naturen?

- Hvad ser I, som ikke hører til i naturen?

• Indsaml forskellige naturgenstande, der påvirker jeres sanser. Fx en kvist, en sten, et blad eller noget helt andet. Find også noget, der ikke hører til i naturen. Tag det hele med tilbage til skolen.

2. Sæt ord på jeres oplevelser i naturen

ALENE

• Tegn og skriv om det, du har fundet i naturen, i arbejdshæftet side 4.

KLASSE

• Del jeres oplevelser og undersøgelser i klassen:

- Hvilke sanser brugte I?

- Hvad fandt I, som ikke hører til i naturen?

- Hvad betyder naturen for jer hver især?

Et virvar af liv

Naturen forandrer sig konstant. Det gør den helt af sig selv, men vi mennesker påvirker også naturen og dermed alle de dyr og planter, der lever i den. Men hvad betyder menneskers påvirkning egentlig? Og hvad kan vi gøre for at sikre, at der i fremtiden er plads til både dyr, planter og mennesker?

3. Få overblik over fagteksten

Vi skal have meget mere vild natur

KLASSE

• Slå op på side 14-15, og dan jer et overblik over tekstens dele. Hvad består den af?

• Læs rubrikken og underrubrikken. Hvad tror I, teksten handler om? Altså: Hvad er budskabet?

• Læs mellemrubrikkerne, og skim faktaboksen. Hvor i teksten, tror I, man kan læse om, hvordan man kan styrke biodiversiteten?

4. Lyt til fagteksten

KLASSE

• Lyt og følg med i fagteksten, mens jeres lærer læser op.

• Læg mærke til, hvad I får at vide om ordet biodiversitet.

Vi skal have meget mere vild natur

Naturen er presset mange steder. Træer bliver fældet, og luften, jorden og vandet bliver forurenet. Det går ud over dyr og planter og i sidste ende også os mennesker. Derfor skal vi have meget mere vild natur. Og vi kan alle sammen hjælpe til.

Prøv at grave et hul i jorden, og kig så godt efter. Der er en god chance for, at du får øje på en masse bittesmå dyr, der kribler og krabler mellem rødder, jord og småsten. Muligvis har du også lagt mærke til, at der hurtigt skyder alle mulige planter op mellem fliser og i græsplæner, hvis der ikke er nogen, der luger eller slår græs. Og måske har du prøvet at vågne en sommermorgen og høre en hel koncert af fuglestemmer gennem dit åbne vindue?

Det er alt sammen eksempler på, at verden er fuld af liv. Også selvom vi ikke lige tænker over det. Alle mulige forskellige planter, dyr og mennesker, der lever side om side. Det kalder man også bio-diversitet

Hvis der er mange forskellige slags dyr og planter et sted, er biodiversiteten høj. Sådan er det for det meste midt inde i en regnskov. Omvendt er biodiversiteten lav i de fleste byer, hvor meget af naturen er erstattet af fliser, asfalt og huse.

Levesteder forsvinder

Natur og biodiversitet er livsvigtigt for alt liv på Jorden, også for os mennesker. Men i takt med at vi er blevet flere og flere mennesker, er biodiversiteten blevet mindre. Lige nu mister dyr og planter overalt på kloden deres levesteder, fordi vi fælder skovene og forurener luften, jorden og vandet for at få mad, ting, strøm, huse, biler, fly og veje. Men også krige, ulovlig jagt på vilde dyr og over-fiskeri truer mange arter.

Hvert år bliver der lavet en liste over arter, der er truede eller uddøde. Listen

kaldes for rødlisten. Lige nu er dyr som hajer, rokker, orangutanger, visse elefan ter og næsehorn, leoparder, tigre og løver på rødlisten over meget truede arter.

Faktisk uddør arter i dag hurtigere end nogensinde før i menneskets historie –måske i verdens historie. Man taler derfor om, at vi har en biodiversitets-krise. Nogle mener, at den er mindst lige så slem og måske værre end klimakrisen, som du helt sikkert har hørt om. De to ting hænger også tæt sammen. For når der er oversvømmelser, ildebrande og tørke, er der også mange dyr og planter, der dør, eller hvis levesteder bliver ødelagt.

Alt hænger sammen

Hvor mange arter vi kan tåle at miste, ved ingen med sikkerhed. Men vi ved, at naturen er et kredsløb, hvor alt er forbundet, og alle arter spiller en rolle. Fx er det et kæmpeproblem, hvis alt for mange insekter forsvinder. Insekter er føde for rigtig mange dyr. Hvis de dør, vil de næste dyr i fødekæden også dø, og til sidst vil det ramme os mennesker. Insekter som bier og sommerfugle er også helt nødvendige for, at planter bliver bestøvet, så vi kan få frugt, grøntsager og nødder. Hvis bierne forsvinder, bliver det derfor meget sværere at skaffe mad nok til alle.

