{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Ingunn Størksen, Dieuwer ten Braak, Svanhild Breive, Ragnhild Lenes, Svanaug Lunde, Martin Carlsen, Ingvald Erfjord, Per Sigurd Hundeland og Mari Rege

Legebaseret læring Et forskningsbaseret materiale til førskolebørn

AKADEMISK FORLAG

9788723541338_omslag.indd 1

30/01/2020 14.42


Legebaseret læring, Et forskningsbaseret materiale til førskolebørn © Akademisk Forlag, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Forfattere: Ingunn Størksen, Dieuwer ten Braak, Svanhild Breive, Ragnhild Lenes, Svanaug Lunde, Martin Carlsen, Ingvald Erfjord, Per Sigurd Hundeland og Mari Rege. Oversætter: Benedikte Ask Skotte Redaktion: Jesper Lyders Andersen Design: Allworthy Design og Lumina Datamatics Illustrationer: Berit Sømme og Ole Andre Hauge Foto: Steinar Figved Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2020 ISBN 9788723541338

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. akademisk.dk

9788723541338_omslag.indd 2

30/01/2020 14.42


Legebaseret læring Et forskningsbaseret materiale til førskolebørn

Ingunn Størksen, Dieuwer ten Braak, Svanhild Breive, Ragnhild Lenes, Svanaug Lunde, Martin Carlsen, Ingvald Erfjord, Per Sigurd Hundeland og Mari Rege

9788723541338_indhold.indd 1

30/01/2020 13.45


Forord Forskning viser, at børn bliver skoleparate, når de gør sig positive erfaringer med voksne og andre børn i trygge og varme rammer, som har fokus på udviklingen af barnets sociale kompetencer, evne til selvregu­ lering samt barnets matematiske kompetencer og sprogudvikling. Det er væsentligt, at du som pædagog er opmærksom på, at disse kompetencer bedst tilegnes i en ­legende ramme, hvor barnet udforsker verden nysgerrigt og åbent. Mere formelle og planlagte lærings­ situationer bør tilrettelægges på måder, så børnene oplever dem som meningsfulde. Det kan fx ske gen­ nem problemløsningsaktiviteter, som både kan engagere og begejstre barnet. Leg er afgørende for børns trivsel og udvikling, og med dette materiale tages der udgangspunkt i legen som en vej til at styrke børns læring på en sjov, udviklende og meningsfuld måde i daginstitutionen. Alle aktiviteter og lege er skabt med henblik på at sikre, at alle børn er deltagende. Med materialet får du god inspiration og konkrete ideer til 130 aktiviteter og lege, som understøtter børns udvikling inden for de fire områder sociale kompetencer, selvregulering, sprog og matematik. De fire områder introduceres i egne kapitler i bogen med indledende teori og gennemgang af aktiviteter og lege, der kan understøtte udviklingen af netop dette område hos barnet. I materialet gives der desuden rig plads til, at du og dine kollegaer kan anvende egne ideer med afsæt i daginstitutionens traditioner og børnegruppe. I materialet findes eksempler på en halvårsplan, som man kan lade sig inspirere af. Det er ikke meningen, at halvårsplanen skal følges slavisk, men snarere ses som en inspirationskilde, du kan benytte til at styrke leg og læring i hverdagen. Legebaseret læring tager afsæt i, at de fem vigtigste færdigheder, et barn må mestre for at have social kompetence, er: samarbejde, selvkontrol, selvhævdelse, ansvarlighed og empati. I materialet findes der ­aktiviteter, hvor netop disse færdigheder styrkes gennem rollelege. Sådanne lege har også stor betydning for barnets sproglige udvikling. Du har som pædagog en væsentlig rolle i at udvikle sproget i legen, og derfor finder du i materialet gode ideer til, hvordan du med fordel kan gøre det. Selvregulering er af stor betydning, fordi børn som er dygtige til selvregulering, har evnen til fleksibel opmærksomhed, en velfungerende arbejdshukommelse og gode evner til impulskontrol. Evnen til selvre­ gulering udvikles gradvist gennem børnenes opvækst, men selvregulering kan styrkes gennem regellege og spil, fordi barnet bruger opmærksomhed, arbejdshukommelse og impulshæmning for at kunne del­ tage i denne type af lege. Også ved fri leg, hvor børn løber og leger, udvikles selvregulering, så barnet kan ­tilpasse sig andre børn og de regler, der opstår i legen. Der findes en tæt kobling mellem matematisk og sproglig udvikling. Matematikken kan opfattes som sit eget sprog, der kan benyttes til at reflektere og kommunikere med hinanden om matematiske udfordringer og mulige løsninger. Med Legebaseret læring bliver matematikbegrebet delt op i mindre enheder, hvor der leges med tal, måling, geometri og statistik. Materialet understøtter barnets sproglige udvikling og har særlig fokus på sprogets form, brug og indhold. Barnets sprog udvikles gennem samtalen, og med Legebaseret læring hjælpes du til at understøtte barnet i brugen af nye ord og til at skabe samtaler med barnet, som bygger på åbne spørgsmål. Også her er der god plads til at tilpasse pædagogikken til børnene i den enkelte daginstitution. Legebaseret læring henvender sig til dig, der arbejder med førskolebørn. Materialet er udviklet i et tæt ­samarbejde mellem pædagoger og forskere, og det bygger på international forskning om tidlig indsats samt skandinaviske pædagogiske traditioner. Samtidig er materialet meget praksisorienteret – og vi ­ønsker dig rigtig god fornøjelse med bogen. Helle Iben Bylander

Trine Kjær Krogh

Master i sprogtilegnelse og logopæd

Cand.mag

9788723541338_indhold.indd 2

30/01/2020 13.45


Indhold Introduktion • Den spændende førskoletid

4

Grundmodellen for førskolematerialet 8 • Trygge og varme relationer 10 • Legebaseret læring 13 • Blomsten med de fire kerne områder 15 Brug af førskolematerialet • Årsplan for førskolegruppen • Dagsplan og ugeplan

16 18

Aktiviteter indenfor de fire kerneområder 19 • Sociale kompetencer 20 • Sprog 40 • Selvregulering 76 • Matematik 94 Pædagogerne

179

Om forfatterne

180

Bogliste

182

Bibliografi 184 Kopiark 187 • Årsplan med plads til justeringer 189 • Blank dagsplan 193 • Blank ugeplan 195 • Årshjulet 197

3

9788723541338_indhold.indd 3

30/01/2020 13.45


Den spændende førskoletid Det sidste år i børnehaven er ofte en spændende oplevelse. Børnene er endelig ved at være de største i børnehaven, de skal gå i førskolegruppe, og indenfor et år skal de be­ gynde i skole. Nedtællingen sættes i gang for fuldt tryk, og store nye tænder vokser frem. Både forældrene og de voksne i børnehaven oplever forandring og udvikling på mange planer, og det er næsten ubegribeligt at tænke tilbage på, hvor små børnene var, da de begyndte i børnehaven. I løbet af årene i børnehaven er der sket enorme forandringer. I femårsalderen er børn ofte motiveret for at lære og udforske. Mange børn har store for­ ventninger til at blive en del af førskolegruppen. De ved måske, at tidligere førskolegrup­ per har haft deres egne lokaler, og at der har været arrangeret ture kun for de femårige børn. Der er altså sket mange spændende ting. Det anbefales af både fagfolk og uddannelsesmyndigheder, at børn skal opleve en blid overgang fra børnehave til skole. Men hvad vil dette egentlig indebære for pædagoger­ nes planlægning for de femårige? Skal børn fx hjælpes til at kunne skrive, læse og løse matematikopgaver på egen hånd i et grupperum? Den nyeste forskning gør det helt klart, at i denne alder sker læring bedst gennem leg. Legebaseret læring opstår, når børn får lov til at være med i aktiviteter, hvor de er aktive og engagerede, og hvor de oplever mening i samspillet med andre børn og voksne. For at femårige virkelig skal føle engagement, er det afgørende, at de får lov til at deltage i udfordrende aktiviteter, som er anderledes end det, de tidligere har oplevet. Børnenes aktive deltagelse er vigtig for legebaseret læring, og de femårige har mange gode tanker og ideer, som skal anerkendes og tages alvorligt. Pædagoger og medhjælpere må tage hensyn til, at hvert enkelt barn i gruppen har helt unikke forudsætninger og ressourcer. For at give børnene en blid overgang til skolelivet, skal de stimuleres på områder, der gør det lettere for dem at finde sig til rette der. Derfor er det vigtigt, at børnene allerede i børnehaven tilbydes aktiviteter indenfor sociale kompetencer, selvregulering, sprog og matematik. Det er velkendt, at disse områder har stor betydning for, at børnene får en god overgang til skolen, og det betyder samtidig, at de vil opleve mestring og glæde både socialt og fagligt. Det er afgørende, at både forældre, børnehave og skole samarbejder om at støtte børnene igennem overgangen til skolelivet. Børn, som oplever et samarbejde blandt voksne om­ kring dem, har de bedste forudsætninger for at klare sig godt igennem denne overgang.

4

9788723541338_indhold.indd 4

30/01/2020 13.45


5

9788723541338_indhold.indd 5

30/01/2020 13.45


6

9788723541338_indhold.indd 6

30/01/2020 13.45


Dette førskolemateriale er udarbejdet af forsknings- og udviklingsprojektet Agdersprojektet. I dette projekt har pædagoger gennemgået videreuddannelse i førskolepædagogik, ligesom de har afprøvet og foreslået aktiviteter til materialet. Da vi påbegyndte samarbejdet med pædagogerne, bad vi dem skrive stikord om, hvad de ønskede, der skulle kendetegne mate­ rialet. Temaer, som gik igen, var leg, glæde, begejstring, mestring, humor, medindflydelse og engagement. Efterfølgende har det vist sig, at det ikke kun var pæne ord på kulørte sedler. Det har været kendetegnende for den måde, pædagogerne har mødt både børnene og os, som forskere i projektet. Denne type begejstring og engagement er helt afgørende for, at det kan lykkes at skabe en god førskoletid for børnene. Held og lykke med et vigtigt og spændende arbejde i førskolegruppen!

7

9788723541338_indhold.indd 7

30/01/2020 13.45


Grundmodellen for førskolematerialet Materialet bygger på norsk forskning. Pædagoger har deltaget i projektet i form af tilbagemeldinger på aktiviteter og planer. Agderprojektets formål har været at udvikle og afprøve et førskolemateriale, som vil kunne give alle børn et godt og ensartet lærings­ grundlag ved skolestart. Denne bog lægger op til, at børn skal opleve en sammenhæng mellem børnehave og sko­ le ved, at de ældste børnehavebørn tilbydes alderstilpassede aktiviteter, som indbyder til legebaseret læring. Figuren herunder visualiserer de to vigtigste byggesten i dette materiale (blå cirkler yderst). Trygge og varme relationer danner den yderste cirkel i modellen. Det er igennem trygge og varme relationer med andre børn og voksne, at børn kan trives, lege, udfolde sig og lære. Legebaseret læring er også grundlæggende for førskolematerialet. Børn ­lærer, når de er engagerede, aktive, i interaktion, og når de oplever en mening med ­tingene. Dette sker naturligt gennem legebaseret læring. Materialet i denne bog stimulerer fire områder, som er særligt afgørende for, at børn klar­ er sig godt i skolen, både fagligt og socialt. De fire kerneområder er: (1) sociale kompetencer, (2) selvregulering, (3) matematik og (4) sprog. Se figuren nedenfor. Særligt fokus på disse kerneområder er ingen hindring for at arbejde med andre fagområder – både i og udenfor førskolegruppens rammer. I den efterfølgende tekst gennemgås den teori og viden, der er knyttet til trygge og var­ me relationer, legebaseret læring samt de fire kerneområder.