Alle kan gøre noget

Heldigvis er der meget, vi kan gøre, for at standse tabet af biodiversitet og passe bedre på naturen. Og mange gør noget allerede. De fleste lande i Europa – også Danmark – har lovet hinanden, at vi skal have meget mere vild natur inden 2030. Træer og planter skal have lov at vokse frit, og både små og store dyr skal kunne leve og samle føde uden at blive forstyrret af mennesker.

Sådan styrker du biodiversiteten

• Lad være med at efterlade affald i naturen.

• Fortæl familie og venner, hvad du nu ved om biodiversitet, så de også begynder at passe bedre på naturen.

• Reparér og genbrug dine ting og dit tøj, så der ikke skal laves nyt hele tiden.

• Foreslå din lærer, at I bygger insekthoteller og lader en del af skolegården være vild, så der kommer masser af insekter, vilde blomster og planter.

• Lær om de arter, der lever der, hvor du bor. Man har fundet ud af, at når vi lærer dyr og planter at kende, får vi mere lyst til at passe på dem.

5. Find fakta i teksten om biodiversitet

KLASSE

• Find informationer i teksten, der fortæller, hvad biodiversitet er, og lav et begrebskort sammen på tavlen. Skriv bagefter oplysningerne ind i begrebskortet i arbejdshæftet side 5.

MAKKER

• Skim teksten, tal sammen, og skriv i kolonnenotatet i arbejdshæftet side 5:

- Hvad er årsagerne til, at biodiversiteten er truet?

- Hvilke løsninger foreslår teksten?

• Vurdér, hvilke løsninger I synes er bedst.

KLASSE

• Saml op i klassen, og tal om:

- Hvilke løsninger har I valgt?

- Hvilke løsninger kan I sætte i gang i jeres klasse, på skolen og derhjemme?

- Hvad kan I gøre i dag? Om en måned? Om et år?

- Hvordan vil I få andre med på jeres idéer?

6. Læs og lær mere om rødlisten

MAKKER

• Læs teksten om rødlisten i arbejdshæftet side 6-7, og svar på spørgsmålene sammen med din makker.

• Læs bagefter op for hinanden, og giv feedback.

Tag med til Norge

I Norge er naturen vildere end i Danmark, og der er meget mere af den. Mange nordmænd er stolte af deres sneklædte fjelde og brusende elve. Nordmændene bruger også naturen mere, end vi gør i Danmark. Bl.a. når de står på ski, og når de vandrer på fjeldet.

I skal læse og undersøge et digt, hvor en norsk forfatter hylder den norske natur, og I skal arbejde med det norske sprog. Det bliver dritkul!

7. Gæt norske ord

Før I lytter til digtet, skal I gætte norske ord.

MAKKER

• Slå op i arbejdshæftet side 9, og læs ordene. Hvad tror I, de betyder?

KLASSE

• Del jeres gæt med klassen, og forklar.

8. Lyt til det norske digt Stemmeseddel

KLASSE

• Lav en brainstorm i klassen: Hvad vil det egentlig sige at stemme? Hvornår stemmer jeres forældre? Hvornår stemmer I selv?

• Slå op på side 18-19. Lyt til digtet, når det bliver læst op af en nordmand, og følg med i teksten imens. Læg mærke til, hvordan det norske sprog lyder, og hvilke ord I forstår.

STEMMESEDDEL

Af Harald Sverdrup

1.

Stem på havet, stem på vinden som styrer bølgene og former skyene, stem på havets plankton og hvalens kjærlighetskonserter, stem på skrei, sild, sei og lodde.

2.

Stem på grunnfjellet, stem på svaberg og tankefulle utsikter, stem på grunnvannet og mose slag på berget stem på dype daler tonende som trompeter av bygg og hvete, stem på ballblom, barlind, kålrot og poteter.

3.

Stem på skogen, stem på tjern med abbor, sik, stem på Nordkapp, Son og Melsomvik. Stem på byer med trær rundt alle hus og solsikker i kjørebanene. Stem på langsomme biler med blomsterkasser på taket, rødkløver og løvetann i hjulene og solskinn i lyktene.

4.

Stem på veiarbeiderens ansikt av pergament fordypet av hieroglyfer, stem på hans armer av treskurd i solsvidd akantus. Stem på murerens balansegang med stein på stein, stem på hammeren som slår inn sine argumenter For en fremtid med hverdager, kjærlighetssøndager, barn og sirkus.

5. 6.

Stem på bondens seige hav som syder mørkt av møkk og metemark, i bølgeskavl på skavl fra traktoren.

Stem på samer, kvener, kvinner, stem på Blomster-Ole, Eng-Marie, Eple-Anton, Guri Fagergås og Vidar Vannmann.

Stem på dem som lever her om hundre år, stem på din sønnesønns gråt, stem på din datterdatters første smil.

Stem på dem som aldri får fred før verden blir en munnfull fredeligere.

Stem på brannvesenet som prøver, med et sukk, å slukke helvete.

9. Del jeres oplevelser af digtet

KLASSE

• Tal sammen om:

- Hvordan lyder norsk forskelligt fra dansk?

- Synes I, at der er forskel på at lytte til norsk og at læse norsk? Hvilken?

- Hvilke ord kunne I forstå, selvom digtet blev læst op på norsk?

- Hvad udtrykker digtet, synes I?

strategi

Sådan forstår du norsk

Norge er et af Danmarks nordiske nabolande. Derfor kaldes norsk for et nabosprog. Norsk og dansk minder om hinanden – især på skrift. Nogle ord betyder det samme og staves på samme måde, og andre ord er helt forskellige fra hinanden.

I har læst et digt, der er skrevet på norsk. For at forstå det bedre skal I lære en strategi til at forstå norsk. I skal bruge tre forskellige farver: grøn, gul og rød. Ligesom i et trafiklys. Farverne skal I bruge til at inddele de norske ord i tre kategorier efter, hvor lette og svære, I synes, de er at læse og forstå.

d1. Ord, der betyder det samme, og som staves ens

• Overstreg alle de ord med grønt, som I tror, betyder det samme, og som staves på samme måde på både norsk og dansk. Fx:

NORSK: havet

DANSK: havet

Ordet betyder det samme på norsk og dansk og staves på samme måde.

p2. Ord, der minder om danske ord

• Overstreg alle de norske ord med gult, som minder jer om danske ord og måske betyder det samme.

• Stop op, og kig nærmere på ordene. Fx:

NORSK: kjærlighetskonserter

DANSK: kærlighedskoncerter

• Hvilken forskel er der på måden, ordene staves på på norsk og på dansk?

I det norske ord er der indsat et j, og d og c er erstattet af t og s. Norske ord kan altså staves lidt anderledes end danske, men alligevel forstår vi ordene.

oLagde I mærke til, at I forstår rigtig mange norske ord? Kjempegodt!

3. Ord, I ikke forstår

• Overstreg de ord, I ikke forstår, med rødt.

• Stop helt op, og undersøg ordene. Fx:

NORSK: poteter (DANSK: kartofler)

NORSK: metemark (DANSK: brakjord)

NORSK: ballblom (DANSK: engblomme)

• Er der dele af ordet, I kan genkende fra dansk? Hvilke? Giver det jer hjælp til at nærme jer, hvad ordet betyder?

• Kan I læse de andre ord omkring ordet og få informationer nok til at gætte på, hvad det betyder?

Hvis det ikke hjælper jer, så slå ordet op i en ordbog.

10. Brug trafiklysmetoden, og oversæt digtet

Nu skal I selv bruge trafiklysmetoden til at undersøge alle ordene.

MAKKER

• Find tre overstregningstuscher i farverne grøn, gul og rød.

• Slå op i arbejdshæftet side 10-11, og læs ordene i digtet. Hvilke ord er grønne, gule og røde? Markér ordene med de tre farver.

KLASSE

• Skriv de gule ord på norsk på tavlen og det danske ord nedenunder. Sæt streg under de steder i de norske ord, der er anderledes end den danske stavemåde.

• Hvilke opdagelser har I gjort?

• Skriv de røde ord på tavlen, og undersøg dem sammen:

- Er der dele af ordene, som minder om dansk?

- Kan ordene, der står omkring ordet, hjælpe jer til at forstå, hvad det betyder?

• Slå de ord, som I ikke forstår, op i en ordbog. Skriv oversættelsen i arbejdshæftet.

• Tæl ordene fra de tre kategorier op. Hvad lægger I mærke til?

Leg med norsk

Har I lyst til mere norsk, så leg nordmænd og læs digtet Stemmeseddel op på norsk.

Det vigtigste er ikke at gøre det rigtigt, men at forsøge!