8

9788723541338_indhold.indd 8

30/01/2020 13.45


9

9788723541338_indhold.indd 9

30/01/2020 13.45


Trygge og varme relationer Børn fødes som sociale væsener og vil søge sociale relationer allerede fra fødslen. Som nyfødte søger de instinktivt mennesker, som kan give dem mad, omsorg og tryghed. Der skabes meget tidligt et emotionelt bånd mellem børn og deres nære omsorgspersoner. Også i den videre udvikling er børn helt afhængige af at indgå i positive relationer med andre børn og voksne. Disse sensitive varme relationer er ikke kun afgørende for børns tryghed og sundhed. Det fint afstemte samspil mellem børn og voksne danner også grundlaget for børns kognitive udvikling. For at børn kan udvikle relationel tryghed og sociale kompetencer, skal de være i sam­ spil med socialt kompetente voksne, som kan give dem en tryg og tydelig vejledning i hverdagen. Det er meget vigtigt for alle børn at indgå i varme og omsorgsfulde relationer med voksne i børnehaven, og disse relationer kan kompensere for de eventuelt negative erfaringer, som børnene har oplevet i deres første år. Børns evne til at lære afhænger af, om de kan indgå i et trygt socialt samspil. Børn har brug for omsorgsfulde voksne, som er bevidste om deres ansvar for relationen. Børn har brug for empatiske voksne, der ser dem og anerkender deres ideer og ønsker, og som kan trøste og vejlede, når tingene er vanskelige. De har brug for voksne, som er stabile og konsekvente, og som hjælper dem med at organisere og sætte ord på følelser. Børn har også brug for voksne, der tilrettelægger oplevelser, som børnene kan håndtere, og som evner at dele børnenes begejstring. Humor og glæde gør hverdagen bedre for både børn og voksne. Denne bog tager udgangspunkt i den autoritative voksne. Teori og forskning, som er knyttet til det autoritative perspektiv, understreger, at børn har brug for voksne, der opbygger varme og omsorgsfulde relationer til hvert enkelt barn, samtidig med at der sættes tydelige grænser. Disse voksne – som opfører sig på en tydelig måde, og som udviser en høj grad af respekt, varme og indlevelse overfor børnene – kan skabe optimale forudsætninger for børnenes udvikling. Autoritative voksne viser indlevelse og anerkend­ else samtidig med, at de tager styringen, når der er behov for det ved at sætte tydelige grænser, som formidles gennem positive forventninger. Evnen til at etablere og opret­ holde omsorgsfulde relationer er helt central. I den sammenhæng kan viden om børns behov for tilknytning og om, hvordan børn udvikler sig i samspil med deres omgivelser, være utrolig nyttig. Tilknytningen inkluderer både emotionelle, sociale og kognitive ­processer, hvor børn vil have behov for at kunne føle sig trygge ved deres omgivelser. For at børn skal kunne føle sig socialt trygge, har de brug for voksne, som både kan tolke deres følelser og forholde sig til disse følelser på en empatisk måde. Det er altid de voksne, som er ansvarlige for kvaliteten af relationen i samspillet med børn. En relation mellem en voksen og et barn vil altid være asymmetrisk, hvilket betyder, at bar­ net hverken kan eller skal ligestilles med den voksne. Det er derimod vigtigt, at relationer mellem børn og voksne er ligeværdige. Omsorgsfulde og ligeværdige relationer er præget af de voksnes lydhørhed, nærhed, indlevelse samt evne og vilje til samspil. Anerkendelse er en vigtig grundlæggende holdning. Børn har brug for at blive mødt af tydelige og aner­ kendende voksne for at kunne udvikle og styrke deres selvfølelse. Den måde, de voksne ser, bekræfter og svarer børn på, er helt afgørende for, hvordan børn oplever sig selv.

10

9788723541338_indhold.indd 10

30/01/2020 13.45


11

9788723541338_indhold.indd 11

30/01/2020 13.45


12

9788723541338_indhold.indd 12

30/01/2020 13.45


Når der planlægges og gennemføres morsomme aktiviteter, som virker stimulerende for lige præcis de børn, der indgår i den aktuelle førskolegruppe, vil relationerne blive styrket. I denne bog beskrives hovedsagelig planlagte eller formelle læringsaktiviteter, selv om vi selvfølgelig anerkender, at uformel læring gennem alle de daglige aktiviteter kan være mindst lige så vigtig. Når pædagogerne har en tryg og god relation til børnene, vil der ofte opstå en glidende overgang mellem formelle og uformelle læringssituationer. Formelle læringssituationer skal tilrettelægges, så børnene oplever dem som meningsfulde og lystbetonede. Børnene skal både opleve, at de har indflydelse på aktivitetens indhold, og at de selv deltager aktivt. Selv om de voksne har et formål med aktiviteten, skal der også være plads til børne­ nes interesser og ideer undervejs. Hvert enkelt barn i gruppen er unikt, og børnene befinder sig på forskellige trin i deres udvikling, kommer fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde og har hver især forskellige forudsætninger, erfaringer og interesser.

Legebaseret læring Der er stor enighed både i praksis og blandt forskere om, at børnehavebørn lærer bedst gennem leg, og at de ikke skal udsættes for ensidig instruktion fra voksne. Det er naturligt for børn at søge efter mening, og denne interesse for sammenhæng og mening skaber en hverdag fuld af muligheder for læring. Selv om børns frie leg først og fremmest opstår, fordi de gerne vil have det morsomt sammen, så ved vi som voksne, at fri leg også virker stimulerende for deres udvikling på mange planer. For nogle børn kan det være vanskeligt at komme i gang med legeaktiviteter sammen med andre. De kan godt have lyst til at lege, men ved ikke, hvad de skal gøre for at passe ind i legen, eller måske er de for generte til at deltage. Voksen deltagelse, vejledning og støtte i legen kan virke meget befri­ ende for nogle børn. Fx vil ”den voksne buschauffør” hurtigt aktivere alle børn i en fælles leg, hvor mange får lyst til at købe en billet. Hverdagsrelaterede, legebaserede aktiviteter giver rig mulighed for stimulering indenfor mange områder. Legebaseret læring (Playful Learning) fremhæver to former for leg som særlig vigtige: (1) fri leg og (2) vejledt leg. Børns frie leg er spontan og uden voksenstyring. Børn bruger legetøj, som de er inte­ resseret i, eller rollespiller personer eller figurer, som de synes er spændende at udforske. I denne bog udvides denne læringsmulighed ved at tilføre endnu mere vejledt leg for de ældste børn i børneha­ ven. Når de voksne tilbyder de ældste ekstra nærkontakt og vejledning, kan man på en legende måde koble sig på de interesser og kompetencer, som børn i femårsalderen har. Hirsh-Pasek og hendes kolleger forklarer det således: «… Vejledt leg aktiverer børn til lystbetonede og tilsyneladende spontane aktiviteter, som opmuntrer til faglig udforskning og læring. Her har de pædagoger, som anvender vejledt leg, haft faglige mål for aktiviteterne i tankerne. Pædagogerne vejleder og tilrettelægger på en direkte måde, således at ny læring indgår i en meningsfuld kontekst, som svarer til børnenes færdigheder og erfaringer…» Fra Hirsh-Pasek, Golinkoff, Berk, Singer (2009), A Mandate for Playful Learning in Preschool, s 27 (vores oversættelse).

13

9788723541338_indhold.indd 13

30/01/2020 13.45


I vejledt leg engagerer pædagogen børnene i forskellige aktiviteter, som fx butiksleg, brandstation, rollespil fra en bog/historie eller ”detektiv” (fx ”Find ting i udeområdet med bogstavet B!”). Vejledt leg viser sig også ofte at have en positiv effekt på andre lege. Det vil sige, at børn ofte tager temaer og ting, som de bliver bevidste om gennem vejledt leg, med videre i den frie leg. Her forsætter de med at udforske temaer, som de måske ikke selv var kommet i tanke om, og hermed øges deres kompetence på dette område. Vejledt leg virker dermed inspirerende på fri leg, og man kan sige, at de to typer af leg forstærker hinanden. Nye ord, udtryk og begreber kan anvendes og prøves af i forskellig meningsfuld kontekst.

Aktiv

Samspil

Legebaseret læring

Engageret

Mening

Modellen er inspireret af Hirsh-Pasek, Michnick, Berk, & Singer.

Forskning i legebaseret læring viser, at børn lærer bedst, når de er (1) aktive og (2) engagerede, når de (3) oplever mening og (4) er i aktivt samspil med andre. Legebaseret læring stemmer i høj grad overens med et sociokulturelt perspektiv på læring. Ud fra et sociokulturelt perspektiv på læring er den fysiske og sociale kontekst, hvor læringen sker, en integreret del af aktiviteten. Aktiviteten er en integreret del af den læring, der sker. Et nærlig­ gende eksempel er butikslegen. Det at købe, betale, stå i kø og ekspedere er alle genkendelige meningsfulde sociale situationer, hvor læring er en naturlig del af legen. Hvordan børn lærer, og den situation, hvor børn lærer, er altså en fundamental del af selve det, som læres. Kort sagt kan man konkludere, at læring sker gennem interaktion og i en kontekst, og at læring opstår i situationer, der har med relationer mellem mennesker at gøre.

Udvikling

Læring og udvikling står i gensidigt forhold til hinanden fra børns første levedag. Læring og stimulering må på en eller anden måde tilpasses børns udviklingsniveau, og det er netop dette, som Vygotskys kendte begreb ”nærmeste udviklingszone” handler om. Den nærmeste udvik­ lingszone er afstanden mellem det eksisterende udviklingsniveau (hvad børnene kan gøre alene) og det potentielle udviklingsniveau (hvor børnene kan gøre noget med støtte og v­ ejledning fra en voksen eller en mere kompetent jævnaldrende). Den voksne skal kende til det enkelte barns eksisterende udviklingsniveau, der fungerer som en base for det pædagogiske arbejde. Her fokuseres der på, hvad barnet har mulighed for at gøre (potentielt udviklingsniveau), og hvad det kan gennemføre med hjælp og støtte.

Det, barnet mestrer med støtte fra andre Den nærmeste udviklingszone Det, barnet mestrer alene

Forenklet fremstilling af Den nærmeste udviklingszone, Vygotsky, L. S. (1962) Thought and language Cambridge. M.I.T. Press.

14

9788723541338_indhold.indd 14

30/01/2020 13.45


Det, som er i den nærmeste udviklingszone i dag, kan ifølge Vygotsky blive det eksister­ende udviklingsniveau i morgen – det vil sige, at det, børn kun kan klare med vejledning i dag, klarer de alene i morgen. Børn kan fx godt balancere på en tohjulet cykel alene, hvis de kan støtte med benene på vejen. Med hjælp og støtte fra en voksen kan de træde i pedalerne og ”cykle rigtigt”. Det er spændet mellem disse to variationer, der udgør den nærmeste udvik­ lingszone.

Blomsten med de fire kerneområder De faglige kerneområder i denne bog er sociale kompetencer, selvregulering, sprog og matematik. Stimulering indenfor disse kerneområder er vigtig med tanke på, at børn skal have spændende ud­ fordringer det sidste år i børnehaven. Børn, som i de tidlige år har vist en høj grad af sociale kompe­ tencer og selvregulering, og som har gode færdigheder indenfor sprog og matematik, er særlig godt rustet til at klare sig både fagligt og socialt i skolen. Disse evner er selvsagt også vigtige her og nu i hverdagen i børnehaven. Senere i bogen beskrives de fire faglige kerneområder nærmere, ligesom de aktuelle legeaktiviteter indenfor disse områder vil blive præsenteret.