11. Undersøg digtet

GRUPPE

• Slå op i arbejdshæftet på side 11, og læs på skift en strofe fra digtet op. Bliv enige om, hvilken overskrift der passer bedst til hver strofe, og skriv overskrifter.

KLASSE

• Er der noget særligt i opbygningen af stroferne, I lægger mærke til? Hvad?

• Del jeres overskrifter med hinanden i klassen. Forklar, hvorfor I har valgt netop de overskrifter til de enkelte strofer.

• Hvorfor mon forfatteren har valgt at gentage de to ord Stem på i hele digtet? Hvad gør det ved jeres oplevelse af digtet?

• Udsagnsordet Stem står i bydeform. Hvilke andre ord i bydeform, som betyder næsten det samme, kan man sætte i stedet for? Hvorfor?

• Sidste strofe er lidt anderledes end resten af digtet. Her henvender forfatteren sig direkte til læseren. Dvs. til den, som læser digtet. Hvad gør det ved jer, at forfatteren taler direkte til jer?

12. Gør digtet til jeres eget, og få jeres budskab ud

Brug Stemmeseddel som inspiration, og lav en valgplakat med et naturbudskab.

MAKKER

Vælg mellem opgave A og B.

A. Vælg et af Harald Sverdrups naturopråb, og lav en valgplakat for et af de områder i naturen, som forfatteren beder læseren stemme på. Gør som på plakaten her:

B. Bliv enige om noget i den danske natur, som I mener, er vigtigt at kæmpe for. Lav en valgplakat. Gør som på plakaten her:

• Gå evt. på Dynamos webside, og brug et digitalt værktøj til at lave plakaten.

• Aftal med jeres lærer, hvordan I skal præsentere plakaterne for hinanden, og hvor I kan hænge dem op.

1. Hvad synes I er vigtigst at kæmpe for? Hvad er jeres budskab?

Stem på solsikker i vejkanterne

2. Hvad vil I mere passe på?

Vælg to-tre sager.

Flere el-biler

Færre sprøjtemidler

Mindre affald i naturen

3. Hvilket foto eller hvilken tegning passer til jeres budskab?

Hvordan vil I få folk til at lægge mærke til plakaten?

Find en illustration, eller lav den selv.

13. Skriv et digt, der hylder naturen

ALENE

Forestil jer, at jeres klasse har fået til opgave at lave digte til en børnefestival om biodiversitet og klima.

Digtene skal læses op på festivalen og give publikum lyst til fx at passe på naturen, til at opleve den med deres sanser eller til at styrke biodiversiteten.

Du skal skrive mindst to strofer til et digt.

Digtet skal gentage de samme startord i alle verslinjer, og du skal bruge bydeform.

Hver strofe skal indeholde mindst fire verslinjer.

Digtet skal handle om den danske natur, og det skal have et tydeligt budskab.

Digtet skal læses op for børn på jeres egen alder.

Planlæg

• Brug dine erfaringer fra arbejdet med kapitlet til at få idéer:

- Hvad skal digtet handle om? Fuglene, skoven, havet, bierne, naturens kraft, forurening?

- Hvad skal budskabet i dit digt være? Fx:

• Pas på naturen.

• Oplev naturen med sanserne.

• Styrk biodiversiteten.

• Hvilke ord i bydeform passer til dit budskab? Husk, at du skal gentage ordet i begyndelsen af hver verslinje.

Producér

• Skriv første udkast til dit digt.

• Læs digtet op for dig selv, og undersøg:

- Er der for mange ord, eller skal du erstatte enkelte ord med andre? I digte er ordene nøje udvalgt.

- Er dit budskab tydeligt? Passer dine startord i hver verslinje til dit budskab?

- Er der en rytme i digtet, der gør det nemt at læse op? Giver gentagelserne i begyndelsen af hver verslinje rytme?

- Ret dit digt igennem, og læs det op igen. Fortsæt, indtil du er tilfreds.

Præsentér

• Aftal med jeres lærer, hvordan I skal præsentere jeres digte.

15. Vælg en opgave, og brug det, du har lært

Nu skal du bruge det, du har lært i kapitlet. Du skal vælge én af de tre produktionsopgaver og fordybe dig i den. Måske skal du arbejde sammen med en makker.

1.

2.

3. Se videoen, som præsenterer de tre opgaver.

Vælg opgaven, og lav den. Undervejs skal du give feedback til en kammerat, der har valgt samme opgave. Du skal også selv modtage feedback, så du kan gøre din opgave bedre.

Når du har lavet din opgave færdig og har præsenteret den, skal du gemme den på side 12 i arbejdshæftet.