15

9788723541338_indhold.indd 15

30/01/2020 13.45


Årsplan for førskolegruppen Bagerst i bogen (bilag 1) har vi tilføjet en årsplan (to ark: et for halvåret i efteråret og et for halvåret i foråret), der både indeholder aktiviteter fra de fire områder og forslag til, hvordan disse kerneområder kan fordeles ud over året. Alle aktiviteter i planen henviser til den side i bogen, hvor de er beskrevet nærmere. Vi anbefaler at den enkelte børnehave kopierer årsplanen og udfylder den med egne tilpas­ ninger. For at bogens materiale kan gennemføres, må planen koordineres med børnehavens overord­ nede planer i forhold til pædagogiske ressourcer og lokaler. Det vil også variere, hvilket materiale og udstyr der er til rådighed. I Agderprojektet har førskolegruppen et fælles oplæg mindst 8 timer om ugen, men dette vil naturligvis variere i de børnehaver, der ikke er med i projektet. Vi anbefaler, at omtrent en tredjedel af ugens timer i førskolegruppen benyttes til at arbejde med sprog gennem dia­ logisk læsning og sproglegeaktiviteter, en tredjedel af tiden til matematikaktiviteter og en tredjedel af tiden til arbejde med sociale kompetencer og selvregulering.

Sociale kompetencer Emnet sociale kompetencer har sine egne aktiviteter i et særligt kapitel i denne bog. Årsplanen viser en oversigt over, hvilke aktiviteter man kan arbejde med gennem hele året, men som må tilpasses lokale forhold. Sociale kompetencer arbejdes der særligt med i efteråret. Dette er beskrevet i indled­ ningen til kapitlet om sociale kompetencer.

16

9788723541338_indhold.indd 16

30/01/2020 13.45


Sprog Dialogisk læsning er en grundpille i det systematiske sprogarbejde i dette materiale. Der er altid gang i en bog i førskolegruppen. Bogen bruges i en periode på 1-2 uger alt efter tema, børnenes interesse og andre aktiviteter, som du ønsker at knytte til bogens tema og indhold. Hver gang førskolegruppen mødes, bruges bogen på forskellige niveauer. Det kan enten dreje sig om førlæsningsfasen, højtlæs­ ning, fokusord, genfortælling eller aktiviteter, der er knyttet til bogen. Hver periode har også et rim eller en remse. Rim og remser er en del af dagens velkomstritual. Det vil have en samlende effekt på gruppen at bruge samme rim eller remse i et stykke tid, ligesom børnene får mulighed for at lære rimet udenad. Ugens bogstav er et andet område i arbejdet med sprog. Den første dag i ugen, når førskolegruppen mødes, bliver der introduceret et nyt bogstav. Du bestemmer selv, i hvilken række­ følge du vil introducere bogstaverne. Nogle vælger, at bogstaverne introduceres i alfabetisk række­ følge, mens andre vælger at knytte dem til forskellige temaer. Fx J når det er jul, F og N når det er FN-dag osv. Indenfor arbejdet med sprog i førskolegruppen er der også et område, vi kalder sproglig bevidsthed, hvor aktiviteter knyttes til lyde, ord og sætninger. Børns sproglige bevidsthed stimuleres, både når de taler om ord i den dialogiske læsning, når periodens rim eller remsebruges, når der føres samtaler om bogstavlyde og gennem egne sproglegeaktiviteter. Alle aktiviteter ved dialogisk læsning, rim, bogstaver og sproglig bevidsthed er beskrevet i sprogka­ pitlet senere i bogen. I årsplanerne er aktiviteterne fordelt ud over året, og der er blanke felter, hvor der kan tilføjes bøger, rim og remser samt bogstaver, som den enkelte pædagog ønsker at arbejde med i førskolegruppen i løbet af året. Bøger, rim og remser samt bogstaver bør vælges ud i forhold til børnenes udvikling og interesser.

Selvregulering Vi anbefaler, at førskolegruppen leger en eller flere selvreguleringslege mindst to gange om ugen. Det tager tid, inden de nye lege er indarbejdet i børnegruppen, og derfor foreslår vi højst introduktion af én eller to nye selvreguleringslege hver måned. Børn kan godt lide at gentage legene i et stykke tid. Se oversigten i årsplanen og de anbefalede lege i kapitlet om selvregulering. Hvis børnene allerede kender legen, er der intet i vejen for at begynde med nye lege eller forsætte med nogle af de tidligere lege, som har været populære.

Matematik Årsplanen viser de anbefalede matematikaktiviteter gennem året. Matematikaktiviteterne er opdelt i fire matematiske områder, som ruller gennem hele året. Områderne er tal, geometri, måling med stati­ stik samt kombinatorik og sandsynlighed. Der er udarbejdet et forslag til en årsplan med fordeling af matematikaktiviteter i løbet af året. På den måde bliver der mulighed for at arbejde med områderne i et stykke tid. Den enkelte pædagog, der kender børnenes niveau, kan tilpasse aktiviteterne ud fra dette.

17

9788723541338_indhold.indd 17

30/01/2020 13.45


Dagsplan og ugeplan Hvordan skal de fire kerneområder i førskolematerialet fordeles på dage og uger? Børnehaverne i Agderprojektet har valgt at fordele deres 8 timers arbejde med førskolemate­ rialet på forskellig måde. Nogle har valgt to-timers samlinger fire gange om ugen, mens andre har valgt andre løsninger, som fx 3 + 3 + 2 timer (altså 3 samlinger om ugen) eller 4 + 4 timer (to samlinger om ugen). I tabellen nedenfor har vi visualiseret, hvordan de fire kerneområder kan fordeles på en samling. Her er en forklaring til tabellen: • Sociale kompetencer (orange felt) er centralt, når førskolegruppen samles. Gennem rutiner og ­ritualer lærer børnene de sociale koder for gruppen, og gennem venneregler, som børnene udvik­ ler i samarbejde med de voksne, vil de kunne reflektere over sociale regler og øve sig på disse. • Efter det indledende ritual arbejder førskolegruppen med sprog (gult felt). Sproglig udvik­ ling stimuleres gennem dialogisk læsning og leg med sproget. • Det er vigtigt at lægge en pause ind. I pausen stimuleres selvregulering både gennem fri leg og vokseninitierede lege. Førskolegruppen bør lege vokseninitierede selvregulerende lege mindst to gange om ugen. • Matematik (rødt felt) er et centralt område i førskolematerialet, og her foregår stimulering gennem legebaserede aktiviteter, der er beskrevet senere i bogen. • Det at forholde sig til et kort afslutningsritual (fx en sang) vil stimulere børnenes sociale kompetencer, fordi de vil følge de kodekser, som er etableret i gruppen. • Tabellen har vertikale linjer, som svarer til alle områderne i grundmodellen i materialet. Dette skal symbolisere helheden i læringen, hvor temaerne sociale kompetencer, sprog, selvregu­ lering og matematik stimuleres på tværs af alle aktiviteter. Den voksne arbejder hele tiden relationsbaseret og med udgangspunkt i legebaseret læring. Dagsplan med konkretisering af grundmodellen i førskolematerialet. Sociale kompetencer (Fra side 20)

Sprog – ca. 1/3 (Fra side 40) Dialogisk læsning (Se side 44) Leg med sproget (Se side 58)

Selvregulerende leg og fri leg (Fra side 76)

Matematik – ca. 1/3 Matematikaktiviteter (Fra side 94)

Sociale kompetencer – afslutningsritualer (Se side 23)

I bilag 2 finder du en blank dagsplan, som du kan kopiere og bruge i din egen planlægning. Der er også indsat en blank ugeplan (bilag 3) til planlægning af en hel uge ad gangen.

18

9788723541338_indhold.indd 18

30/01/2020 13.45


Aktiviteter indenfor de fire kerneområder I dette afsnit præsenterer vi de fire kerneområder med tilhørende aktiviteter. For hvert område vil der være en kort tekst med indledende teori og efterfølgende præsentation af de aktuelle aktiviteter. I den vedlagte årsplan har vi skitseret, hvordan aktiviteterne kan fordeles i løbet af året. Årsplanen har plads til, at du selv kan tilføre dine egne planer og justeringer. Det anbefales aktivt at benytte denne mulighed for at imødekomme lokale behov og rammer.

19

9788723541338_indhold.indd 19

30/01/2020 13.46


Sociale kompetencer Det sociale samspil i henholdsvis børnehave, SFO samt frikvarterer i skolen er en vigtig del af børns hverdag. Børn er sammen ude og inde, i rollespil, byggelege, hobbyaktiviteter, på boldbanen og i klatrestativet. For at kunne indgå på en god måde i komplekse lege og samspil med andre er det vigtigt, at det enkelte barn har gode sociale kompetencer. Socialt kompetente børn er trygge ved at ytre deres egne meninger og ønsker, og de har samtidig en evne til at indleve sig i andres ønsker og tanker. I mange sammenhænge må børnene kunne styre deres egne impulser og ønsker for at bidra­ ge til harmoni og samspil i gruppen. Af og til må de argumentere for og forhandle med de øvrige børn for at komme igennem med egne synspunkter. Dette danner grundlaget for, at børn kan samarbejde i forskellige sammenhænge. Empati og indlevelse er en vigtig del af de sociale kompetencer, og det hjælper børnene til at kunne vise omsorg for andre – det gælder både mennesker, dyr og miljø. Ofte fremhæver man de fem vigtigste færdigheder, som børn har brug for at beherske, for at man kan tale om sociale kompetencer, nemlig: samarbejde, selvhævdelse, selvkontrol, empati og ansvarlighed. Det nytter ikke, at børn kun behersker et af disse områder, som fx kun at kunne vise selvhævdelse, eller at de i modsat fald kun kan være empatiske over for andre. Det er balancen mellem alle disse forhold, som udgør de sociale kompetencer. Børn må lære at finde en god balance mellem at hævde sig selv og egne interesser og forholde sig til andre samt tilpasse egne aktiviteter til gruppen. Det at vise empati samt forståelse for andre børns interesser og behov er også vigtigt. Her vil ældre børn ofte være sødere ved yngre børn, da flere af disse færdigheder beror på hjernens udvikling. For at børn skal kunne udvikle sociale kompetencer, er det også vigtigt, at der i læringsmiljøet i børnehaven lægges op til at stimulere de sociale færdigheder i hverdagen. Denne form for stimulering er vigtig gennem hele børnehavetiden, men specielt førskolealderen skiller sig ud, da børnene nu har større mulighed for at sætte ord på og reflektere over sociale situationer. Børnegrupper med høj social kompetence Balancen mellem de fem forskellige færdigheder, vil kunne bidrage til trivsel for alle og der udgør de sociale kompetencer. være med til at forebygge mobning og eksklusion både i børnehave og skole. Selv om det altid er de voksne, der har det overordnede ansvar for tryghed og Samarbejde trivsel blandt børnene, så danner de sociale kompetencer hos det enkelte barn et vigtigt udgangspunkt for at skabe et godt læringsmiljø både i Empati Selvkontrol børnehaven og skolen. Forskning viser, at børn, som i de tidlige år oplever svage Sociale kompetencer relationer til lærer og/eller andre børn, har en øget risiko for at komme bagud både i skolen og i den senere udvikling. Det kan altså være vanskeligt at følge med fagligt, hvis man ikke også er med rent socialt. Al læring i de tidlige år foregår igennem Ansvarlighed Selvhævdelse sociale situationer, enten i samspil med andre børn eller voksne. Derfor er de sociale kompetencer også vigtige for børns faglige udvikling. Illustrationen er inspireret af Greshan, F. M. & Elliott, S. N. (1990). Social Skills Rating System. Manual.

20

9788723541338_indhold.indd 20

30/01/2020 13.46


De første uger i førskolegruppen – fokus på sociale kompetencer Sociale kompetencer er et område, som bliver stimuleret dagen igennem – både i førskolegruppen og gennem resten af dagen i børnehaven. I nogle tilfælde vil det dog alligevel være nyttigt at gennem­ føre specifikke aktiviteter, som stimulerer disse kompetencer. Det gælder især i opstarten af førskole­ året. Specielt i de første uger skabes der grundlag for, at børnene får mulighed for at lære en specifik form for sociale kompetencer, nemlig de færdigheder, der er brug for, for at kunne fungere godt i en førskolegruppe. Træning af disse færdigheder vil også være vigtigt med henblik på skolestart.

Den første tid i førskolegruppen

Det er specielt i begyndelsen, at strukturen og rutinerne i førskolegruppen etableres. I denne periode grundlægges præmisserne for, hvordan førskolematerialet skal bruges gennem hele året. Det vigtigste i disse uger vil være relationsopbygning og sociale rammer for førskolegruppen. Det er vigtigt, at de voksne er bevidste om, at begyndelsen er specielt vigtig, når man skal etablere et positivt klima i grup­ pen. Positivt klima indebærer, at samlingerne præges af en god stemning: Der skal være plads til med­ inddragelse, spontanitet, humor og lyst til at lege. De voksne i førskolegruppen er rollemodeller i alt, hvad de foretager sig. Det, at de voksne er legende, leger med sproget og kan grine af sig selv, vil have en positiv indvirkning på gruppedynamikken. Gennem denne tilgang inspireres både børn og voksne til at undre sig, fantasere og afprøve nye ting, uden at de behøver at kende svaret med det samme. De voksne i førskolegruppen skal være i stand til at møde og støtte det enkelte barn på en god måde, samtidig med at de leder hele gruppen. Følelsesmæssig sensitivitet og interesse for den enkelte er en forudsætning for, at den voksne kan tage vare på alle børn i gruppen. At kunne lede en gruppe hand­ ler om god forberedelse, at føle sig tryg i rollen, at have ro nok til at bevare overblikket og at besidde evnen til at styre de forskellige processer på en både venlig og tydelig måde.

21

9788723541338_indhold.indd 21

30/01/2020 13.46


Dukke eller figur

I den legende tilgang anbefales det, at man bruger en gennemgående figur eller dukke. En sådan dukke kan bidrage til at styrke gruppefølelsen, og den medvirker samtidig til at markere, at førskole­ gruppen er noget særligt. Ved hjælp af dukken kan man finde på engagerende tilgange til forskellige temaer og aktiviteter. Dukken kan måske formidle en opgave som en vittighed eller gåde, enten på et hemmeligt sprog eller i form af en skattejagt. Dukken kan også sige mærkelige ting eller drille de voksne og dermed bidrage til at fastholde børnenes opmærksomhed. Dukken kan desuden præsen­ tere et problem eller et dilemma, som kræver hjælp fra børnene.

Forberedelse

Det at bruge en dukke kræver nøje forberedelse af de voksne inden opstarten af førskoleåret. Der skal planlægges navn, køn, alder, kendetegn, interesser og karakter samt en stemme til dukken. Dette bestemmes ud fra intentionen med dukken. For førskolegruppen er det hensigtsmæssigt at planlægge en karakter, som er på alder med børnene selv, altså 5 år. På den måde kan børnene lettere identificere sig med dukken, og spørgsmål og kommentarer fra dukken vil ligne børnenes egne. Dukken bliver en fælles ven og vil kunne bidrage til at knytte gruppen tættere sammen. Børnene engageres i at hjælpe, forklare, varetage og have omsorg for den nye ven. Det at skabe en identitet for dukken bidrager til at styrke børnenes fantasi og indlevelsesevne. Sørg for, at der findes et hus eller en seng, hvor dukken kan trække sig tilbage, når samlingen er overstået. Brug af dukken bør begrænses til førskolemodulerne, så børnene forstår, at de er en del af noget helt særligt, når dukken kommer frem. De voksne har ansvaret for dukken og lægger den væk i dens hus, når førskolemodulet er ovre for at bevare den tilknyttede magi. Dukken skal altid holdes, som om den er et virkeligt menneske med virkelige følelser, og den må aldrig tages med rundt i miljøet. Den voksne indgår i legen omkring, at dukken betragtes som en virkelig person. Som regel elsker børn, når voksne er villige til at indgå i ”lad-som-om”-aktiviteter. Dukken bør følge førskolegruppen gennem hele året.

Opstart, overgange og afslutning

Vi opfordrer alle førskolegrupper til at planlægge ritualer, som kan videreføre den enkelte børnehaves traditioner, og som samtidig er med til at indføre nye elementer, som fx brugen af en dukke. Mange børnehaver vil fx have deres egne opstarts- og afslutningssange, som de er vant til at bruge, og en videreførelse af disse vil skabe en god sammenhæng for børnene. Det vigtigste er, at den enkelte gruppe etablerer ritualer, som gentages gennem forløbet, så børnene er trygge både ved begyndelse, slutning, gruppeopdeling, overgange osv.

Forberedelse

Faste ritualer som sange, vers, tælling, opråb eller lignende skal planlægges af de voksne, før aktiviteterne i førskolegruppen påbegyndes om efteråret, sådan at det kan blive en del af in­ troduktionen for børnene inden første samling. For at skabe forudsigelighed kan man tale med børnene om, hvad de forskellige sange og aktiviteter betyder, og hvad der kommer til at ske. De rammer, der skabes for førskolegruppen, er med til at forme indholdet i materialet. Rammerne skal være stabile og forudsigelige, men samtidig skal der være plads til spontanitet. Gode rammer for opstarten handler om, at de voksne er forberedt både fagligt og praktisk. De voksne skal gøre lokalet klar, før børnene kommer. Lokalet skal være indbydende og ryddeligt, der skal være gode lysforhold, og varmen skal være tilpasset gruppens behov. De materialer, der skal bruges, lægges frem - gerne i en fast kasse eller boks. Denne kasse kan måske være figuren eller dukkens hjem? Børnene samles udenfor førskolelokalet, og en voksen tager imod hvert enkelt barn med et godmorgen, nogle søde ord, et håndtryk eller en berøring af skulderen. En anden voksen står klar inde i lokalet og byder hvert enkelt barn velkommen og fører dem hen til deres plads. 22

9788723541338_indhold.indd 22

30/01/2020 13.46


Overgangene mellem aktiviteter kan virke krævende for nogle børn. Det er forvirrende at bevæge sig fra et sted til et andet, og det kan derfor være nødvendigt, at de voksne tager styringen. Alle børn har brug for tydelige beskeder og personlig opfølgning, men dette gælder især for de sårbare børn. Børn har brug for at vide, hvor de skal være, og hvad der skal ske, når de skal flytte sig.

Her og nu – en lille runde

Allerede fra første samling af førskolegruppen etableres en runde, hvor alle børn får ordet efter tur. Denne runde skal være en daglig aktivitet, hvor der er plads til børnenes medvirken. Hvert enkelt barn siger noget, som de har på hjerte. Det kan være nok med en lille sætning om, hvordan de har det, eller hvad de er optaget af lige nu. Børnene øver sig i at vente, til det bliver deres tur og træ­ ner balancen mellem at have fokus på sig selv og at lytte til andre. Denne runde gennemføres efter velkomstritualet, mens børn og voksne sidder i en rundkreds. Den voksne leder runden og giver ordet til et barn ad gangen. Det enkelte barn vælger selv temaet. Det kan fx handle om noget, der er sket, en følelse, en tanke eller en ide. De andre børn lytter, indtil det enkelte barn har talt færdigt, og den voksne afslutter barnets input med en anerkendende og bekræftende kommentar.

Ugens hjælper

Vi anbefaler, at børnene i førskolegruppen på skift udnævnes til at være ugens hjælper. Det er en del af de opgaver og det ansvar, som er medvirkende til at opbygge børnenes sociale kompetencer. Over­ sigten over, hvem der er ugens hjælper, skal præsenteres for børnene på en af de første samlinger.

Forberedelse

I begyndelsen af førskoleåret skrives en liste, hvor det fremgår, hvilken uge det enkelte barn skal være hjælper. Listen hænges op i lokalet, hvor førskolegruppen samles, så børnene kan følge med i, hvornår det er deres tur til at være ugens hjælper. Hjælperen deltager aktivt i de ritualer, som indleder dagens førskolesamling. Hjælperen får ansvaret for at have dukken på skødet, når den ikke er i brug. En anden opgave for ugens hjælper er at tælle, hvor mange der er i førskolegruppen den aktuelle dag. Hjælperen og en voksen finder frem til dag, dato og andre markeringer på årshjulet (se aktivitet beskrevet på næste side). I løbet af året vil alle børn få erfaring med at blive fremhævet, gå foran og tale foran de andre. Ligesom alle øver sig på at acceptere, at alle skal have deres tur, og at andre end de selv får særlig opmærksomhed. I den efterfølgende tekst kan du læse om anbefalede aktiviteter for førskolegruppen indenfor sociale kompetencer. I vedhæftede årsplan har vi skitseret, hvordan aktiviteterne kan fordeles ud over året.

23

9788723541338_indhold.indd 23

30/01/2020 13.46


Årshjulet Intention

Børnene skal have erfaring med begreber, der er knyttet til dage, datoer, årstider, måneder, uger og år samt forstå sammenhænge og opbygge forventninger.

UDSTYR En færdig rund skabelon (se bilag 4) med måneder og årstider, ”soldater” til at sætte pilen fast med, formidlings­ udstyr, pap, sakse, tusser, blyanter, limstifter, velcro og tape, illustrationer (som fx foto eller tegninger) og lamine­ ringsudstyr.

Forberedelse

Se på skabelonen (bilag 4) og planlæg, hvordan du vil bruge årshjulet i din førskolegruppe. De aktuelle te­ maer understreges på samlingerne: årstider, måneder, dage og fødselsdage. Er der andre mærkedage, som er vigtige i jeres børnehave? Udformningen af årshjulet er tilpasset lokale traditioner, så børnene kan følge med i, hvornår på året de forskellige mærkedage befinder sig (fx fastelavn og julespil).

Gennemførelse Sådan bruger I årshjulet • Dukken eller figuren viser skabelonen til gruppen og inviterer børnene til at undre sig over, hvad dette er. o Hvorfor er hjulet delt ind i fire lige store dele? o Hvorfor er der forskellige farver på de enkelte dele? o Hvilke ord er det, der står yderst i kanten? o Hvad er en måned? Hvilken måned er det nu? o Hvad kan vi bruge dette hjul til? • Børnene deles ind i grupper, der hver får ansvar for at: o Sætte talsymboler og datoer ind i skabelonen. o Tegne illustrationer af forskellige vejrfænomener, fx regndråbe, sol, iskrystal eller støvler, solbriller, snemand. o Skrive eller tegne børnehavens mærkedage og traditioner, som fx jul, luciafest, fastelavn, påske eller sommerfest. • Klip og laminer små illustrationer og andre ting, der kan sættes op og tages ned. • Lav hul i midten af årshjulet og i pilen. Sæt pilen fast med en ”soldat”. • Når årshjulet er færdigt, hænges det op, så det er synligt for alle.

Sådan bruger I årshjulet gennem året • Hver gang førskolegruppen samles, skal ugens hjælper tage årshjulet ned og lægge det inde i rundkredsen. o Påbegynd en samtale, der er knyttet til den gældende dag og dato. o Involver ugens hjælper og dukken. o Skab plads til at involvere hele børnegrup­ pen, så alle kan komme med deres input. • Spørgsmål fra dig som voksen kan fx være: o Hvad hedder den måned, vi er i? o Er der nogen, der har fødselsdag? o Hvordan er vejret i dag? o Hvordan ser det ud, når vi ser ud af v­ induet? o Er det koldt eller varmt? o Sæt symboler på for vejret, fx sol, regn, skyer eller vind. • Ugens hjælper skal sætte et kryds eller flytte pilen frem til den aktuelle dag. • Fotos eller andre illustrationer limes på hjulet som dokumentation for de ting, der er sket. Fx ture, aktiviteter, sjove lege eller fester.

24

9788723541338_indhold.indd 24

30/01/2020 13.46


Kommentar Ved at bruge et årshjul kan man lære om dage, uger, måneder og årstider. Gennem året læres begreberne for vejr og temperatur, traditioner og mærkedage. Årshjulet skal bruges til at engagere børnene og gøre det sjovt at følge med. Ved slutningen af førskoleåret fremstår årshjulet som en dokumentation af hele perioden.