Til allersidst skal du bruge arbejdshæftet igen og vurdere, hvad du har LÆRT i kapitlet, hvad du vil FORTÆLLE andre om, og hvad dine tanker og nye viden om emnet vil få dig til at GØRE fremover.

husk!

Feedbacken skal give din makker lyst til at arbejde videre med opgaven. Husk, at det handler om, at I skal gøre hinanden så gode som muligt.

AInformér andre om et truet dyr

Forestil jer, at Danmarks Naturfredningsforening beder jer om at informere andre om et truet dyr.

MAKKER

I skal vælge et dyr fra Danmarks Naturfredningsforenings liste over truede dyr.

I skal lave en kort præsentation, hvor I informerer om dyret, dyrets levesteder, og hvorfor det er truet.

I skal også give forslag til, hvordan man kan gøre dyrets levevilkår bedre. Præsentationen skal indeholde ord og billeder.

I skal vise jeres præsentation til børn på jeres egen alder. ·

Planlæg

• Gå på Dynamos webside, og find linket til Danmarks Naturfredningsforening og en skriveramme til stikord.

• Vælg det dyr, I vil arbejde med, og find oplysninger:

- Hvor lever dyret?

- Hvorfor er det truet?

- Hvordan kan man forbedre dyrets levevilkår? Hvilke løsninger findes der?

• Skriv stikord i skriverammen imens.

Producér

SKRIV

• Vælg et præsentationsprogram, fx PowerPoint, og lav tre slides med overskrifter fra skriverammen.

• Bliv enige om, hvordan man bedst kan forbedre dyrets levevilkår. Hvilken/hvilke løsninger, synes I, er bedst?

• Skriv jeres første udkast til præsentationen, og find billeder, der passer til.

FEEDBACK

• Find et makkerpar, der har valgt samme opgave som jer, og giv feedback. Brug opgavekravene øverst i opgaven.

SKRIV IGEN

• Lav jeres præsentation færdig.

Præsentér

• Aftal med jeres lærer, hvordan I skal præsentere jeres dyr og forslag til løsning for klassen.

bHold et oplæg for elever i indskolingen om biodiversitet

GRUPPE

opgave

I skal holde et mundtligt oplæg for elever i indskolingen. Oplægget må vare 10 minutter.

Oplægget skal informere eleverne om, hvad biodiversitet er, og hvorfor biodiversiteten er truet.

I skal give forslag til, hvad eleverne selv kan gøre for at styrke biodiversiteten.

I skal bygge en model/ tegne en tegning, som passer til jeres oplæg.

Planlæg

• Læs fagteksten Vi skal have meget mere vild natur på side 14-15 igen. Læs også, hvad I har skrevet i begrebskortet side 5 i arbejdshæftet.

• Bliv enige om, hvad der er vigtigst at fortælle eleverne om de tre punkter:

- Hvad er biodiversitet?

- Hvorfor er biodiversiteten truet?

- Hvad kan elever i indskolingen selv gøre for at forbedre biodiversiteten?

• Tal om, hvad I vil bygge eller vise til eleverne, mens I holder oplægget. Hvad kan mon gøre eleverne nysgerrige?

Producér

SKRIV

• Skriv stikord til de tre punkter i jeres oplæg. Skriv evt. længere sætninger, hvis det vil være en støtte for jer.

• Fordel punkterne mellem jer, så alle deltager i oplægget.

BYG/TEGN

• Byg en model, eller tegn en tegning, der passer til jeres oplæg. I kan fx bruge genbrugsmaterialer (køkkenruller, ispinde, tøjklemmer, knapper, mælkekartoner m.m.) og naturmaterialer som planter og grene.

FEEDBACK

• Find en gruppe, der har valgt samme opgave. Hold oplæggene, og giv feedback. Brug opgavekravene øverst i opgaven.

SKRIV IGEN

• Ret jeres oplæg til, og øv jer i at holde det.

Præsentér

• Aftal med en lærer fra indskolingen, hvornår I skal holde jeres oplæg.

cLav dit eget sprogportræt

I kapitlet har du arbejdet med at læse og forstå norsk. Hvilke andre sprog kan du tale, skrive eller forstå?

Du skal lave et sprogportræt af dig selv, der viser, hvilke forskellige sprog du bruger.

Du skal også skrive eksempler på, hvordan du bruger sproget i forskellige situationer.

I portrættet skal du indsætte et billede af dig selv.

Sprogportrættet skal vises til børn på din egen alder.

Planlæg

• Tænk over, hvilke aktiviteter du har i løbet af en uge, og tæl dine sprog, fx:

- Hvilke sprog taler du derhjemme?