25

9788723541338_indhold.indd 25

30/01/2020 13.46


Du og jeg – portrætbilleder af alle i førskolegruppen Intention Alle børn skal føle sig inkluderet og opleve samhørighed med gruppen.

Forberedelse

Gennemtænk, hvor samlingen af portrætbilleder skal hænge og tilpas størrelsen derefter. Vi anbefaler, at portrætterne er sat fast med ”elefantsnot” i en stor ramme, så man kan flytte rundt og skifte ud alt efter, hvem der er ugens hjælper.

Gennemførelse

Alle i førskolegruppen får taget et billede, første gang de er sammen. Lad gerne børnene tage billeder af hinanden. Børnene skriver selv deres navn på portrætbilledet. Hvert portrætbillede med navn lamineres eller sættes ind i en ramme, så det kan tåle dagligt brug gennem hele året. Billeder med navn og eventuelt fødselsdato fastgøres på væggen, på en opslagstavle eller lignende.

UDSTYR Fotoudstyr, computer og printer, tusser eller farveblyanter, ramme, lamineringsmaskine og ”elefantsnot”.

Kommentar Portrætbilleder af hvert enkelt barn og voksen (med navn), skal følge før­ skolegruppen gennem hele førskole­ året. Billederne hænges op og bruges ved opstarten.

Billederne kan bruges på mange måder: • Billederne tages ned fra væggen, når alle sidder i rundkredsen. o Ugens hjælper viser billederne frem et efter et. o Børnene rækker hånden op og siger: ”Jeg er her!” når deres billede holdes op. • Lad børnene ”sende en god tanke” til dem, som ikke er til stede i gruppen den aktuelle dag. o Børnene holder hånden for munden som en lille kop og hvisker en lille hilsen ned i koppen, som fx: ”Jeg håber, du snart bliver rask!” o Så tæller de til tre og ”puster den gode tanke ud af koppen”, mens de sender den af sted ved at føre armen og fingrene ud og op. • Fødselsdagsbarnet får sat en lille tegning af en krone på sit billede. • Billedet af ugens/dagens hjælper flyttes ud og placeres under overskriften ”Ugens hjælper”.

26

9788723541338_indhold.indd 26

30/01/2020 13.46


Venneregler Intention

Gennem udformning af venneregler arbejdes der konkret med de sociale normer for førskolegruppen.

Forberedelse

Planlæg en historie til dukken, fx at den fortæller, at den aldrig har gået i en førskolegruppe før, og at den er meget spændt på, hvordan den skal opføre sig…

Gennemførelse • Lad dukken formidle den historie, som du har planlagt. • Inviter børnene til at hjælpe dukken med nogle gode regler for, hvordan den og de andre børn skal være mod hinanden. Dukken spørger måske: o Hvad vil det sige at være flink mod de andre? o Hvordan kan jeg gøre andre glade? o Hvorfor er det godt at gøre gode ting mod andre? o Hvordan ønsker jeg, at vi har det i førskolegruppen? o Har børnene forslag til regler? • Skriv alle de sætninger ned, som bliver bragt op, og reflekter sammen med børnene. o Tal sammen om de ting, børnene har foreslået og find ud af, om nogle af dem måske ligner hinanden? o Hjælp gruppen til at enes om nogle centrale regler og skriv dem på en fin plakat. o Lad børnene illustrere reglerne med deres egne tegninger på plakaten. • Indram det færdige produkt med tekst og illustrationer og hæng det op, så alle kan se det.

UDSTYR Dukke/figur, tegne- og skriveredskaber, ramme.

Kommentar Venneregler består af et sæt positivt formulerede sætninger om at være venner. Regler, som siger noget om, hvad børnene skal gøre (i stedet for, hvad de ikke skal gøre), er langt mere konkrete og motiverende for børnene at følge. Reglerne skal gælde gennem hele førskoleåret, men de kan også efter behov diskuteres, forbedres og revideres sammen med børnene.

27

9788723541338_indhold.indd 27

30/01/2020 13.46


Hvad er en ven? Intention

Børnene skal undre sig over begrebet en ven.

Forberedelse

Find på en historie til dukken om dens bedste ven. Historien må gerne indeholde et lille drama, hvor to venner skal finde ud af, hvad de skal gøre. Dukken mister måske en helt ny legetøjsbil og bliver meget ked af det. Hvordan kunne vennen hjælpe og trøste? Hvad gjorde vennen for at hjælpe med at finde bilen?

UDSTYR Dukke eller figur, tegne-/malegrej.

Gennemførelse • Gennem samtale og fortælling inviteres børnene til at udforske, hvad en ven kan være. Brug figuren som formidler. • Dukken fortæller historien. • Som voksen viser du interesse og undrer dig sammen med dukken. • Aktuelle opfølgningsspørgsmål: o Hvad vil det sige at være en ven? o Hvad kan jeg gøre for at få en ven? Brug muligheden i her-og-nu-runden o Hvordan kan jeg være en god ven? i denne uge til at tale om venskaber. o Hvad kan venner gøre sammen? Hvem legede du med i går? Har du o Kan venner være uenige? venner derhjemme? Hvad synes du, det o Kan jeg have flere venner? er sjovt at lave sammen med din ven? o Hvorfor synes jeg, det er vigtigt at have venner? • Bed børnene om at tegne deres ven og tegne de følelser, man har, når man har en god ven.

Kommentar

28

9788723541338_indhold.indd 28

30/01/2020 13.46


Hvordan bliver man venner igen? Intention

Børnene skal reflektere over og erfare forskellige måder at løse konflikter på.

Forberedelse

Forbered en episode, hvor dukken kan fortælle om, at den blev sur på sin ven og blev ked af det. Fx kan dukken fortælle førskolegruppen dette: ”Ved I, hvad der skete i går, da jeg skulle hente en cykel i cykel­ skuret i børnehaven? Så kom Jens løbende ind foran mig og tog den sidste cykel, før jeg fik fat i den. Jeg blev rigtig sur på Jens, og nu tror jeg ikke, at vi er venner mere. Jeg synes, det er rigtig dumt. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre…” Forbered også et lille drama med en konflikt, som de voksne kan lave som rollespil. Konflikten kan fx hand­ le om, at I skændes om, hvem der skal rydde det sidste op, efter at børnene er gået hjem fra børnehaven…

Gennemførelse • • • •

Forsæt samtalen om venner med børnene. o Hvad kan I huske af det, vi talte om tidligere? o Hvad gør børn, når der sker dumme ting mellem venner? Lad dukken hviske i dit øre, at den gerne vil sige noget, og lad den fortælle historien, som du har forberedt. Inviter børnene til en dialog om, hvordan situationen kan løses. o Har børnene selv oplevet lignende ting? o Hvad gjorde de? o Hvad bør dukken gøre? De voksne spiller den planlagte dramatisering: o To eller flere voksne spiller et lille drama med en konflikt. o Lad børnene komme med forslag til, hvordan konflikten kan løses.

29

9788723541338_indhold.indd 29

30/01/2020 13.46


Et knus med posten UDSTYR Et brev og nogle kort, som du eller andre har fået med posten, farvet eller hvidt papir, konvolut, skriveudstyr, frimærke.

Kommentar Intention

Børnene skal opnå erfaringer med at gøre noget godt for andre - enten et familiemedlem eller en ven.

Forberedelse

Spørg forældrene, hvem det kan tænkes, at børnene kunne sende et brev til, så det bliver lettere at finde navn og adresse. Samarbejd med forældrene om at forberede modtageren på, at de skal huske at svare – gerne inden en bestemt dato.

Gennemførelse

Det er altid hyggeligt både at sende og modtage kort og breve. Børn i dag har tit ikke erfaring med fysiske breve, og aktiviteten kan derfor give nye op­ levelser. Intentionen er at glæde andre, og aktiviteten skaber mulighed for at tale om venskaber og familiebånd. At skrive et kort stimulerer skriftsproget, selv om niveauet på skriftsproget er varierende. Nogle børn mestrer at skrive deres budskab, nogle bruger børneskrift, mens andre skriver deres navn og tegner. Alle børn skal opleve mestring uafhængigt af deres niveau.

• Vis børnene kort og breve, som du har taget med. o Hvem tror de, at de er blevet sendt til? Hvem er de fra? Kan de gætte det eller læse det? o Er der nogen, som kan se frimærket? Hvorfor sætter man frimærker på breve og kort? o Hvordan kommer brevet frem? • Hjælp hvert enkelt barn med at finde en i deres familie eller en ven, som de vil skrive til. • Børnene laver deres eget kort eller brev og bestemmer selv motivet og teksten på kortet. Hvad skal de gøre for, at den, som får kortet, bliver glad? o Bed børnene om at skrive eller tegne noget til modtageren. Hvad har de lyst til at fortælle? o Er der nogen, der har lyst til at skrive noget? Brug opdagende skrivning. (Se beskrivelsen under sprogkapitlet). o Hjælp børnene med at finde frem til fuldt navn og adresse på modtageren. o Hjælp børnene med at skrive adresse og sætte frimærke på. • Førskolegruppen går sammen hen til postkassen for at poste brevene. o Fortsæt den undrende samtale med børnene om, hvad der sker med kortene og brevene, indtil modta­ gerne får dem. 30

9788723541338_indhold.indd 30

30/01/2020 13.46


Fest for 0. klasserne Intention Det styrker sammenholdet at gennemføre en festdag for sidste års førskolegruppe, og det skærper desuden evnen til at samarbejde om et konkret mål.

Forberedelse Denne aktivitet vil vare et stykke tid, og du må planlægge, hvordan forberedelserne skal fordele sig over flere dage. Find en aktuel dato for festen i god tid ved at kontakte forældrene i 0. klasse. Aftal tidspunkt - fx i SFO-tiden kl. 13.00-15.00. Planlæg nogle spørgsmål fra dukken, hvor den tænker over, hvem der gik i børnehaven sidste år, men som er begyndt i skole nu. Duk­ ken vil gerne møde dem og foreslår at invitere til en fest.

Gennemførelse • Lad dukken komme med sine spørgsmål, og lad den foreslå en fest for 0. klasserne. • Find bøger frem om fester, opskrifter og inspiration til pynt m.m. • Aftal rammen for festen sammen med børnene, hvor alle kan komme med input til invitationer, indhold, mad og pynt. • Skriv huskesedler sammen i forhold til mad, pynt og andre ting. Lad børnene følge med, når du noterer de forskellige ting. • Lad børnene skrive invitationer til alle, som gik i førskolegruppen sidste år. • Hvert barn får ansvar for mindst én invitation. Hvis der er for få gæster, kan de arbejde sammen to og to om invitationen. • En dag sættes af til indkøb af fx mad og drikke, guirlander, bal­ loner, duge og servietter. • Festformiddagen bruges til madlavning og oppyntning. Hvis der er for mange børn, kan de deles børnene op i grupper.

Kommentar Udnyt muligheden for tværfaglighed i disse aktiviteter. Der er meget sprog og matematik i at skrive/tegne huske­ lister, skrive/tegne invitationer, læse opskrifter, måle og veje ingredienser, tælle, hvor mange der skal dækkes op til osv. På festdagen er det vigtigt, at alle børnene involveres, og at festen ledes, så det bliver en positiv oplevel­ se for både værterne og gæsterne. At invitere til fest er en glæde i sig selv. Det, at invitere skolebørnene til­ bage i børnehaven, er en god metode til at konkretisere sammenhængen mellem børnehave og skole. Det er hyggeligt for 0. klasses eleverne at komme tilbage til børnehaven og fortælle om deres nye hverdag, ligesom det vil være inspirerende og spændende for førskolebørnene at få at vide, hvad der sker i skolen.

UDSTYR Inspirationsbøger til at holde fest, udformning af invitationer og pynt samt mad, som er aktuel for dine børn. Husk at tage hensyn til eventuelle aller­ gier både hos førskolebørn og 0. klasses elever.

31

9788723541338_indhold.indd 31

30/01/2020 13.46


Hvad er en følelse? Intention Børnene øver sig i at genkende og sætte ord på egne og andres følelser. Ved at mime følelserne får de sam­ menkoblet begrebet og det tilhørende kropslige udtryk.

Forberedelse • Gennemtænk, hvilke følelser, du mener, det er vigtigt at arbejde med i førskolegruppen (fx, vred, sur, glad, trist, ked af det, overrasket, flov og spændt). • Find på en lille indledning til aktiviteten, som fx en historie om engang, hvor dukken blev meget flov. Ved en fejl tog dukken fat i en fremmed dames hånd og fulgte med hende – i stedet for at følge med sin egen mor.

Gennemførelse

Kommentar

• Brug dukken og historien om en følelse til at invitere børnene En vigtig komponent inden for de so­ til en samtale om emnet. ciale kompetencer er empati, eller det o Hvilken følelse tror børnene, at dukken fik den dag? at kunne føle med andre mennesker • Spørg børnene, om de ved, hvad en følelse er? Kan de forklare, og leve sig ind i deres situation. Dette kræver, at børn er bevidste om og har hvad det er? kendskab til følelser. I førskolealderen o Lad børnene efter tur undre sig og tale om dette abstrakte er det vigtigt, at børnene får udvidet begreb. det ordforråd, der er tilknyttet følelser, • Her kan børn blive meget konkrete og måske tænke på at føle så de kan tale om dem og lære at for­ noget med hænderne. Tal med børnene om det med at føle ting stå, sortere og håndtere både deres egne og andres følelser. inden i sig selv. • Giv børnene plads ved at bruge et følelsesord ad gangen. Spørg fx: ”Hvordan ser mennesker ud, når de er vrede?” o Tag en runde i gruppen og lad hvert enkelt barn vise med ansigtet og gerne kroppen, hvordan man ser ud, når man er vred. o Tal sammen om de forskellige udtryk. Hvordan ser øjnene ud, når man er vred? Hvordan ser munden ud? • Tag en runde på samme måde med andre vigtige følelser. • Afslut øvelsen med at tale om, at børnene ved meget om følelser. Selv om det måske er svært at forklare, hvad en følelse er, så har de vist med deres ansigter, at de ved meget om følelser.

32

9788723541338_indhold.indd 32

30/01/2020 13.46


Mim en følelse! Intention Børnene får nye muligheder for at genkende, forstå og sætte navn på følelser. Ved at mime følelser får de koblet begrebet sammen med det tilhørende kropslige udtryk.

Forberedelse Find følelseskortene frem og planlæg legen.

UDSTYR I denne leg bruges følelseskort. Du kan enten fremstille dem selv ved at tegne eller kopiere og laminere illustrationer eller bruge færdige følelseskort fra andre materialer.

Gennemførelse • Læg kortene med illustrationerne nedad på gulvet i midten af rundkredsen og lad børnene se på dem. o Hvad tænker de på, når de ser de forskellige kort? o Kan børnene se, at de forskellige kort viser forskellige følelser? • Bland kortene og læg dem med illustrationerne nedad. • Fortæl børnene, at de skal lege mimeleg, og at det er følelser, der skal mimes. o Lad børnene få en tur hver. o Første barn trækker et kort. o Hjælp gerne ved at hviske lidt til barnet om den aktuelle følelse, og hvordan man kan mime det. o Barnet prøver at mime følelsen foran de andre børn ved at bruge ansigtet og kroppen. o Lad de andre børn gætte på, hvilken følelse det er og tal sammen om, hvordan man kan genkende følelsen. • Læg kortet tilbage på gulvet og lad næste barn trække et kort. o Vejled barnet i at mime den aktuelle følelse. o Lad resten af gruppen gætte, hvad barnet mimer, og tal om følelsen. • Forsæt legen, indtil I har arbejdet med alle følelser, og alle børn har prøvet at mime.

Kommentar Når børn mimer følelser med kroppen og ansigtet, vil de ofte ”genkende” en snert af den aktuelle følelse ”i kroppen”. På denne måde kobles selve oplevelsen sammen med det ord, børn­ ene mimer. De børn, som ser på, får erfaring i at koble følelsens nonverbale udtryk sammen med selve ordet.

33

9788723541338_indhold.indd 33

30/01/2020 13.46


Hvordan har du det? Intention Børnene får erfaring med at udtrykke deres egne følelser. At kunne mærke og tale om sine egne følelser og oplevelser er en vigtig del af de sociale kompetencer.

Forberedelse

UDSTYR Også i denne aktivitet bru­ges følelseskort. (Se aktiviteten ”Mim en følelse”).

Gennemtænk, hvordan tråden kan samles op fra børnenes tidligere arbejde med følelser. Læg op til, at børnene knytter noget af det, de tidligere har oplevet, til denne øvelse.

Gennemførelse • Tag kortene frem og tal sammen om de ting, som børnene har arbejdet med tidligere. o Inviter børnene til en snak om udtryk, som fx: ”Hvordan har du det?” og ”Hvordan går det?” o Hvorfor spørger voksne om dette, og hvad betyder det? o Hvorfor spørger de ikke: ”Hvilken følelse har du?” • Inviter børnene til en ny leg med kortene. o Denne gang kan kortene ligge med illustrationerne opad. o Bestem sammen med børnene, hvad du skal spørge om i gruppen - enten ”Hvordan har du det?”, ”Hvordan går det?” eller ”Hvilken følelse har du i dag?”. o Tag en runde i gruppen og stil dette spørgsmål til et barn ad gangen. o Børnene kan vælge, om de vil svare med ord (”Jeg er glad”) eller bruge et af kortene på gulvet (”Jeg føler sådan!”), mens de peger på kortet (fx sur). o Tal med hvert enkelt barn om, hvorfor det føles sådan? • Senere udvides aktiviteten: Gentag denne runde, men tænk på en anden situation, som I har ople­ vet sammen tidligere. o Denne gang spørger du: ”Hvilken følelse havde du i går, da vi var på tur?” o Tag en runde i gruppen og stil dette spørgsmål til et barn ad gangen. o Børnene må vælge, om de vil svare med ord (”Jeg var spændt”) eller med et af kortene på gul­ vet (”Jeg følte sådan!”).

Kommentar At tage sig tid til at mærke efter og sætte ord på, hvordan man har det, er grundlæggende for at kunne tage vare på sig selv. Det gælder også for børn, og denne type selvindsigt er vigtig for deres sociale kompetencer. Når vi kan erkende, at vi for eksempel er vrede, har vi mulighed for at re­ flektere over dette og regulere vores følelser, så det ikke går ud over andre.

34

9788723541338_indhold.indd 34

30/01/2020 13.46


Honningkagemanden Kommentar

Intention Gennem tegneaktiviteten får børnene anledning til at mærke efter og udtrykke, hvilken følelse de har lige nu. Alternativt kan børnene tænke på en gang, hvor de var meget glade, bange, vrede eller kede af det.

Forberedelse Planlæg en historie, hvor dukken har mærket en helt speciel følelse, uden at du sætter navn på selve følelsen. Den kan handle om, at dukken var til fødselsdag, og så fik fødselsdagsbarnet mange fine gaver – faktisk mange flere, end dukken selv plejer selv at få…. Eller den kan handle om den dag, hvor dukkens kat døde. Børnene skal hjælpe dukken med at finde frem til den aktuelle følelse.

Ved at bruge en tegning, er det lettere at fokusere på og udtrykke sine egne følelser. Aktiviteten hjælper specielt de børn, som måske ikke har så mange ord til at udtrykke og organisere deres følelser. Inspireret af Kendall, Martinsen & Neumer (2006).

UDSTYR Tegnepapir, farveblyanter, en stor honningkagemandbageform eller en skabelon (se bilag 5) med omrids af en ”honningkagemand”.

Gennemførelse • Lad dukken fortælle om dengang, hvor den havde en helt speciel følelse. o Lad børnene spekulere over, hvad dukken følte. o Hvad sker der, og hvordan kan dukken blive hjulpet med eller dele den følelse? o Kan man tegne følelsen med farver på et papir? Lad børnene komme med forslag. o Lad dukken finde en tegning af en honningkagemand frem og bruge forskellige farver til at illustrere den følelse, som dukken havde i historien. • Tal med børnene om, hvor de tror, følelserne sidder i kroppen, og hvordan de ser ud. o Hvilken farve synes børnene, de forskellige følelser har? Hvordan ser vred ud? Eller glad? • Nu skal hvert enkelt barn enten tegne omridset af en honningkagemand, eller de kan få udleveret færdige skabeloner. o Bed børnene tænke på, hvilken følelse de har lige nu. o Lad dem vælge en eller flere farver, som beskriver den følelse. o Lad børnene tegne med den farve, de vælger, og finde det sted på arket, hvor følelsen sidder i kroppen. Lad dem illustrere, hvor meget følelsen fylder. • En variation af denne aktivitet er at bede børnene tegne en tegning, der er knyttet til en bestemt situation, som de har oplevet, og som fx var spændende, sjov, uhyggelig eller dum.

HUSK

Vær opmærksom på, at disse øvelser kan vække mange oplevelser til live hos børnene, og dem må du være for­ beredt på at samle op på. Børn, som udtrykker tristhed, skal for eksempel ikke gå fra aktiviteten uden at føle sig set og trøstet.

35

9788723541338_indhold.indd 35

30/01/2020 13.46


Bøger om følelser Intention At fortsætte med at udforske følelser. Denne gang skal det ske gennem dialogisk læsning.

Forberedelse I forberedelserne til denne aktivitet bruger du principper fra dialogisk læsning (se afsnittet om dette). Gennemtænk: Hvad er temaet? Hvordan kan du skabe forståelse og vække interesse for temaet hos børnene? Findes der et barn i gruppen, som har specielle interesser indenfor dette område, og som kan bidrage til formidlingen? Hvordan er stemningen i bogen (anderledes, glad, trist osv.)? Hvor er højdepunkterne? Hvordan skal bogen formidles? Bør de forskellige karakterer have forskellige ”stemmer”?

Kommentar

Gennemførelse • Brug principperne fra dialogisk læsning for at uddybe og reflektere over børnenes følelser. o Tal sammen om bogens generelle tema ved at bruge hændelser, som børnene kan huske fra børnehaven, for at skærpe deres nysgerrighed og engagement i forhold til bogen. o Se på omslaget og tal sammen om, hvad bogen handler om. o Læs bogen flere gange i løbet af flere dage. o Lad børnene komme med input og spørgsmål. o Hjælp børnene med at genfortælle handlingen fra bogen ved at spørge ind til, hvad der skete i begyndelsen, i mid­ ten og i slutningen af historien. o Lad børnene tegne centrale temaer og sæt tegningerne sammen til jeres egen bog.

Hændelser i bøger hjælper børnene til at opleve følelser i nye sammen­ hænge. Det kan være godt for børn at slippe for at tale om deres egne erfaringer, når det gælder dårlige og triste følelser (fx vrede, skuffelse eller at være ked af det). Når disse følelser tilhører karakterer i bøger er det mere trygt for børnene, og de slipper for at blive konfronteret med egne følelser, som kan være for overvældende at håndtere i børnehaven. Den måde, som karaktererne i bøgerne håndterer deres følelser på, kan bruges som et eksempel på, hvordan børnene kan takle hændelser i børnehaven.

UDSTYR En engagerende bog om følelser, for eksempel ”Den lille bog om store følelser”, ”Jeg holder mest af jer alle tre” eller Hermann-serien fra Special-pædagogisk forlag.