- Hvilke sprog taler du i undervisningen?

- Hvilke sprog taler du med dine kammerater? Leger I med sproget?

- Hvilke sprog du bruger til sport?

- Hvilke sprog bruger du på nettet?

- Hvilke sprog bruger du andre steder? Hvor?

Producér

SKRIV

• Brug skabelonen på Dynamos webside, og skriv, hvilke forskellige sprog du bruger.

• Skriv eksempler på de ord, du bruger i forskellige situationer.

FEEDBACK

• Find en makker, der har valgt samme opgave som dig. Læs og tal om hinandens udkast og idéer. Brug opgavekravene øverst i opgaven, når I giver feedback.

SKRIV IGEN

• Skriv dit sprogportræt færdigt, og indsæt et billede af dig selv.

Præsentér

• Aftal med din lærer, hvordan du skal præsentere dit sprogportræt for klassen

ALENE

• 3-2-1 Hvad har du lært? Skriv i arbejdshæftet side 13.

Døden

Dynamo

Døden er da noget, vi taler om

Sådan skal I arbejde i kapitlet

2. Tal om jeres billeder. Hvad gjorde indtryk på jer? TÆND

1. Gå en tur på kirkegården, og tag et billede

FAKTA

Mød en bedemand

3. Stil spørgsmål til en bedemand

4. Lyt til fagteksten Portræt af en bedemand

5. Skriv, hvad du nu ved om at være bedemand

6. Find bedemandens gode råd til at tale med én, der har mistet

7. Læs og lær mere om jobs, der har med døden at gøre

8. Undersøg sproget, vi bruger, når vi taler om døden

FIKTION

At sige farvel til én man elsker

9. Lyt til salmen Altid frejdig, når du går

10. Lyt til novellen Vi sang så meget

11. Tal om, hvem det er, der er død

12. Find musik og ord, der passer til din stemning Sådan forstår du personer i en fiktionstekst

13. Undersøg og forstå personerne i teksten

14. Tal mere om Selma

15. Fotografér Selmas minde

16. Skriv Selmas sang til Anna

17. Vær en god ven over for én, der har mistet

PRODUKTION

18. Vælg en opgave, og brug det, du har lært

Dynamo Døden er da noget, vi taler om

De fleste af os er ikke så gode til at tale om døden. Hvad siger man fx til mennesker der har mistet én, de holder af? Hvad nu, hvis de bliver kede af det? Og kan man egentlig gøre nogen kede af det, som er kede af det i forvejen?

I kapitlet skal du gå en tur på den lokale kirkegård, du skal møde én, der arbejder med døde mennesker, og du skal læse om en familie, der har mistet én, de elskede. Du skal i det hele taget forholde dig til og tale om døden.

1. Gå en tur på kirkegården, og tag et billede

I de fleste danske byer findes mindst én kirke og en kirkegård. I skal på kirkegårdsvandring på den lokale kirkegård.

MAKKER

• Gå omkring på kirkegården, og fortæl hinanden, hvad I lægger mærke til. Hvad kan I høre og se?

• Kig og læs på gravstenene. Bliv enige om, hvilken gravsten der gør størst indtryk på jer. Hvorfor?

• Tag et billede af gravstenen. I skal bruge billedet, når I er tilbage på skolen.

2. Tal om jeres billeder. Hvad gjorde indtryk på jer?

KLASSE

• Print jeres billeder ud. Præsentér i makkerpar den gravsten, I har valgt. Fortæl, hvorfor netop den gravsten gjorde særligt indtryk på jer.

Dynamo Døden er da noget, vi taler om

Mød en bedemand

Hvad sker det egentlig, lige når en person dør? Hvem tager sig af den døde? Hvad med kisten? Og hvor kommer blomsterne, der skal oven på kisten, fra? Der er mange opgaver, der skal løses, når nogen dør. Alt det ved en bedemand noget om.

3. Stil spørgsmål til en bedemand

En bedemand er en person, der tager sig af mange af de praktiske opgaver, når en person dør. En bedemand arbejder med døden hver dag.

ALENE

• Hvis du fik muligheden, hvad ville du så gerne spørge en bedemand om? Slå op på side 14 i arbejdshæftet, og skriv dine spørgsmål.

4. Lyt til fagteksten Portræt af en bedemand

KLASSE

• Lyt, når jeres lærer læser teksten op. Læg mærke til, om du får svar på nogle af dine spørgsmål fra opgave 3.

Portræt af en bedemand

I de fleste danske byer kan man finde butiksskilte, hvor der står

Bedemand. På vinduet kan der stå Et sidste farvel eller Giv en smuk afsked. I vinduet er der måske også blomster eller en urne, men ellers er det ikke så tydeligt, hvad det er for en slags butik.

Af Cecilie Høyrup og Tanja Katrine Levy

Det ligner næsten en helt almindelig villa, når man kommer gående ned ad Valdemarsgade i Svendborg på Fyn. Men et skilt fortæller, at her finder man Den lokale bedemand.

Indenfor er der lunt, og der dufter af frisklavet kaffe. Her arbejder Morten Bytoft, der er indehaver af forretningen. Han har været bedemand i 17 år. Han byder velkommen og ligner en, der er god at tale med. Ifølge ham selv er det en vigtig egenskab som bedemand.

”I mit arbejde taler jeg med familier, der er kede af det, så der er det vigtigt at kunne lytte og vise medfølelse for deres tab,” fortæller Morten.

En bedemands opgaver

Når en person i en familie eller i omgangskredsen dør, så er én af de

Dynamo Døden er da noget, vi taler

første, de pårørende ringer til, en bedemand. Bagefter mødes bedemanden med familien eller de pårørende. De taler lidt om, hvem personen var, og det, der er vigtigt at vide om ham eller hende. En af Mortens vigtigste opgaver er at give familien plads til at mindes og sørge. Men de efterladte skal også tage praktiske beslutninger. De efterladte skal bl.a. beslutte, om den afdøde skal bisættes eller begraves.

Morten fortæller, at nogle, før de døde, selv har taget stilling til, hvad der skal ske efter døden. Andre gange er det op til familien. Her kan bedemanden hjælpe med at tage beslutninger.

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, kan man få det, der kaldes en borgerlig bisættelse, hvor fx en bedemand kan holde talen i stedet for en præst. Og så bliver det Mortens opgave at holde en god mindetale for den afdøde. Men ofte er det familie og venner, der selv taler ved en borgerlig bisættelse.

En bedemands hovedopgave er at hjælpe med at planlægge og beslutte alt det, der skal ske, fra nogen dør, til de er bisat eller begravet. Bl.a. hvilke blomster der skal være på kisten, hvilke salmer eller sange de skal synge, og hvor de kan holde mindesamvær. Ved et mindesamvær, som også kaldes gravøl, mødes man efter begravelsen og deler minder om den, der er død. Måske er der flere, som holder taler, og måske synger man sammen igen. Man får altså mulighed for at dele sin sorg med andre, der holdt af personen.

Al den hjælp, en bedemand giver, er ikke gratis. De efterladte skal betale bedemanden for arbejdet.

Bedemand

Oprindeligt stammer navnet bedemand fra bydemand. Det var navnet på en person, som indbød til barnedåb, bryllup og begravelse. At være bydemand var et ulønnet arbejde, hvor opgaven gik på at gå fra gård til gård og indbyde folk til livets store begivenheder som dåb, bryllup og begravelse.

Jobbet som bedemand kræver ikke en uddannelse. Men de fleste bedemænd har taget bedemandsuddannelsen hos Danske Bedemænd. Den tager ca. et år.

Vidste du?

Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at en begravelse slutter med, at kisten kommer i jorden. Ved en bisættelse kører bedemanden kisten med den døde til krematoriet, hvor den brændes. Et stykke tid efter får familien asken i en urne. Ofte sætter de den i jorden et sted på kirkegården.

Oldefar lugter

En bedemand kan også sørge for, at de pårørende kan komme til at se den afdøde i kisten, hvis de ønsker det.

”Det er ikke alle, der ønsker det,” fortæller Morten, ”men nogle vil gerne.”

Morten oplever, at der er forskel på børn og voksnes forhold til at se den døde.

”De fleste børn er nysgerrige, og det er jo ikke farligt at se en død person. Forældrene lader ofte deres børn blive uden for døren, når de selv skal se den afdøde. Men jeg oplever, at børnene faktisk gerne vil med.

De stiller de spørgsmål, som de voksne ikke gør. Børn er mere ligefremme og siger fx ”oldefar lugter”. Det siger de voksne ikke, selvom de måske tænker det.” Når børn er med for at se den døde, er det første, Morten gør, at ae den afdøde på kinden. Det gør børnene trygge. Han har også haft børn med i rustvognen, når fx oldefar skal køres afsted.

Vidste du?

Selvom det hedder bedemand, så er der også kvinder, der er bedemænd. Nogle gange kalder de sig bededamer eller bedekvinder.