36

9788723541338_indhold.indd 36

30/01/2020 13.46


Omvendt stoleleg Intention Børnene skal samarbejde om at få plads på stolene, hver gang der bliver færre og færre stole. Samarbejdet er et vigtigt tema indenfor sociale kompetencer. Denne aktivitet får børnene til at dele glæde og humor.

Forberedelse

UDSTYR Stole til alle børn og musik, som egner sig til stoleleg.

Find et egnet lokale, hvor der er plads til lige så mange stole, som der er børn i gruppen.

Gennemførelse • Samarbejd med børnene om at sætte samme antal stole op, som der er børn i gruppen. Stolene placeres i en rundkreds med ryggen mod midten. • Forklar børnene, at de skal gå rundt i ring, mens musikken spiller, og så snart musikken standser, skal de straks stoppe op og finde sig en stol. • Når børnene har sat sig første gang, forsætter legen på samme måde, men nu skal en stol tages ud. • I den næste runde vil der mangle én stol, når børnene skal sætte sig, og de må dele en stol eller sidde på skødet af hinanden, for at alle kan sidde ned. • Introducer tanken bag legen for børnene: o Jo bedre børnene er til at samarbejde, desto længere varer legen. o Hvad er det mindste antal stole, hvor det kan lade sig gøre, at alle børnene sidder ned?

«»“

«Jeg foreslår, at vi tager den omvendte stole-leg med i førskolematerialet. Her udgår der en stol hver gang, men ingen børn udgår. På den måde bliver opgaven, at den samme gruppe børn skal finde plads på stadig færre og færre stole. De må samarbejde og dele pladserne.» Gunn Bekkvik Lillholt, Aust-Agder

37

9788723541338_indhold.indd 37

30/01/2020 13.46


Den største glæde, man kan føle Intention Børnene undrer sig over glæden ved at give og dele med andre.

Forberedelse Find på en historie, hvor dukken fortæller om, at den vil give dig en gave. Du viser glæde, og det gør dukken også. Du og dukken diskuterer, hvem der bliver mest glad: Er det dukken, som har lavet gaven og foræret den væk? Eller er det dig, som får gaven?

UDSTYR Find en lille gave, som skal være fra dukken til dig. Gaven kan være en tændstikæske, som indeholder et perlearmbånd eller lignende. Pak gaven ind og lad den indgå i den historie, som du forbereder.

Gennemførelse • Lad dukken fortælle sin historie og overrække gaven. • ”Diskuter” med dukken, hvem der blev mest glad. • Følg op med undren og refleksion sammen med børnene, fx: o Hvorfor blev dukken så glad? o Hvad kan vi give hinanden i børnehaven? o Kan man give andet end gaver (fx et knus eller et kompliment)? o Har børnene selv mærket, at de er blevet glade, når de har givet noget til andre? o Hvad sker der til jul og fødselsdag? • Tal om udtrykket ”Den største glæde, du kan få, er at gøre andre glade.” • Det siges, at humanismen og alle de store religioner har en gylden regel til fælles: Gør mod andre, som du gerne vil have, at de skal gøre mod dig. Diskuter denne sætning med børnene. o Hvis alle tænkte sådan og gjorde dette, hvordan ville vi så have det?

Kommentar Forskning i forbindelse med lykke viser, at det at give/yde noget (fx gaver, engagement, frivilligt arbejde eller gode ord med på vejen) er vigtigt for at kunne opleve lykke.

38

9788723541338_indhold.indd 38

30/01/2020 13.46


Tal om frygt og forventninger til skolen Intention Børn taler om og bearbejder tanker om skolen. De voksne skal bidrage med at afklare spørgsmål og skabe tryghed, beherskelse og forventning hos børnene.

Forberedelse

UDSTYR Også i denne aktivitet bruges følelseskort. (Se aktiviteten ”Mim en følelse”).

Forbered en historie, hvor dukken fortæller, at den både er bange for og glæder sig til at begynde i skole. Udtænk konkrete ting, som den kan være bange for (fx skolevejen, de store børn, at der er mange lektier), og ting den glæder sig til (fx frikvarterer, at få en ny skoletaske, at læse bøger). Tal om alt, hvad dukken har været med til i børnehaven, som er godt at kunne, når man begynder i skole. Afslut historien med, at dukken udtrykker glæde og fortæller om det, som den behersker, som knytter sig til at starte i skole.

Gennemførelse • Lad dukken fortælle sin historie. • ”Samtal” med dukken om, hvordan det er at være bange for noget, men samtidig også at glæde sig til det, og at dette er en almindelig følelse både hos voksne og børn. Tal om, hvad man kan gøre for at takle denne følelse. • Lad børnene komme med gode råd til dukken. o Hvad bør dukken gøre? • Følg op med undren og refleksion sammen med børnene om det at begynde i skole. Tag en runde i hele gruppen med Børn udtrykker ofte både glæde og forskellige spørgsmål, som fx: bekymring i forhold til at begynde i skole. Ofte giver de udtryk for, at o Er der noget, som du glæder dig til? de ”frygt-glæder” sig til det. Det er o Er der noget, du frygter? meget vigtigt, at voksne anerkender • Bekræft positive forventninger og anerkend bekymringer. og tager alvorligt, at der er knyttet både frygt og forventning til skolen. • Afklar misforståelser og hjælp børnene med at finde konkre­ Hvis frygten bliver afvist, vil børnene te strategier. Fx kan du forklare, at der altid er en voksen i hurtigt lære, at det er en tanke, som frikvarteret, og at børn altid kan tale med en voksen. voksne ikke bryder sig om. Det er me­ • Lad også børnene udtrykke sig gennem følelseskortene. get vigtigt, både for den sociale ud­ vikling og psykiske sundhed, at børn o Hvilke kort passer bedst på de følelser, de har, når de tæn­ oplever, at de kan dele og håndtere ker på skolen? bekymringer sammen med voksne. • Opsummer de tanker og ideer, som børnene er kommet frem med, samt deres ideer til, hvordan man takler overgangen til En enkel strategi til at vise børnene, at skolen. du hører, hvad de siger, er at gentage

Kommentar

«»“

«Børnene havde mange gode refleksioner om at ”frygt-glæde” sig. De tegnede sig selv med sommerfugle – nogle i maven og andre, der svævede rundt. På bagsiden af arket satte de ord på, hvad de glædede sig til, og hvad de gruede for.»

det, som de har sagt og følge det op helt konkret, fx: ”Så det er de store børn i frikvarteret, du er bekymret for. Det er jo ikke en god følelse. Hvad kan du gøre ved det? Er der nogen, der har nogle forslag?”

Anne-Grethe Simonsen, Vest-Agder

39

9788723541338_indhold.indd 39

30/01/2020 13.46


Sprog Børn bruger sproget dagen igennem for at kunne sætte ord på oplevelser og følelser, for at forstå hi­ storier, for at samarbejde med andre og for at deltage i rollespil. Børn med sprogvanskeligheder eller et svagt udviklet sprog er ofte også udfordret på andre områder, da mange af de daglige aktiviteter er afhængige af sproget. Mange børn, som kæmper med sproget, fungerer ofte dårligt socialt, fordi sprogvanskelighederne frarøver dem muligheden for at udtrykke sig verbalt i sociale sammenhænge.

Sprogets dimensioner Sproget har forskellige dimensioner og er, som modellen herunder viser, bygget op af en indholds-, form- og brugsside.

Indhold Form

Brug

Bloom, L, & Lahey, M. (1978). Language development and language disorders. New York: Wiley.

Disse sider ved sproget påvirker hinanden indbyrdes i børns sprogudvikling, og for at få et veludviklet sprog er vi afhængige af gode kompetencer på alle tre områder. Indholdssiden i sproget er budskab og mening. Det at lære betydningen af nye ord og udvikle ordforråd og sprogforståelse er meget vigtigt i børns sprogudvikling og noget, som foregår hele livet. Sprogets formside handler om grammatik og lydstruktur i sproget, som fx rim, stavelser og den første lyd i ordet. Børn opdager gradvis formsiden af sproget i samspil med andre mennesker, og i 4-5 årsalderen hører vi børn pjatte og lege med sproget, ligesom de taler om sproget. Hvordan sproget bruges, er den sociale side af sproget og det felt, hvor man tilpasser sproget til forskellige formål og situationer. Fx bruges sproget forskelligt alt efter, om børn fortæller om en oplevelse i svømmehallen, eller om de argumenterer for at købe en is. Rollespil er vigtige i førskolebørns aldersgruppe, og denne leg er også vigtig for børnenes sprogud­ vikling. I rollespil er de nødt til at have kompetencer indenfor sprogets indhold for at forstå meningen med planlægning og replikker, de skal kunne bruge sproget, lytte, tolke og svare, og de skal kunne formulere sig og opbygge sætninger, som passer til situationerne, så de kan gøre sig forståelige over for andre børn.  

40

9788723541338_indhold.indd 40

30/01/2020 13.46


Sprogudvikling i samtalen Samtalen er vigtig for at kunne danne et fællesskab med andre, for at kunne dele tanker og ople­ velser samt for sprogets udvikling. I samtalen bruger børnene sproget, og de får erfaring med den sociale side af sproget. Derudover hører og lærer børnene betydningen af nye ord, og de øver sig i og bliver opmærksomme på sprogets form. Jo mere børn taler, og dermed bruger forskellige ord og vendinger, desto mere positiv vil sprogud­ viklingen være. I samtaler mellem børn og voksne i børnehaven viser det sig, at voksne taler mere end børn. De voksne bruger ofte lukkede spørgsmål (som kun kræver ja/nej-svar) og kontrollerende spørgsmål (som fx: ”Hvilken farve har huset?”). Det er vigtigt, at børn bliver inviteret, opmuntret og støttet i at deltage sprogligt. Ved åbne spørgsmål (med spørgeord som: hvad, hvordan og hvorfor) er svarene ikke givet på forhånd. Når børn bliver spurgt: ”Hvad tror du, denne bog handler om?” eller ”Hvorfor tror du, at tyven stjæler?” så må de tænke svaret igennem. Derved får de i højere grad mu­ lighed for at fortælle, beskrive og argumentere, så de kan dele deres oplevelser, meninger og tanker med andre. Børn oplever tryghed i samtalen, når de får bekræftende nik, øjenkontakt og støttende kommentar­ er. Derudover vil voksne, som bidrager til at skabe mange muligheder for, at børnene kan deltage i dialoger, samtidig give børnene mulighed for at øve sig i at bruge sproget i meningsfulde situationer. Det er også vigtigt at være opmærksom på børnenes interesser og forståelse og lade dette danne udgangspunkt for temaet i samtalen. Dette vil børnene opleve som meningsfuldt og lystbetonet, og de vil erfare, at deres interesser har betydning. I samtaler bør der også tales om sproget. I børnehaven er der rige muligheder for dette, hvor børn og voksne kan tale og reflektere over sproget og sammen skabe en øget bevidsthed om sprogets formside.