Morten er glad for sit fag. Han har tidligere været gartner, men kendte én der var bedemand. Det fik ham til at skifte fag. Men jobbet er ikke for alle. En del af faget er, at en bedemand aldrig rigtig har fri. Man bestemmer jo ikke, hvem der dør hvornår. Det kræver også, at man kan tåle at se en død person. For at finde ud at det var Morten på besøg på retsmedicinsk institut, hvor hospitalet opbevarer de døde. Det gik fint. Bagefter startede han i praktik hos en bedemand.

Det er vigtigt at tale om døden

Det værste ved faget er, når børn dør, fortæller Morten.

”Når man er bedemand i et lille lokalsamfund, som jeg er, så kommer man til at begrave nogen, man kender – eller nogen, ens børn kender. Det kan være svært.”

Udover at håndtere dødsfald så underviser Morten konfirmander og skoleklasser om sit job og om døden. Konfirmander kan fx få lov til at prøve at ligge i en kiste, og de kan stille spørgsmål til ham om hans arbejde.

” Som bedemand møder man døden hele tiden. Derfor siger jeg altid

til konfirmander: Pas på hinanden, pas på dit liv – og husk cykelhjelmen, ” siger han.

Det kan være svært at tale om døden. Morten oplever ofte, at folk har det med at undgå at tale om døden eller undgår at tale med dem, der har mistet. Folk er bange for, at de begynder at græde. Men man behøver ikke sige så meget. I stedet for at undgå at tale med dem, så foreslår han, at man tager deres hånd og siger: ”Jeg tænker på dig”. Og så er det vigtigt, at vi husker på, at det er i orden at være ked af det. Man må gerne vise følelser.

Arbejdet kalder på Morten, men på vej ud vil han lige vise sine rustvogne, der er parkeret i en nyopført garage bag huset. Han fortæller, at han selv har været med til at designe en højtaler i kofangeren, som gør, at man kan spille musik fra bilen, når den døde køres væk. Og det siger vel næsten alt om Morten som menneske og bedemand. Han vil være med til at gøre en forskel for dem, der har mistet én, de holdt af, og han vil give folk den begravelse, de har ønsket. Også selvom ønsket er lidt anderledes end dem, folkekirken ellers er vant til.

Bedemandens ordbog

En rustvogn er en sort bil, hvor der kan være en kiste bag førersædet. Ordet rustvogn stammer fra det militære begreb rustning. Rustvognen var oprindeligt et køretøj til transport af militærets udrustning. Bl.a. våben og tøj til soldaterne. Når udrustningen var afleveret, tog rustvognen ofte de døde soldater med tilbage. På den måde fik rustvognen sin relation til døden.

Et krematorium er et sted, hvor de døde brændes i kisten. Bagefter hældes asken i en urne.

En urne er en krukke med låg til den dødes aske.

Grundsystemet Dynamo (3.-6. klasse) byder eleverne op til dansk med emner og genrer, som findes i elevernes egen verden. Sammen arbejder de undersøgende, nysgerrigt og producerende, og de bruger krop, følelser og hoved, mens de arbejder med danskfagets kompetenceområder.

I Dynamo skal eleverne kunne genkende sig selv. De skal få lyst til at deltage aktivt i undervisningen, både når de læser, lytter, analyserer, fortolker, skriver, fortæller og dramatiserer.

Bogens fem kapitler er tilrettelagt, så eleverne arbejder med fakta, før de møder fiktion. Det giver eleverne i klassen et fælles sprog og erfaring, så alle kan være med, når de skal arbejde med fiktion. Til sidst i hvert kapitel vælger eleverne en produktionsopgave, hvor de får mulighed for at udtrykke sig inden for kapitlets emne.

I Dynamo, Dansk i 6. arbejder eleverne med forskellige emner og strategier, som de kan bruge i og uden for danskundervisningen:

Emner

• Om at passe på vores jord

• Om sorg og omsorg

• Om hvordan børn og forældre kan forstå hinanden bedre

• Om skjulte reklamer i spil og på sociale medier

• Om identitet

Strategier

• Sådan forstår du norsk

• Sådan forstår du personerne i en fiktionstekst

• Sådan lytter du aktivt

• Sådan skelner du mellem skjult reklame og ægte indhold

Til grundbogen hører et arbejdshæfte, en lærervejledning og en webside:

• Sådan gør du din tekst bedre dynamo.alinea.dk

På websiden finder eleverne skriverammer og -skabeloner, videoer med strategier, links til relevante digitale programmer m.m. Til læreren findes bl.a. tavlebog og resurser til opgaverne.