41

9788723541338_indhold.indd 41

30/01/2020 13.46


Skriftsproget: ordforråd, fonologisk bevidsthed og bogstaver I dagens samfund er mange ting i høj grad tekstbaseret, og her er gode læse- og skrivefærdigheder afgørende. Børnehavebørns sprogudvikling hænger sammen med deres senere læse- og skrivefær­ digheder. Børns ordforråd, fonologiske bevidsthed og bogstavskendskab vil være grundlæggende for udviklingen af deres skriftsprog. Ordforråd (sprogets indhold) Børn udvikler hele tiden deres ordforråd, både når det gælder størrelse og nuancering af ordenes be­ tydning. Det vil sige, at de ikke kun lærer flere nye ord, men de får også en udvidet begrebsforståelse, fordi ordenes indhold bliver mere præcist, og sætningerne bliver mere mangfoldige. Et godt udviklet ordforråd i en tidlig alder giver bedre forudsætninger for senere læring og læsefor­ ståelse i skolen. Børns ordforråd er stabilt i den forstand, at børn, som har et lille ordforråd i fireårs­ alderen, også har det i otteårsalderen. Arv påvirker børns udvikling af ordforråd og sprogforståelse, men mængden af samtaler og variationen i det sprog, som børnene bliver mødt med i hjemmet og i børnehaven, vil også have stor betydning. Børn lærer betydningen af de ord, som interesserer dem, og som de hører ofte i sammenhæng med meningsfulde oplevelser og i interaktion med andre. I løbet af børnehavealderen sker der en voldsom sprogudvikling. De voksne må aktivt følge med i børnenes sprogudvikling og interesser og stadig stimulere børnene med nye ord og bidrage til fælles refleksi­ on om ordenes betydning. Vi ved i dag meget om børns tidlige sprogudvikling, hvor samtaler, leg og inddragelse er vigtige stikord. Sproglig bevidsthed (sprogets form) Sproglig bevidsthed handler om at kunne tale om sproget og at kunne reflektere over sprogets form­ side. Fonologisk bevidsthed er et aspekt ved sproglig bevidsthed, der viser, at børn opfatter sprogets lydmæssige struktur. Små børn oplever talestrømmen som en strøm af lyd. Når børn taler om spro­ get, og når de fx rimer og leger med ord, bliver de opmærksomme på, at talestrømmen er delt ind i sætninger, ord og i endnu mindre lydmæssige enheder. Børn går fra at blive opmærksomme på store lydmæssige enheder (som fx at kunne høre, at der er to ord i dukke-vogn), til at blive bevidste om stavelser i ord (fx cy-kel), for til sidst at lægge mærke til de enkelte lyde i ord (fx s-o-l). Det er lettest at opfatte den første lyd i ordet og specielt første lyd og bogstav i børnenes egne navne. At blive opmærksom på sprogets lydstruktur er en forløber for at lægge mærke til enkeltlyde i ord. At lægge mærke til enkeltlyde i ord er en grundlæggende færdighed, der er nødvendig for at kunne knække koden til at sammensætte lyd og bogstav, når børnene skal lære skriftsprog. Bogstaver Børn, som kan mange bogstaver i 5-6 års-alderen, klarer lettere at lytte sig til de enkelte sproglyde i et ord. Det er derfor positivt, at børn bliver bekendt med og får mulighed for at udforske bogstaver i børnehavens miljø. Det giver dem mulighed for at opdage sammenhængen mellem bogstaver og lyd. Samtidig erfarer børnene, at ord er bygget op af bogstaver, som repræsenterer visse lyde, der igen bliver til et ord, når de sættes sammen.

42

9788723541338_indhold.indd 42

30/01/2020 13.46


Variation i børns sprogudvikling I børnehavegruppen er der stor variation i børnenes sprog. Fx sker drengenes sprogudvikling gene­ relt noget langsommere end pigernes, og der er da også flere drenge end piger, der har sprogproble­ mer. Alligevel er variationen mellem drenge og piger større end forskellen mellem drenge og piger. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til, hvor hvert enkelt barn befinder sig i sin sproglige udvikling. Børn er forskellige i forhold til arv, men de vokser også op i meget forskellige miljøer. Nogle børn oplever sprogstimulerende samtaler hjemme, hvor der bliver læst højt dagligt, og de får erfaringer og oplevelser, som kan knytte sig til nye begreber. Andre børn bliver der ikke talt så meget med i hjem­ met, og der er måske kun få tilgængelige bøger i deres omgivelser. Nogle kommer fra hjem, hvor der tales et andet modersmål end det, der bruges i børnehaven og det øvrige samfund. Den store varia­ tion inden for børns sprog gør, at de har brug for forskellig stimulering for at opnå den bedst mulige sprogudvikling. Fx vil valg af bøger, brugen af dem og samtalen mellem barnet og den voksne variere ud fra barnets dansksproglige kompetencer. Flersprogede børn Flersprogede børn kan møde særlige udfordringer i deres sprogudvikling. Børn har en god kapacitet til at lære sprog, men en god sprogforståelse på to sprog kommer ikke af sig selv, og det vil kræve mere af de personer, som befinder sig omkring børnene. Som gruppe har flersprogede børn et m ­ indre ordforråd i dansk end ensprogede børn ved skolestart. Flersprogede børn har ofte et mundtligt hverdagssprog, der gør, at de fungerer socialt, men samtidig et svækket ordforråd, der bevirker, at de bliver udfordret i mødet med et mere kompliceret skolesprog. Når børn ikke forstår ord i tekster eller anden formidling, hæmmer det både læseforståelsen og læringen. Flersprogede børn er lige så dygtige som ensprogede børn til at finde sammenhæng mellem lyd og bogstav og til at knække læse­ koden. Dette er en teknisk færdighed, som i mindre grad er afhængig af dansksproglige kompetencer. Derfor er det meget vigtigt at stimulere ordforrådet hos flersprogede børn i børnehaven. En børnehave med et rigt og varieret sprogmiljø og med nære relationer mellem børn og voksne vil være særlig vigtigt for denne gruppe børn. Flersprogede børn skal have mange muligheder for at samtale med mennesker, der bruger begge sprog. Hvis disse børn kun møder dansk i børnehaven, har de brug for et rigt sprogmiljø. Det kræver bevidsthed og aktiv tilrettelæggelse. Det vil sige, at de voksne skal planlægge at sætte lege i gang, læse og gennemføre musikaktiviteter, hvor børnene kan høre og bruge det danske sprog i en meningsfuld kontekst. De voksne bør altid tilpasse sig det enkel­ te barns sproglige kompetencer. Det kan være svært for flersprogede børn at deltage i lege med andre børn, hvis de ikke behersker sproget. Dette kan medføre en yderligere risiko for børnene, fordi de frarøves muligheden for at bru­ ge sproget i leg. Dermed bliver den daglige samtale med pædagogen og andre voksne samt voksnes støtte i legen af afgørende betydning. Børnene må ikke blive ”glemt” ved perlebordet, fordi de sidder stille og roligt. Dette kan være en kontrolstrategi, som flersprogede børn bruger i hverdagen, men som er uhensigtsmæssig på lang sigt i forhold til deres sproglige udvikling. Den sproglige og kulturette mangfoldighed i gruppen skal anerkendes. Det handler fx om at synlig­ gøre ”hej” på alle de modersmål, som er repræsenteret i børnegruppen, at bruge billeder og eventyr fra de forskellige lande og ikke mindst at prioritere forældresamarbejdet højt.

43

9788723541338_indhold.indd 43

30/01/2020 13.46


Sprogstimulering gennem planlagte pædagogiske aktiviteter Børn udvikler bl.a. deres sprog i børnehaven, hvor børn og voksne er sammen og bruger sproget i hverdagen. Hverdagssituationer giver mange og forskellige sprogerfaringer. Dette gør sig især gæld­ ende, hvis voksne i børnehaven er bevidste om mulighederne for sprogstimulering i hverdagssitua­ tioner, og hvordan systematisk arbejde med sproget kan bidrage til børnenes engagement, fælles­ skab og sprogudvikling. Det systematiske arbejde med sproget er planlagt og målrettet, og det er baseret på den voksnes kundskab og refleksion. Pædagoger planlægger de pædagogiske aktiviteter, sætter dem i gang og vejleder børnene undervejs. Børnene er aktive deltagere, som medvirker til aktiviteternes udvikling og retning. I denne bog bruges dialogisk læsning og andre sprogaktiviteter tilknyttet bøger samt lege med sproget i det systematiske sprogarbejde. Dialogisk læsning beskrives nedenfor, og senere beskrives lege med sproget.

Dialogisk læsning og andre aktiviteter tilknyttet bøger Brug af bøger og højtlæsning har lange traditioner i børnehaven, både spontant, når børnene kommer med en bog i hånden og vil have den læst op, og som en planlagt aktivitet. Begge dele er vigtige, fordi det giver børnene skønlitterære oplevelser og skærper læselysten. Samtidig møder børnene gennem bøgerne et mere komplekst og situationsafhængigt sprog end det, de ellers møder i deres hverdag, både når det gælder de ord, der bruges, sætningsopbygning og genrer. Man kan læse en bog på mange måder. Ved dialogisk læsning lytter børn til sproget, og de bruger spro­ get aktivt sammen med andre. Dialogisk læsning bygger på tre hovedprincipper: 1. Børnene er aktivt deltagende i brug af sproget. Dette sker ved, at pædagogen eller en an­ den voksen sætter en samtale i gang og inviterer børnene til at bidrage med tanker, meninger og oplevelser, der har sammenhæng med bogens indhold og tema, ord og udtryk. 2. Børnene får anerkendelse for det initiativ, de tager, og de får tilbagemelding på deres sprog. Dette gør den voksne ved at være opmærksom, lytte og give positive kommentarer til børnenes bidrag til samtalen og ved fx med en hel sætning at gentage det, som børnene udtrykker med enkeltord, eller på anden måde at udvide børnenes kommentarer, så de får den rigtige sproglige form. 3. Den voksne er sensitiv overfor det enkelte barns sproglige udviklingsniveau og tilpasser både aktiviteten og støtten hertil.

44

9788723541338_indhold.indd 44

30/01/2020 13.46


Samtalen Samtalen er et bærende element ved dialogisk læsning. Børn og voksne samtaler både før, under og efter højtlæsningen. Dialogisk læsning stimulerer både børns evne til at lytte samt deres fortælleglæde og kompetence. Ofte er tema, ord og udtryk ukendte for børnene, og uden nærmere forklaring og refleksion vil meningen med hele historien forsvinde. Ved dialogisk læsning tager samtalen udgangspunkt i bogens tema, ord og udtryk. Den voksne planlægger spørgsmål til samtalen i forvejen, men ligeså vigtigt er det at være lydhør overfor børnene og tage imod deres initiativer og interesse undervejs. Der lægges vægt på at bruge åbne spørgsmål, men også lukkede spørgsmål kan være nyttige og medvirke til at sætte samtalen i gang med de børn, som kvier sig ved at deltage.

Inspireret af: Oxborough & Wagner, (2011).

«Det har været utrolig morsomt at læse denne bog. Jeg er sikker på, at jeg kunne læse den flere gange. Nye ting dukker op hver gang, vi læser den. De spurgte om de mest utrolige ting…» – Karin Walvick Dahl, Vest-Agder

Læselyst, fælles oplevelser og sproglæring i meningsfuld sammenhæng Ved dialogisk læsning skærpes læselysten, engagementet og meningen med aktiviteten, når børn og voksne samtaler og leger sig igennem bogen og deler den fælles oplevelse gennem længere tid. Der­ udover får børnene en fælles referenceramme, og man ser ofte, at børn forsætter med at lege med udgangspunkt i det tema, som de har oplevet i bøgerne.

45

9788723541338_indhold.indd 45

30/01/2020 13.46


Alle børn skal have de bedste forudsætninger for at starte i skole. Det er derfor vigtigt at stimulere de områder, som baner vejen for en vellykket skolestart. Legebaseret læring er udviklet med netop dette formål. Materialet bygger på den nyeste internationale forskning inden for tidlig stimulering af sociale kompetencer, selvregulering, sprogudvikling og matematisk forståelse, og det indeholder et væld af aktiviteter, som understøtter børns udvikling inden for disse områder. Med Legebaseret læring får du helt konkrete anvisninger til, hvordan du kan understøtte læring gennem leg. Materialet rummer også ideer til, hvordan du kan sammensætte aktiviteter til sammenhængende forløb, udforme dagsplaner, årshjul mv. Legebaseret læring er udviklet og afprøvet i et tæt samarbejde mellem forskere og pædagoger fra mere end 80 daginstitutioner. ”Børnehavedagen bør være præget af lærerig leg og legende læring. Vejen til skolen er brolagt med leg!” Professor Stig Broström

9 788723 541338

akademisk.dk

9788723541338_omslag.indd 4

30/01/2020 14.42

Profile for Alinea

Legebaseret læring  

Legebaseret læring